týsdagur 18. desember 1928síða 2

Vinduer, Dere og Lister. Godt og billigt Arbejde. Hugo Øster's Maskinsnedkeri, TIL246,. Thorshavn. Tlf. 216. Pose Havregryn, forskellige Ting, han vidste, Nobile gerne vilde have, og en Riffel, det de For- liste savnede mest af alt for at holde sig Isbjørnene fra Livet, Men dette var jo ikke noget at flyve med af Proviant til maa- ske 20—30 Mennesker ialt, der ikke havde smagt Mad i flere Dage. Det var jo knapt Føde nok til 6 Mand, dem selv, i en Uge. En expert Flyver vilde have Jeg og min Pilot- » sagt straks: Flyver og en extra Flyver, der- som jeg skulde blive overvældet af Træthed, det er 225 kg. De 200 kg bære uden at blive øvrige »Latham« kan overlastet, tager jeg i Benzin og Proviant, Rifler og Ammunition. Saa kan jeg i hvert Fald afhjælpe den største Hungersnød og Hungers- Roald Flyver, det blev døden. Amundsen var ikke expert hans Tragedie, men hans utræt- telige Forskeraand, hans helte- modige, storslaaede Karakter og hans ved enhver Lejlighed over- legne og gentlemanlike Optræ- den og Handlen vil altid blive Historie staaende i Jordens gennem kommende Tider. Socialisma. Tað verður ofta haft á lofti og borið uppá mál, um hvat ið socialisma er. Her í Føroy- um er hon ung av døgum enn í sínum yrki, tí stutt er síðan fyrsta felag varð íbirt her; tó hoyrist ofta her ímillum okkum at socialistarnir gera ikki meiri enn hini partíini ið her eru. Til heita er at síga, at líðin hevnr verið ov stutt enn hjá socidlistunum, til at hava av- rikad nakað her á landi, og hann til at miskend, og ókunnleiki ger sítt stóra socialisman er fjælur alt tað góða, id hon ber í sær; myrkar eru ókunnugar gotir, sigir hitt gamla orðatakið, hetta orðið hevur og sannað 5 socialisman allar dagar. Har hon hevur gingið hava verið myrkar og óruddaðar gotur hjá henni at gingið fgjøgnum, men fram er hon komin við góðum, tí fram kemur hann, ið hóliga fer — soleiðis við socialismuni. Teir menn, ið bóru hana fram á fyrstu dogum, fóru ikki fram í hernað við svørdi í hendi, at trúða hana fram á tann hátt, nei, tað var ikki gongdin og málið; men við friði og upp- lýsningararbeiði, og við at lesa seguna fáa vit kunnleika um gongdina og initiativini í social- ismuni. Frælsi, javnaður, bróð- elska tin sjálvan, og alt » urskapur. Tú skalt næsta sum teg hvat tú vilt at hann skal gera ímóti tær, gert tú móti honum. Bera vit hesi týdningarmiklu orð saman við egnu hugsan, vil hvor einstakur maður og kvinna fola og siga av sonnum, at socialisman er rett og sonn, hon vil frið um heimin, vil hånd til oll sum treingja. Her á bæði í bygd og by, ið harðliga broytan ætta = hjálpandi landi — torvar pábót og viðvíkjandi óskili á mangan hátt —- eiga vit at loyva socia- lismuni at koma framat, um nakað munagott skal koma burturúr. Havnar borgarir, kvinnur og menn, nú liggur fyri durum væl til at seta nýtt stýri fyri Havnar bý fyri hesi 4 komandi árini, nú ræður um at seta rættar mennt á odda, ið vilja okkara sociala Hetta er hevur bjóðað seg menn gagn. fyrsta sinni socialisman fram til byarstyrisval í Havn. Arbeiðaraflokkurin = í Havn, kvinnur og menn, gomul og ung, eiga tí at meta fjølment upp við valborðið og stemma á socialdemokratiskan lista. Til Byraadsvælgerne. Da det er forste Gang, Soci- aldemdkratisk Forbund har Anledning til at opstille Kan- didater til Thorshavns Byraad, vil vi herved benytte Lejlighe- den til overfor de ærede Væl- gere, at fremsætte nogle Punk- ter som vi i Forhold til den Tillid, Vælgerne vil bevise os vil være med til at gennemføre. Før end vi fremdrager de enkelte Punkter skal vi tillade os at fremsætte nogle Bemærk- ninger angaaende de kommu- nale Forhold i al Almindelig- hed. Da Skattebyrden i Thorshavns Kommune nu er saa svær, at det kan synes voveligt al paalægge Borgerne mere Skat, og, da det meste af de Indtæg- ter som Kommunen har, gaar til Renter og Afdrag paa alle- rede oplagne Laan, saa kan man gott forstaa, at der er Borgere som siger, at nu maa der spares paa alle Ender og Kanter, saa at Gælden kan komme ned i Stedet for at vokse. En saadan Betraglnings- maade er jo forsaavidt ogsaa rigtig; men da vi mener at der er Sager, der er af saadan Be- tydning, at det maa synes ufor- svarligt ikki at søge dem gennem- ført omend man derved bliver nødt til at forøge Skattebyrden. Af saadanne Sager vil vi først nævne. 1) Omordning af vore Skole- forhold, saaledes, at alle Børn, der har Evne og Vilje, kan faa den Uddannelse som nu er en Betingelse for at komme i Be- traktning ved Ansættelse til de fleste, saavel offentlige som pri- vate Stillinger. Vi skal bemær- ke, at denne Sag blev af vort Parti indsendt til Thorshavns Byraad i 1925; men vi har endnu ikke set noget Resultat af mulig førte Forhandlinger, og ville vi derfor gøre hvad vi kunne formaa for at fremme denne Sag. 2) Der har i Byraadet været ført en Del Diskussion angaaen- de Oprettelse af et Alderdoms- hjem i Thorshavn, men da det ser ud som om denne for vort Samfund saa betydningsfulde Sag er bleven lagt hen, vil vi meget ønske at de ærede Væl- gere vil give os Lejlighed til at rejse og gøre vort til at gen- nemføre denne Sag i nærmeste Fremtid. 3) Da Oprettelse af Stenindu- stri paa Færøerne er et af de betydningsfuldeste Punkter paa vort Program, vil vi ikke und- lade at nævne denne Sag i For- | 3vraad, bindelse med Valg af da den Stenmasse og dens Kva- litet, der er i de ved Thorshavn forekommende Sten, sikkert indebærer de bedste Betingelser fer Udførsel i stor Stil, vil et Byraad sikkert kunne virke en hel Del til Gennemførelse af denne Sag, og vil vi ogsaa paa dette Omraade gøre vort bedste. i) Da ved Thorshavn nu er inde i et Opdyrkningforholdene saadant Spor, der efier vor Mening er saavel til Skade for de enkelte Trobesiddere son for Opdyrkningen i sin Helhed, vi vil arbejde her til en Om- ordning af nævnte Forhold, saaledet at Borgere, der vil ar- bejde paa at kultivere vor fat- tige Jord, kan faa de flest mu- lige Lempelser i Stedet for at blive forhindrede paa nærsagt alle Omraader. 5) Af mindre Sager skal vi nævne Renuation og Kælke- bane samt Sportsplads, hvilke Sager ogsaa har været til Drøt- telse i lang Tid, men desværre uden posetivt Resultat. 6) Vi vil arbejde for at der ved stranden fremskaffes Baade- og Nøstepladser. > Dette været benyttet til Valgagitation; Punkt har hidtil kun men vi vil bestræbe os for at denne betydningsfulde Sag bli- ver til Virkelighed snarest. Til Slut skal vi bemærke at vi er Modstandere af det af »Havnar framburåsfelag« op- satte Programpunkt. der gaar ud paa at Thørshavns Kommu- ne skal sortere under Lagtinget i Stedet for som Tilfældet er nu, under Ministeriet. Grundet paa de sørgelige Erfaringer man har paa Lagtingets Stilling til Thorshavns Kommune, vil vi paa det kraftigste modarbejde den af »Havnar framburdsfelag« foreslaaede Ordning. Vi vil dernæst udtale, at der fra vor Side vil gøres alt, hvad vi kan, for at give Møde og expedere de af Borgerne ind- sendte = Sager paa hurtigste Maade. Hermed anbefalende os til de ærede Vælgeres Velvilje. Anton Andresen, Joen Hendrik Rubbeksen, Poul Johs. Hansen (ældre), Johs. Krogh, Sigird Jensen, Christian M. Olsen, J. C. Dam, M. S, Viðstein, Rubbek Rubbeksen. MN i AE 21. Aargang RØOOVEOBKELNEOERG 2 OOENDKGONGHROR RAND Chr. Bogø. somme Opgaver. 2 BILAGSBILLEDER. ANDENENRRBENEREOOAN su ÝTT FF Til séknarformenn- inar. Soknarformenn felagsins eru bidnir um skjotast møguligt at halda fund og geva svar aftur å spurningarnar, sum fram til teirra vóru sendir i hinari vik- uni. Enn er ikki langt útliðið; men tað ger gott at vita mein- ing felagsmanna í góðari tíð hjá stjórnini, sum skal vera uppi í at greiða ósemjuna, sum nú er millum Føroya Fiskimannafelag og Færøernes Rederitorening. Til allar felagsmenn. Allir felagsmenn eru bidnir um at meta á fundum, sum sóknar- formenninir nú kalla saman, og luttaka í avstemningini um ley punktir, sum stjórnin hevur sett fram um kontraktina. Tað er greiðast fyri stjórnina at vita, hvors meining allir felagsmenn- inir hava, tá hon skal taka lut í at greiða ósemjnna, sum nú er millum feløgini um kontrakt- ina fyri næsta ár. Ein sterk organisa- tin. Meðan Fiskimannafelagi0d hevur verið til ráðgerðar við Reiðafelagið og eingin semja tó er komin í lag, hevur Skipara- felagið bert sent Reiðarafelag- num skrivligt besked um, at lim- irnir av Skiporafelagnum krevja fyri 1929 somu kor sum ådur, 10%, av brutto-veiðuni. Tað sær út, sum at ósemjan millum Reiðarafelagið og Fiski- mannafelagið ikki verður so lætt útsiktir eru til, at semjingar- at greiða — hon kemur fyri mannin. Fiskimannafelagið kann ikki »diktera«, so sum Skiparafelagið, tí Fiskimannafelagið er ikki ein so sterk organisation sum Skipa- felagið. So nær sum allir navi- gatørar eru í Skiparafelagnum, í altfall allir sum brúkandi eru til skiparar, og teir halda saman. Arbejderens Almanak 1929 Udgivet af det danske Socialdemokrati. Redigeret af Alsing Andersen og Th. Stauning. Denne populære Almanak bringer som tidligere Aar en Rigdom af udmærket Læsestof med fortræffeligt gengivne Illustrationer af fremragende Kunstnere. Den nye Aargang vil bl. a, indeholde følgende: FØDSELSDAGSVISITTEN PAA SYGEHUSET. Digt af Harald Bergstedt. Tegninger af Hans Bendix. DEN LILLE TELLERVO. Fortælling af F. E. Sillanpåå. Tegnin- ger af Sikker Hansen. KUN ET ØJEBLIK. Fortælling af Car! Gandrup. Tegninger af MYSTERIET PAA S/S „DANNEBROG“. Fortælling af Robert Wiinblad. Tegninger af Gunnar Søderberg. KOMFURETS OFFERILD. Betragtninger over Husmoderens Ar- bejde af Olga Stauning. Tegninger af Sikker Hansen DEN SOCIALDEMOKRATISKE PRESSE. Skildring af H. P. Sø- rensen. Med Illustrationer. = VOR MOR. Digt af Johan Skjoldborg. Musik af Louis Mølholm. = LIDT OM STJERNEHIMLEN. Af Thorvald Køhl. 5 NEÐSKÆRINGEN. 8 Sider Aarsrevy i Sort og Farver af Hans Bendix, Anton Hansen og Aage Koch. BØRNESIDE: HVAD SKAL VI BESTILLE? Forskellige mor- Portrætter af Redaktør Marinus Kristensen. kedaktør J. P. Sundbo, KALENDEREN. Med Friser: Hans Bendix: Af Pressens Liv, Pris 1 Kr. 25 Øre. WI WI | HLLAAAARLLLLLLLLLLDLLLPLLDLDALLÓ É 21. Aargang = = = HANNAR dá Eingin uttanlanda kann heldur hugsast at koma og taka teirra Starv upp. Teir eru fi forir fyri at diktera kontraktina. Tå ein sterk, hevur hon miklan målt. Latum okkum leggja okkum tað í geyma, fiskimenn! organisation er SP Eftir „Fiskets Gang“ loyva vit okkum at seta fylgj- andi líðindi, sum kunnu ætlast at hava interessu her: 5. december 1928. Det islandske torskefiske. Generalkonsulatet, Reykjavík, beretter 30/11: Beholdning primo november 61090 skippund sol- tørket, 4614 saltet og presset og 12077 våltsaltet. Siste pris -is- landske kroner 160 pr. skippund. Det franske torskefiske. Konsulatet, Bordeaux, beretter 19/11: Hvad sesongen 1928 an- går, kom fisken fra Nyfund- landsbankene (islendsfisket spil- ler som bekjent her liten rolle) iar meget sent til Bordeaux. De første fartøier ankom i septem- ber istedenfor som vanlig næsten 2 mdr. tidligere, med stor fisk og små fisk i forhold som man her pleier á fa, idet utbyttet av fisken da opgis á ha vært mindre enn forige år, og hvad kvantum angår lite tilfredssti- lende. Prisene for råvare, der i april 1928 var fres. 135—140 pr. 55 kg levert skibet, steg litt efter litt til fres. 150—160 i septem- ber mnd., og opgis senere i novbr., når denne beretning skrives á være i fres. 225—240, hvilket siste svarer til ca. fres. 180—500 for den tørkede fisk pr. 100 kg. Klippfisk og tørrfisk. Sao Paulo— Santos. — Konsu- latet, Sao Paulo, beretter 3/12: Klippfisktilførsel Santos siden 1/11 13800, beholdning Sao Paulo 2000, pris 146 milreis kassen, ankommet 2600 kolli kanadisk, 5600 kasser skotsk fisk, liten efterspørsel.