týsdagur 13. august 1929síða 2

OO OO LL A 6 LAS ere fr em fe Vinduer, Døre og Lister. Godt og billigt Arbejde. Hugo Øster's Maskinsnedkeri, TIL, 216. Thorshavn, Tlf. 216. ———e Thorshavns Havns Udvidelse. Lugtinget til Anbefaling har 'Thorshavns Byraad sendt følgende Ilenven delse til Regering og Rigsdag Havneanlægget ved Thorshavn er nu næsten fuldført og vil blive afleveret i en nær Fremtid. Det har allerede vist sig, at Molen er for kort til al vendige Dækning til Thorshavns Østre Vang Vestre — Vaags maa Molen siges at være ganskt yde den nød- g og Tinganæs, og for Vedkommende uden Betydning. For Kajanlæg trød« menel Molen vil Kajen kan get »yviri Í man derimod, at yde saa megen Dækning, at benyttes under almindelige Vejr forhold. Byraadet har den 26. Juni d. A. behandlet et Andragende fra en Kreds af købmænd og Skibsredere i Thorshavn, hvori Bvruadet anmodes om at foran Arbejder, [horshavns ledige, al hvorved større Dækning af Havn kan Behandling og snarlig Fremme. opnaas, optages til Andragerne er tilfredse med, at det under Arbejde værende Kaj Fuld Kørekajerne alle anlæg nu nærmer sig sin førelse, og al rede har kunnet tages i Brug, saaledes at Bvens Forretning centrum komm. i direkte Forbindelse med Rute fremtidig kan baadenes Anlægspladser, udtryk Glæde over det Ar bejde der er gjort for forbedrede Pak Byraadet ker deres Havneforhold og retter en til Staten, og iøvrigt til alle, der har med- Lagtinget, virket til Havnesagens Fremme; samtidig peges der dog paa de Ulemper, der endnu staar tilbage at overvinde, forindeu Thors- havns Havn kan siges at svare fuldtud lil sín Hensigt Som Ulemper nævnes den opforle Moles for korte Udstrækning, saaledes at kun er i Stand til ved Vinde at yde Dækning for Kajanlæggene ved Østre Vang, sydøstlige Vinde eller slet ingen Østre Vaag og Dækning for Vestre den nordostlige medens den ved kun yder ringe Dækning fol absolut Vaag. Andragerne fremhæver, at der, Ingen for at den í Thorshavn hjemm« hørende Fiskerflaade kun be nytte Havnen og særlig Vestre Vaag til Vinterfortøjning, maa foretage en Udvidelse af del paabegyndte Havneanlæg, saa ledes at Skibene kan fortøj betryggende pan deres Hjem- sted, og man ikke som hidlil skal være henvist til at lade Skibene fortoje i andre Havne, lilsyn besværliggøres og hvorved Reparation o. I fordyres, og hvorved store Pengebeløb dra ges bort fra Byen og til Skade for Arbejdere og Haandværkere, Løbet af Vinteren finde Beskæftigelse ved saadanne Arbejder. En Udvidelse, hvorved skabes Vand i Vestre Vaag, vil sin store Betydning der í kunde roligt ogsan have for Udviklingen af den bestaa ende Fiskeindustri, fremtidigt Anlæg af Beddinger og Fiske tørrerier i Lighed med, hvad der finder Sted andre Steder, og være til uberegneligt Gavn for 3yens fremtidige Udvikling. Byraadet har sendt Andragen det til Erklæring af Havneud- | ralget, som í sin Betænkning af 5. Juli *d. A. bl. a. udtaler, at da der nu er Tale om yderli- gere Havneanlæg ved Byen, vil det være heldigt, om der kunde fastlægges en Plan for Udvik- lingen i en overskuelig Fremtid, saaledes at de selvom de udfo- res stykkevis, dog udgør Led i et fremtidigt samlet Hele. Ud- valget mener, at der i første Række man søges skabt Dæk- ning for Vestre Vaag, der med sit dybe Vand og sin Størrelse særlig egner sig til Vinterleje for Byens nuværende og frem- tidige Fiskerflaade. Denne Dæk- Udvalget kunde ning mener passende skabes ved Anlæg af Mole fra Gulaklett over mod Tinganesgrynnan, idet Tinganæs tænkes udbygget til en Dybde af 6 a 8 Meter og saaledes, at Indsejlingen til Vestre Vang bli- ver let ved Tinganæs. Den nu- værende Mole, der ikke for Ti den yder tilstrækkelig Dækning for Kajanlægget og endnu mindre for førnævnte puatænkte Indsej- Vestre Vaag, bor forlænget Vest. Da de nævnte Foranstaltninger muligt ling til søges mod ikke bliver tilstrækkelige til, at der derved skabes en fuldstæn- dig rolig og betryggende Vinter havn for oplagte Skibe, kunde man eventuelt opnaa delte vig tige Formaal ved, at den inder ste Del af Vestre Vaag yderligere dækkes ved een eller to mindre Moler, den ene udgaaende fru Skinnerskær og den anden fra Skibsteds Bro. At der, naar Dækning er tilendebragt, vil blive bygget Kajanlæg paa pas- sende Steder, betragtes som en Selvfølge. Havneudvalget, der iøvrigt er af samme Anskuelse som Án dragerne med Hensyn til en hensigtsmæssig Ordning af Hav- neforholdenes altovervejende Be- Udvikling, tydning for Bvens henstiller til Byrnadet snarest at lage Sagen under Behandling og virke for dens Fremme. Ved Byraadsmødet den 24. Juli d. A. vedtoges: 1) Alindgaa til Regeringen med Andragende om Bevilling til Havnen, Udvidelse af som foreslaaet af Havneudvalget. 2) At søge om laglingets An- hefaling af Sagen. 3) AL foranledige, at der bliver udarbejdet et Overslag over de omtrentlige Udgifter ved Anlæg og Bila; med e det paatænkte dette sammen eftersende som J I Sagen Kort, der tydeliggør denne. Det vil af foranstanende frem- van, al en Udvidelse af Havnen ved Thorshavn vil være af den allerstørste Betydning for vor By og dens Trivsel og skabe Muligheder paa nye saavel þa Om- raader. Uden en passende Dæk- Vestre Vaag vil 5 Fiskeriets som andre ning af Havnen ved Thor til al svare til sin havn aldrig komme Hensigt, og de Muligheder, der knytler sig med til Færøernes Iovedslad dens centrale Beliggenhed og Opland, vil ikke kunne store udnyltes, medmindre der skábes roligt Vand i Vestre Vaag, saa ledes at Vinterfortøjningshavn med de til Fiskeriet knyttede Virksomheder saasom Beddinger, Tørrerier o. 1, bruges som den kan Man tillader sig derfor at ind gaa til Regering og Rigsdag med Andragende om, at denne Sag tages under velvillig Overvejelse og nyder snarlig Fremme, Lagtinget 1929. Fredag, 2. August. Salg af Aalekærsgaarden. Patursson refererede Sagen, der havde været til Behandling i Lagtinget i Fjor, men som man ikke blev færdig med, hvorfor den atter er paa Dags- ordenen i Aar. Lidt anderledes stiller Forholdet sig nu med Hensyn til Salgssummen, idet Thorshavns Byraad med et Flertal har vedtaget al erhverve Embedsgaarden Aalekær for en Pris af 55.000 Kroner. Ministeriet har i sin Skrivelse sagt om Salgssummen, at den med hvad maatte jævnstilles Jorden var værd i Handel og Vandel. Her var Ordføreren ikke enig med Ministeriet, idet Lagtinget jo maa sætte sig imod, at der fra Statens Side blev drevet Grundspekulation. Et an- det Lagtinget allerede nu træffe Be stemmelser om Are- aler af Fæstegaarden, der bør Forhold er, al miaatte eventuelle stan til Lagtingets Dispossion. Her havde han særlig tænkt paa et Areal til Opførelse af en ny Lagtingsbygning, og muligt ogsa et Areal til Oprettelse af en Landbrugs- dette ikke nu standse ved. »åli á midhorninum« skole, men skulde han Thorshavns Kommune udvik ler sig nu i Retning af at blive en Slags Storbonde. For kort Tid Husegaard, | siden fæstede Kommunen Marker, og naar Aalekærsgaard er erhvervet, er Kommunen Besidder uf cu. 17 Marker. Aalekær Kirkebo, og har oprindeligt til hørt Kirkebøbøn derne har forestaacl Opdyrknin- sen. Og denne Guard, »Fløtur«, er senere overgaaet til Amtman- manden. Løbner fik den over- draget under lensyntagen til Tørv, Slagt og eventuelt andet som Amlmanden havde brug for. Loven har vel hjemlet, al man tog Prestejord til Embeds- gaard, men ikke at denne Jord skulde tages fra Bønderne. Og derfor er Aalekærsgaarden ikke endelig udskilt fra Kirkebø, og kan den Dag i Dag lægges sam- men med Kirkebogaard. Taleren henviste til en Ærklæring, han havde givet om, at han, Paturs- son, tillader, at Aalekærsgaarden bliver frasolgt Kirkebø, og fra- siger sig Fæsteretten til den Del af Kirkebøgaard, baade for ham selv og hans Efterkommere, dog paa Betingelse af, at den Sum, der tilvejebringes ved Gaardens Salg, skal benyttes til Oldtids- gravninger i Kirkebø. Effersøe: danne Omstændigheder, at denne Í Fjor indtraf saa- Sug ikke blev færdigbehandlet. Men nu er Byruadet og Mini- steriet blevet enige, og Thors- havn kan nu faa tilstrækkelige Byggegrunde og Jord til Op- dyrkning, og det er naturligt. Taleren havde ikke Indtryk af, at Regeringen vilde drive Spe- kulation med Gaarden, og han mente, at Regeringen kun øn- skede, at den Pris, Gaarden solgtes for, var en rimelig Pris. Lagtinget man enes med Byrau- det om Grundarealer, som Lag- tinget ønskede al disponære over, At vi snart trænger til en ny Lagtingsbygning, er ganske givet, hvorimod der om Land- brugsskolen er vidt forskellige Meninger. Hvis vi, efter hvad der er fremsat i Tinget, selv skal bruge Statens Penge, maa disse ligegodt kunne benyttes andre Steder end í Kirkebo. Vi maa ikke henfalde i historiske Betragtninger. Kirkebøgaard har intet med Aalekær at gøre eller omvendt, Vi maa ikke blande sammen, men arbejde saaledes, at vi faar Sagen færdig í Aar. Johs, O. Joensen: | April Maa- ned i Aar har Byraadet færdig- behandlet denne Sag. Siden har Sagen været í Ministeriet og til- hagesendt Amtet. Vi har sagt, hvorfor vi vil erhverve Gnarden, Bebyggelse og til Anganende Faare- har været drevel pan Ganrden, kunde Taleren udtale, at man havde tænkt at bortforpagte dette. Ved Erhver- velse af Aalekærsgaarden har man ogsaa ment at kunne af- lose Vintergræsningsrelten for de Troer, der allerede ere udstyk- kede af denne Iauge, og dem der*senere vil blive udlagte. I Thorshavns Byradds Tilbud er indbefattet alt, der hører lil Gaarden. Taleren var glad for, at Sagen nærmede sig sin Løs- ning i Aar. Taleren omtalte Paturssons Indlæg i Sagen og stod ganske uforstanende over- for Bilag 16, hvor Patursson viver Tilladelse til, at Guarden bliver solgt. Debess var ikke fuldstændig enig med Hr. Johs. O. Joensen, indtaget en nemlig for Opdyrkning. bruget, der da han jo havde Særstilling í Thor:havns Byraad. Oprigtig talt han, at Guarden for Kommunen maatte mente kunne erhverves en Del billigere. lovrigt har Ministeriet ikke stil- let sig saa uvillig overfor denne Sag, idet man fra Ministeriet havde funct Løfte om Fremsiet- telse af et Lovforslag om Salg af Aalekær. Men vi maa jo ogsaån tage Hensyn til den øko- nomiske Side af Sagen. Nu re- spekterede han vel Byrnadet, men Lagtinget var nu vor Folkerepræsentation, hvor- for det meget kom an paa Lag tingets Stilling. Effersøe syntes at være glad engang over, at man var naaet til Enig- hed i denne Sag, og troede ikke at Ministeriet havde til Hensigl op. Nu havde Amtmanden Privatmand for ham at:skrue Prisen hørt, ul havde tilbudt en Gaarden, det var personlig eller det var for Rege- ringen, Amtmanden havde gjort dette, vidste han ikke. Taleren nærede en vis .Engstelse for, at Thorshavns Kommune . vilde komme at betale en altfor høj Pris, om Private kom til at byde Taleren havde stemt imod af der havde frem- Taleren om pan Gaarden. i Byrandelt Grunde, han lagt. Naar denne Sag nu kom- mer til Behandling í Landbo- udvalget, vilde han henstille til Udvalget om at arbejde for, at Købesummen kommer at til- falde Færøerne, og disse Penge bør gaa til Støtte af Jordbruget og andre Formaal. > Amtmanden fralagde sig nogen Andel i at have udbudt Gaarden til Private. Patursson havde í varet mod Spekulation i færøsk Jord. At der har været Tenden- ser i den Retning, er der ingen Grund til at drage i Tvivl. Tvertimod. Og især maa Staten ikke slan ind pan Spekulation i san Henseende. Af Effersoe har man høre, at der i Justitsministeriet hang et Kort over Sydstrømø, hvor der med Streger var antydet, hvor langt Kirkebøgaard strakte sig. Inte- ressant vilde det være at vide, Fjor ad- fanet at hvad Effersoe har udtalt, da han opdagede disse Kort, men det tier han med. Den Gang Patursson repræsenterede Fær- øerne í Folketinget, havde man i Ministeriet udtalt sig om, at de færøske Bønder burde faa Jorden tilbage í Eje, da Dan- mark aldeles ikke ejede denne Jord. Hvad vi nu bliver enige om ved Salget af omhandlede Guard, saa man det slaas fast, at Købesummen ikke maa gan ud af Færøerne. Effersoe havde sagt noget om historiske Be- tragtninger, men dette er ikke Betragtninger, der her er frem- satte, det er et Dokument frá 1807, hvad han ogsaa vilde gøre Hr. Johs. O. Joensen opmærk- som paa. Dette Dokument kan til enhver Tid standse Salget af Aalekærsgaard. Derfor er det, at Fæsteren af Kirkebøgnard frafalder Kravet om, at Gaar- dene sammenlægges, ved at til- lade at Aalekærsgnard frasælges. Angaaende den Jord, Lagtinget bør sikre sig, saa maa der pas- ses bedre paa nu, end tidligere har været Tilfældet. Dog vilde Taleren mene, at hvis vi ikke havde Interesse í Erhvervelse af Arealet ude »vid midhornid« til Landbrugsskole, han ikke, hvad vi skulde sikre os Arealer til. A. Samuelsen kunde af Udta- lelserne fra Hr. Debess forstaa, at ogsaa lr. vilde er- hverve Aalekærsgaard for Thors- havns Kommune. Tuleren havde nok der af Private var budt mere for Gaar- den end 3.000 Kr, nemlig 70.000. Men det anfægtede ikke hum, Private end 170.000, vilde det kunne faa nogen Indflydelse paa san vidste Debess hørt noget om, al om bød saa ikke Salget, da Regeringen her stod overfor Salg af Statsjord til en Kommune. Personlig kunde han godt 300.000 Kr. for Aalekær, men han vilde ullige- vel ikke bl. á. af den Grund, at han ikke var i Stand til at betale mange Penge, Det særlig vigtige byde 2 kunne faa Gaurden, sal i denne Sag er, at Regeringen ikke sælger denne Jord for dyr. Han vilde være meget glad, om man her paa Færøerne kunde sælge et eller andel i dette Tilfælde Jord og Indtægten tilfalde Staten. Staten vil jo yde Penge til Færøerne paa forskel- lige Omraader, hvorfor der ikke var nogen Grund til at: mod- sælte sig, at Pengene gaar í Statskassen. Hvis Ministeriet selv finder det í sin Orden, at Pen- gene bliver paa Færøerne og udnyttes til forskellige Formaal under herværende Administra- tion, saa stiller Forholdet sig jo anderledes. Taleren haabede, al Udvalget vilde komme til samme Resultat som han. Patursson understregede end- nu en Gang den Betydning Erklæringen af 4. Maj 1807 havde, der fandtes i Delings- kontrakten af samme Dato, hvorefter Gaardene utter kan sammenlægges. Naar man her i Salen ikke mente, at Erklæ- ringen var til nogen Nytte, vilde han ved en Lejlighed drage denife Side frem. Angaa- ende de Udtalelser, der var faldet i Ministeriet om, ut Bøn- derne atter fik Jorden til Selv- ejendom, saa foreligger der en Tilkendegivelse herom fra 1854, hvori det hedder: »Det de kon- gelige Lejlændinge tilhørende Gods<. At Zahle nu ser noget anderledes herpaa end før, er ganske naturligt. Han følger jo med i den politiske Udvikling. Han respekterer derfor Skik og Brug, ellers kan han jo risikere at blive afsat som Justitsminister. A. Samuelsen pointerede Nød- vendigheden af, at Lagtinget log Stilling til, hvor Pengene skulde hen, da Patursson havde frem- sat Forslag om, hvad disse skal bruges til. Debess understregede endnu engang, at Pengene ikke maatte sendes ud fra Færøerne. Henvistes til Landboudvalget, senere