týsdagur 27. november 1928síða 2

- 3 'ne pá "land og Grønland. -har i Tidens Vinduer, Døre og Lister. Godt og billigt Arbejde. Hugo Øster's Maskinsnedkeri, TIL. 216. Thorshavn. Tlf. 216. av denne gjeld går der årlig med ca. 500 millioner kroner. Det er mange penger, så mange at vi vanskelig kan gjøre det oss klart. Regner vi en arbej- ders gjennemsnitsintægt her i landet til 2000 kroner, så må der 250,000 arbeidere til for å komme op i 500 millioner. Og der er bedrifter hvis renteud- gifter er større enn den samle- „de udgift til arbeidernes lonn. Gjeldssummene svarer ikke lenger til virkeligheten. Verdi- ene i det virkelige Liv er bragt ned. Derfor maa også værdie- papiret skjæres ned. Ellers er alt snakk om sanering bedrag og intet annet. Den voldsomme gjeldsbyrde kommer til å holde sig som et hovedproblem i årene fremover og det blir den organiserte ar- beiderklasse opgave á redusere pengemaktens ulsug- ning av folket. største Grønlandsfisken. Jeg skrev for nogen Tid siden en Bladartikel om Grønlands- fisken og fremhævede deri, at Torsken ved Grønland er en særlig Race, forskellig fra den Slags Torsk, der fanges ved «Færøerne. Nogle Dage efter denne Arti- kels Fremkomst kom der i de færøske Blade en Meddelelse fra Professor Schmidt, der er Leder 'af den danske Regerings Fiskeri- undersøgelser ved Færøerne, Is- Professoren skriver, at han bl. a. har under- søgt nogle mærkede Fisk, som i Sommer er fangede ved Grøn- land af den færøske Kutter »Knørrur«, og at han er kom- men til det Resultat, at Grøn- landstorsken ikke flytter sig. Den fødes paa de grønlandske Banker og bliver der, og den Løb udviklet sig til en særlig Race, der bl. a. vokser meget langsommere end den færøske Torsk. Nu er Regeringens Godthaabs Ekspedition kommen hjem fra en videnskabelig ved Grønland og bekræfter lige- ledes, at min Grønland har sin egen Bestand af Torsk, og Ekspeditionen har endvidere konstateret, at det stadig er de samme af Torsk, der dominerer deroppe. Dette tyder paa, at Yngelen i 2—3 eller flere Aar i Træk kan slaa fejl, hvilket er et Forhold, der maa tages Hensyn til, hvis man vil Storfiskeri paa den grønlandske Torsk. Ekspeditionens Biolog mener, at hvis der kan blive iværksat en aarlig Undersøgelse af Tor- skeæg og Ungfisk, vil man altid være i Stand til at Mulighederne for Fiskeriet 4—5 Aar frem i Tiden. Disse positive Oplysninger bør kendes af alle Færinger, der har Interesse af Grønlandsfiskeriet. Í min forrige Artikel om Gronlandsfisken tilraadede jeg endvidere, at man hurtigst mu- ligt sørgede for at finde de bedste Markeder for denne sær- egne Grønlandsfisk. Den færøske Grønlandsfisk er Undersøgelse ”aastand er rigtig. Aargange basere et forudsige inar hovedsagelig solgt til Eng- land som Saltfisk. Englænderne laver Klipfisk paa mange for- skellige Maader og til mange forskellige Markeder. Efter hvad jeg har bragt i Erfaring, sælges Grønlandsfisken hovedsagelig til Portugal. Klipfisken fra Mono- polhandelen gaar ligeledes til Portugal. Tilvirkningen af fisken paa Færøerne har ikke altid givet de bedste Resultater, det ved jeg bestemt, derfor er det sikkerf i alle Parters vel- forstaaede Interesser, at der skaffes gode Markeder for den Grønlands- færøske Grønlandsfisk, baade som Saltfisk og som Klipfisk. Der er visse Markeder, hvor man foretrækker Grønlands- fisken for anden Fisk, og disse Markeder gælder det at op- arbejde. Hvorfor skal Englæn- derne være alene om at udnytte disse Markeder. Arbejdslønnen ved Tilvirkningen bør blive paa Færøerne. Jeg var ifjor med til at stifte en Forening, som vi kaldte »Det nye Grønland«. Ligeledes har jeg paa andre Maader, ved talrige Artikler i danske Blade, Forhandlinger med Grønlands Styrelse etc., arbejdet for, at Grønland hurtigst muligt bliver lukket op for Færingerne. Grønland er Fremtidslandet for Færingernes Udvidelsestrang, derom er der ingen Tvivl. Men for at Færingerne skal undgaa unødvendige Tab og Skuffelser i Begyndelsen, maa de kende Grønland og grønlandske For- hold. Der maa stadig samles paalidelige Oplyninger. Sand- heden maa siges, hvadenten den er sur eller sød, og selv om den bliver misforstaaet, hvad den selvfølgelig ofte gør, især af folk, der først og fremmest lænker paa deres egen øjeblik- kelige Fordel. Jeg har aldrig hverken sagt eller tænkt, at Færingerne er uredelige og sælger Grønlands- Hverken hvor et fisken som Færølfisk. paa Færøerne selv, saadant Bedrageri er umuligt, ej heller til Udlan- det. Men naar en Ladning Fisk fra Færøerne, som baade indeholder Færøfisk og Grøn- landsfisk, først kommer til Ud- landet og er gennem mange Hænder, vil det let kunne ske, at den sidste Køber kalder det hele for Færølfisk. Og dette er til Skade for alle Parter. Derfor har jeg foreslaaet, at mere selvfølgelig gaaet Færingerne selv, noget en hidtil, trak skarpere Linjer op mellem Færøfisk og Grøn- landsfisk. Det er ganske fejl- agtigt at tro, at en Diskussion i de færøske Blade om Grøn- landsfiskens Natur og Kvalitet, vil skade Salget i Udlandet. De Færinger, der fisker den store, fede Bankfisk, har Krav paa den aller højeste Betaling for deres udmærkede Produkt. som er en særlig Kvalttel, som bliver meget højt betalt. Kutterfisk har sif bestemte Særpræg, som den fineste Klipfisk í Verden; dette gode Omdømme maa der vær- Færøsk nes om. Hjemmefiskeriet ved Færøer- ne, som ofte har døjet trange Kaar bør støttes ved Forsøg paa at sælge denne Fisk i fersk Tilstand. Grønlandsfisken er som sagt en særlig Kvalitet, som maa indarbejdes paa særlige Marke- der, særlig i Portugal, hvor man sætter Pris paa Grønlands- fiskens gode Egenskaber. Hver Kvalitet til sit særlige Marked. Rene Linier, Sandhed og Op- lysning, det er det jeg gør mig til Talsmand for, hvadenten det passer Per eller Poul, naar bare det gavner de færøske Fiskere. Dithlef Thomsen. | Arbejderens i 21. Aargang KÁLFAMAVEURAGLARLLANFRUERAUAUÆNAAULKUM FØDSELSDAGSVISITTEN PAA SYGEHUSET. Digt af Harald Bergstedt. Tegninger af Hans Bendix. DEN LILLE TELLERVO. Fortælling af F. E. Sillanpåå. Tegnin- ger af Sikker Hansen. KUN ET ØJEBLIK, Fortælling af Carl Candrup. Tegninger af Chr. Bogø. MYSTERIET PAA S/S „DANNEBROG“. Fortælling af Robert Wiinblad. Tegninger af Gunnar Søderberg. KOMFURETS OFFERILD. Betragtninger over Husmoderens Ar- bejde af Olga Stauning. Tegninger af Sikker Hansen DEN SOCIALDEMOKRATISKE PRESSE. Skildring af H. P. Sø- rensen. Med Illustrationer. VOR MOR. Digt af Johan Skjoldborg. Musik af Louis Mølholm. LIDT OM STJERNEHIMLEN. Af Thorvald Køhl. NEDSKÆRINGEN. 8 Sider Aarsrevy i Sort og Farver af Hans Bendix, Anton Hansen og Aage Koch. BØRNESIDE: HVAD SKAL VI BESTILLE? Forskellige mor- somme Opgaver. 2 BILAGSBILLEDER. Føroya Løgting 1928. Suduroyar mjolka- felag og margarinu- virki. Olivur Effersøe var framsøgu- madur vid fyrstu vidgerd. Hann mælti tinginum at taka væl móti hesi søk, id hann helt koma at hava stóran týdning fyri Suður- oynna, sum lá so fráskorin, og hevði hann besta álit á teim monnum, ið her gingu á odda. P. M. Dam: Kg havi staðið nær í føling við summar av teim monnum, ið hava líkið hesa tydningarmiklu sok uppá seg, og veit eg at siga, at leir hava verið ågrytnir. Løgtingid er ikki tad fyrsta, teir hava roynt. Heitt hevur verið á bankar og aðrar »peningainstitutionir«, Men alt uttan úrslit. Nú er sakin komin á Foroya Løgting, ið vónandi fer at skilja skyldu sína at taka tingt skil og deyðu- , vinnulívi okkara á undir her. vatn er i landi sum í so mongum føri. Kann tingid hjálpa til at fáa liv í og gongd á, røkir tað og um- boðar landið á ein tílíkan hátt, at veljararnir, landsins íbúgv- arar, kunnu av sonnum neyna Foroya Legting við æru og virðing og geva tí álit sítt. Í ár eru ymis vinnumál inni úr Suðuroy, fremjast tey, bera tey lív og bata við sær. Tað er sagt av lí æraða sein- asta talara, at Suðuroyin liggur so langt frá hinum oyunum og er tessvegna so illa stødd í ollum sum víkur at landbrúki. fetta er so satt sum sagt. Men Suður- oyin er ein so stórur partur av Foroyum, at um væl verður skipað, er hon nóg stór at bera uppi eitt tílíkt virki, sum her er talan um. Nú er tað soleiðis, at bøndur og landmenn í síni heild sleppa oftum og oftast ikki av við mjólk sína, kunna teir lí heldur íkki seta ta kraft inn á at røkja kúhaldi, so sum ynskj- andi var. Hava teir av somu grund heldur íkki ráð ella stór- vegis lyst til at ofra tíð og pen- ing at kultivera jørðina. At Almanak 1929 Udgivet at det danske Socialdemokrati. Redigeret af Alsing Andersen og Th. Stauning. Denne populære Almanak bringer som tidligere Aar en Rigdom af udmærket Læsestof med fortræffeligt gengivne Illustrationer af fremragende Kunstnere. Den nye Aargang vil bl. a. indeholde følgende: Portrætter af Redaktør Marinus Kristensen. Redaktør J. P. Sundbo. KALENDEREN, Med Friser: Hans Bendix: Af Pressens Liv, Pris 1 Kr. 25 Øre. nn mu HM HANDLEN 21. Aargang RER RENNA SSR SDNADMARDAAARSMKAUM ——— maður skal leggja alla orku og allan alv sín til eitt arbeið, má jú vera treytað í, at arbeiðið er so toliliga >rentabulte. Eitt og margarinvirki vil gera, at Suðuroyingar kunna sleppa av við mjólk sína, og at teir tí vilja leggja alla kraft sína í uppdyrkingararbeiði. Hann, ið hevur verið í Suðuroy tey síðstu árini, hevur bitið merki í eina gleðiliga vend í fólksins stoðu til uppdyrkingina: træðir leggj- ast, vella legst við veltu. Ég meini tað er øll góð grund at styðja fólki á hesi leið. Her afturat kann nevnast, at tað ger einki uttan gott, at »konkuransi« er í margarinuvirki, tað lækkar prísin hjá keyparanum og fremur »kvalitetin«. Eitt tílíkt virki vil eisini fremja samferðsluna bygd- anna millum við at postbátur kemur at sigla eftir búnaðar- vørunum. Tvøroyri og Vág, tvær størstu bygdirnar í Feroyum, eru jú stórir forbrúkarar. Menn hava tryggjað fyri ein »kapital« uppá 18000. Tingið kann, haldi eg, í góðum treysti annaðhvort læna ella kautionera fyri eilt lán til hetta virki, og er lad eisini vón mín, at heiðr- aðu tingmenn her afturat vilja greiða atkvoðu fyri einum stud- »meiari« ningi eins og søkt er um. Sakin var so beind i figgjar- neyndina. Við triðju viðgerð. Effersoe: Mær ger tað ilt, at lingið ikki hevur verið sinnað at styðja hesa sak beinleiðis. Men eg vil vóna, at tað skal eydnast søkjarunum at fáa lær 18000 kr. innbetaltar, og vóni eg so, at staturin stydjar við 12000 kr. P, M. Dam: Eg havi skrivað undir nevndarålitid, ikki tí eg eri samdur í tí, men fyri at geva tí, ið kundi fáast fleirtal fyri, størri styrki yvir fyri mini- steriinum við eini samlaðari nevndarstoðu. Ég talaði so væl eg dugdi í neyndini, fyri at fáa hana at seta uppskot til lån ella lryggjan fyri lán og al geva reinan studning. Men tessverri bætti einki. Ég vóni, at tað eydnast at fáa innbetalt tær 18000 kr. og at fáa statslánið. Tingið hevur ikki her gjørt skyldu sina. Greit var so atkvødu fyri hesum uppskoti: 1. Under Forudsætning af, a Andragerne som Indskuds- kapital indbetaler 18000 Kr., anbefaler Lagtinget, at der af Statskassen til Andels- selskabet »Suduroya mjólka- felag og margarinuvirki« ydes et Beløb paa 12000 Kr. som Tilskud eller Laan. 2. Andragerne bliver gjort be- kendt med Lagtingets Be- tænkning og Indstilling til Regeringen om Statslaan og Tilskud til Selskabet. cc Til felagsmenninar. Roknskapurin fyri 1927 er nå sendur út til allar sóknarfor- menn felagsins, sum eftir lógini hava plikt at leggja hann fram á fundi fyri felagsmenninar og greiða teimum frá honum. Eisini liggur hann til sjáls hjá sóknarformonnunum, so at felagsmenn har kunnu síggja hann tá teir vilja, men fylgis- skjølini eru til sjáls hjá felags- skrivaranum. Fiskaprísirnir. ller í Foroyum hava boðini uppá klipp- og saltfisk verið lækkandi hesa siðstu tíðina. Eina tíð sá tað út til at prísurin fór at náa upp til 49 oyru kg. f. 0. b.; men hægsti prísur sum nú hevur kunnað fingist, er 27 pund Sterling fyri tonsið stórur I & II og 24 fyri smáðan, Í Keyp- mannahavn er fyri tíðina ikki møguligt at selja stór partíir. Har hevur 27 oyr. kg. fob. verið nevnt sum uppnáðiligur prísur; men eingin sela er tó komin í lag til hendan prís. Klippfiskasolan = hevur eisini verið linlig. So ljóðar her; men í >Fiskets Gang« fyri 11. november síggja tíðindini frå ti norska sendi- Få manninum í Bilbao eitt sindur øorvisi út: Småar byrgdir, vikuatflutning- ur 41,000 pk. íslandskur og 3000 norskur. Prísir 86—91 pesetas pr. pk. á íslendskum fiski, men 98—102 pesetas pr. pk. á norskum fiski. At Norðmenninir kunnu halda sin fisk, sum ivaleyst er ringari kvalitet enn okkara, so høgt uppi, skuldi ikki verið tekin á fallandi tendensir; men royndir- nar her prógva eitt annað, hvussu tað nú hongur saman. Fiskaframsýning Ii San Sebastian. Í íslend- ska fiskiblaðmum »Ægir« fyri oktober stendur henda áhuga- verda grein sum danski sendis- maðurin hevur birt um eina fiskiframsýning í hinum norður- eysturspunska býnum San Se- bastian. Vit seta greinina her í føroyskari tyding: Hendan framsyning var opn- að 6. sept. í ár og tå helt harra Tejero rødu. Hann er formaður spanska reiðarafelagsins. Í roðuni segði hann at tey sponsku fiski- skipini vóru 29000 í tali og av fiskiveiduni livdu 500.000 menn- iskjur Árið 1920 var veiðan (000 milliónir kg. men í 1927 var hon 30 pet. = Hann segði grundinar til hesa minkan vera ymissa og nevndi millum aðrar