týsdagur 13. august 1929síða 3

Íslandstíðindi. Fiski- skapurin hjá Førovingum, ið rógva út her, hevur verið ván- aligur hegartil; men vit vóna at tað verður frægari. Nú skuldi brátt verið góð fiskitid her. Sild hevur ikki trotid og trýt- ur ikki enn; men av tí at so nógv verður dripið av henni fæst ikki góður prísur, so har verður ikki góð peningavinna. Veiðan hjá teim foroysku skipunum, sum inni hava verið her sær soleiðis út: Juli, »Sleipnir« 12 000, >Ari- zona« 11000, »City of Norwick« 1 1000, »Gracia« 15 300, »Nélsoy« 11000, »Johanna Soffa« 15000, „William Stephanson« 23000, ÞW. G. Marchalla* 10000 og »Qucen« 13000, Nøkur av hesum skipum hava selt veidu sina her. »Sleipnir« og »Gracia« fingu 35 ovr. (isl.) fyri kilo. »Nélsoy« og »W. G. Marchall« 36'/,. »Qucen« . hevur eisini self; men hvat teir fingu til pris veit eg ikki 5 Nógv fronsk fiskiskip hava yvirhøvur er hjå verið inni her; veiða leirra minni enn Foroyingum. Norðfirði, 22. juli 1929. K, nd me er | — Ur Føroyum. | | Torshavn. Kappleikurin. Sunnudagin seinrapartin var heilt menniskjatómt í Havnar gøtum, og var tað ikki so undarligt, tí bæði yngri og eldri høvdu um hesa tíð leitað sær nidan í Gundadal, har kappleikurin millum H. b. og Hjalt lendingar fór framm. Tað er einki avgjørt at siga, at aldri fyrr hava so nógvir áskoðarar staðið kring leikvøllin í Gundadali, sum henda day. Og eingin yðraði seg um at vera niðankomin. Í fyrra hálvleiki var javnfallt, hóast bolturin ferð eftir ferð vann fram til tey vinsu málini, men í báðum borð- um varð hann beindir út aftur á leikvøllin, stundum av varðmonnum og fleiri ferðir av målmonnum, Varð- málmenn i búðum pørtum menn og høvdu nógv ut gera í fyrra leiki, ið endaði vid 0--0, Mtaná eina lítla hvíld byrjaði annar dysturin. Í skjótleika vóru Hjaltlend- ingar væl fremri enn Havnarmenn, men stóð leingi á jøvnum, hóast tað ferð í húlvan gjørdist meira leikinum, sum útleið. leik fekk H. b. boltin so væl fyri frammanfyri Herluf við at senda hann Um seinra málið hjá Hjaltlendingum, at fekk lætt í mál; hann bar skjótt at, Hansen og bolturin kom í netið. Nú dunaðu kløppuni, tí hella hevdi mangur forsvorið, at dóma eftir fslandsterdini. Hjaltlendingar byrjaði nú rættuliga at leggja sær nær, og kom bolturin ferðir móti teirra nú ikki mangar efstu áður enn flovtadi, hjá II. b. uni hvøll, túið HL b. gjørdi mál, so máli. Og í stund, dómarin sendið teir boltin í málið Vóru kløpp- ljóðaðu tey hvøllari nú. Nú var javn- fallt 1-1. Og nú flovtadi og leikur var lokin. dømarin, Frivilligt Drenge Forbund. Kl. 8 pr. Thorshavns Mandag d. 19. og 26. ds. F. D. F. Drenge over 10 Aar til Møde i Me- indbyder alle nighedshusel, hvor Delingsfører Knud- sen, Aarhus, vil fortælle om F. D. F. og vise Lysbilleder, Hvad er F, D. F, ste Drengeforbund Oktober 1902 af Danmarks æld- stiftet d. 27, Arkitekt Holger Tornøe, der nu er L.ndsforbundets Næstformand — og tillige det mest udbredte — den 1. Januer 1929 10750 Medlemmer. Fra alle Samfundslag samler F. D. F. sine Medlemmer. Forbundets Motto er: Med Gud for Danmarks Ungdom. - Drengenes Løsen: Ret Ryggen og tal Sandhed. For snart 2 Aar siden kom F. D. F. til Færøerne, idet der da blev begyndt en Kreds i Trangisvaag. Og til Thors- havn er F. D. F. nu kommet og ind- byder enhver Dreng, der er fyldt 10 Aar, til at blive Medlem. Indmeldel- ser modtages hver Aften mellem 8 og 8!/, af Bogholder Knudsen, Hjaltlendingar komu til Havnar tidliga å levgar- morgni. Eg hevði hugsað mær ein llagg- skryddan høvudstad, táið Hjaltlend- ingar, okkara næsti frændir, vóru komnir í land, men so var ikki. Táið nakað var liðið út á fólk komið á eisini dagin, og kundi vera føtir svøvnskarvarnir fór eg at telja. 6 vóru fløggini uppi henda dagin, 3 donsk og 3 foroysk. Undarligt tykist mær, at íkki fleiri kundi hava flagg uppi henda dagin. Men táið ikki Løgtingid er ment at fúa flugg upp hvat kann væntast, av onkrum slag. Henda stongin stóð Tó trúgvið eg íkki, Hjaltlend Heldur man tað vera, tí teir ber ullan dagin. ut tað var av illvilja móti ingum. íkki tora fyri hvørjum ødrum, og er tuð tí betur, ut støngin verður niður tikin. So er einki ut ivast i. Hagajørdin. Kæri »Førova Social-Demokrut«! Gevi mær loyvi at takka tykkum fyri uppskotið um uppdyrking a Foroya hagajørd. Lati nú hinar stóru flokkurnar roynu seg. samband og sjálvstýri Teir siga seg at elska latið okkum Enn ganga børn blågrå í Foroyingar og Føroyar nú síggja. bygdum í Førovum tí eingin fæst mjølksopin; meðan hagin liggur og bíðar eftir, at at haki verður settur í. Enn gongur seyður uppsitarans og bítur tær spírir, sum grógva upp av tí sveitta, sum trædarmadurin hevur tað verið heppin at fúa eftir teirri góðu lagt niður í jarð, hann hevur lóg, sum EK. Bærentsen og N. Ander- sen tvingaðu igjøgnum á løgtingi um 1890. Kanska stórflokkarnir á legtingi ætla at møsna enn nøkur úr og lata seyðin hava allan rættin, Nakrir av okkum, sum hava træðir og dag og dagliga merkja, hvat ein tróð kann geva vit leingjast móti tí degi, tå hin jardaleysi Førovingur kann sleppa frumat at velta sína egnu jørð og nýta fruktirnar óskerdar. Vit vóna, at javnaðarmenn gera sítt besta. Træðarmaður. »Forskellig Anvendelse af Frugt og Grøntsager" hedder en Bog, der er tilsendt os og er udkom- men paa Sølves Forlag, Odense. Bogen er en ny, moderne Hushold- ningsbog og er skrevet af den kendte Kxpert, Fru Anna Hansen, der leder Henkogningscentralen, Odense. Den nye Bog indeholder 156 gen- nemprøvede Opskrifter, som enhver Husmoder trygt kan forlade sig paa. Bogen, der er 60 Sider stor, trykt paa svært hvidt Papir og forsynet med farvetrykt Kartonomslag, er anlagt i tre Hovedafdelinger: »Varme Retter med Grøntsager« — »Kolde Anretnin- ger« og »Desserter med Frugt«. Des- sertafdelingen har 64 glimrende Op- skrifter, i »Varme Retter med Grønt- sager« findes 59 forskellige, og i »Kolde Anretninger« 33. Prisen er Kr. 1,50, Olavsøka í Keypmanna- havn. Olavsøkudag helt Gudmundur Bruun prestur føroyska messu i Kevpmanna- havn, 2 børn vórðu skird á føroyskum måli, 100 åra minningarrit Pøroya amts bókasavns er nú útkomið. Hetta er prydulig bók, um ikki júst rågvismikil og mynda- rík, 0. u. 120 blaðsíður, 4 myndir og 4 plátur. Minningarritid verður greinligari umtala seinri, Et og andet. BOTANI! —Kan Ole — foruden Rosenbla- det — nævne andre Blade, der har takket Rand? — Ja, Savbladet — Hr. Lærer, ki o I Ashford ved den engelske By Kent har en Arbejlerhustru, Mrs. Walter Smit, forleden født Tvillin- ger, Det er tredie Gang i Løbet af 4 Aar hun føder Tvillinger. Alle Bør- nene, hvoraf de to ældte nu er 3 Aar 9 Maaneder, er alle raske og sunde. Desværre for den store Familie er Faderen uden Arbejde, o = Nutidens Piger er meget mere kultiverede end Nutidens Drenge. Jeg har ikke noget imod, at Drenge er glæde; men jeg synes ikke om det, naar de ved min Entré i en Omnibus hilster mig med Velkomsten: Der er den gamle Bæver, Saa er det ander- ledes med Pigerne. De rejser sig op o gtilbyder mig en Plads i Bussen. Det er iøvrigt mit Indtryk, at Nuti- dens Piger tilstræber at blive virke- lige Damer, medens Drengenes Ten- denser absoiut ikke gaar I Retning af det gentleman-like. o En Italiens--Rejsende, der for no- gen Tid siden besøgte Digteren d'An- nunzio, fortæller følgende: I Løbet af Samtalen spurgte jeg d'Annunzio, hvad han tænkte om de nye Forhold efter Konkordatet mel- lem Paven og Mussolini: — Kender De, svarede de Ord, som Nietzsche har sagt: fremt der fandtes een Gud, hvorledes kunde jeg finde mig i, at det ikke var mig! Det gælder i Øjeblikket mere eller mindre i Italien. Vi er fire, der vil være Konge: Paven, Mus- solini, Kongen og jeg, og vi prøver Annunzi0, Saa. hver paa sin Maade at være den øverste, Paven ved Diplomati, Mus- solini ved Magt, jeg ved Geni og Kongen vad Beskedenhed. o En Mand paa Øvre Notodden 1 Norge, der har et stort Kaninhold, fik forleden sin Bestand forøget mel «$ meget stort Antal Kaninunger. Sam- tidig havde Huskatten faaet Killin- ger, og da Ejeren havde druknet Kil- lingerne, tog han tre Kaninunger og lagde dem ned ved Katten, der til en Begyndelse saa lidt misfornøjet og forundret ud, men derefter ret hur tigt faldt til Ro med sit nye Afkom, og det varede ikke mange Dage, før Mis behandlede sine langørede Børn med den største Omhu og Kærlighed, o En engelsk Globetrotter paastaar I en Avisartikel, at man kan kende hver enkelt By i Verden paa dens Lugt, Saaledes bugter, paastaar Englæn- deren, Paris af Parfume, Kaffe og varmt Brød, London af Olie og Ben- zin, Berlin af Læder, Rotteriam af stærk Kaffe og stillestående Vand, og Kairo af Æsler og Kameler, Hvis man har ! Sinde at begive sig endnu længere mod Øst, skriver Eng- lænderen, gør man bedst | at forsyne sig rigeligt med Lugtesalt. o En ny Oceankæmpe. Kæmpeoceandamper, større og hur- tigere end nogen Damper, som hidtil er bygget, vil, efter hvad Vicegene- raldirektøren for den franske Ameri- kalinie, Jean Tiller meddeler, blive bygget af Linien, Planerne til Dam- peren, er ved at blive udarbejdede. DYRE PENGE I. Europa i Amerikas Slæbetov. Af KNUD KORST. I nogen Tid har man i forskel. lige »uropæiske Lande kunnet lågt- tage visse Tegn paa en Bedring i de økonomiske Tilstande Teg, der ty lede paa, at der nu endelig var ved at indtræde en virkelig Konsslidering efter Krig og Infla- tion, og dermed Forudsætningerne for en ny Udfoldelse af det euro- pæiske Erhvervsliv i Lighed med, hva. Tilfældet var før Krigen Dionne laa- almindelige Stigning í ner:nten er et yderst betænkeligt Fænomen; thi der >r indlysende, at derved bliver Nutidens Be- udstrakt arbej- Íkaarne fordi Pr »tuktionsvi vansk? ligere drifter i Grad der Mængde sån med laante Pengemidler, En europæiske Bedrifter hav- de allerede før Renteforhøjelserne yderst vanskeligt ved at klare dean Rentebyrde; dette gælder 1 Grad de tyske tunge særiig Grunden store Fremstød, som man til, at det havde ventet fra tysk Industris Side, egentlig er gaaet í Staa paa Hælv- vejen, er sikkert de mægtige Rente- udgifter, som tyske Virksomheder maa svare; en yderligere Forhøjelse af Ydelserne til den »passive Kapl- tal« Frem- stød yderligere ud i Fremtiden. Og paa samme Maade vil den almindelige Renteforhøjelse virke hæmmende paa andre Landes Bedring. Vi skal undersøge, hvorledes disse Forhold arter sig her 1 Landet. De nævnte Renteforhøjelser vil antagelig skyde dette økonomiske senere særlig viser ikke alene, hvor svagt Europas Er- hvervsliv i Virkeligheden er, men og- det stadig er af det rige Amerika. Tilstandene i U. 8. A. er í den Grad bestemmende for saa, hvor afhængirt Tilstandene i Europa, at man uden videre kan såge: økonomisk set be- væger Størstedelen af Europa sig (i Amerikas Slæbetov. Lad os til Belysning heraf ganske kort opridse Hovedtrækkene i de sid- Forhold Indtil i Fjor saadan Kapital- ste Aars finansielle mellem U. S. A. og Europa. havde Amerika en rigelighed, at dette Land var i Stand til at udlaane enorme Summer til el- ler anbringe enorme Summer i frem- mede Lande,hvilket i højeste Grad kom Tyskland til Dette sidstnævnte Land havde Europa og da særlig gode. det Held, at dets første Stabiliserings- og Reorganisationsperiode (1924—27) foregik, medens Ú. 8. A. havde meget mere Kapital, end det skulde bruge. Men forøvrigt nød England, Sverige, Holland og flere andre Lande godt af denne Kapitalrigelighed; samtidig be- gyndte den indenlandske Kapitaldan- nelse | de europæiske Lande jo og- saa at tage Fart, og R sultatet blev en Række Nedsættelser af Diskontoen i forskellige Lande, en Omstændighed, Betydning for Er- som var af stor hvervslivets Reorganisering i disse saadan- stor Aar; billige Penge er under n: Omstændigheder en Fordel Imidlertid U. S. A. sig nu meget udviklede Erhvervslivet i et Tempo, som man vel aldrig har set Mage til i Verdens økonomiske Historie; navnlig fra Midten af 1928 tog Op- Det gav sig Udslag paa dette sving Fart. alle Omraader — í en uhyre Forøgel- se af Produktion og Transport, i Op- og Ud- vældig Men alt Nationen rettelse af ny Foretagender videlser af bestaaende, i en Byggevirksomhed osv. osv. i alt med det Resultat, at saaledes fik Brug for sin egen Kapi- Ud- videlse af Produktion, Transport osv. og dette medførte | unden Omgang, at Amerika ikke maatte ophøre med at laane Kapital ud til andre Lande; men det begyndte ogsaa saa tal (det er klart, at en saadan maa binde enorme Kapitaler). mene vidt muligt at 'række sine 'Tilgodeha- vender hjem udefra, i første Række fra England. Paa denne Maade blev Kapitalrige- ligheden í Europa afløst af Knaphed, maatte nødvendigvis Renten paa det fri og Resultatet blive Stigning Kapitalmarked. Til Belysning af Udviklingen skal nævnes et Par Tal: I Januar og Fe- bruar í Aar blev der i U. 8. A. udgi- vet ny amerikanske Aktier til et Be- løb af 1704 Millioner Dollars mod 942 Mill. í det tilsvarende Tidsrum i Fjor, altsaa omtrent en Fordobling; der- imod blev der af fremmede Værdipa- pirer kun udstedt for 76 Millioner Dollars i U. 8. A. i Jan.—Febr laar mod 254 Mill. Dollars i det tilsvaren- de Tidsrum ifjor; hvad der kommer paa Markedet af fremmede Værdipa- pirer, er altsaa blevet et rent Minl- mum mod tidligere Aars kolossale Be- løb. Man har talt saa meget om, at det var den uhyre amerikanske Børsspe- kulation, der beslaglagde de mægtige Men dette berør paa en Fejlslutning; Wi Kapitaler, der her er Tale om. ganske vist er der laant vældige Sum- mer ud mod Børspapirer; men disse udlaante Summer er jo atter gaaet ud i Omsætningen, rimeligvis anvendt til Oprettelse af ny Foretagender, Udvi- delse af Produktionen osv. o De amerikanske Centralbanker SØ 1 r ger ganske vist ved Hjælp af Diskon- toforhøjelse at modvirke denne fort- satte Opgangskonjunktur; men fore- lebig er Opgangen saa stærk, at en Forhøjelse af Rentesatserne paa en síkkert ikke Bare Kurser- Få Procent eller to Spekulanterne en Fjer, rører tjener de rigeligt dette ind ne ger, igen. De europæiske Lande var som sagt for Størstedelens Vedkommende ikke økonomisk stærke nok til at føre de- res egen Rentepolitik uafhængig af Amerika. Sorgeligt nok, thi en Rente. forhøjelse var alt andet end | deres Interesse. Centralbankerne kæmpede da ogsaa de fleste Steder imod en Diskontoforhøjelse, fordi de var klar over, at en saadan vilde gøre Forhol- dene for Erhvervslivet vanskeligere; men deres Modstandskraft var sæd- vanlig for ringe, Amerika trak sine Tilgodehavender hjem, eller Kapita- lerne søgte af sig selv til Amerika for Boom« — at være med i den store under alle Omstændigheder formind- skedes Seddelbankernes Beholdninger af Guld og fremmed Valuta de fleste Steder í en saa betænkelig Grad, at Bankerne tilsidst om Beholdninger maalte værne deres ved en Forhejel- se uf Udlaansrenten (Diskortoen). Ifølge moderne Seddellovgivning skal de udstedte Sedler jo være dækket af en vis Mængde Guld eller fremmed Valuta Først forhøjede Englands Bank sin Diskonto í Februar d A, Begivenhed, der tilsyneladende er rin- Begyndelsen af st nemlig fra 4% til 5% pCt, en ge (hvad er en Procent?), men som i Virkeligheden var af meget stor øko- nomisk Betydning og som da ogsaa vakte formelig ?anik. Allerede tidligere havde Sverige forhøjet sin Diskonto fra 3% til 4% pCt.; ogsaa Finland maatte sætte Ud- laansrenten i Vejret (helt op til 7 pCt.). Men efter at Englands Bank havde forhøjet Diskontoen, kom Dis- kontoforhøjelserne i forskellige euro- pæiske Lande Slag i Slag: Italien fra 6 til 7 pOt., Holland fra 4% til 5%, Polen fra & til 9, Østrig fra 6% il 74 og Ungarn "a 7 til 8. Endelig fulgte Tyskland med | den alminde- lige Opgang, nemlig fra 6% til 7% POL, efter at Rigsbankens Behold«