týsdagur 16. juli 1929síða 2

Vinduer, Døre og Lister. Godt og billigt Arbejde. Í Hugo Øster's Maskinsnedkeri, Tlf, 216, Thorshavn. Tlf. 216. Frá utheiminum. Kæmpe-Flyvemaskine. I 2!/, Aar har man paa Dor- nier-Værftet ved Bodensøen ar- bejdet pan en Kæmpetlyvema- skine, en Luftens Gigant, der skulde slan alle hidtidige Re- korder for Aeroplanbygning, og i disse Dage er den kolossale Maskine endelig blevet færdig. Mesterværk kan Den færre end 12 Dorniers rumme 120 Passagerer. drives af ikke Siemens-Jupiter-Motorer, hver paa 525 H. K. Tilsammen ud- vikler de 12 Motorer altsaa 6300 Hestekræfter. Det nye Flyveskib vil faa en Gennemsnitshastighed af 200 Maksimal- km i Timen og en hastighed af 250 km. Det kan rumme Olie og Benzin til en Tyrning paa langt over 10,000 Kilometer. 18 Meler, dets Længde 40 Meter og Høj- den 10 Meier. Flyveskibet er forsynet med 3 Dets Vingefang er Dæk over hverandre. Pau det underste har Benzintankerne deres Plads, det mellemste inde- holder en Række elegant ud- styrede Passagerrum, med Sove- kahytter, Spisesalon osv. Valget i Holland. Resultat af de foreligger nu. Andelkam- mer bliver herefter í alt væsent- Det endelige hollandske Valg Styrkeforholdene i samme som tidligere. Slats- har ligesom før faaet 30 ligt de Det romersk-katolske parti Mandater, Socialdemokratiet har Stemme- fremgang intet vundet og kom- trods sin betydelige mer atter ind med 24 Mandater, det kristelig-historiske Parti har uforandret 11, de frisindede De- mokratiske 7, det reformistiske Statsparti I, Kommunisterne har Bondepartiet 1, vundet 1 Mandat og har nu 2, det anli- revolutionære Parti har mistet et af sine 13 Mandater, det libe- rale Statsparti har mistet Í Man- derefter 8, det ro- Folkeparii har Mandat, imod det kristelige Reformparti dat og har mersk-katolske mistet sit eneste hvor- 9 er gaaet frem fra 2 til 3. England og Rhinromningen. Í Underhusets Møde Debat forhenv. Udenrigsminister Cham- forleden kom det til en mellem berlain Og >» Udenrigsminister Henderson. Chamberlain hæv- dede, at de engelsk: Tropper Rhinlandet belgiske og franske, me- ikke kunde rømme før dt dens Henderson stærkt betonede 1 Vigtigheden thinlandet skete hurtigst muligt. af at Rømningen af Dette maatte betragtes som en retfærdig Handling overfor Tysk- land. England vilde forsøge at faa den franske og den belgiske Regering til at foretage Røm- ningen samtidigt med England, ikke, at der fra Side rejst Vanskeligheder i saa og han mente 5 disse Regeringers vilde blive Henseende Billig Opvarmning. Det synes nu, som om Tan- ken om at skaffe Reykjavik Centralvarme fra de varme Kil- der Jader sig realisere; for Tiden undersøger man, hvilke Kilder der giver den største Varme, og {| Efteraaret er det Meningen | | Í | at begynde med de praktiske Forsøg, idet man vil lægge Rør til fire offentlige Nybygninger i Reykjavik, som skal opvarmes efter det sædvanlige Central- varmesystem med det varme Kildevand. — Hugarensl. Vit eru nú beint inni í sum- marsins ferðalívið, táið alt ferð- ast, ið kann, annaðhvort ferðin verður upp til fjalla ella inn í dala, heim ella burtur. Hetta ferðalív ger seg almikið galdandi nú á dogum, ikki bert innlendis ferðir, men langferðir. Komið bert oman á bryggjuna í Havn, táið skip við ferðafólki koma til Havnar ella tey bert bera vid her, mannamúgvan er mikil, ið á bryggjuni tyrpist. Táið »Tjaldur« kom og tåid „Íslands kom frá Keypmanna- havn, var eg eins og mong onnur á bryggjuni. Tá kom hópur av ferðafólki í land, og stúgvandi í trunki stóð manna- múgvan, bæði fyri at taka ímóti ferðafólki og eisini fyri at síggja ferðafólk, eisini verður hetta nevnt at skotlast. Men mær undraðist á, at fólkið, ið stóð saman- stúgvað, kundi vera so tigandi. Væl kundu tvey standa og tutla, táið ein ella ein ella onnur steig upp á land, men tey flestu bert og skim- aðust, ikki so nógv fyri at hava soleiðis annar stóðu eyga við onkrum ferðandi, men bert fyri at skimast. Mær kom lá til fagran summardag seinrapartin, hugs ein í blikalogn og silvitni, táið >Is- land« kom flaggandi inn á Havnina. Tað var ikki av kongaligum ársokum, „Ísland“ flaggaði, o nei. »Island« hevði dýran farm, nógv ferðafólk, ið skuldu heim til Íslands, aftaná at hava verið leingi burtur. Eisini vóru nógvir íslendskir studentar við á ferð- ini, ið skuldu heim at ferðast. Heldur ikki var sørt av Føroy- ingum við. Bátarnir við ferðafólki komu spækuliga damlandi frá skip- inum. Allir bátar fylgdust, oll vildu fylgjast. Glað og fróð vóru oll, oll heimleið, men ikki uttanum før- vóru á vildu ganga ovskar dyr. Í einum báti byrjaði ein stak- rødd at syngja Þórstein Erling- sons yndisliga kvæði: »Nå blikar á sólarlag .. .< tóku undir. og oll í bátinum Nú sungu eisini Íslendingarnir á hinum bátinum við, og nú var tað ikki einljóð, nei, nú var tað kórsangur: fjórreddarsangur. Skiligt fluttmenninir nú tóku sær av lettum. leir damlaðu so spækuliga, so ljód- liga, at båtarnir við hvort lógu var, at stillir. Teir vildu njóta hesa hugnadarløtu og dryggjadu hana. Táið bátarnir komu inn móti hetta dyrdarkvøld, mannfjøld komin til bryggjar. Songurin, ið ljóðaði frá bátunum, hoyrdist um allan staðin og dróg fólk til strandar. Slíkar stundir eru sjáldsamar nú í tíðini. Feroyingar vóru tó einaferð eisini eitt syngjandi fólk, og Íslendingar. Teir sungu bæði táið væl gekk í hond, og táið ílla vildi til. Teir sungu á leið til havs, og teir sungu aftur at Tinganesi, var stór eins landi. Men nú er alt broytt, hin livgandi og eggjandi båtasong- urin er tagnadur. Og heldur ikki Íslendingar syngja frå skipa- borðið á leið til lands. Nú er bert motorduni frá bátum og hin tigandi mannamúgvan eftir. Annarleiðis var, táið hin ferð- andi fólkamúgvan á summar- dagsins dyrdarkvøldid sang: >Nú blikar á sólarlags. X. X. á +R DE samvirkende danske An- delsfiskesalgsforeninger ufholdt Generalforsamling i København den 3. Juli. Dagsordenens vig- tigste Punkt blev Forhandlingen om — Eksportspørgsmaalet for dansk Fisk til Tyskland, Besty- reisen foreslog, at der oprettes et dansk Bureau í Hamborg eller Kiel, hvor tyske Opkøbere kan henvende sig. Endvidere foresloges Dannelsen af en dansk Fiskerikommission, som skal have til Opgave at virke for Salget af dansk Fisk over hele det tyske Bige. o FLERE Hundrede Fiskere fra Frederikshavn, Skagen og Es- bjerg bekendt fra Grimsby. De Fiskere fisker som danske er velsete derovre, skriver en Korrespondent til Frhvyns. Avis, og det kan jo ogsaa siges, al økonomisk spiller det en stor tolle for Byen. Det er bliver derovre af den Fortjeneste, henter ind fra store Summer, der vore Fiskere Nørdsøen. Alt er stort anlagt derovre, og det bliver endnu større. Om kort Tid begynder Arbejdet paa at bygge en ny Fiskeridok, der menes at ville koste 2 Millioner Pund eller saadan 36 Millioner Arbejdet menes at ville strække t Aar. o noget som danske Kroner. sig over He DEN islandske Statskasse har bevilget 70.000 Kr. som Tilskud til Vestmanøernes Havnekasse til Reparation og Færdigbygning af Havneanlæg paa Vestmannøerne. Bevillingen er Havnekassen yder det dobbelte betinget af, al deløb til Arbejdernes Udførelse. (*) DET norske Stortings Told- komité bemærker í Anledning af Kravet om Told paa Fisk, at da Sporgsmaalet først skal be- handles af Administrationen, og da det forudsæltes, ut Regerin- gen optager Forhandlinger med Danmark om Ophævelse af Tolden paa Hummer og Laks, vil Komitéen foreløbig lade Sporgsmaalet ligge, men vil gen- oplage det næste Aar, hvis der ikke er opnaaet en tilfredsstil- lende Løsning gennem de nævnte Forhandlinger. »Fiskeskipperen«. Islandsfiskeriet. Telegram til ,, Føroya Svoial-Damokrat". Fr 90 teykjavik, den 12. Indtil 1. Juli samlede Fangst: Sydvesllandet 245.500 skpd. mod ifjor 226,400, deraf Vestmann- øerne 37,430 ifjor 35,920 Smaa- byerne 39,000 ifjor 31,290, Hav- nefjord 27570 ifjór 35,600, Lineskibe 15,860 ifjor 6,970, Reykjavik Trawlere 77,170 ifjor 89.000, Lineskibe 48.450 ifjor 27,820. Vestfjordene 28,970 Travlere ifjor 34,600, Nordlandet 26.310 ifjor 18,260, Østlandet 18,490 itjor 25,000, ialt inar 329,260 ifjor 304,470, deraf inar 256,290 Storfisk, 50.000 Smaafisk 10.590, Kuller 12.370 Sei. Fontonay. Bergen — Bjørgvin. „Bergen skal Byen hete“. Efter at Stortinget med en ganske lille Majoritet har ved- taget en Navneforandring for Trondhjem til Nidaros, ser det, ifølge norske Blade, ogsaa nd til Navneforandring for Bergen til Bjørgvin. Dette er ihvertfald stærkt paa Tapetet for Tiden. | Bergen har der sidst i Juni Maaned været afholdt et storl Protestmøde i Anledning af den forestaaende — Navneforandring, Mødets Hovedtaler var en Bank- kasserer Wilhelm Eliasen, hvis Tale i Dagens Anledning refe- reres saaledes i den bergenske Presse: Vi har nylig med sorg og forfærdelse set at Odelsting og Lagting har beslut- tet at Trondhjem skal hete Nidaros. (Fv') Tiltross for at trønderne har sagt tydelig fra, at de vil ha det gamle navn på sin gamle by. Vi har levet i den Indbildning, at Norge var et demokratisk land. Men vi har tatt feil. Det er fanatismen som regjerer landet nu, og fanatikerne får sin vilje fremmet ved politisk handel i Stortinget. (Fy, fy? Vi føler alle med trønderne. (En trønder i forsamlingen: »Takk skal de hac.) Vi er lik trønderne i dette at vi har en gammel by med ærerike tradisjo- ner, en by som vi elsker, og hvis navn vi er stolt av. Dens navn har í århun- dreder været kjent ude í den store ver den. (Bravo). Men fanatikerne for- bereder nu el stormløp på byens ære- rike navn. (Kast pakket ut. Vekk med Hoprekstad). Derfor er vi sumlet her i dag til protest. (Ja, vi skal ta imot dem). Og vi er sikker på at vi skal slå angrebet tilbake. (Bravo!). Det er forskjell på Kristiania og Ber- gen i dette spergsmaal. Kristiunia var vokset sá sterkt under innflytning at det kanskje var flere folk i byen som var ulenfra. Det er ikke tilfelle med Vår by er vokset langsomt, Adskillig fremmede er Bergen. men sikkert. rigtignok kommet til vår by også. De har likt sig gott her og slått sig ned her og efterhvert blit gode byens borgere. De er også blit vel mottatt, alle undtagen de som har hode og hjerte fullt av fanatisme. (Fy!) Men den overveiende del av byens befolk- ning er født her i byen, de er byens barn født i Marken (jubel) på Nordnes, i Dreggen, Sandviken eller på Nygård. De 7 fjell står som vakt om vår by, de er symbolet på ærerike tradisjoner. Og vi vil forsvare vår bys ærefulle gamle navn, og kjempe mét vanda- lerne. (Bravo!) Vi vil forsvare vår rett til selv å bestemme byens navn, det navn som vi er stolt av, det navn og den by vi elsker, det navn som har gjort byen kjent ude i den store verden. )jørgvin kan være bra nok navn på en kafflistova eller en smerfubrikk. Men aldri som navn på vår by Ber- gen. (Bravo!) Vår handelsflåte, skulde den komme ut i verden med nytt navn på sitt hjemsted. Hvad vilde verden der ute tro om oss, hvis vi byttet vårt gamle ærerike bynavn med Bjørgvin? (En stemme: »De vilde tro vi var Sønn- fjordinger«). Vår bys navn som er kjent overalt hvor der er sult vatn ja ferskt og. Bergenserne, skal de bli Bjørgvinia Aldri! Og de berømte bergenserinner, skal (Latter). nere? de bli bjørgvinianerinner? Vi lover idag at aldri skal det skje at byen skal hete noget annet enn Bergen. Det lover vi og det skal vi holde! De er temperamentstulde, de Bergensere, det mag man lade dem. SUMMARSAMLAG Ætlanin er hjá Føroya kenn- arafelag at skipa fyri, at teir kennarar, id hug hava, kunnu koma saman í Vestmanna frá og við 1. til 6. august í ár. Teir og tær, ið ynskja at vera við, biðjast boða stjórnini frá til aðalfund felagsins, ið verður hin 30. juli kl. 3 í realskúlanum, um vit fúa høli har. Á summarsamlagnum verða Mluttar róður havdar útferðir til okkara merkiligu stød o. s. fr. Vegna stjórn kennarafalagsins P. M. Dam. Helte. Grundtvig, der í sin Ungdom havde forherliget Kæmypelivet í Nord og sørget over dets Under- gang, viede sin Manddom til ul genoplive de gamle Hedningers Helteaand til kristelige Bedrifter paa en med Nutidens Trang og Vilkaar passende Bane. Altsaa: Mod, Tapperhed, Heltedaad og mandig Bedrift skal ikke for- svinde, men kristnes, humani- Fiskereh, der Hus- manden, der møjsommelig op- seres, omrustes. frelser Skibbrudnes Liv; dyrker Jorden; Videnskabsman- den, der med Fare for sit eget Liv gransker Kemi og anstiller Frelse for Tusinder af Menneskers Liv og Forsøg, maaske til Helse; Forskeren, der drøjer de utroligste Strabadser; Tænkeren, der trodser Fordomme og For- følgelser for at bane Sandheds- erkendelsen Vej; Stalsmanden, som under Haan og Had søger nye Veje for Nationernes Sam- liv; de navnløse Tusinder, der stille under og pligtopfyldende, ofte Ofre, Forbed- store personlige virker for Samfundeis ring; Fabrikarbejderen, der ram- Industriens Helle, værdige til mes og segner paa Val - alle er de Heltebedrift og er øver Lovprisning í Tale og Sang. Hvor blev Kvækerne ikke spottet og forfulgt, fordi de ikke vilde have det mindste med Krig og Krigsforberedelse al gøre. Deres menneskekærlige Færd under og efter Verdens- vinde al- Den Hed- ning, der for tusinde Aur siden, krigen er nu ved at mindelig Beundring, under Paavirkning af den ny kristelige Kultur, nægtede at øve Blodhævn, blev af sine konser- vative Samtidige erklæret for Usling, men var en Helt. Nu vel lad de Døde be- grave deres Døde. Som der staar i den østrigske Arbejdersang: Skønt Dumhed lau paa Jordens Bryst og kvalte Galileis Røst, gik Jorden dog sin Gang. Som Blodhævn er afløst af en Retsordning indenfor den en- kelte Nation vil Retten træde i Sted i Nalionerne. Spydstagens Forholdet mellem Som For- tidens Krig mellem Landsby og Landsby, mellem Borg og Borg, mellem Landsdel og Landsdel er forsvundet; som Krig mellem de nordiske Lande er en saga blott, saaledes skal Europa blive ét, fredlyst Omraude, og de, der modigt ganr i Spidsen, skal æres Nutidens af Fremtiden som sande Helte. Á |