týsdagur 23. juli 1929síða 2

ER SE8RS EL ERE Er Vinduer, Døre og Lister. Godt og billigt Arbejde. Hugo Øster's Maskinsnedkeri, Tif. 216. Thorshavn. Til. 216. ———|—|[[[[ [|| [| [| | [OÅ | [|] | | [ |[ ODO, Vestlandet. I Karmsund har den således ofte tatt sine store trekk. Sommeren 1860 blev folk på Avaldsnes var en veldig fiske- stim i Høievardebukten. Man trodde det måtte være stor sild. Not bragtes til veie, kastet rundt en del av stimen så langt noten rakk. Den hales mot land. Plut- selig blir hele noten svart som blekk. Noten var full av sprut »der tumlet sig og utbredte stor forferdelse blandt fiskerne«. Trankokeriene blev flyttet inn i landet. Sildetrankokeriene, der først opførtes i Båhuslen, blev sett på med alt annet enn blide øine av fiskerne, da det både i og for sig var stor synd, og fordi trangruset som blev kastet på sjøen fordrev silden. Altså en ny årsak til sildens forsvinnen fra kysten. Det første kokeri blev opførl 1750 av faktor Bauer. Kokerier vokste op som paddehatter. Det viste sig á være en god forrel- ning, for sildoljen bruktes i kola til lys samt i lærindustrien. Fra 1760 kommer mer og mer nol- bruk med í varsildfisket og der- ved økedes betydelig fangstut- byttet. Det ene kongelige forbud mot »trangrumsutkastelser i ha- vet« kom efter det annet. Men den 10. april 1783 smalt det. Kongen påbød da, »at alle Ko- gerier som er beliggende paa Klipper og Bjerg i den Aaben Søe .. Landet eller til saadanne Viger, skulde flyttes op í Silden ey haver sin Gang«. Der var ikke mindre enn 328 trankokerier, der fikk påbud om å slutte eller flyttes op i landet. Men silden sluttet likevel! 1716 sattes en mulkt av 500 riksdaler for skyting på kysten i sildeinnsigstiden. Likeledes blev dans og musikk på sjø- husene forbudt silden drog fra landet! Da dampskibene kom fikk disse rimelig nok skylden, da disse skremte „ikke bare silden, hvaler der under landet«. men også de store driver silden inn Dansken Krøger later sig mener, at silden »ei skremme av dampskib«. Heri er nordmannen Axel Boeck, likeså den kgl. kom. i Skott- land, som hadde med dette á gjøre, enige. Men fiskerne mente noget annet enn videnskapen. Likeså var om, at tarebrenningen var årsak fiskerne overbevist i at silden forlot fjorder og sund. Tarebrenningen 1770 her i landet og grep hurtig om begynte sig langs hele kysten fra Trøn- delag, hvor det først tok til, like forbi Lindesnes i syd. Også fyrene trodde man skremte siiden. tundt Lista hadde foregátt et stort vårsildfiske, der plutselig »Årsaken er, al Lista fyr ophørte 1840. det sterke lys fra bort fra vår skremte silden kysta. I Flekkefjord, der man hadde interesser I dette fiske, forhandlet formann- betydelige skapet om å gå inn til regjerin gen med bønn om at fyret på Lista skulde slukket i fisketiden. På Utsira var man akkurat av være motsalt mening, sier Boeck, >idel en fisker fortalte mig at silden så rikt til, tendte, fisk aldri forhen var gátt som efter at fyrene var da silden, søker lyset«, som all annen Som man ser skulde der ikke så meget til før silden enstem- mig fant det passende å søke nye veier, bort fra menneskene, bort fra alle disse nye påfunn, ut til freden i sitt eget rike, bort fra menneskenes larm og leik. —w I AA A Úr Íslandi. Her var hildin landsmálafundur sunnudagin 30. juni. Fundurin byrjaði kl. 4 s. p. og endaði kl. 12. Rødarar vóru tveir av hvorjum leim politisku Fyri Torlakson, sjálvstýris- fyrv. flokkunum. flokkin forsætisráðharri, og Arni Jónson frá Múla, blaðstjóri. Fyri stjórn- arflokkin (framsóknarfi.) Sveinn Ólafson úr Firði, Mjóðafirði, og Ingvar Norðfirði. Fyri javnaðarmannaflokkin Jón Jón Pálmason, Baldvinson og Jónas Guðmund- son, blaðstjóri. So vítt eg veit eru allir altingsmenn uttan hin seinasti, hann er blaðstjóri av »Javnadar- manninum«, eilt blad id kemur út her á Norðfirði. Á hesum fundi eitt tiskirætt Foroyinga undir Íslandi. hesir nevndu rødarar var sindur norli við Íslendskir politikarar ferðast í hesum um landið og døgum halda fundir. dur hava verið fyra flokkar á altingi, men nú hava teir tveir, afturhaldsflokkurin = og — fræls- lyndiflokkurin — ið ikki hevði meira enn ein mann á tingi slígið seg saman í ein flokk: sjálvstýrisflokkin. Mótsloðumenn vilja tó vera við, ut hesin flokkur ikki inniheldur betri sjålvstyris- meun enn hinir. leiga tvær Týsklandi, Íslendingar hava flågvumaskinur úr onnur skal nýtast til postferðir, | og hin skal vera í tænastu hjá sildaveiðuskipunum. Postflúgv- arin er væntandi higar í nátt. for- Fiskiskapurin hjá teim oysku útróðramonnunum hevur givið lítið av sær. Íslendskir motorbåtar deks- bátar hava fiska nógv her- fyri, men tað hevur verið heilt uttarlaga. Sild hevur ikki Veðrið hevur verið sera ólaga- troti. ligt síðan miðan apríl. Norðljórð, 3. juli 1929, H. V. M. Fiskiskapurin. Saman- talda veidan um alt landið var vegna fiskifelagsins og gengis- nevndarinnar I. juni í år 293.205 skippund í turrum klippfiski roknað, og eru uppløgini til- samans sama dag 200.077 skpd. Hendan veiðan er væl størri enn verið hevur nakað ár av leim næst undanfarnu, og so eru upplogini eisini. a 0 6 om 31 8 DBS vv 3 7 2 =D oe — = Fre mr Z = = 4 þr = = m= = j = sg —- om p „ + - re Þ + > — - Fr - = -. = 7 sl — le 19 & 3 > = = Í - 2 = zu x Ís þv 3 =“ S. am x* 7 x £ = <= > RE >38dDORBODOmSE = 3 ro eYRrKR = Fag - JS - JS == að ds 3 - e = = = ” -. 5 = á. 5 | RE læ] v . Fe = tú for" er må nn SO = = W SS = ae ouoBDSNSS - BE >33E . . . (3 Sæbeluset har det største og billigste Udvalg i alt til Haaret, Huden og Tændernes Pleje. Altid sidste Nyheder. Alle Husholdningsartikler og Køkkenudstyr til billigste Priser. Direkte fra Fabrik til Forbrugere. Brug aldrig andet end KIT-KAT selvvirkende Vaskepulver, ganske fri for Klor og andre for Tøjet skadelige Stoffer. Frá útheiminum. Mac Donalds forste Sejr. Arbejderregeringen har vundet sin første parlamenlariske Sejr, idet en konservativ Misbilligelse af Mac forkastedes Donalds Programtale med 340 Stemmer mod 220, Grønlandsexpedition. Den Forfatter Axel Ahlman fra Lund er med Skibet »Doris« afrejst til Grønland, hvor han skal tage foreløbigt Ophold svenske i Ivigtut, Med Knud Rasmussens Hjælp vil han foretage en Ekspedition, hvortil benyttes Knud Rasmus- sens eget Ekspeditionsskib og Besætning. Í Ivigtut møder Ahl- man åPeter Freuchen, der vil ledsage ham paa en Del af Eks- peditionen. Ahlman har faaet Tilladelse til frit at bevæge sig paa de hidtil kun har været tilgængelige for Danskere, og ved Knud Ras- Hjælp vil han bl. a. nærmere Polareskimo- ernes Liv, som hidtil kun har været skildret af Knud Rasmus- Omraader, som mussens studere sen selv. Underjordisk Bane í London. Arbejdsloshedsministeren over- vejer en Plan om at anlægge en underjordisk Godsbane gennem London. Planens Gennemførelse vil give mindst 4 Aars Arbejde til 60,000 Arbejdere. Planens Ophavsmand, Viscount Elibank, har anslaget Omkostningerne til 40 Millioner Pd. Sterl., og denne disponibel straks, hvis blot vil yde Garanti for Renterne af Udlægs- Kapital er Regeringen kapitalen. Jernbanen vil engelske Mil lang. Banen skulde alle ud- blive ca. 75 have 34 Stationer, som skulde kunne modtage og levere Gods. Nedrustningen paabegyndes. Englands konservative Presse er svært opblæst over Meddelel- sen om, ut Arbejderregeringen vil nedskære det engelske Flaa deprogram. „Daily Telegraph« skriver, at dette vil blive et kraftigt Slag mod saavel Staten som de pri- vate Værfler. Om Nedskæringen udtaler den engelske Presse, at der tales om, at man helt vil sløjfe det Byggeprogram som skulde paa- begyndes i Aar, nemlig Bygning af 3 Krydsere, 9 Jagere, 6 U-Baade og 6 Sloops. Udbygning af Flaadebassinet i Singapore paatænkes ogsaa standset, Skulde Henderson skydes? Fra London meddeles: Mænd, af hvilke været be- væbnel, Aften at faa Udenrigsminister Henderson i Tale i hans Hjem i London. De blev dog ikke modtaget, og blev senere stillet en be- væbnet Politibetjent paa Vagt udenfor Ministerens Bolig. 2 ukendte den ene skal have forsøgte en der De to Mænd havde henvendt sig hver for sig i Ministerens udtalt Ønsket om at tale med Uden- rigsministeren. De fik at vide, at denne ikke kunde modtage Besøg, og Portneren bad dem henvende sig í Udenrigsministe- Hjem og komme lil at riet. bemærkede Mand Under Samtalen Portneren, at den ene havde Revolver hos sig. Isvinteren i Danmark. Det danske Handelsministe- rium har i disse Dage fuldført en Beregning over Udgifterne ved Isbryderhjælpen sidste Vin- ter. Udgifterne beløber sig til ialt 1 Million Kroner. Vikingefærden. Vikingeskibet »Roald Amund- sen«, Kapt. Folgere er nu paa Vej til Amerika, Kæmpe-Lockout i England. Fra London meddeles: drændepunktet í England er Lockouten blandt Tekstilarbej- derne i Laucashire, som Arbejds- giverne truer med. Arbejdsgi- vernes Organisation har vedtaget Lønnen fra 12 til 15 pCt. — og hvis Arbejderne ikke gaar med til denne Løn- reduktion vil Arbejdsgiverne fra 3. August lukke deres Fabrikker og saaledes jage 500,000 Arbej- dere paa Gaden, at reducere Arbejderne har med stort Flertal vedtaget ikke at gaa ind paa Arbejdsgivernes brutale Løn- reduktion. Der er saaledes Ud- sigt til en Kæmpe-Lockout, der rammer mindst en Million Ar- bejdere, direkte eller indirekte, og som kan blive lige saa øde- læggende for Landet, som Gru- bearbejder-Konflikten for et Par Aar siden, Følger endnu mærkes. hvis Der er ingen Mæglingsinstitu- tion i England, men Arbejds- ministeren har allerede meddelt, al Regeringen vil gribe ind, Der kan dog være Tvivl om, hvorvidt Arbejdsgiverne kan bringes til Fornuft. Lockout- Truslen har sikkert politisk Baggrund, nemlig Ønsket om at skaffe Arbejderregeringen Van- | skeligheder, Torshavn. Ur Føroyum hevur verið skrivað til þýðublaðið<: „Tað er leidiligt, so lítið sum íslendsk blød vita um okkum Førovingar, og er tað verri, at tey ikki vita av fúvilsku síni. T. d. sá eg nakað síðani í »Visir«, har verður frá heimsókn Símun av Skarðis, at Símun hevur verið skúlastjóri á fólkaháskúlanum á Skarði i 30 ár. Hetta er leiðiligur mis- skiljingur, ti hitt rætta er, at Símun er ættaður úr bygd, ið heitur Skarð, og har hevur aldri verið skúli, og enn minni folku- háskúli. Tað er leiðtt, at teir menn og tey blød, sum ikki vita betri enn hetta, fara at siga Íslend- ingum um frændir teirra Før- ovingar«. ÞA|- sagt Fremmanda vitjan. Hålendska skemtuskipið >Gel- rin« frå Amsterdam kastaði akker á Havnarvág í gjár. Var nógv av ferðafólkum í landi. Skipið stødgadi bert + tímar, og lætti so akker og før á leið til Noregs. Maleriudstilling. Malerinden, Frk. E. Sørensen, udstiller í Dag Kl. 3 KEftm. i Afholdsforeningens Sal. Udstil- lingen byder pun mange inte- ressante Ting, og man bør der- for besøge den. Fri Entré, Heimkomin skip. Av eysturlandinum hava verið heima hesi skip: Í Klakksvík: Sigurfarid 21.000 fisk, 285 skpd., Gudrun 25.000 f. 823 skpd. Estir 15.000 í. 171 skpd. Solo 14.500 f. 175 skpd. Fugloy 21000 f. 230 skpd. Vel- farið 13.000 f. 156 skpd. Sæborg 21.000 f. 253 skpd. Frá Rockall: Phebe 10.000 f. 340 skpd. Til Sandavágs: »Krosstindur« 15.000, Til Havnar: C. & M. Slater 18,000, Suduroy 17000, Prinsesse Marie 15,000, Tre Søskende 13000, Frætt er frá Saltairi, ið hevur verið inni á Seyðisfirði og hevur fiskað 19,000, Professari Magnus Olsen úr Oslo er komin til Førovar á gransking- arferð. Hann hevur verið í Ís- landi, og er hann væl umtéktir og hann at vera størsli visindamadur millum hitt unga liði. Professarin flytur rødu á háskúlanum nú fríggjakvoldið, og eiga oll at nýta tilhovið at hoyra hann. sigist Reklamefilm. I Lørdags vistes í Biograf- teatret í Tórsgotu en Reklame- film for General Motors Corpo- ration. Filmen omhandler en Expeditionsrejse tværs igennem Afrika. Det var helt interessant at se, hvorledes de 2 Automo- biler — 1 Last- og 1 Person- vogn gennemkrydsede de meget ujævne Tærrener, stejle Bakker, ujævne Strækninger, ja ikke engang Floder voldte Ex- peditionen nogle Vanskeligheder med disse General Motors Vogne med Undtagelse af et lille Uheld under en Flaadetransport over Floden, hvor Lastvognen var ved at blive taget af Strøm- men, men det lykkedes ogsaa at redde sig ud af denne farlige Situation, Filmen viser Tilskuerne, hvor- ledes General Motors Vogne kan klare sig selv i den mest kritiske Situation,