týsdagur 20. august 1929síða 2

= in si f Vinduer, Døre og Lister. Godt og billigt Arbejde. Hugo Øster's Maskinsnedkeri, Tlf, 216. Thorshavn. Tlf. 216. på formuer over 30,000 kroner, Dette er ikke ny skatt, men det er en omlegning av skattene. Når motstanderne sier at det er nye skatter så er det fordi de stoler på at folk ikke tenker selv. Í gamle dage hadde vi to dage da der skulde betales renter og avdrag, nemlig 11. juni og 11. desember. Disse dage blev den- gang fandens geburtsdage. Nu er disse dage sløifet, for han greier ikke å ta imot alt bare på to dage. Nu tar han imot renter og avdrag på alle dage i året! Vi har et rikt land. Norge er fra naturens side bedre utrustet enn de fleste andre land i verden. Vi har en brøkkdel ennu er utbygget. Vi har våre våre fosser, hvora skib, hvorav bare en liten del er beskjeftiget med å seile på Ni rge. store strekninger ennu er udyr- Vi har vår jord, hvora ket. Den ubrutte jord i Norge utgjør 2 eneste individ i Norge. kunde gjerne utdeles gratis til mål pr. Denne ubrutte jord dem som vil dyrke den. Ingen skade vilde derved skje. Stemmeretten er viktig, men jordretten er like så viktig. Ret- 8 ten til jorden er like sá viss som barnets rett til uanset hvad som stár í de for- skellige lovparagrafer. Vi har alt hvad vi trenger her i landet og mer enn det det eneste som vi må ha er et fornuftig styresett. Lagtinget 1929, Onsdag, 14. august. Understøttelse til arbejdsløse Fiskere. J. H. Joensen refererede Sa- gen, der til Lagtinget var ind- bragt af ham. Det er en Kends- gærning, at Fiskeriet er Livs- nerven i vort Samfund, ligesom man ogsaa ved, at Fiskeriet sjælden giver sine Udøvere saa- kan sammenspare sig saa meget, at sorgløst Ud- megen Gevinst, at de de kan have et komme, maar Helbredet svigter eller de af Alder ikke kan søge til Søs, Vel har vi en længer gældende Lov, Alderdomsunder ældre Smule denne er tøttelsesloven, hvorefter Mennesker kan faa en Understøttelse, men langtfra fyldestgørende. Vel hal Loven om Aldersrente været til Behandling i Lagtinget, og alle kender dens Skæbne paa Tinge, ikke var Stemning for at gøre denne Lov gældende før da der Færøerne. Vi kender alle, hvorledes det gaar vore Fiskere, naar de bli- ver gamle og udslidte. Man vægrer sig ved at tage dem 5 ombord i Kutterne, da de ikke længer er i Stand til at alt Arbejde, der kræves ombord udføre i Skibet. Og naar disse alligevel kommer med, bliver de gærne henviste til de daarligste Plad- ser, ved Rælingen og da særlig Midtskibs, hvor ellers Nybegyn- dere i Erhvervets Udøvelse gærne har Plads, Í Betragtning af den store morsmelken, | at træffe Lætt gongur dansur..... Náttin so veikt dregur anda, rurandi eymt hon seg breiðir, Lætt gongur dansur í hellum, — rungandi, ljómandi lættur — miðandi upp móti fjøllum, manandi niður mót strandkodda aftur, gleðandi sinnið, vekjandi minnið, unglingur ungmoy í dansinum fevnir. Kvæðini dynja á gólvi, so gjørdist eld eftir eldum, kvóðu við treysti og alvi: ástarleik, sorgarleik, sverð móti skjaldum ; náttin man líða, hóliga stíga per eftir por útum grindir og getur. So gingu vit hina lotu, mánin í loftinum hálvur minnist eg stundina setu: fonfloygdir fram eftir vellinum álvar sveimandi dansa, okkum teir ansa, mala kring okkum í loftinum lýggja. dusar í dreymalandi, dragandi okkum í dreym sín hon leiðir; bros hennar Freyu glitra í eygu, elur upp elskhug og hugsjónir fríðar. ... Enn gongur dansur í hellum, — dagur á nátt vinnur sigur — kenni meg sælast av ollum. — Brátt yvir staðin tá fellur ein friður, veitslan er enda, heim tá vit venda, hugurin eftir í loftinum sveimar. Eymastu kenslir tú aldi; vænasta fljóð, mær í hjarta, kendi tær, tó tú tær fjaldi, kendi á rødd tin' og andliti bjarta, í barmi tað goymi, aldrin eg gloymi; Tutlandi, teskandi vaðið blómu við bakkan man elva, kundi tú teska mær. lagið, stillaði streingir, ið bivandi skelva, kundi tú kveði burt longsil og møoi, maður man doyggja, tó minni man liva. borið mær kvødu, sum hjarta vil fløva. ss a. ANDRE. Betydning Fiskeriets Udøvere har for vort Samfund, bør vi her i Lagtinget kunne enes om Foranstaltninger, der betrygger Tilværelsen for vore naar de af Alder eller Helbredshensyn nødsages til at Fiskere, lægge op. Vi er jo alle saa nær beslægtede med Fiskeriet, saa | det ikke kan volde nogen Van- skeligheder at blive enige. Ord- føreren anbefalede Sagen hen- vist til Udvalget i Fiskerisager. Gunnar Winther fremførte, at han i Egenskab af Formand for F. F. ogsaa havde haft Opmærk- | somheden henvendt paa Opret- telsen af et Fond, hvorfra ældre Fiskere kunde faa Understøt- telse, men fra Foreningens Side Midlerne til Oprettelse af et saadant Fond skulde tilvejehringes gen- havde man tænkt, at nem Fiskernes egen Organisa- tion. Men hvis nu ogsaa Lag- tinget vilde træde hjælpende til, vilde blive lettere at løse. J. J. Matras var denne Sag var rejst i Lagtinget, og saa vidt han kunde forstaa, drejede det sig om en Folke- eller en Slags Pen- denne Sag ogsaa glad for, al forsikring, sion. Man ved jo, at den der slider for en ringe Løn, ikke faar nogen Pension. Pensionen tilkommer f. T. kun Personer med høje Lønninger; vel betalte disse til men alligevel var Forskellen tilstede. Alderdomsunderstøttelsen virker ikke altid tilfredsstillende, og det er naturligt, for de smaa Kommuner kan ikke spænde 3uen for højt, da Beløbene jo skal paalignes Skatten og Skatteevnerne í de smaa Kom- muner er som Regel unge. Hvis vi paa anden Maade kan give en passende Understøttelse til vore Fiskere, vilde dette være at foretrække, og han haabede, at Udvalget, der faar med Sagen at gøre, vil komme til et godt Pensionsfonden, tesultat. ; M. S. Viðstein kunde fuldt tiltræde det, der var sagt fra forskellig Side om foreliggende Sag. Ordføreren havde fremhæ- vet, at Alderdomsunderstøttelses- loven ikke havde virket tilfreds- stillende, og. det bliver til Sta- dighed fremsat fra forskellige Sider og alle siger det samme, at dette System er forældet. Vi bør heller se at faa Spørgsmaalet om Aldersrente løst paa en til- fredsstillende Maade for Fær- øerne. Det kan være noget om det, der er fremført, at de smaa Kommuner ikke magter en saa- dan Opgave, men ved at fordele de kommunale Udgifter mellem Lagtinget og de respektive Kom- muner, skulde det nok lykkes at løse Spørgsmaalet. Naturligvis vil Aldersrenten, om den bliver gældende, kun kunne omfatte de gamle Mennesker. Men kan vi her i Tinget blive enige om en Form for Understøttelse til Fiskere, der af Helbredshensyn ikke mere kan tage paa Fiskeri, vilde det være ønskeligt. Man ved jo, at Fiskeriet i de sidste 20 Aar er kommet ind i et helt andet Spor, og dette slider jo mere paa Helbredet, end Tilfæl- det var før, saa det er ganske givet, at Fiskere nutildags vil blive nødt til at lægge op i en forholdsvis ung Alder. Taleren henstillede til Ordføreren om at foranledige Sagen sendt til Ud- valget vedr. Ulykkesforsikring, hvor Socialdemokratiet var re- præsenteret. Det gælder jo om, at vi alle kan blive enige og dermed faa det bedste ud af Sagen. Gunnar Winther fandt Anled- ning til at henlede Forstan- derskabsrepræsentanternes Op- mærksomhed paa Hjælpekassen, der viser sig at være altfor lidt benyttet. Enkelte Kommuner benyttede slet ikke denne Post, og der, hvor man havde gjort Brug af Hjælpekassen, var Be- løbene ganske smaa. Debess havde Indtryk af, at Folk ikke vilde modtage Midler af Hjælpekassen, da dette var at betragte som ogsaa en Form for Fattighjælp — selv om den ikke havde de samme Følger for Vedkommende. Det er vel derfor, at Hjælpekassen ikke benyttes i vid Udstrækning." Johs. O. Joensen udtalte sin Glæde over, at denne Sag var bleven rejst og for den gode Modtagelse den havde faaet i Tinget, og haabede at der vilde komme noget ud af den. Zakariasen henledte Opmærk- somheden paa, at man i nær Fremtid maatte ændre de nu- gældende Bestemmelser om Al- derdomsunderstøttelse, da disse langtfra var tilfredsstillende. I »Føroya Social-Demokrat« er for nogen Tid siden fremsat Forslag, hvorefter man lættere kan sætte Loven om Aldersrente i Kraft for Færøerne. Vi bør derfor snarlig slaa ind paa den der anviste Vej, da vi maa yde vore Gamle en nogenlunde pas- sende Understøttelse. Naturligvis maa den foreliggende Sag be- handles med Interesse, thi det er jo særlig de gamle og trætte Arbejdere og Fiskere, der træn- ger til Støtte. Forhaabentlig vil Lagtinget her være enigt. J. H. Joensen tog sit oprinde- lige Forslag tilbage, og foreslog Sagen sendt til Udvalget vedr. Ulykkesforsikring. Det vedtoges. Kappingin å klipp- fiskamarknadinum. Ímillum klippfiskaútflytarar í Noregi hava tíðindi frá Portu- gals fiskimarknad verið skikkaði til at rørt sinni. at Íslendingar hava vunnið so nógv fram á marknaðinum við sínum fiski, at útlitið er til, al hann verður tíkin norskan fisk. Prísurin hevur fyri íslendskan klippfisk verið 39—40 shillings balluna a 60 kg, meðan norskur fiskur Tað vísur seg, fram um fyri hevur fingið 45—46 shillings. At hin norski fiskurin hevur marknaðinum, Norð- monnum væl, men fyri stuttum komu tíðindi úr Portugál, ið tykjast at leypa kvokk í Norð- menn. staðið hægst á hevur sjálvandi dámt Hagani verður skrivað tað er komið fram í norsk- um bloðum -—- at Norðmenn mega vera árvaknir fyri ti, ið nú er í umbúnað, nevnilign at Ísland meira og meira verður at trokað seg inn á marknaðin til stóran báða fyri norskan klippfisk og Noregs útflytarar. Tíðindamaður >Tidens Tegn«s hevur haft Gilhovið at: sæð eina frågreidu, sum ein norskur út- Mytari hevur fingið frá sínum umboðsmanni í Lissabon, og tann kunnleiki henda frágreiða gevur, er av stórum tydningi, Um marknadin í Lissabon verður fyrst og fremst ávíst, at ikki Tær sein- salgið av norskum fiski gongur reiðiliga væl. astu klippfiskalastirnar hava ikki gingið so skjótt undan, men tuð letur til, at tær stóru sendingar, ið koma frá Íslandi, við lásum prísum, verða at:skaða norskar interessur. Umframt eina heill stóra sending uppá 5000 ball. á 60 kg frá hinum stóra íslendsku handilsfelaginum >Kveldúlfura, er ein stórur pattur av teim sendingum, ið komnar eru til Oporto, sendar víðari til Lissa- bon. Í vikuni 23. —27. juli er í ollum forum komin til Lissabon 10.000 ball. á 60 kg av íslendsk um fiski. Um hin íslendska klippfiskin verður sagt, at hann rovnist heilt frålikur og er væl hæg- greiddur, hvítur, í einari sera væl hóskandi stødd og fyrst og fremst ógvuliga væl turk- aður. Viðvíkjandi ballunum frá »Kveldulfur«, so er al siga, ul fiskurin var væl hæggreiddur, flæktur og turkaður á sama hátt sum norski fiskurin, og er hetta fyrsta ferð, at so góður fiskur er komin úr Íslandi á markn- aðin í Lissabon. Hesin fiskur er til fullnar >Norwegian styleg sigur tíðindamaðurin hjá „Ti dens Tegn«, og er hann so meinlíkur norskum fiski. at Neiri móttakarar senda hann víðari um landið undir merk- inum norskur fiskur. Ein slík umskiftan av marknaðarviður- skiftunum til frama fyri Ísland vil óivað vera til stóran skaða fyri norskan handil á somu marknaðum. Soleiðis siga norsk blød frá Íslands åræsni fyri at vinna sær trygt og haldgott fótafesti á fiskimarknaðinum millum aðrar kappandi tjóðir. Her heimanfrá er væl ikki stórt annað at síga, enn at hetta kappingarstríð, ið íslendskun og stendur millum , norskan fisk á Portugålsmarkn aðinum, er av stórum lýdningi eisini fyri okkum. Hetta kann vera Førovingum til ávaringar, ið selja suðurlandsveiðu sína i Íslandi, ístaðin fyri at fån hana heim til Foroyar. Ti ikki er at ivast í, at fiskurin frá teim for- oysku skipunum í vår hevur góður Norð verið Íslendingum ein stuðul í kappingini við menn á hinum fremmanda marknaðinum.