týsdagur 16. juli 1929síða 3
‹ fyrra síða allar 4 síður næsta síða ›
Hendan síðan hevði ongan tekst í PDF-skjalinum. Teksturin niðanfyri er lisin maskinelt (OCR) og kann hava villur.
Tekstur á síðuni
jr
Svar til , Dinmalæt-
ting“. Í einari grein í
»Dimmalætting« — (Særtryk af
Dimmalætting) frammanundan
seinasta folkatingsvali ger blað-
stjórin seg inná stjórn Føroya
fiskimannafelags fyri, at hon
hevur húsa so illa yvir peningi
Hann »Der
er ingen Sammenslutninger, der
i den Grad er blevet vanrøgtet
felngsins. skrivar:
og misbrugt í Partipolitikens
Tjeneste, som den færøske
Fiskerforening«.
So sigur blaðstjóri >Dimmus-
are; men fiskimenn yvurhøvur
Ferð eftir
stjórnarlimir
halda tað
ferð
verið aflurvaldir, og sýnur tað
máli ikki
bluðstjórun á
neyvan.
hava somu
at fiskimenn í hesum
eru við
embætismannablånum.
Víðari
»Først brugte Lederne í tusind-
einigir
skrivar blaðstjórin:
vis af Fiskernes surt fortjente
Penge, der ellers kunde have
været trængende Fiskere lil
Hjælp og Støtte, til Udgivelsen
af et Blad,
at drive den
hvis Hovedopgave
var mest fanatiske
og haardkogte Selvstyrepolilik,
der nogensinde er forkyndt her
paa Øerne endskønt man
var fuldt vidende om, at en
stor Del af Fiskerforeningens
Medlemmer er Sambandsmænd.,
Og da der saa endelig blev sat
en Stopper herfor, søgte man,
sikkert uden Fiskernes Samtykke,
over til det socialistiske Organ,
Hr.
Sambandspartiet
hvorfra Angrebene mod
Samuelsen og
fortsattes med uformindsket
Styrke«,
At fiskimannafelagid skuldi
geva út eill blad varð vidlikio á
sóknarfundum úti um landið
av meiralutanum av fiskimonn-
um. At hetta sama blað ikki
kundi bera seg, er ein sak fyri
seg, og eigur »Dimma« sin part
var.
av skuldini fyri at so
»Dimma« og hennara harkalið
hava jú roynt eftir forimuni at
mótarbeitt fiskimannafelagnum
og tess blaði og ivaleyst hevur
tnd eydnast at fingið í hvussu
er ein part av fiskimonnunum
at kasta haltur á F. F.
ikki kundi
og stjórn
felagsins. At »F. F.«
fylgja »Dimmu« á
politisku leið var so
hennara
„Dimma er jú organ fyri sam-
bandsflokkin, og at sambands-
flokkurin einki hevur til felags
við
tyduliga. Sambandsmenn senda
eftir ferð niður á
menn, ið standa
småmannainteressur sæst
jú ferð ríkis-
last og
dagin 8
brast saman við stórmannaflokk-
unum á Danatingi og at hesir
menn skulu verða leir best
hóskandi sum umboðsmenn fyri
føroyskar fiskimenn og arbeiðs-
menn sær meira enn legið út.
prógva hilt
Ílvussu gekk tað til
dømis við >tuklhúslóginia? uttan
Royndirnar eisini
motsatta,
at blunka stemmaði sambands-
vinstramaðurin fyri henni, væl
saktans fyri at fúa hana galdandi
fyri Føroyar eisini, fyrr harvið
betur at kunna halda føroyskar
iskimenn og arbeiðsmenn und-
ir tufluni. Tað
monnum, folkatingsmanninum
var munur á
og landstingsmanninum. Stór-
bóndin í Kirkjubo so illa
hann avmåladur
stemmadi ímóti hesari trælalóg
og tað hann tøkk fyri.
Sambandsumboðsmenninir á rík-
enn er
eigur
ísdegi stemma eisini fyri at oysa
ul av danska ríkiskassanum o.
u. 50 mill. kr. árliga til >militær-
vesinid«, Er slíkt at arbeiða fyri
at bøta um hjå små-
monnum? Tað var vist hentari
korini
at hesar milliónir vóru nýttar | Der er Drenge nok í Verden
til samfundsgagnligari verk, lí
militarisma skapar kríggj, og
kriggj forir jú alt illt við sær
sum navn finnst á. Eisini kann
tað hugsast at:stalurin var betur
forur fyri al veitt studningar til
foroyskar fyritøkur, um hann
slapp frá militærbyrduni, men
slíkt kemur ti føroyska sambands-
ríkisdagsmanninum ikki í huga.
Sama ger sam-
bandsblaðið og sambandsodd-
arnir
hvussu nær
leggja sær við at sýna
Andrass fram fyri veljarafjøldini.
sum »IHusmands- og Fiskersond.
Táið avtornar tv 5 HO
valini eru yvirstadin kemur
altíð kapitalisthógvurin til sjónar.
Um »Dimmusar«
vil rudda innanfyri tær
organisalionirnar, so
seg til tær,
blad
Rederifore-
blaðstjóri
upp
føroysku
haldið
hann og
hann sum
hansara unnar
best: »Færøernes
ning«, »Færøernes Købmands-
ioreninge og Føroyn arbeidsgev-
har er
fyri
skuldi
arafelag, ivaleyst nokk
Fiski-
helst
fiskimenninir
til álilis
av arbeiði hann.
mannafelngid hann
bíða
hava
vid, inntil
kosið sær hann
mann.
Norðfirður í juni 1929.
Ein sýsluformaður.
København”.
Femmasteren »København«s
Forsvinden præger Sindene i
Danmark. Og mange har sat
deres Haab til M/S. »Mexico«s
FEftersøgning af det forsvundne
Skib. Men endnu foreligger intet
tesultat
give Haub om, al de paarørende
fra Mexico, der kan
kan vænte al se deres Kære
Kaptajn Christensen, der
ve
igen.
fører »Mexico«, har før været
Kaptajn paa det forsvundne
Skib.
At Mødre og Paarorende
endnu ikke mener, at alt Haab
er ude, er nedenstaaende et
Udirvk for:
En Moders Hilsen.
Til Kaptajn Christensen,
som med Motorskibet
»Mexico« eftersøger »Kø-
benhavn«, har en Moder
gennem »Berl. Tid.« sendt
følgende smukke Hilsen:
Du, som drager ud at søge
Skoleskibets stumme Spor,
hør en Mor, hvis bange Tanker
stille følger med om Bord.
Der er Drenge nok i Verden,
men for mig er der kun een,
han er født til Hav og Bølge,
han er dansk til Marv og Ben.
Du kan altid kende Drengen
paa hans Latters Kildespring,
for han ler som en Kaskade,
og han ler ad ingenting.
Du kan kende ham paa Haaret,
det er lyst og krøllet lidt,
det vil ikke lade Være,
skønt det er bag Øret redt.
Du kan kende ham paa Blikket,
for hans Øjne er saa blaa,
og de spiller som en Bølge,
Morgensolen glitrer paa.
Du kan kende ham paa det, at
hvor du træffer ham paa Jord,
kan du læse i hans Øjne,
at han holder af sin Mor.
Han har sagt det mange Gange,
da han var en lille Dreng
og kom kravlende om Morg'nen
op i Moders store Seng.
Og krøb ind til mig og hvisked:
»Hør, nu skal du høre, Mor,
du er den, jeg elsker aller-
allermest paa Verdens Jord“.
Han vil ikke tale om det
nu, da han er blevet stor,
men i Øjet kan du se det,
altid se det uden Ord.
- ak, for mig er der kun een!
Kan du finde ham derude,
frelse ham fra Sult og Mén,
frelse ham fra Dødens Smerte,
bringe ham herhjem til Mor,
saa er du den allerbedste
Søkaptajn paa Verdens Jord!
Johanne Hansen-Møller.
——— ;.
Ur Foroyum.
Tórshavn.
„Íslands túsind ár“.
Tey útlendsku hbloðini yðja
við tíðindum um ferðir, ið
gjørdar vera til Islands næstu
summar, vegna túsundárshálíð-
ina. Frá Amerika vilja nógvir
Íslendingar koma at: síggja
gamla landiða í hálíðarskrúð.
Danskurin býr seg eisini til eina
heiðurs-
vitjan á søguovnni í
døgunum, og hill sameinaða
leggur fyri við at boða frá, at
ætlan er at:senda >flellig Olav«
| upp til Islands við terðafólki,
ja har uppi
(Ferðafólki
liv
og skal ég) sum
flótandi hotel. skal
búgva umborð).
At Skipafelagið Føroyar ikki
kann haldast uttanvellað hesari
vesturhavsferð, er sjálvandi, og
tað má tíssenda »Tjaldur« upp
nakrar
hátíðarmundið. Formaður skipa-
til Islands dagar um
felagsins sigur tó einki at vera
avgjørt enn í so máta, men
virkisnevndin arbeiðir við hesum
máli, og sjálvsagt verður tað
samtykt.
ikki at »Tjald-
vera hotel
ikki
lí Íslendingar búgva seg til at
taka ferðafólki,
so tað er rætt at
Men ætlan er
ur«
at vistarhald
skal ultan so,
fæst f landi,
ímóli nógvum
ikki
flótandi hotellir til Íslands.
senda
Motorskipið „Brus“
fór ígjáranáttina til Gronlands
við salti og eftir fiski frá -for-
oyskum fiskiskipum.
Úr Grenlandi
er frætt, atskonnartin »Marhta«
hevur fiskað 20.000.
„Royndin““,
trolarin úr Vági, var í Havn-
nú farin
til Gronlands at royna eftir fiski.
ini sunnudagin, og er
Leiðin er long, og mátti hann
hava nógv kol til túrin, so nógv,
at hann målti
part av salti yvir við motorskip-
inum
fáa ein góðan
ys
»Brus«,
Heimkomin skip.
»Buttercup« er heimkomin úr
21000,
>Volunteerc
»Gunhild«
22500.
FAAR
Íslandi vid
26000 og
»Milly« er eisini heimkomin við
26000,
Úr Íslandi
frættist, at »Dora« hevur fiskað
13000 og >Mariac 19000. Hesi
bæði skip hava verið inni á
Siglufirði. »Silver belle« hevur
verið inni á Seydisfirði, 18000.
„Tjaldur“
kom til Havnar ígjár.
35 ferða-
fólk og 360 tons av slykkjagóðsi.
Kappleikurin
í Reykjavík
ingar og Íslendingar royndist
fyri = Forovingar
Noregsferðin á sinni.
Kappleikur hildin á
tveimum — døgum. Hin fyrra
dagin fingu Íslendingar Í mål,
Førovingar 1.
millum Førov-
frægari
enn
varð
Hin seinra dagin
høvdu Íslendingar 5 og Foroy-
ingar I.
Feroyingarnir komu heim
aftur við »Botniu« fríggjakvoldið,
og lótu teir ófora væl at blíð-
skapinum. Á útferð inni á ting-
| vøllum
høvdu teir verið, og
vóru teir gestir hjá ti
danska sendiharranum og hjá
Bergtåru í Kirkjubø, ið býr í
Reykjavík. Gledisstundin
ódrúgv, tí tíðin var so stutt.
eisini
var
Timburfarmur.
Marstalskonnartin — »Haabet«
innkomin til
timburfarmi
»Havnar
er friggjardagin
Havnar vid einum
frå Trondhjem til
timburhandil«.
Kendt Skipper.
Í norske Blade, der omtaler
Kajakroerens Start, skrives, at
en Eskorte fulgte ham paa Vej:
»Blandt ledsagerne var den fra
færøvbaten »Tusk« 1925 kjente
Skipper Ole Svendsen«,
amper gaget under
i Nerdsøen,
Den danske Damper ȁnne-
berg« observerede forleden en
synkende Damper i Nordsøen
og udsendte straks S. O. S.
Stongl
SIGNATCr,
Man havde ingen nærmere
Ufterretning om Skibets Hiem-
sted. Og denne Katastrøte har
derfor slaaet som el uklaret
Mysteriuin indtil for 8 Duge
siden.
En hollandsk Damper ind-
kom til Immingham og havde
bjærget en Redninøsband med
J > 5
IS Mand. De reddede forklarer:
Skibet
Revle udfor Yarmout tidlig Søn-
var strandet paa en
dag Morgen og var blevet slyn-
get frem og tilbage af de stærke
var tilsidst blevet slaa-
Hele Mandskabet
kom i en Redninøsbaad og blev
> >
Søer og
et i Stykker.
senere taget op af den holland-
ske Damper. Mandskabet
klærede at der ikke havde væ-
ret Mulighed for nogen Eksplo-
sion paa deres Skib, og nogen
er-
saadan var heller ikke indtuffet.
Den i Nordsøen forulykkede
Damper er den svenske Dam-
»Botte«. Damperen, der
Rederiet »Botte«, Ha-
gelbyhøga, Rejse fra
per
tilhører
var paa
Sverige til Rouen.
Et og andet.
Haarpisken falder.
Den kinesiske Nationalforsan
har vedtaget, at alle kinesiske Kvin-
der Haarpiske af.
Kun Damer, der er over 30 Aar
le, maa beholde Haarprydelsen.
o
Frygtelige Tuberkulosetal
i Bulgarien.
Paa Foranledning af
33
skal skære deres
gam-
Kultusm'n!.
steriet blev der fornylig Buigar'en
anstillet en Undersøgelse over, hvor
mange af de skolepligtige Børn. jer
led af Tuberkulose. Resultatet var
forfærdende. I de fleste Skoler ar
af 100 Børn fra 40 til 34 tuberkuiøse,
Regeringen bliver nu kraftigt spfore
dret til at drage vidtrækken For«
Smuglerne er rige.
En stor Smuglerbande blev for
nogen Tid siden afsløret í San Fran-
cisko og ved en omfattende Under-
søgelse som Politiet har iværksat, har
man konstateret at Smuglerne var
overørdentlig velhavende, 15 af dem
havde nemlig omtrent 10 Millioner
Dollars staaende paa deres Bank
konti. Der er ikke den mindste Tvivl
om, at disse mange Penge er tjent
ved Smughandel med Spiritus.
Det menes at Pengene vil blive be-
slaglagt til Fordel for Myndighe
derne.
Men derfor kan det godt gaa helt
anderledes. Det er før set og sket i
amerikansk Retspleje.
o
18 dræbte ved en Højovns-
eksplosion,
Fra Sidney i Australien meddeles
det, at der I Staalværkerne ved Port
Kembla er eksploderet en Højovn.
18 Arbejdere blev derved brændt
levende,
Licitation.
Arbejdet ved Anlæg af Fortov
i samt Reparation af Tróndar-
gøla m. m. udbydes í Licitation
i Henhold til Betingelser, som
faas pan Byrnadskontoret fra
førstkommende Torsdag Middag,
Tilbud mrkt,
indsendes til
senest Tirsdag den 23. ds. Etlm.
»Trondargøta«
Byraadskontorelt
KI. 8, til hvilken Tid indkomne
Tilbud vil blive aubnet i Over-
værelse af de Bydende, der
maatte give Mode.
Thorshavns Byraads Udvalg
for de tekniske Anliggender,
den 15. Juli 1929.
8. Q. 8.
bevist sín
Iuksusdam-
Skibsradioen har igen
absolute Nødvendighed.
havde paa
sidste Rejse en amerikansk Passage-
rer Dr. phil. Shiffman ombord. Han
medførte 10 giftige Slanger til Wien.
Paa Rejsen blev han bidt i Haanden
af Slangerne. Døden indtræder som
Regel 20 Minutter Biddet. »Be-
telegraferede til
hvorledes Patienten
behandles, Paa 7 Minutter fik
r det lykkedes at redde
»eren »Berengaria« sin
g
efter
rengarla«es Læge
New
York om
Skibet Svar, og
Dr. Shiffman.
o
Tynd Kaffe er ikke 5kils-
missegrund,
George Frank Winkler er en vel-
havende Fabrikant í New York. Han
vil skilles fra sing Hustru, og han
har fundet 54 Anlagepunkter mod
hende. Da han kom op i Retten for
at motivere sine Anklager, hæftede
han sig ganske særlig ved den Om-
stændighed, a Kone altid paa-
bød ham at dri tynd Kaffe — og
han vilde helst have Kaffen saa
stærk som mulig.
Desværre for ham meddelte Dom-
den tynde Kaffe ikke
kunde Skilsmissegrund;
men da han jo An-
klagepunkter, er der muligvis Haab
merne ham, at
bruges som
har 53
andre
om, at et af de andre viser sig
anvendeligt til Formaalet.
o
Skibssammenstødet paa
Elben.
Søretten i Hamborg har nu færdig-
behandlet Undersøgelserne Anled-
ning af Damperen »Kønigin Luisee
og den engelske Damper -Corn-
wood«s Sammenstød paa Elben den
9. September. Retten
Hovedaarsagen ti!
slaar fast, at
Sammenstødet var
det Fyrværkeri, der blev brændt af
paa Elben denne Aften, og Retten
udtaler, at det for Fremtiden maa
undgaas, at den Slags finder Sted.
Desuden var der begaaet mindre
Fejl fra begge de to kollideredø
Skibes Side. Retten udtaler, at det
var rigtigt, at »Cornwoode« satte den
tyske Damper paa Grund efter Kols
lisionen.
En tosset amerikansk Millionær
har tilbudt Chaplin 100.000 Dellars
for det Sæt Tøj og de Sko, Chaplin
optræder i; men Chaplin afslog Til-
budet med den Motivering, at han
med Tiden vilde skænke Tøjet til
det Films-Museum, der uvægerligt
vil blive Hollywood.
*
rejst i
En Ballon.
Paa Lerchenfeldts Marker fandt
Husmand Carl Larsen i Søndags en
Ballon, der var ankommen fra Bel-
gien, og som var forsynet med en
Seddel, der løvede Finderen en Be-
lønning paa 20 Francs, hvis han vil
returnere Hylsteret..
Krig mod Fotografer,
De hollandske Fotografer havd»
sikret sig Eneret paa Optagelse af
Billeder fra de olympiske Lege i Am-
sterdam, men et amerikansk Bureau,
der repræsenterer 1600 Blade, søgte
at trodse Forbudet og sendte 8 særlig
uddannede Fotografer til Amsterdam,
o -
I Pittsburg forsøgte man i Gaar at
overføre en Film ad traadløs Vej. Det
var ganske vist kun over en Afstand
af to miles, men Forsøget lykkedes
fuldstændigt.
o
De store engelske Kabaretkunstne«
re har faget en farlig Konkurrent Í
en lille Kanariefugl, »Little Tweede
der med Ledsagelse af to Musikere
giver nogle Koncertnumre til bedste,
Den synger paa Kommando, dog ikke
efter Kl. 10,80 om Aftenen, saa hok
der den Sengetid. |