týsdagur 6. november 1928síða 2

#4 Få Á að Á ra BL 2 re > Vinduer, Døre og Lister, Godt og billigt Arbejde. Hugo Øster's Maskinsnedkeri, Tlf, 216, Thorshavn. Tlf. 216. sinar, tå Madsen Mygdal ikki vildi hjálpa? Jú, tað er satt, at privatir komu til fyri eina ferð skyld, Men blaðstýrari av ið so brestin lærir, at hitt eina- ráðandi skal vera, at hvor skal eru lygum, harri »Førovatidindi«, nora at sær, eru lygum so »naivur« at trúgva, at tað nyttar billa fólki hesir privatu koma til sum fil- at royna at inn, at antropar, óeginnyttigir, stór- hjartaðir »Dækkere« av tapinum? Nei, royni ikki tílíkt, tí oll vita, eina at hesir privatu knæseta og aleina læruna, ið lygum prædika, nevniliga at nøra at sær. skulu sanniliga hava fult virði, Peningarnir, teir seta inn, meðan hin gamli aksiikapital- urin niðurskrivast í at kalla einki. Nei, latum okkum vera ærligar og siga sum er: prival- kapitalistarnir = skjóta = pengar sínar til privatbankan eina og aleina ímóti tí ikki særliga be- skedna at sleppa at skúma allan róma. Privatbankin er tað teir kalla >rekonstrueraðurs uppá »bekostning« av teim smáu partnarum bankans. >Storfinan- sen« smílist sigursælur og smaksar grammur móti ágóða- num og yvir sínum økta valdi. Hvussu ráð og samvitskuleys harra H. Thomsens lívslæra er, nýtist okkum ikki víðari at prógva. Eitt flammandi åklagu- hav frá milliónum av rættar- leysum dunar móti hesi lívslæru, hesum pilrøtna samfelagsanda. Hvor maður og kvinna, ið hevur eitt sindur av rættvísi í sær, má melda seg til bardaga móti hesum ólukkuanda, móti hesum ólukkusamfelagsprincippiatstýra landi eftir. Javnaðarmaður. Oprørende Prygle-Affære paa et dansk Optagel- seshjem. Takket være Sociuldemokra- tiets Arbejde for Børn fra daar- lige Hjem er det efterhaanden Jykkedes at faa en mere men- neskelig Aand indført paa Børnehjemmene. De Mishand- linger disse ulykkelige Børn før i Tiden var Genstand for er nu uhyre sjældne, fordi der omkring rundt g paa Hjemmene siddet en Række Mænd, ørnene og Forstaaclse af deres dygtige og gode der har Kærlighed til Opdragergerning. Det er meget sjældent, at der sker Overgreb mod Børnene, men det kan des- det er for nogle værre ske, og Dage siden sket paa Oplagelses- hjemmet i Sølager, der ligger mellem Frederiksværk og Hun- dested, og ejes af Kristelig For- ening til Børns Redning. Tre Drenge flygtet fra Hjemmet, Før nogen Tid siden flygtede tre Københavnerdrenge fra Hjemmet. De blev efterlyst, og en Aften traf Værgeraadsmed lem, Fuldmægtig C. V. Christen- har haft med deres sen, der Sager at gøre, dem pan Vester- Drengene, der. var noget bro. Í i Í Forkomne, indvilgede i godvil- ligt at følge med tilbage til Sølager. Fuldmægtig Christen- sen lejede en Bil og kørte sent om Natten til Hundested, hvor- til han og Drengene ankom ved 1-Tiden om Natten. Forstander Østergaard luk- kede selv op, og modtog Dren- gene, men efter, at Fuldmægtig Christensen = havde — forklaret ham Sagen, trak han Drengene ind paa et Værelse og gennem- pryglede dem saa deres Skrig kunde høres over hele Anstalten. Det var selvfølgelig ikke den Modtagelse havde ønsket, Drengene skulde have, Christensen og han protesterede 'da ogsaa herimod og indberettede Sagen til Værgeraadet i København. Da imidlertid Forstander Øster- gaard, der ogsaa har sympatiske Sider, altfor anvender Pryglestraf overfor Børnene paa Anstalten, socialdemo- kratiske ofte har de Medlemmer i vedtaget ikke Køben- havns Værgeraad at sende flere Børn til Sølager før Folholdene er undersøgt, og hvis det viser sig, at Forstander Østergaard mangler de Egen- skaber, som man man forlange hos en Mand, der har til Op- vanskelige gave at opdrage Børn, ja saa man man kræve ham fjernet fra sin Stilling. »Social-Demokraten« har fore- lagt Medlem af Forretningsudvalget for Kø- ovenstaaende for benhavns Værgeraad, Typograf Anton Jensen, imidlertid ikke ønsker at udlale sig før Forholdene paa Sølager er un- kan vi der dersøgt. Selvfølgelig finde os i, at Børnene prygles i Tide og Utide, og i dette Tilfælde synes jeg, at der absolut ingen (nund var til en ik ke saa haard og upædagogisk Af- straffelse. Vi vil ikke finde os i systematisk Prygleri, d€rfor har vi protesteret. Vi har paa- Forældrepligten og kan taget os Forældreansvaret, og vi ikke forsvare at sende Børnene hen Anstalt, hvor de ikke har det godt. Meningen med Optagelsesanstalterne er jo den, al have et bedre Hjem end det, vi har fra. De socialde- Medlemmer har, ved, besluttet flere paa en Børnene skal fjærnet dem mokratiske allerede foreløbig at som De ikke sende Børn til Sølager før Forstande- Stilling er nærmere rens hele belyst. En mærkelig Dobbeltstilling. Í denne Forbindelse føler »Social-Demokraten« Anledning til at omtale mærkelige Dobbeltstilling, som Formanden Værgeraad, den for Københavns Dommer K. Hvidberg indtager. Han er Formand for Værgeraa- det og sidder samtidig i Besly- relsen for Kristelig Forening til Børns Redning. Det er uheldigt, dette støre interes- at Formanden for Værgeraud samtidig er seret í en Forening, hvis Borne- hjem modtager over Halvdelen Born fra københavnske af sine Værgeraad. En saadan Dob- beltstilling kan have uheldige Konsekvenser, og Dommer Hvidberg, der er en interesseret og forstanende Leder af det vanskelige Værgeraadsarbejde, derfor give Afkald paa sit 5 bør Bestyrelsesmandat i Kristelig Førening til Børn Redning, | Innsendar greinir mega vera okkum í hendi seinast fríggjadag kl. 10 f. p. Føroya Løgting 1928. Broytan av Løgtingslogini til 3 viðgerð. P. M. Dam. (Endað). Harra Effersøe nært við, at vit hovdu tikid fyrra uppskotið aftur — og dugdi hann íkki at skilja hví. Vit tóku hetta uppskotið aftur tí vit hildu, at okkum var ónýtt at úttala okkum um stríðið, ið staðið hevur, og um forútsetingar=* — hesin spurningur kom annars so óvardur og knappliga inn við aðru viðgerð av logtingslógini og nógv er at gera við lingsetu- endingina, so ill var at taka væl yvirlagda stóðu. Tað er ringt at skilja, hví sambands- menn ikki hava sett uppskotið fram í nevndini, so nevndar- limirnir úr teim ymsu flokkun- tess um kundu haft malið til um- rødu. Men vit vilja sum sagt ikki leggja okkum útí fortíðar klandrið tóku tí fyrra upp- skotið aftur og seta fram hetta, sum sigir okkara áskoðan um tey fyriliggjandi viðurskiftini. Effersøe var so aftur uppi; mælti móti J. H. Poulsen og Jóan- esi bónda alt viðvíkjandi teirra gomlu politisku syndum. Hann helt, at tað skuldi ikki eydnast hjá javnaðarmonnum at gera henda spurning ógrundaðan. Nú høvdu menn annars fingið at vita, at socialistarnir stóðu í hóslag við sjálvstýrismonnnm. Hann missunti teim ikki. vóru í hvussu var ikki í hesum máli samdir við donskum soci- Teir alistum. Men tað máttu teir um. Danskir socialistar høvdu korfini verið — tað. skuldi hann rósa teim fyri varnir fyri ollum vútskeiðilsig, sum æt »chauvinisma«. Hann vildi mana móti hesum í Foroyum. J. H. Poulsen og Jóannes bóndi tóku í aftur teirra stødur og bóru ímóti ti, harra Effersoe hevði sagt. P, M. Dam: Harra Ktfersøe nært við orðið »chauvinismu«, Eg veit ikki um hann sipadi til okkara javnadarmanna. Men eg skal tryggja harra Effersøe fyri, at vit eru eingir >chauvin- At vera nationalur, t. v. s. halda av lundi, fólki og máli, hevur einki við >chauvin- istar«, ismu« ella »separatismu« at gera. Vit, eins og allir javnað- armenn heimsins, skamma okk- um íkki við at verja og elska móðurmál og landsrættindi. Vit eru kunnigir við, at flokkar úti í heiminum — vit vita ikki her vilja flætta teir óreinu »chauvinstisku« og »imperia- listisku« tættir vid nationalismu, ið soleiðis mangastadni gerst til tað Hetta liggur javnaðurmonnum fjart. Kffersøe ónda. tveitli okkum í hóslag við sjålvstyrismenn. Nei, vit eru ikki í hóslag við teimum heldur enn við nøkrum longur enn hugsan og meining okkara loyvir. Tað er vist tessverri heldur soleiðis, at sambandið og sjålvstyrid, sum sagt, eru alt ov einug í afturhaldsins mein- andi politikki ein kvæmsvís skilnaður í trætumåli sigur í veru einki av tídningi. Aftaná at sjålvstyrismenn soleiðis bæði her og í nevnd eru so ágingnir at koma fram við sepa- ratistkrøvum, er ilt at hugsa teir at eiga so mikið sum ein ferðil av hesum krøvum innanfjalt. Tað kann vera, at okkurt orð er fallið, sum kann heimila ein illgruna um loysingarlyndi. Men her eftir dags er ein varandi ill- ómoguligur. Tí, hava hesum sær gruni sjålvstyrismenn ein tílíkan loys- unnartanka og ikki tora at við- ganga hann, eru teir verri enn nakrar nátthúgvur, og tilikar gera ongar skreytir. Vil vilja ikki = >fornermac teir >gæve store Kare« við tílíkum illgruna. Vit ynskja eitt gott samlag við Danir. Okkara steða er greið — og greitt sett fram i uppskoti okkara. Uppí leikin legdu Johan Kallsoy og Zachariasen, ið segði, at hann vildi ikki greiða atkvødu fyri nokrum av broytingarupp- skotunum. — Effersøe var ikki skriftafaðir hansara. Orðaskiftið varð so endað, men atkvoðugreiðslan úlsett. Uppskotini vóru: Sambandsins seinra broyting- aruppskot — teir tóku hitt fyrra aftur: »Lagtinget udtaler sin faste Vilje til at arbejde for Bevarel- sen af Samhørighed, politisk og national, mellem Færøerne og Riget i fuld Erkendelse af, at saavel Grundloven som Rigs- sproget, det danske Sprog, skal være fælles. Lagtinget udtaler tillige sin faste Vilje til at fremme det, som er særegent for Færøerne og det færøske Folk. Tinget vil derfor støtte Arbejdet for det færøske Sprogs Røgt og for det særlige, færøske Aandslivs gode Ucvikling, ligesom Tinget ogsaa efterhaanden som Forhol- dene gør det muligt — vil øge Laglingets Myndighed indenfor Forfatningens Ramme. Finget er forvisset om, at Samhørigheden mellem de lo Folk, det færøske og det danske, som har sit naturlige Udspring i Slægtskab og aarhundredgam- melt Samliv, ud fra de nævnte Grundsætninger og bygget paa god Vilje samt Aabenhed fra begge Sider, vil være til Lykke for Færøerne samt saavel Øerne som Riget i sin Helhed til Ære.« Fryri hesum greiddu 10 sam- bandsmenn atkvoðu. J. H. Poulsens: »Tinget udtaler, at man har behandlet Spørgsmaalet om Bru- gen af færøsk Sprog paa for- skellige Omraader paa Færøerne og om mere Myndighed for Lagtinget ud fra den Forudsæt- ning, at man ønsker, at Fær- øerne maa vedblive at være en Del af det danske Rige og be- vare Forbindelsen med dansk Sprog og Kultur med Hævden af Øernes og Folkets Særstilling.< Fyri hesum greiddi bert J. H. Poulsen sjálvur atkvoðu. Javnaðarmanna: »Motiveret Ændringsforslag i Ændringer i Lagtingsloven. Vi skal, i Anledning af et af nogle af Sambandspartiets Lag- tingsmænd fremsat Forslag til Vedtagelse angaaende Færinger- nes Forhold til Danmark, be- tone, at det forekommer os ikke at være Grund til at nære Frygt for Loyalitetets- og Tillidsfor- holdet mellem Danmark og Færøerne, samtidig som vi ud- taler, at vi føler os kaldede til, efter bedste Evne, at arbejde for Færøernes kulturelle og materielle Fremgang. Færøerne har i Aarhundreder stanet i Samhørighed med Dan- mark, og os bekendt har der hverken for den danske NRigs- dag eller Færøernes Lagting været Grund til at tvivle om hinandens Tillid. Vi skal derfor tillade os, til Tingets Vedtagelse, at fremsætte følgende Forslag: Tinget udtaler: Omend de de historiske, kulturelle og økonomiske Love, der beher- sker Forbindelsen og Adskil- lelsen mellem Stater og Natio- naliteter og som ikke lader sig ændre ved Beslutninger og Udtalelser i parlamenta- riske Forsamlinger, ogsaa gælder Forbindelsen mellem Færøerne og Danmark, er det Tingets Haab, at der ved gen- sidig Forstaaelse og lImøde- kommenhed vil til enhver Tid lykkes at finde en Form, der er egnel til yderligere at be- fæste et godt Forhold mellem de to Frændefolk, det færøske og det danske,« Fyri hesum greiddu atkvødu bådir javnadarmenninir og ting- sins presidentur, harra Mitens. ØN uppskotini fullu — so datt hetta stórpolitiska blústurnum- mar fyri bakka. Ársfundurin. 31. okt. i fór fram hin vanliga årsfundur felagsins. Á fundi vóru: for- maðurin, felagsskrivarin, sýslu- formenninir fyri Suðuroy, Sandoy, Vágar, Nordurovar og tillaksmaðurin fyri Streymoy, (vegna tess at at sýsluformað- urin ikki kundi koma). Svslu- formaðurin fyri Eysturoy var ikki á fundi vegna sjúku. 1. mál á dagsskrá var rokn- skapurín fyri 1927 sum nú lá fyri granskuðin og við ongari atfinning. Limagjaldi fyri árið var 12,204 kr. og harav eftir- stødur kr. 78,00. Útgjoldini í árinum vóru kr. 11877,17 og kr. 708,50 vóru førdar til enda- ligt útlgjald av gomlum eftir- støðum, sum samtykt var ifjør. Hin storsti útgjaldspostur var studningur til blaðið »F. F.« kr. 4220,55, sum nú ikki kemur aftur til næsta árs, og kann lí væntast at vera størri avlop tå. Annars góvu tey mongu væl, serliga formannsvalið á hendan nýggja mátan ófora stórar út- reiðslur og í komandi ári verða sýsluformannsval á sama hátt, so tann åtreidslan kann væntast at ganga aflur (tíverri). Annars eru úlgjøldini tey vanligu. Ogn felagssins var 1. januar 1928 18531 kr. 14 oyr, men men eru herav 1669 kr. eftir- stoður hjá ymsum sóknarfor- monnum, og eru tær neyvan fáanligar allar. Á roknskapinum standa kr. 2213,03 sum eftirstoður hjá sóknarformonnum 31. december 1927; men hesin peningur var innkomin áður enn rokn>kap- urin var endaður 27. august 1928. Hetta kemur bert av, at nakrir sóknarformenn eru ov drúforir við at senda inn rokn- skap og pening. Tá felagsblaðið gekk inn, stóðu úti 3166 kr., id eru eftir- stødur av haldaragjaldi fyri oll árini, tað hevur komið út. Hesar eftirstødur eru ikki førdar yvir á hovuðsroknskapin, so tær eru serstakar inntøkur, um tær koma inn; men til tess eru tíverri ringar vónir. Roknskapurin var góðkendur einmælt, og kemur prentaður út til sóknarformenninar í hes- um mánaðai, har hann liggur til skjals fyri limirnar. Til felagsskrivara varð aflur- valdur háskúlakennari R. Ras- mussen, Torshavn, og til rokn- skapargranskara direktør Jens av Reyni, Torshavn. Frá ymsum sóknum vóru komin fleiri uppskot til at leggja fram í ráðgerðini við reiðafel-