týsdagur 6. november 1928síða 3

agið, sum verður 1. december, og vóru tey oll tíkin til vara, vónandi koma eisini fleiri innan 1. december. Til sóknarformenn- inar. Teir sóknarformenn, sum enn ikki hava sent inn til fel- agsskrivarans roknskap og pen- ing fyri árið 1928 eru hervið bidnir at gera tað sum snarast og sjálvsagt innan 31. december, tí ikki er møguligt at gera upp peningaástand og limatal fel- agsins til fullnar, uttan sóknar- roknskaparnir eru innkomnir. Úr Foroyum. | r Tórshavn. Thorshavns „Havn“. Nu er det snart flere Aar siden at det »store« Arbejde: Kaj- og Mole- bygning ved Thorshavn begyndte. Starten var jo »smuk« paa sin Manér, set fra saadanne Arbejdsgive- res Standpunkt, der værdsætter Be- timeligheden af altid at være i Kol- lision og Klammeri med Fagforenin- gerne. Fibiger & Willefrance ved Selskabets Repræsentant Ingeniør Beckgaard kom allerede ved Starten i Kollision med den herværende Fagforening. Vi skal ikke gaa i Detailler i denne Sag, men dog omtale, hvad der skete netop paa Grundlag af denne Kollision: De herværende Arbejdsgivere greb det belejlige Øjeblik og opsagde Over- enskomsten med Fagforeningen. Efter nogen Tids Forhandling saa Arbej- derne sig nødsagede til at gaa med til en Lonnedsættelse af 2009, saale- des at Daglønnen blev hele 2 Kr. mindre end den var, da Entreprinør- firmaet Fibiger & Willefrance kom til Thorshavn. Det var den første „store Førdel« Thorshavns Arbejdere op- naaede, da begyndte. De 2 Kr., som man den Gang kneb Mole- og Kajbygningen af Arbejdernes Dagløn, har selvfølge- lig været anvendte til andre Sam- fundsgøder end Føde og Klæde til Arbejderne, det er der ingen Tvivl om. Og var Molearbejdet ikke begyndt, ja saa havde der heller ikke været noget »Kalas« i det i »Havnen«s An- ledning oprettede V. B. V., men dette mørke Blad, eller de mange mørke BROT UR SØGU JAVNADARMANNA 20 Blade i Havnebygningens Historie, skal vi lade ligge. (Der var Arbej- derne aldrig inviteret med, nej det var kun »Honoratiores« med Kors og Stjærne). Saa tænker vi ikke mere paa denne mørke Tid, udover at der ofte skifte- des Arbejdsformænd paa Arbejds- pladsen og ingen af dem var savnede af Arbejderne, da de gik, snarere det modsatte. En Arbejder med stor Fa- milie fandt sin Død under en ned- styrtet Sten. En anden Arbejder havde vovet at formode ut det var den der- værende Formand, der var Skyld i det skete. Denne Arbejder fik sin Af- sked i Øjeblikket og maatte ikke komme mere i Arbejde. Det var alt, han opnaaede. Og nu er de heldigvis borte alle- sammen, der derigerede Arbejdet den Gang, og det Arbejde, de har leveret, samt deres Arbejdsmetode, deres Be- handling af Arbejderne og deres Stil- ling til Fagforeningen vil længe være i Erindring indenfor thorshavnske Arbejderkredse. Efter et Aars Pause begyndes igen at arbejde paa »Havnen«. Man havde næsten ikke væntet, at det nanede san langt, for efter at der havde fun- det Byraadsvalg Sted, skete der Per sonskifte i Byrandet, og disse »nye« Mænd var san rørende uenige. Den ene vilde det og den anden det, og Resultatet blev, at Havnen ved Thors- havn ikke skulde blive det, som Hen- sigten var, til Nytte og Gavn for Byen, men det modsatte. De forskellige støre Mænd i det vise Raad, der forresten havde sit Virkefelt andre Steder end akkurat hvor Havnebygningen foregik, var ikke med til at gennemføre det, der som foran nævnt var Hensigten, De maa saa vel sagtens have haft sin Hensigt, det er der ingen Tvivl om. Ministeriet Madsen-Mygdal kommer de betrængte Byraadsmedlemmer til Hjælp med sin Nedskæringssabel, og der hugges nogle Tusind af Tilskudet heller ikke kunde udføres, saaledes som projek- til Kørekajen, saa den teret. Og sikken et Held baade for Statskassen, der sparede nogle Tusind Kroner, der saa kan anvendes til Guld- og Sølvknapper eller andre Samfundsnyttige Genstande, som for Byraadet, der slap fri for at reagere. Derfor kunde denne Kørekaj lægges saaledes, at det maaske var umuligt at lægge Skibe langs Kørekajen, og det var jo »dejligt«. Saadan en Køre- kaj, med »Buer og Skær over hele Linien«, er vist saare sjælden, Der arbejdes Dag ud og Dag ind paa at fan hele Kaj- og Vejarbejdet udført saaledes, som »man« er bleven »enig« om. r | | | | | Skanse Gennemsprængningen af vejen er færdig, og Sandsugeren fyl- der »Mogens Havn« op med Sand. Jo, der arbejdes, det er der ikke noget at tage Fejl af. — | Ogsan da dette Arbejde væntedes at komme i Gang, var Arbejdsgiverne paa Færde med at søge at faa reddet Arbejdslønnen, noget af og Ogsaa >» denne Gang gled Arbejderen 209, ned i Løn og Arbejderne har paa den Maade høstet den »Fordel« af »Hav nen« i Thorshavn, at de har mistet en Trediedel af deres Løn for saadant anstrængende Arbejde, da der her lønnes efter mindste Lontakst. Hvessingar. Leygardagin bleiv ein fløkkur av hvessingum ríkin inn í Sundalagið. Við Kvalvík var flokkurin „hildin til«, og eydnaðist tað at drepa o. u. 250 av teimum. 21 Fiskemarkedet. (Telegram til Amtet). 30,—10. Barcelona: Beholdning af alle Klipfiskesorter 500. Ingen Til- førsel. Priser uforandret. 31.—10, Genova: Markedet livligt. For- brug tilfredsstillende. Priser ufor- andret. Tilførsel fra Island 804 Tons, fra England 41 Tons, fra Frankrig 18 Tons. 1.—11. Lissabon: Tilforsel (Tons) af portugisisk Klipfisk 198, norsk 111, islandsk 82, skotsk 22. Be- holdninger: Norsk 312, portugi- sisk 198, islandsk 90, fransk Lavée 60, skotsk 20. Priser ufor- andret. Markedet livligt. Tvøroyri. Hvor Søfolk skubbes. Hr. Redaktør! De bedes venligst optage føl- gende Hændelse í deres ærede Blad: 22. i sidste Maaned laa »Tjal- dur« ved Kajen paa Tveraa om Aftenen, og da Vejret var godt, gik vi undertegnede, som Søfolk plejer at gøre, i Land. Ved 12—12!/, Tiden om Nat- ten var vi paa Vej til Skibet igen for ombordgaaende, men kom tilfældigvis til at træffe et Par af vore os í Tale Bekendte, som vi gav det bor til- ikke var højrøstet eller paa nogen Maade med føjes, at den aldeles forstyrrende efter vor Formening. Mens vi ikke noget, før end selve Politi- stod der, anede vi betjenten nær havde skubbet os i Grøften, der var ved Siden af Vejen; ædru, vilde hvis vi ikke var pure tesultatet være, at man laa i Snavset, da foran- nævnte Skub kom ganske ufor- ventet og brutalt. Naturligvis blev der ikke af Mennesker, gjort noget Vrøvl; men vi spad- serede Bord. havde vi Anledning til at standse da Betjenten passerede en Flok paa 7—8 Mand, for at se, om han be- handlede dem paa samme Maade Ak Nej, det det gjorde han ikke, men drej- ede pænt forbi. Vi mistede nu en stor Del af den Respekt, han os, som (dannede roligt om Dog endnu engang, som OS. | havde prøvet at indgyde os. Efter at være kommet om Bord, blev der naturligvis tænkt, at man næsten maatte udruste sig med Færdselsreglement for Tveraa i Fremtiden, ellers kan man jo ikke hitle ud af det hele, for saaledes bliver man ikke behandlet hverken i Udlandet eller andre Steder paa Færøerne, C. og E, | Lýsingar DEKO EKO KOK EK EK )4 IX F Medan eg eri burtur- 4 % staddur, rekir harri cand. pb 3 jur. Tørstein Petersen & minar sakir og mål. J. H. 0. DJURHUUS, yvirrættssakforari. SO KOO{0-0{o> Bílig saft. Í Ydunar bryggarí uppi á Reyni verður seld frålika góð og bilig frugtsaft til ein og hvonn fyri Í kr. heil floska, tá ein hevur fløsku við. Husholdningsskolen. 3 Md. Kursus: beg. Jan. Ind- meldelser helst inden 19. ds. SKANDINAVIEN 7 AL AMERIKA A.F Eneste direkte Ruter fra København til Amerika og Kanada. tegelmæssig Afgang fra Kø- benhavn og Oslo flere Gange om Maaneden. Ingen Pasvisering til Kanada. Alle Oplysninger om Forhol- dene, Rejsen, hvorledes Ny- ankommende hjælpes til Arbejde etc. faas ved at skrive efter vore illustrerede Haandbøger, der gratis sendes overalt. Ved Ankomsten til Halifax og Winnipeg vil Liniens egne Re- præsentanter være til Stede før at modtage Passagererne og være dem behjælpelige. Skriv til Agenten: H. C. Muller, Thorshavn, eller Passager-Afdelingen, Kongens Nytorv 8, København K. presta- og aðalsvaldinum sum í Fraklandi. Í Ong- landi var parlamentid hin fasti meglarin og javn- arin, har komu allar røddir til orða, sjålvt um arbeiðarin ikki beinvegis hevði sæti á tingi, og uttanfyri parlamentið var hitt fríða orðaskifti ong- antíð skert í Onglandi eins og á meginlandinum. Arbeidararørslan i Onglandi var ópolitisk og royndi bert gjøgnum stovnan av arbeiðsmanna- felogum (fagforeiningum) at vinna fram á mál. Víst gjørdu hungur og neyð eisini arbeiðaraflokk- arnar har mangar ferðir so ólátaðar, at teir fóru fram í uppreistum og voldsgerðum, brutu sundur maskinur og gjørdu drápsatsóknir móti arbeiðs- gevarunum; men tilfkar uppreistir høvdu íkki nakað umvegis politiskt endamál, sum t. d. í Fraklandi. Hóast arbeidarafeløg eina tíð vóru for- boðin við lóg í Onglandi treivst felagsskapurin tó í loyndum. Í 1810, tá prentararnir við blaðið „Times“ í London stovnadu felag og við »streik« ætlaðu at vinna sær betri kor, vóru teir dømdir til fongsil frå 1—2 år. Dómarin helt aftaná dómstingið fylgj- andi talu til teirra: »Fangar! tit eru nú sekaðir í at hava stovnað illa sinnadan felagsskap við ti endamáli at skaða tær innastu lívstægrur hjá tykkara arbeiðsgevarum, sum geva tykkum breyðið, tit hava viljað ónáðað teir í teirra forrætning, ja, um tad var møguligt roynt at lagt tær oydnar. Tá tílík brotsverk ofta vera gjørd av fólki í tykk- ara flokki, sum hava til endamáls at ónáða tykk- ara verksmiðjuharrar, teir tit av takksemi og til egna besta áttu at hjálpt og stydjad, so krevur lógin, at tit til ávarandi dømi fyri aðrar fáa stranga refsing eins og allir, sum verða sekaðir í tílíkum frekum og vedurstyggjuligum atburði móti rætti og lóg stríðandi samunsvorjingum“. I árunum frå 1830—-40 virkaði Robert Owen, føddur 1771 í Wales, ómetuliga nógv fyri javnað- arstevnuni millum arbeiðarar í Onglandi. Enda- mál hansara var gjøgnum upplysning at gera ar- beidararnar búnar til sjálvar at taka alt útbýti av arbeiðinum harvið, at arbeiðsmannafelogini vórðu umskapaði til vinnufelog, tóku leiðsluna í sínar hendur; men lað eydnaðist hon- um ikki. Í lag kom tó ein samskipan av teim mongum arbeiðarafelogum í hini Traders Union, sum fekk ein so harðan mótburð frá ar- beiðsgevarunum; men teir kundu nú íkki longur náa felagsskapinum gjøgnum dómsrættin, tí í 1824 var komin ein lóg, sum loyvdi felagsskapinum fríari ræsur. Í 1834 kom hetta stóra landsumfat- andi arbeiðarafelag til starvs; men vegna ovleysa organisation, vegna undarligar og serar seramoniir innanfelags við dýrum lyftum og ceidsvørjingum millum sijørnarlimirnar og við innlimin í felagið kom tað undir dóm hvarvið fleiri arbeiðarar vórðu landsforvístir. Fyrst í 1866 kom kravið um politiskan væl- sum arbeiðs- stóru rætt fram í enskum arbeidarnorganisationum. Tað var Trade Union í London, sum legði fyri við sterkari agitation fyri einari nýggjari vallóg. Hon var framd í 1868 og stórir partar av teim faglærdu arbeiðarunum í býunum fingu tá vælrætt. Javnaðarrorslan í Onglandi var, sum tað framgongur av hesum fáu frágreiðandi orðum ein rein og óblanda arbeiðararorsla, leys frá ollum borgarpolitikki; men heldur ikki stevnandi ímóti nekrum politiskum máli fyri arbeiðaranna fyrr enn í síðslu helvt av nitjandi og byrjan av tjåundu old. Á meginlandinum var javnaðarrorslan í upp- runa sínum flokt inn í eitt net av borgarligum politiskum renkum, sum hon mátti arbeiða seg leysan åt úr og síðan finna sína egnu politisku áður enn hon kundi vinna fram. Tað nútíðini til, at javnaðarrerslurnar í teim ymissu løndunum renna saman í eina politiska felagsjavnadarstevnu við sínum egna endamåli sum vil verða leys frá ollum borgarligum, kirkju- ligum og kongaligum politiskum renkuspæli. Í Fraklandi var í árunum frammanundan ISIS skrivu- og talufrælsi í standandi vande. Sep- tembirlógirnar av 1835 trongdu nógv um frælsi til at stovna feløg og múlbundu til eitt vist mark eisini pressuna. Tann afturhaldsstjørn, sum sæt við ræði undir hinum sonevnda »borgarkonginym« Ludvig Philip trongdi alt meira og meira um hin almanna vælrættin. Hesum skerjingum av teim heilagu mannarættindum, ið fram vóru sett í 1789, vildi hin franski borgarin ikki finna seg í, og ar- beiðaraflokkurin var nú komin so vítt, at hann sá sína bestu bjarging í einum allmennum vælrætti. Skaldini: Victor Hugo og Lamartines høvdu eld- hugað fólkið fyri frælsishugsjónunum. George Sands og Balzacs skaldsøgur høvdu speglað fyri fólksins eygum eina týðuliga og sanna mynd av lí ótoluliga, hjartaleysa harðræði og rík- mannaræði, sum stýrdi samfelagnum beint fyri bakka. Stutt og greitt hin franska tjóðin stóð í 1848 á sprangi ímóti landastjórnini, Ludvig Piliph og rúðharri hans afturhaldskroppurin Guirot, men hesir menn tóktust einki at ána og einki at vilja stevnu, hoyrir