týsdagur 19. februar 1929síða 2

4 Vinduer, Døre og Lister. Godt og billigt Arbejde. Hugo Øster's Maskinsnedkeri, Tit. 216. Thorshavn. Tlf, 216. kann frá, hvat ið har fyrr hevur haft innivist. Skansin — Havnar skansi — er bygdur í okkara stórtíð, sum tað sigst, fyri at verja høvuds- staðin móti ráns- og ófriða- kroppum. Magnus Heinasonar sterki skansi hevur ikki minst verið árendur av oyðandi, lemj- andi og týnandi álopum — og stendur í dag ikki sum eitt søguligt minnistað, har fólk kann spáka út og inn og fáa frágreiðing um, hvussu har hev- ur verið fyrr. Nei, nei, tað sær út sum tað her er og verður gjørt alt, ið gerast kann fyri, at eisini Havnar skansi skal fáa so lítlan tídning sum fornaldar- minni, sum gerst. Tað sum í Havn er hent viðvíkjandi týnan av fornaldar- minnum, bera ikki bert Havnar- menn skyldina fyri, men allar Føroyar gjøgnum sínar umbods- menn å Føroya Løgtingi. Í Havn hevur Løgtingid verið saman í minsta lagið einaferð um árið, og her hava løgtings- menn latið um seg gingið, at okkara fornaldarminnir verða burturtýnd, og tað soleiðis at einki sindur sást eftir av tí. Tað var undir einum amt- manni harra Rytter, at skjøtul var settur å at gera reiduliga enda å teim fornaldarminnum, ið goymd vóru í Havnar skansa. Tå var oman av skrætt skansa- húsinum, og bygt omaná aftur ein heilt margháttlig reising av viði, við eini heldur løgnari yvirtrom við gumpi á báðum endum. So var henda reisingin smírd hvít, meðan hitt niðara framvegis stóð svart. Har kom at standa eitt hús, ið als einki hevði til felags við hin søguliga bygningin, ið har hevur staðið. — Kanónirnar, ið nú eru, eru ikki tær. sum verið hava, tær eru umskiftar við aðrar, ið einki seguligt virði eiga. Tær núverð- andi gomlu kanónirnar hava tí ongan søguligan tydning. I Havn var hildin aktión yvir korður og slíðrar, herðaselar og riflur 0. a., ið nýtt varð í politi- korpsinum. Alt fór fyri lítið og einki á hesari aktión. Eisini hetta skuldi fyribeinast, eins og gjørt var við tey vápn og klæði, ið »jagararnir« brúktu í teirra tíð, og frá soldátartíðini er einki eftir at vísa á. Soleiðis hevur verið fyribeint alt tað, sum menn, ið vóru sintir til at skriva eina sanna Føroyasøgu, kundu styðja seg til. Vitin er síðani komin, og tá var skylarhúsið burturkoyrt. Vitin hevði kunnað fingið pláss kortini, um hann ikki var settur á skansanum. So hevur eitt verið fyribeint fyri og annað eftir. Sexáringurin, sum var millum tær fagrastu sjónir, ið berast kundi fyri hann streyk út eftir vánni full- mannaður, eisini hann er av teim ráðandi her á landi fyri- beindur, ið hvussu er, er hann gjørdur virðisleysur hvatið ti søguliga viðvíkur. Hann var av núverandi amtmanni seldur fyri 20 kr., sigst. Tann stórsti, tann seinasti av teim seguligu stór- bátum okkara, eisini hann er farin av ænsunnarloysi, ja kanska sáaloysni, ella kulda fyri teim fornminnum, sum Havnin eina- ferð átti so nógv. Og nú letur til at skansin ikki kann vera skónaður. Undir havnaverksbyggingini eru byggharrarnir so næskir og nærgongdir og ágrýtnir eftir tí mannaeygu, ftúið sjálvur gróti, ið skansin stendur á, at tað ikki er at ívast í, at skansin verður brekaður av tí. Rivur- nar eftir spreingingini ganga langt niðan, og aftaná frostveður kann knappliga stórt brek koma á; og um ikki tað skuldi verið, so kenna vit tíðartonnina so væl og vita hvat hon er ment at beina fyri. Vit spyrja tí, er ikki ímillum núlivandi Føroyingar so mikil ænsur fyri okkara fornaldar- minnum, at hetta ikki verður átalað, og hví kunnu byggharr- arnir ikki taka grót aðrastaðni enn beint undir skansanum, táið nógv grót er nordanfyri? og um tað skuldi verið ovlítið, so trýtur ikki av góðum gróti í vaktarhúsbrekkuni, ið nú ikki er ring at koma í samband við. Henda okkara grein er fram- komin sum ávaring, um at stoðga við tí óskili fram hevur farið, okkara fornaldarminnum viðvíkjandi, og eiga Føroyingar her at vera ænsnir, tí samstund- is sum okkara fornaldarminnir týnast, so týnast vit eisini sum tað serstaka fólk, vit eru. Tveir Havnarmenn. Úr Føroyum. | | Tórshavn. Statsgaranti for Bank- laan. Finansudvalget har for sit Vedkommende givet Tilslutning til en Indstilling fra Finansmi- nisteren om Statsgaranti for Laan i Færø Bank i den Ud- strækning, som det maatte være paakrævet til Udrustning af færøske Fiskerifartøjer til Del- tagelse i Foraarsfiskeriet i Aar. Den fornødne Lovhjemmel vil blive søgt paa Tillægsbevil- lingsloven. Færø-Filmen. Den saa meget omtalte og roste Færø-Film, der er optaget af Filmstotograf Leo Hansen, forevistes af denne Søndag d. 17. ds. i Havnar Bio, og hilstes med Jubel af den store Forsamling. Vi skal ikke her komme nær- mere ind paa at omtale Bille- derne, da der ikke denne Gang er Plads, og det maa derfor vente til næste Nr. Men i Kort- hed skal vi dog sige, at denne Optagelse af Partier paa Fær- øerne af en Fremmed, danner en smuk Undtagelse fra Reglen, idet der her særlig har været anlagt paa at tage de smukkeste og mest storslaaede Partier, som vore Øer er saa rige paa. Ved at gøre Sammenligninger med, hvad andre Tilrejsende disker op med af Fotografier fra Fær- øerne, som de har taget under deres Ophold her, vil man straks være klar over Forskellen. Derfor bør ingen undlade at se Færø-Filmen, for her er for en Gang Skyld noget, der viser Færøerne som de i Virkelighe- den er. „Fastelavnslejer“. Hr. Redaktor! Tillad mig í Anledning af en Notits í »Dammal.« med denne Overskrift, at fremsætte mit Syn paa Fastelavnsløjer, der ikke børindbefattes i Begrebet »Løjer«. Siden afdøde Børneven, R. C. Effersøe, paa Grund af sit svage Helbred sluttede med at afholde Smaabørnedans i sin Sal ude paa Reyngøta, tog Djone Isak- sen, der ogsaa var en stor Børneven, sig af de Unge og lod dem faa Lov til at danse i Af- holdsforeningens, Sal Fastelavns Tirsdag — mod en ringe Entré — indtil de Voksne mødte til Dans ved 9-Tiden om Aftenen, Det kunde være helt interessant at være Øjenvidne til denne Børnedans, for Djone Isaksen var gerne selv med midt i Børneflokken, tilmed andre der ogsaa deltog for at gøre Dansen san naturlig som muligt. Sidste Fastelavns Tirsdag var der atter Børnedans i Afholds- salen, men denne Dans tjener desværre Thorshavns By til liden Ære. Der var slet ingen som helst Trin benyttede af Børnene,. at synge en Vise var de vanskeligt i Stand til, kun nogle Vers af en eller anden Vise eller Omkvædet af et eller andet Kvad. Hele Børnedansen som Helhed gav Indtryk af at blive fremført af Børn, der aldrig har set en færøsk Dans. Støj og Skraal var det hele og aldrig nogen ordentlig »Ring«. Var det ikke en Opgave for Lærerne ved Thorshavns Skole, til i Frikvarteret at »slaa en Ring« med Børnene for at un- dervise dem i vor gamle, tradi- tionelle Dans, og samtidig op- muntre Børnene med”en Vise af og til. Jeg tror ikke at Børnene tog nogen Skade heraf, hvorimod en saadan Opvisning af færøsk Dans, som forleden i Afholdshuset ikke virker til det gode. Spids. „Tjaldur“ forsinkes. »Tjaldur«, der afgik fra Køben- havn i Fredags er blevet stand- set af de mægtige Isskruninger i Sundet, hvor den fik Skruen beskadiget saa meget, at den maatte ty til Helsingør, hvor Skaden blev udbedret. Søndag Middag afsejlede »Tjaldur« paa- ny og da der foreligger Melding om at Skibet har passeret Skagen, er det altsaa uden- for al Is-Fare og kan ventes hertil Onsdag Eftermiddag. Tað er at ræðast. Er ein fongdur við krym í hesum døgum, vilja fólk skjótt halda, at tað er hin spanska, id er á ferð. Ein skal, eftir tí ið kunngjert er, halda seg burtur frá fólki sum hosta ella njósa. Men tað er ikki gott at døma um, hver ið hostar og hvor ið njósar, fyrr enn ein situr mitt í ti«. Hesi bæði á omanfyristandandi mynd, sita ikki „mitt í ti«, men hava haraftur ímóti njósarin beint ímillum sín. At henda njósanin kemur teimum heldur illa við, sæst tyðuliga á myndini. Parlamentsvalget i England. Valget finder Sted til Sommeren, og Arbejderpartiet har de største Chancer for en triumfal Valgsejr. En Arbejderregering med Arthur Henderson som Premierminister. (Fra vor Korrespondent). London, 12.—2.—29. Det engelske Parlamentsvalg ska) finde Sted til Foraaret. Nogle mener i April—Maj. Men det sand- synligste er sikkert, at vi faar dem i Juni—Juli, efter Høhøsten og før Kornhøsten. For Høsten spiller ogsaa em Rol- le paa den anden Side af Nordsøen. Den sidste Parlamentssamling vil naturligvis i høj Grad blive præget af de forestaaende Valg. Arbejder- partiets Opposition vil blive skarp. Og der er Grunde nok herfor. Thi sjældent har man vel set en Reg» ring ved Udløbet af en Valgperiode sidde i et større Fallitbo, end det, der omgiver den Baldwin- Chamberlain'ske i Dag. Og for saa vidt har Arbejderpar- tiet let Spil. Thi efter snart 4 Aars konservativt Regimente er de so- ciale Forhold værre end nogen Sin- de. Paa alle Omraader har Regerin- gen givet blankt op. Kun ét Om- raade har man kælet for: Rustnin- gerne og Rustningsudgifterne har haft Regeringens fulde Bevaagen- hed. Her er vi ved et af de centrale Punkter i engelsk Politik. Eng- land anvender i dette Øjeblik 1.500,000,000 Str., altsaa 1 Milliard 500 Miliioner Pund Sterling om Aaret til sit Militærvæsen. Det gi- ver i danske Kroner ca. 18 Gange saa meget, eller 27,000,000,000 dan- ske Kroner, hvilket vil sige 27 Mil- liarder Kroner. Uden at gaa i Detailler vil en- hver kunne forstaa, at denne Ud- rift er Nøglen til hele den sociale Nød, der hersker i England. De frygtelige Skatter trykker Folket i Knæ Men Folket har ikke den Til- fredsstillelse, at det faar sociale og humane Foranstaltninger for Pen- gene; kun Krigsmaskineri. Arbejderpartiet jægger derfor he'e sin Fremtidspolitik an paa at tave at Kvælertag med den engel- ske Militarisme Man vil, ved at fri- gøre de kolossale Summer, som Mi- litærvæsenet nu sluger, muliggøre baade Skattelettelse og Gennem. førelsen af sociale Opgaver, lgang- sættelse af Arbejder osv. osv. Lykkes det Arbejderpartiet ved de forestanende Valg at opnaa et selvstændigt Flertal — og dette er tænkeligt, men ikke just sandsyn- ligt — vil Verden blive tvunget til at bekende Kulør med Hensyn til baade Krig og Fred og Afrustning og Sandheden og Ærligheden | Sta- ternes Tilslutning til Folkenes For- bund og dets pacifistiske Grundlov. Hvor alvorligt det engelske Ar- bejderparti opfatter denne Del af sine kommende alvorlige Opgaver, vil man forstaa, naar man erfarer, at man i den Anledning vil fore- tage en ret opsigtvækkende Om- gruppering i den kommende nye Arbejderregering. Det var jo i alle Kredse alminde- lig ventet, at Mac Donald igen vil- de komme til at staa i Spidsen for denne som Premierminister. Men Jeg erfarer, at der er Overvejelser i Gang, der antagelig vil resultere i, at Arthur Henderson bliver den ny Regerings Chef. Forklaringen for denne Ombytning er ikke noget Mistillidsvotum til Mac Donald, Denne har selv foreslaaet en Ord- ning, der ikke overlæsser ham for meget, da hans Helbred jo ikke er det bedste, og da han netop mener, at Freds- og Afrustningsarbejdet for ham som Udenrigsminister vil give ham nok at gøre. Og vil det virkelig lykkes Mac Donald herigennem at frigøre Mil- liarder af engelske Pund, saa vil det vare noget, før England igen ska! skifte Regering. 1 de kommende Maaneder vil Luften i England — som man kan forstaa — være ladet med politisk Spænding. Og hele Verden vil følge Begivenhederne, Thi lykkes det ikke i den Tid, der kommer. vore engelske Partifæller ut lægge et 80- lidt Grundlag til en triumfal Valg- sejr, saa vil det betyde en Katastrofa for hele Verden, Rustningskap- løbets Genoptagelse, Folkeforbun- dets langsomme Død og den euro- pæiske Civilisations Undergang. B. „Yvirum ánna eftir vatni!“ Tað mundi tykja mongum lesara av »Dimmalætting«, hes- um stóra og víða lisnad blað, logið, tá teir 9. februar í ár lósu fylgjandi margháttliga petti undir hini kendu felagsyvirskriftini: „Herhjemmefra“. „Det nye Testamente paa Færøsk. Í Ringkøbing Amis Dagblad for 29. f. M. skrives: Provst Dahl, Thorshavn, som i nogle Aar har beskæftiget sig med Oversættelse af Bibe- len, og hvis Arbejde er blevet trykt og udgivet efterhaanden, har i disse Dage udsendt Apostlenes Gerninger. Naar derefter Johannes Aabenbaring, som Provsten nu er ved at oversætte, bliver færdig, vil det nye ment i sin Helhed foreligge paa Færøsk«. At eitt foroyskt blað, sum m. a. hevur tikid sær tað til endamáls at vera boðberi For- oyafólks í Danmark, rættleiðir tey tíðindi sum koma eitt sind- ur skeivt fyri í donskum bloð- um ella vísur sínum lesarum á, hvat donsk blød skriva um Føroyar og Føroyingar, er sjálv- sagt; men at eitt tílíkt blað ikki ber sínum lesarum innanoyggjatíð- indi, sum eiga at vera hvøjum lesandi Føroyingi kunnug, fyrr enn tað tekur tey upp úr donskum bloðum, er sera margháttligt. Tað er ollum lesandi Føroy- ingum kunnugt, at „Dimmalæt- ting“ hevur verið deyv sum potturin og tigandi sum grøvin um øll tey tydningarmiklu fram- stig, sum føroyskt mål hevur gjørt innanfyri kirkjugáttina hesi síðstu 10 árini við Jákup Dahl prósti sum oddamanni, eins og at hon heldur ikki hevur greitt tær mongu bøkur, smærri og størri, sum sami maður hevur skrivað og givið út um kirkjulig evnir. Hví so ikki framvegis vera deyv sum potturin og tigandi sum grovin? Hví nú koma sum ketta upp úr høddatrød við almannakunnugum innanoyggja tíðindum burtur úr donskum bløðum? Er hetta ikki at fara yvir um ánna efttir vatni, og hvat býr undir? Tað hevur allar dagar verið nakað láturligur við tann at- burð, sum fólk eyðkennir við orðatakinum, »at fara yvir um ánna eftir vatni«, og slíkur láturligur = atburður, kemur annað hvert av gáloysi ella av tí, at maður, sum leingi hevur roynt at fjóna og vanvirða eitt ella annað, snøggliga verður varur við, at tað hann royndi at kova við tøgn síni, tó fær góðan vøkstur og fagran blóma, og at hann nú bert ger sær fyri skommum við at láta sum einki. At venda brádliga og opin- berliga við krevir dirvi; men tá dirvi er ein dygd, sum >Dimma- lætting« ikki vil vísa í hesum fori, ræðum um hjá henni at fara ljódliga av stað, og ganga langar umvegir; stutt og greitt at gera tað, sum eyðkent er við orðatakinum: >At fara yvir um ánna eftir vatni«, fyri so endiliga at standa sum viðhalds- maður av tí, sum hon áður fjónaði ella royndi at tiga fhel. Hetta er eingin ókendur at- burður; ja hann er enn tó rætt anligur í mongum av lívsins viðurskiftum; men tað umber seg ikki, at hann altíð verður meira ella minni láturligur. Testa- og kristulig