týsdagur 4. juni 1929síða 2

Vinduer, Dere og Lister. Godt og billigt Arbejde. Hugo Øster's Maskinsnedkeri, Tif. 216. Thorshavn. Tlf. 216. Det afsluttede Rigsdagsarbejde (Fra vor Korrespondent). København, den 31.—5.— 20, afsluttet blev indkaldt Sommersam- Rigsdagen har sine Møder. Da til ekstraordinær den ling for ca. 14 Dage siden, var man klar over, at dens Arbejds- tid kun vilde blive ganske kort. Regeringen havde af let forstaa- Ar- allermest elige Grunde indskrænket bejdsstoffet til det nødvendige, det vil sige Lovfor- slag, der var fornødne for Stats- Først og Fi- nanslov og Tillægsbevillingslov, husholdningens Gang. fremmest kan her nævnes om hvilke der ikke herskede synderlig Uenighed mellen Par tierne. Alligevel benyttede Højre un- der Finanslovbehundlingen Lej ligheden til at opføre Partiets kendte Militærfilm, hvorved det dog kun opnaaede at vise Sam- tiden, at hverken Christmas Mol- ler, Kraft eller Korsgaard har lært det allerbitreste af Valgets Lære den 24. April. Af andre Love, der gennem- den tilendebragte førtes i nu Rigsdagssamling, bør nævnes den betydningsfulde sønderjyske Udstykningslov, der med Læng- sci og Ð ventes af Sønderjyderne, der er næppe Tvivl om, al denne Lov vil faa stor Indvirk- ning paa Arbejds- og Erhvervs- forholdene i den genvundne Landsdel. Landbruget venter sig ligeledes Del gelser for Mergelselskaber, og de en af Loven om Begunsti- færøske Fiskere vil med Glæde modtage Meddelelsen om, at de An- skaffelse af Fiskefartøjer eller til herefter kan faa Laan til Reparationer af saadanne. Aar klaget over, at der var for ringe Í mange har der været Plads paa vore Sindsygehospi- taler. Det er derfor paa Tide, at Lovgivningsmagten har søgt at imødegaa denne Kalamitet, og Oprettelsen af det nye Sind- Augustenborg sygehospital paa Slot maa betegnes som et Skridt i den rigtige Retning. Den Bemyndigelse, der er givet Regeringen til at ratificere en Række Konventioner om Ind- og Udførsel og om Afslut- ning af en Handelstraktat mel- lem Danmark og Kina hører til de Ting, der er af Betydning for vort Samkvem med Udlan- det, Regeringen havde ns 80-Aars ønsket at Fød- at eftergive al Fal fejre Grundlov selsdag ved tighjælp, der er ydet indtil 5. Juni i Aar. Desværre lvkkedes det ikke at fan dette Lovforslag gennemført. De tu reaktionære 'artier, Højre og Venstre, be nyttede deres Flertal i Lands- Ben Loven, en Handling, Hundreder tinget ' til at spænde for af fattige Mennesker vil komme Føroysk framsýning í Keypmannahavn. Sum umtalað hevur verið í bløðunum, er ætlanin at fáa í lag eina foroyska framsyning í Keypmannahavn til heystar. Undirskrivaða nevnd hevur tíkið sær uppá at fyrireika hetta starv, og hava vit tær vónir, at nógv okkum lutir til framsyningina. líkindi, at leggja uppí við hóskandi og vælgjørdum lutum í ull- virki, smærri træð- og metalsmidi, grótvirki, matgerð fugl tíð kunnu ætla um, hvat og hvussu nógv hvor einstakur vil senda okkum til framsýningina. Havn, 1. juni 1920. Jahanne Jensen. Ponl Niclasen. x 1 førte pau dette Spørgsmaal en Visnepolitik, der vil blive det dyrt, om den fortsættes, naar den nve Regering til Efteraaret | lægger sine Store og betydnings- | Í fulde Mærkesager paa Lands tingets Bord. | Mens Rigsdagen nu holder | Ferie, arbejdes der i de forskel- lige Ministerier med Sagernes naar den Tilrettelæggelse, og ordinære Rigsdagssamling er inde, haaber Vælgerne, det maa lykkes Regeringen at gennemføre de Krav, der var Vælgerflertal- lets paa Valgdagen. W. W. Laan | til mindre Jordbrugere. Da Lov for Færøerne om Op- rettelse af mindre Jordbrug af 15. Juli 1927 ikke er blevet be- | nyttet i saa stort Omfang, som o. s. fr, at søkja samráð vid ein av okkum, so vit í góðari C. Holm Isaksen. Steingrim Winther. A. Ziska. til at lle under og Tusinder | at gøre om, al han kan fan et fordomme. Landstingets Flertal | Laan, han kan benytte den man paa Forhaand kunde være berettiget at vente og som efter min Mening burde være blevet benyttet, tænker jeg mig, at en af Grundene hertil er den, al Lovens Bestemmelser ikke er godt nok kendt, og vil derfor nedenfor give nogle Oplysninger om Loven. Hensigten med Loven er al skaffe flittige, ædruelige og spar- sommelige Landbrugsarbejdere og andre billige Laan til Opret- telse af smaa Landbrug, saaledes | at Laan ydes saavel til Køb af | Jord som til Opførelse af Huse Beboelseshuse og Udhuse. Endvidere kan der ydes Tillægs- laan til Opdyrkning af raa Jord (Nydyrkning af Haugejord eller | andet Grundforbedringsarbejde). Betingelserne for at faa Laan i Henhold til denne Lov er kort følgende: Vedkommende Person, Mand eller Kvinde, skal have sine Borgerrettigheder i Orden, være og som Regel ikke under ikke over 30 Aar gammel, være kendt med Land- fuldmyndig or út) og brugsarbejde og ikke selv være i Besiddelse af de til Brugets Oprettelse midler. sætning for Laanets Ydelse, at Vedkommende mindre Kapital, som i Loven forudsæt- tes at 50 pCl. af del oprettede Brugs Laaneværdi nor- malt. Dog kan Ministeriet til- lade, at Laan ydes til en Andra- ger, der kun er i Besiddelse af 25 pCt. af Brugets Laaneværdi Hvad denne Kapital bestaar af Huse, Redskaber, Besætning, indbo eller rede Penge anses nødvendige Penge- Dog er det en Forud- en har udgøre for at være det samme. Vi kan med andre Ord sige, at en Per- son, der agter af oprette el mindre Jordbrug og paa For- haand har faget tilsagn fra den Kommission, der har med Sagen vala fólk í Foroyum vil senda Biðja vit tí tey, ið hava hug og fisk, kjól, Maria Kamban. Marius Debes. Kapital, í rede Penge eller andre Værdier, han besidder, til Ind- skud i eller som Del af Brugel, benylte sin og kan endvidere egen Arbejdskraft som Indskud i Bruget. Vi kan som Exempel lage en Trølejer, der ejer Beboelseshus og nu vil købe sin Trø og sam- tidig opføre Udhus paa den, og søger Laan bertil. De Værdier, han har i Beboelseshuset og Hegnet omkring Trøen samt den Værdi, han eventuelt har i den i Trøen opdyrkede Jord, indgaar som Laaneværdi í Ejen dommen. 2000 | faa el Værdi í. EX. Laan Er denne Kr., kan han som lignende Beløb, forsaavidt Laa- nel fuldt til Ejen- dommens Forbedring, til Opfø- bruges ud relse af den Værdiforøgelse af Ejendom- Huse og eventuelt an- men og til Køb af Jorden. Som et andet Exempel kan tages en Person, der vil ind- hegne en ny Trø af Haugen og pan denne opføre nødvendigt Beboelseshus og Udhuse. Vi kan da gaa ud fra, at Vedkommende ejer et mindre kontant Penge- beløb af f. Ex. 1200 Kr. og at han desuden ejer Materialier til indhegning af Trøen til en Værdi af 100 Kr. Vi forudsæl- ter endvidere, at Beboelseshuset samt delvis ogsan Udhuset op- føres med Ydervægge af Beton, Naar Husene er Í Trøen er indhegnet, bliver Ejen- Laaneværdi af Kom- til 6000 Kr. Der vil da kunne ydes et Laan paa 3000 Kr. Vi ser i Vedkommende eget Arbejde i Husenes Opførel- se, Trøens Indhegning og ellers ærdige og dommens missionen vurderet Tilfælde, at indskyde dette maa i Ejendommens Værdiforøgelse Værdi af 1400 Kr. Dette kan tænkes at ske, ved at han selv sætter Hegnet, fører Grus til Stede til Støbning af Væggene m. m. Í Tilfælde af, at en An- drager ønsker at flytte et Hus, til en han ejer hen paa en erhvervet Tre, vil der kunne ydes Laan ul en Flytning, naar dette skønnes at forbedre Ejen- dommens Brugsværdi, og Ved: kommende ellers opfylder Lo- saadan vens Betingelser. En Andrager, der fra Kommis- sionen har faaet Tilsagn om Laan, kan, naar de Foranstaltninger, hvortil Laanet er søgt, er udførte, udbetalt 50 pCt. af Ejen- Laaneværdi, hviken faa dommens Sum dog med Ministeriets Sam- tykke kan forhøjes til 75 p(t. af Laaneværdien. Forskud paa kan udbetales, naar Laantageren faget Skøde pan Jorden 50 pt. af Købesummen for Jorden, hvor- hos Forskud kan udbetales, Laane har med Efter de 5 Aar Forløb betales Afdrag, men Renter og Afdrag kommer ikke til at overstige 1, pCt. af det samlede Laans Beløb. Laaunet er "opsigeligt fra Lanngiverens Side, saa længe Ejendommen bruges efter Lo- vens Hensigt som et samlet Landbrug. Det paahviler Laantageren al vedligeholde Brugets Iluse dets Drift paa forsvarlig Maade, og han er i saa Henseende un- dergivet Tilsyn. Skema til Andragender og fans hos Forstanderskabsformanden og indsendes med alle Oplys- ninger til Amtet. Thorshavn, den 29. Muj 1929. M. Winther Liitzen, Gennnem danske Briller! Valgkampen er endt! Sejren er Sambandels og Hr. Samuel sens. Det er ikke for at kom- mentere denne Kendsgerning, at disse Linjer skrives. Derimod kunde jeg ønske at skrive lidt om mine Indtryk af Valgkampen, saaledes som denne tager sig ud, set med en dansk Deltagers Øjne. Politik Anskuelse i Et Samfunds bør efter min frem- trædende Grad dreje sig om Dagens Krav og de Fremtidens Kaar, som skulde bidrage til al løfte Nationen økonomisk, soci- alt og kulturelt. I alt for høj Grad drejer Valg- kampen sig om Øernes stals- retslige Stilling. For den, der skriver disse Linjer, er det overraskende, at Øernes Valgkandidater til Eks. ikke i højere Grad end Tilfældet er, behandler det færøske Jord- spørgsmaal. Her er nemlig en Sug, som er en Realitet, der kræver sin Løsning, Paa min Fart gennem Øerne har jeg talt med mange Menne- sker, der udtrykte Ønsket om Den Dag, at Øerne faar en Lovgiv- al faa Trøer ut opdyrke. ning, der tager dette Sporgs- maal op til Løsning, da vil der politiske linjer paa Færøerne, end dem, blive andre Delings- der delte Befolkningen ved det nu afsluttede Valg. Hvor jeg færdedes under Valg- kampen hørte jeg stadig Klage fra Kommunernes Side over, al Beboernes Indtægter var for ringe, og at de ingen Skatteevne havde. En medvirkende Aarsag her- til er, at en alfor betydelig Del - “ Beremmelsens Blomster strøs overalt for ATA af taknemlige Husmødres Hænder. Køb í Dag en ATA Strødaase og overbevis Dem selv om dette Skurepulers glimrende Kvalitet. ATA Henkels Skurepulver taas >, — overalt i Strødaaser løses finde Sted. den Værdi, at Jorddyrkerne kan og en Udstykning Sker dette, faar Vejene komme fra sin Boplads til sit Brug med Gødning og andet » som Jorden kræver, og kan føre 5 Afgrøderne fra Bruget paa en sandan Maade og under saa- danne Betingelser, at Driften har Muligheder for Rentabilitet i Forhold til det Arbejde, der vdes med Jorden. Her er sikkert det Felt, hvor Virke maa sættes ind. Og givet er det, Fremtidens politiske at den politiske Kamp, som dette Spørgsmaal vil medføre, inden det løses, ikke vil blive mindre voldsom i sine Ud- slag, end den Nationalitetskamp, der nu forces. Thi de, der hol der paa den nuværende Jord- ordning, vil sikkert reagere kraftigt: mod Nydannelser paa dette Omraade. Men med det voksende Be- folkningstal paa Øerne, vil Spørgsmaalet trænge sig paa med stigende Vækst, Dette er mit Indtryk af Valg- kampen i denne Omgang. Jeg slutter disse Linjer med en Tak til de Hjem, der ydede mig Gæstfrihed, og til mine færøske Partifæller, for den Ind- sals, de ydede for at naa et godt Resultat. Jeg ved, at de loyalt har overholdt den trufne Fæl- lesaftale og partimæssigt har gjort, hvad der var muligt for Hr. Valg. Hr. Konoy bringer jeg en Tak for Konoys Ogsaa Samværet under Valgkampen. Sejren nanedes ikke. Men har et Slag man tabt, kan der vin- nyt. des ct Anton Nielsen. Valget . 29. Mai Folketingsvalget den 29. Maj af Bygdernes Befolkning har ikke Adgang til at fan Jord til Opdyrkning. Jorden paa Fær- øerne kan derom er der ikke Tvivl aftvinges større Vær- dier, end de, den nu yder, naar der gives Adgang for flere Hæn- der til at virke med den. Og hvor flere Værdier skabes, der øges ogsaa Evnen til at yde et Bidrag til Kommunens og Samfundets — Fælleskasse, saa dette paa bedre Maade end Tilfældet er nu, kan løse de sociale Opgaver, som man løses ad samfundsmæssig Vej. Skal det paabegyndte Vejbyg- naar Bygningerne er under Tag med op til 1, af Restlaanet. Laanet er afdragsfrit de første 5 Aar, Renten er 4 pCt. aarlig. ningsarbejde paa Færøerne fan . . den Betydning, som det bør have, maa Jordsporgsmaalet gengav Sambandspartiet Repræ- sentationen i den danske Rigsdag. Ved dette Valg viser det sig ogsaa, som tidligere, al det er Østerøen, der i udpræget Grad danner Sambandspartiets Bal- last. Naar hvilket Stemmefiertal Østerø alene har givet kan bedre forstaa, at Hr. Konoy ikke man ved, Reaktionen, man kunde komme igennem. Det er Steder, al Bygdepolitiken, her som alle andre det der er afgørende for en over- vejende Del af Vælgerne, og da Østerøens Vedkom- særlig er særlig for havde Samuelsen 1330 Stemmer 445. Altsaa mende, Her ikke mod færre end Hr. Konoys