týsdagur 2. apríl 1929síða 3

Socialdemokratiet í Danmark og Skolespørgsmaalet. SKOLEFORHOLDENE har lige fra det Tidspunkt, da Social- demokratiet Indfly- delse i Kommunalbestyrelserne, opnaaede været et af de Anliggender, vort Parti sig med. Og det er ikke uden navnlig har beskæftiget Det har nemlig i høj Grad Thi rundt om i Kommunerne havde Grund. været paakrævet, Venstre og de Konservative vist ringe Interesse for Folkeskolen. Resultatet heraf var i Reglen en Skoleordning, der gav Smaa- kaarsfolks Børn en daarligere Start her i Livet — hvad Kund- skab angaar — end den, Mid- delstandens = og Overklassens Born kunde faa. Og det var ikke en Tilfældig- det Det var tværtimod et be- hed, al var saaledes, Led i en vidst Klassepolitik, der tog Sigte Smaukaarsfolks nede. | saakaldte fine Skole (Latinskolen eller Realskolen kaldte udvidede Undervisning, og her paa at holde Børn den eller hvad man nu den) præsteredes den Betingelsen for Optagelsen kom vende Hjem, der kunde betale Om derimød ikke var den, at man fra et velha- Skolepenge. Ev- store nerne blev der spurgt. DESUDEN var der de Fatti- 'es Skole, hvor Undervisnin- 5 gen var gratis. Her maatte Arbej- dernes Born holde til, og her kun der havde de Adgang til en Uddannelse, var betydelig ringere end den, der klev givet Skole«. Men mente Venstre og de Konserva- i »den fine det tive var i sin Orden, at de ved deres Skoleordning fremkaldte blandt er det en Klasseaand Fald Kendsgerning, at Venstre og de en bitter Børn. 1 hvert Konservatives klasseprægede Skoleordninger avlede en Aand. disse Linjer, husker saaledes fra saa- dan Den, der skriver sin egen Barndom, hvorledes han og hans Kammerater i Fat- tigskolen af sin Fødebys Latin- skøledrenge blev haanet paa Gader og Stræder med Afsyn- gelse af en Smædevise, hvori det hed: Lap for Lap — og Klud for Klud saadan ser en Frilap ud. MED Udtrykket »Frilap« sig- tedes til den gratis Undervisning i Fattigskolen i Modsætning til den betalte Undervisning i La- tinskolen, og vi lader denne Erindring fra en Barndom gaa videre til de Venstremænd og de Konservative, der paastaar, at det er Socialdemokratiet, der er Ophavet til Klassepolitik. Heldigvis er det dog saaledes, at efterhaanden som Socialdemo- kratiet vandt frem i Indflydelse, blev Skoleforholdene forbedrede, og i de Kommuner, hvor vort 'arti er Flertal, og hvor det er længst fremme mod Skolearbej- er den fine Skole og Fattigsko- I Stedet er Enhedsskolen, len nu ophævet. derefter indført bvor der gratis gives alle Kom- munens Børn den bedst mulige Undervisning, og hvor desuden de nødvendige Skolebøger gratis stilles til Raadighed. (»Klokken 54). Ur Føroyum. Tórshavn. Heimkomin skip. Til Tvøroyrar er komin slupp- in »Albert« 24.000. Til Klakksvíkar >Ernestinac 24.000 »Ekliptica« 23.000. Annars vita vit at siga, at ikki oll skip hava verið fyri fiskihappi. Frætt er frá »John Bull«, ið hevði fiskað 7.000. Fiskiskapstidindi. Sunnudagin frættist år Reykj- avik frå hesum skipum, sum eisini undirstrikar hin misjavna fiskiskapin. »Guiding Star« 13.000, >Sea- gull« 13.000, »Skarstein« 14.000, »Regina« — 12.000, >Borglync 14.000, »Sigrid« 9.000, »Skarp- Eirika. (Ein heyst-søga). V. Endi. Kirkjan stóð á tanganum. Veitsluskrýddir menn róðu knørr fram við langan. Bátur fór eftir presti nú var brúd- leypsdagurin komin. Tað kann ætlast, at nógv var stákan í bygdini henda dag, og nógv var her, sum altíð er, túið nakað ið verða skal, leingi hevur ligið á ljóði, ið nú mátti vera sum var. Virika sat frammanfyri spegl- ið og kembdi sær, og hon bros- aði hverja ferð henni eydnaðist at fáa eyga á sjálvan seg í speglinum. >Nú er stundin komin« helt hon, »endiliga, endiliga«. So skilti hon hárið beint um ennið og kastaði lað afturum bak. So kinna- reyð hon var í dag, sum aldri fyrr. Men hon viðgekk, at tað hevdi sínar grundir. Hetta var brúdleypsdagur = hennara og Brands. Brandur hevdi hitt stóra baksid til at stíla fyri, at alt var gjørt å besta hått, og hevdi bidid teir bestu kokkarnir, ålagt teim, at einki mátti tørva. Sjålvt um oll, ið hann hitti á, svaraði hon- um at tað skuldi tey greiða, so kundi hann kortini ikki lata vera, at vera frammi og oftast uppi í. gott, sum kundi fáast. Tí alt skyldi vera so tað á nakran hátt Katrin var í tí blíða og kátu lagnum í dag, starvaðist við hedin« 18.000, »Victory» 2.000, »Hanna« 10,000, »C. & M. Slater« 12.000, — »Mignonette« 17,000, »Prinsesse Marie« 8,000, »Kystur- oyggin« 6.000, »Bjørn Olafsson« 20.000, »Phebe« 11.000, » Volunteer er komin heim av Sudurland- inum fyri hátíðina. Tað var kanska ikki so nógv veiðan, ið elvdi at teir fóru so brádliga heim sum sjúkan. Meslingarnir vóru komnir umborð á hetta skip, og tåid teir komu til Havn- ar fóru íkki minni enn sjey manns á hospitalið. Veiðan, 11.000, var landað hjá reiðara- num, J. P. Evensen & Søn. Tað frættist nú at sjúklingar- nir eru so mikið frægari, at teir flestu ætla sær við aftur aftaná hátíðina. Fiskemarkedet. (Telegram til Amtet). Bilbao: Beholdning af islandsk Klipfisk 400 Tons. Priser paa dansk (færøsk) Klipfisk 90—94 (Pesetas pr. 50 kg), do. paa islandsk Klipfisk 85—90. Ingen Tilforsel. Et og andet. I Kjole og hvidt. Afdøde Peter Fjelstrup filmede í de senere Aar af sin Levetid en De! paa Nordisk Film, og en Dag modtog han en maskinskreven Skrivelse af den Slags, der blev tislendt Statister- ne, og paa Skrivelsen stod: De skal møde i Morgen Tirsdag paa Mosedals- vej Kl. 8%. Kjole og Hvidt. Næste Morgen kom en gammel Hestedroske kørende til Filmsbyen i Valby, og ud af Vognen steg en høj Dame Silkekjoje og malet i Ansigtet som Pjerrot, Den mærkelige Skikkelse vakte betydelig Opsigt, og Portneren tilkaldte Direktør Stæhr, der var en sort temmelig myndig Herre. Han sagde til den mærkelige Fremtoning: — Hvad vil De? — Jeg skal filme! — I det Kostume? — Ja, der stod paa Kortet, ai jeg skulde komme i Kjole og Hvidt! — Idiot! — Glæder mig at gøre Deres Be- kendtskab! Mit Navn er Peter Fjel- strup! Saa kunde Direktør Stæðr ikke lade være med at trække pan Sinile- baandet. (0) Han legede med Katten. Et trist Ulykkestilfælde overgik forleden Dag en ung Mand fra Bri- stol. Han sad og legede med sin Kat i et aabent Vindu, da han pludselig mistede Ligevægten og styrtede ned paa Gaden. Bevidstløs og med alvor- lige Kvæstelser blev han bragt paa Hospitalet, hvor han henligger i en betænkelig Tilstand, teimum, ið stóðu fyri at gera til og hava til reiðar til brúdleypið. Hon helt seg her hava líkusum eina framfhjå rætt til at siga, hvussu hetta og halta skuldi vera. Og hon var ikki væl, um nakar mutaði ímóti hennara ráðum og atfinningum. Hesin dagur var fyri Katrina ein hin storsti í hennara lívi. Hóast hon ikki hesum báðum ungu so væl, at hon ikki helt seg kunna liva eina sælari stund enn hesa, ið henda skuldi í kirkjuni á tang- anum, har Eirika og Brandur skuldu knýta hjúnarbond. Katrin var glað og fróð, tó stygg og var brúðurin, so unti hon friðleys. Hon stødadist onga- staðni. Hon reikaði úr einum stað í annað. Kát táið hon kom inn nakrastaðni, men var horvin í stundini. Katrin hevði nú part av stríðnum, ið stóðst av hesum brúdleypi, — men tað var bert einaferð, at Eirika og Brandur giftist, nogv Prestbåturin »kom, og Wu Et mærkeligt Uheld. I den czekoslovakiske By Iglau kom en Gadefejer Veduva forleden af Dage paa en mærkelig Maade. Han vilde Aftenstid gaa ind paa et Toilet; han var noget be skænket, snublede han og faldt saa uheldigt, at han borede Røret af en Tobakspibe, han bar i Munden, Op lgennem Hjærnen. Paa Sygehuset forsøgte man forgæves at fjærne Piberøret fra Hjærnen, og Manden døde i Lægernes Hænder, o Fra New York telegraferes, at Han- delsdepartementet meddeler, at Resul- tatet af Lindbergs Flyvebesøg i for- skellige Lande er, at Eksporten af Flyvemaskiner fra U. 8. A. er steget med 1 Million Dollars. o ved men da Ganen og op i Fodbremsen. Den unge smarte Mand havde faret sig en splinterny Motorcykle, og han havde nu indbudt sin Veninde ti! en liile Tur paa den. var dø startet, før Maskinen begyndte at hak- Han standsede, Næppe ke ganske frygteligt. undersøgte Maskinen meget nøje; men fandt intet, som kunde forklare, at den ikke gik glat, Han startede atter, nen det var det samme som før Der maatte være noget galt. Medens han brød sit Hoved med, hvad der vel kunde være i Vejen, klappede hans Motorveninde ham paa Skulder: og 1 sagde yndefuldt: >Hvorfor er der ik- ke ogsaa saadan en lille Tingest paa højre Side til Fødderne? — Hun hav- de hele Tiden siddet med den venstre Fod paa Fodbremsent o Dr. Stolzenberg, Zjeren af de 3000 Flasker Gift-Gas, som Hamborg Kommune lod styrte Havet, har Kommunen og tilkendt Erstatning for Værdi (11 Kr. pr. rejst Søgsmaal mo kræver sig Gift-Gassens Flaske). o Nervøse Personer bør hver Aften, før de gaar til Ro, indtage to Theskefulde Honning. Det beroliger Nerverne og skænker god Søvn, Landstrygeren og den døde. Landstrygeren Marcel = Auvradi dryssede gennem Gaderne i den be- rømte parisiske Bydel, Montmartre. Ikke en Centime havde han i Lom- men, Pludselig opdager han en usd- laaset Dør foran sig. Trappen er øp- lyst. Han gaar op. En Lejlighed er uaflaaset. Han gaar ind og finder der en Ligkiste staaende midt paa Gulvet. Ved Siden af den sidder der en Mand paa en Stol og sover blidt. Han væk- ker Manden og tilbyder ham, der er ansat í et Begravelsesmagasin og í sin Egenskab heraf skal holde Vagt over den Døde, at holde Vagt i Stedet for. Det gaar »Vangekonen« gladeligt ind paa. Han forsvinder og Landstryge- ren vaager. Lidt efter faar han Lyst ti at se sig om og finder dervød i et Skab en Flaske Rom, som han tøm- mer til sidste Draabe, hvorved der overkommer ham en uimodstaaelig Trang til at sove. Han lægger sig op i Kisten ved Siden af den Døde, og trækker Lagnerne henover sig, og snart sover han fast. Den næste Morgen kom den afdødes Enke og vilde dvæle ved Kisten. Hun hører imidlertid, da hun kommer ind í Væ- reiset, hvor forfær- delig Snorken, som hun tror maa stamme fra den Døde. Forfærdet løber efter Kisten staar, en hun ti: Politiet, der lidt efter kommer til Stede og vækker den fortumlede Marcel, der slet ikke kan begribe, hvor han er henne, og som først vaagner rigtigt op, da han sidder i Celle: 0 4. Ved Kogning af Kaal, Grøntsager og lignende bliver Lug- ten mindre ubehagelig, jo mere Vand man benytter. Et Stykke Brød, viklet ind i et klart Tøjstykke og kogt med Kaalen, formilder og- saa (den gennemtrængende Kaal- lugt. Men det bør efter femten Mi- nutters Kogning borttages. o ” Oldingens Kærlighed. I den polske By Szyzkowice har en Mand taget sig selv af Dage, fordi en ung Pige nægtede at gifte sig med ham Lysingar = UNDGAA TILSODNING SHELL BENZIN & SHELL SMØREOLIER CHR. HOLM JACOBSEN stákaðist fólkið í túnunum sum vanligt var, táið prestur kom til bygdar. Presturin úr stødni og fór sum har hann til, at stund var komin niðan vanur at gera 5 kirkjuna. Í var fara í var eisini seg hesi seinasta hond logd á at pynta brúðurina, ið við piprandi rødd spurdi, um nú alt var gott. Ion var eitt sind- ur undarlig í dag, og tað vil so vera; lí undir slíkum hátíðar- degi kann mangt koma í huga, ið gera kann ávirkan bæði á hugsan og kenslur. So val brúðurin at endanum hátíðar- skrýdd, eins og síður var, og Brandur kom innar í stovuna til hennara. Eisini hann bar seg væl í sínum brúðgóms- búnað. Táið Brandur var komin, fóru hini út, sum í stovuni vóru — uttan Katrin, hon var ver- andi eftir. >Nú er alt greitt« segði Brandur,« »Ja«, svaraði Eirikag, men | | | | | | | | - »men hitt mesta og hitt størsta eftir Heldur tú ikki tað, Brandur?« > Vígslan ?« er to enn: Brandur. »Ja.« vigslan,« svaraði Eiríka. Nú ikki halda sær longur, hon hevdi nakað til spurdi kundi Katrin at siga og nú legði hon uppí: > Tit unt tykkum vita hvussu væl eg havi háðum, og tåid tit bæði um stutta stund fyri altar- inum skulu knýta hjúnarhand, so kann eg ikki lata vera at siga mína hugsan nm hilt mesta og hitt størsta, id Eiríka helt vera eftir enn. Kg haldi at hitt mesta og hitt størsta fyri fleiri árum síðani er hent tykkum bådum,« »Heldur tú, Katrin«, spyr Eir- ika, »hvussu tå?« heldur Katrin: — »Hitt mesta og hitt storsta hendi tykkum, táið tit knýttu ástar- Jú,“ band, táið tit vóru trúlovað. Nú, ástarband uttan hjúnar- band ja, tað kann nú vera so so, tað mega tey um, ið íkki koma longur. Men hjúnarband i er # # ÞÁ F