týsdagur 11. februar 1930síða 2

Porlovelse, Ægteskab, vardensberomt Bog, 196 Sider, 1,85. — Dr. M. Fadden, amerikansk Læge: Ægtaskabelig Livs- lykke, 2 store Bind, kun 3 Kr. for begge B. Dejlige Sne, den unge, dybtsunkne Kvindes Testamente, Op- lag 40,000, 1,35. Ford: Hemmelighe- den ved at tjene Penge, 1,25. Sund- hedslære, mange Oplysninger, kun 1,00. — Elvekjær: Muntre Fortællinger, kun 1 Kr. 25 Øre. Filmens Æventyr, stort Pragtværk med 125 Kunstfotos, kun 81/, Kr. Ungdom og Kærlighed, 0,75. Sølves Bogforlag, Afd. F. S. D., Odense. ————————i/"wiW/"—V""i% Tað er eingin vandi fyri sam- fundið, at fiskimenninir fáa tey Skal leiðis vunni peningurin ganga 22/,9/,ini meira. lann so- inn til deyðan rentukapital, meðan fiskimaðurin ikki hevur nakað til avlops? Nei, pening- urin må út aftur, og við lí pen- ingi tilhandlar fiskarin sær breyð og klæðir, og harav nørur hann um tann árliga umsetningin. Um so var, at lann peningur, ikki teirra egin, kundi sjálvsagt funn- fiskimenninir krevja, var ist at omanfyri standandi; men nú er tað okkara egnu peningur, vit krevja, tá tað eru fiskimenn- inir, ið framleiða virði. Tey 22/,9/, eru bert ein partur, sum [3 hildin verður aftur, tå fiski- menninir fáa tey vanligu 33 '/3"/0- Fiskimenninir rottum tað, ið hevur fingið sína eiga av eftir er, tå manningin vanligu løn, reidarin sina løn fyri at reida skipið heilu út, og procentir av ti brutto inntøkuni eru av- skrivað og løgd til reserva- kapitalin. Hettar hava fiskimenninir ikki gjørt krav um at fingið og fáa tað samfundið nú er skipað, so tað heldur ikki, soleiðis sum er bert smáting, tað heila stendur um. Nú veit eg ikki, um okkara reiðarar eru smáligir, ella vilja vilja roynast sum góðir Feroy- ingar, sum bóndin plagar al siga. Hesa av Henry Ford ávístu leiðina (hann er hin fyrsti stór- kapitalistur, ið hevur víst á hana) eru teir farnir at hugsa eitt sindur um, t. d. í Onglandi. Fyrst við tveimum royndum — ikki orð men vegna ta neyð og armóð, vegna Henry Fords, knípanin um lenina førir við sær. — Tær tvær royndir royndir kunnu ley virkir ikki kallast longur eru gjørdar ax „Cadburry“s nær við Birmingham og Levers chokoladufabrikk, Brothers sápufabrikk, haðani tann kenda »Sunlight Soap« kemur, (klæðir fiskimanna nær- um allar Føroyar verða tváðaði við hesari sápu). fort við sær, at arbeiðsgevararnir í Ong- Nevndu virkir hava landi eru gingnir f tveir flokkar fyri og ímóti. Sjálvandi kann ikki annað væntast, tá hettar er heldur nýggj leið, teir halda, men omanfyri neyndu virkir hava prógvað, at tey væl og betur kunnu bera seg, enn onnur kapitalistisk virkir eftir »gamla mátac. Ovlítil keypuevnir við minni umsetningi hvílur enn eins og ein marra yvir Foroya landi. Foroya fiskimenn eru farnir í holt av vegnum, við at beina hesa marru fylkis! Føroya fólk við í líði Føroya fiskimannsins. sjálvandi „Vi ejer paa Jorden knapt Trævl eller Traad, kun denne vor skorpede Haand; til Menneskekaar fik vi kummerligt Raad, i Ørkner vandred vor Aand. Du Herre, som højt gennem Samfundet red hen over de Rygge, du trykkede ned, nu smyger vi af dine Baand! Vel er vi en kuet og slidende Hob, kun Træbe i Velstandens Gaard, i Samfundets Aske en nedtrykket Job, der skraber sin Byld med et Skaar, snart svinger for Ruden dog Opgørets Lyn, se op, Kammerater, det lysner i Sky'n, tefrielsens Malmklokke slaar!« (Jeppe Aakjær). Sjåldan hevur danskur skald- skapur hóska betur til okkara lagnu, sjáldan hóska betur til tað, ið nú hendir millum Før- oya fiskimenn. Men skaldið sigur frá okkum okkum ikki bert okkara lagnu, men boðar frá, at okkara frælsis morgunroði er í nánd. Um bert skaldið segði satt, vildi ein ringur tregi gloppin úr bróstinum á mongum fiskimanni. Streymur. fiskimenn! Organiserið tykkum! Krev fiskimanna ein vilji. Við tínum felagsskapi skalt tú sigra. (Karl Marx). Tað er væl ollum fiskimonn- um kunnugt, at endamál fiski- mannafelagsins er: »at fáa fiski- a saman I menninar at gan gang felagsskap, fyri harvid at bøta um kor fiskimannsins«, og um omanfyri standandi orð av Karl Marx skulu rætt, mega Føroya geva Foroya Fiskimannafelag meiri við at virka fyri felagsskapi millum fiskimenn. Ár undan ári sigla hundraðir, ja meira, av fiskimonnum út av Føroyum, ið ikki eru limir av »F. F.«, bogi fyri, at okkara felag skal koma til sín fiskimenn ans meira hvatið er stórur mein- kunna heyja seg sum málgagn Tó kann eg hugsa it »F. F.« er í vokstri, tó at vit sakna eitt yvirlit yvir limatalinum gjøgnum tey farnu árini. Óivað er felagsandin nógv broyttur, til bata, frá tí degi S. P. úr Konoy førdi fiskimanna- felagstankan út Í henda dag; men at alt ikki er sum lað eigur at vera, eru vit um, og tann, aft fiskimanna. mær til, lívið og til einum máli bådin ivaleyst å er tann størsti alt ovnøgvir fiskimenn eru óorganiseraðar, og soleiðis — um enn við óvilja — eru við at bróta tað niður, felagsskap- urin byggir upp. Hvarið brekurin er, ella hvorjir ið bera ábyrgd fyri hesum óskili, vera, ikki so vísa á; men mær tykist, at ein er, kann gott at stór skylda liggur hjá teimum monnum, ið annars geva seg út Tað vera ofta skrivaðar eldhugaðar fyri talsmenn fiskimanna. bladgreinir um at beta kor fiskimanna, aðrir tykja meira synd í >de stakkels Fiskere udi Færø Amt«, men eingin vísur á felagsskapin, undantikid um teir eru umboðsmenn fiski- mannafelagsins. Eins og arbeiðararnir í oðrum londum síggja Føroya fiskimenn teirra framtíðarhjálp í legtingi- num, fólkatinginum, ella hvat nú hesar samfundsborgir nevn- ast, og er hettar, um ikki skeivt, so tó ein báði fyri, at vit kunnu sigra við okkara felagsskapi, tá tað er ein vanligur hugsunar- háttur her á landi, at við polit- Fiskeriraad paa 7 |Kredit- Monopol. Medlemmer. Fiskerinævn for Færøerne. (Telegram til „Poroya Social-Demokrat"). København, 19,—2,—30, Ministeren Søfart og Fi- skeri, Th. Stauning, har fremsat Forslag om, at Staten opretter et for På Fiskeriraad paa 7 Medlemmer til at følge Udviklingen af hele det danske Fiskeri, Afsætnings- forhold, Konkurrenceevne m. v., samt til at undersøge Spørgs- maalet om et Storfiskeri. Rege- ringen agler at forhandle med angaaende Færøernes Lagting Sporgsmaal om Oprettelsen af et Fiskerinævn for Færøerne. HKÆW——————iHiiiiiiew— iskan felagsskap skulu vit vinna. Úrslitið til dags, ið fiskimenni- nir hava vunnið av leglinginum, er einki. Tað er beint, gjøgnum polit- iska royna at ávirka lóggávuvald; men, kenn- ist ikki okkara felagsskapur sum ein sterk, óyvirvinnulig organisa- tión, hjálpir tað lítið ella einki, hvat vit royna at fremja gjøgnum politikk, vegna tess, at statsvaldið samgongu, at — lóggávuvaldið — bert er eitt hondum samfundinum, og soleiðis setur tað í verk, lann ráðandi samfunds- klassin vil hava framt. reiðskap í sterkasta flokksins í sum sum Gjøgnum okkara felagsskap er tad, vit skulu gera okkara krav galdandi, soleiðis at leir, ið stýra landinum, kunnu síggja, at aft- tey menn seta fram og heyja sum teirra rætt, stendur ein sameintur flokkur, ein vilji. Á annan hátt anfyri krøv, Føroya. fiski- skulu vit ikki hugsa um at åvirka landastýrinum, vit eru ikki teir menn, ið kunnu gera okkum galdandi við peninga- punginum í hondini, ei heldur eru vit fiskimenn sovorðnir sam- fundsborgarar, hvors orð verður lagt lag í av teimum, ið hava eitt samfunds- likaminum til at gnaga, tað hava vit daglig domir um. Men standa vit saman, so okkara orð kennist eins og ein redd, mugu teir menn, ið sila inni við vald- inum, æntin hoyra ella síggja og avrika nakað fyri okkum fiski- menn, táið vit krevja betur livu- kor, tann rætt hava vit, og tann rætt halda vit fast við. Við at standa saman kunnu vit sigra. Eiga tí allir fiskimenn at gerast limir av Foroya Fiski- fingið bein av mannafelag, tað er vegurin til meira sjálvvirði og sjálvræði. Fiskimenn! Organiserið tykkum ! Streymur. ——iiheine nm | |[—————— | Ur Føroyum. Tórshavn. Ljómleikur. Vegna 100-ára fødingardags danska tónaskaldsins Peter Heise (* 11. febr. 1830 + 1879) heldur »Havnar Hornorkestur« ljómleik å tingvøllinum f kvøld kl. 21 vid hesari ljómskrá: 1. Lumby: Salut á nos amis. March. 2, L.Múller: Skin ud du klare Solskin. 3. Lumby: Kong Fr. VIL Honørmareh. 1. J. Larsen: Danske Toner. Poutporri. 5. C. C. Møller: Bataille March. 6. Lumby: Barndomsminder. Vals. 7. Frølich: Riberhus March. 8. P, Heise: Lille Karen. 9. — Jylland mellem tvende Have. 10, - Men. af Op. >Drot og Marsk«, 11, C. C. Møller: Aarhus Tappenstreg. Af Knud Korst. Den farligste af alle monopolistiske Bevægelser í et Land er den, der gaar i Retning af at samle Kredit- givningen, Udlaansvirksomheden, Pi- nansieringen af Erhvervslivet paa faa Hænder. Populært sagt i Retning af Pengetrusten, Kreditmonopolet. Farlig fordi den, der administrere Krediten, har en uhyre Magt i en Tid, hvor der i Hovedsagen arbejdes med betroede Midler. Praktisk talt enhver Erhvervsvirksomhed maa skaffe sig en Bankforbindelse; selv den lille Detailhandler er afhængig af, om Banken vil yde ham en Kasse- kredit, Der er tit en mægtig Margin baade for letsindig Omgang med de betroede Midler og for vilkaarlig Be- handling af dem, der skal laane Pen- gene. Jo mere Kreditgivningen sam- ler sig om nogle faa, mægtige Pen- geinstituter, desto mere træder dis- se Momenter i Forgrunden, Ud fra begge Synspunkter tvinges den demokratiske Stat til at træde i Forbindelse med Pinanskapitalen, enten til at bekæmpe den eller naa til en Porstaaelse med den paa rime- Neutral overfor denne den i Fald ikke være, Prinoipet Privatdrift kan ikke have Gyklighed under saadanne Om- Vilkaar. Uge Faktor kan hvert stændigheder, hvor det drejer sig om Forvaltningen af betroede Penge og om en Virksomhed, der griber saa dybt ind Næringslivet. Dette kan saalænge Nationens økonomiske Virk- Princip være rimeligt, somhed er fordelt paa en Mængde Jedrifter, der drives i det væsentlige paa Ejerens Risiko og for hans Ka- pital; i saa Fald kan dei forsvares, at Statsmagten blot optræder som Til- skuer og nøjes med almene Beskyttel- sesforanstaltninger til Værn for Ar- bejdskraften etc. Anderledes naar det drejer sig om stærkt koncentrerede Hovedsagen Midler; forvaltes af Virksomheder, der betroede ikke af Tredje- finansieres med Midler der Ejeren altsaa selv, men eller Fjerdemand paa hans Risiko, Man For Forvaltningen af betroede Midler gælder jo Bestem- melserne kan sige: Straffeloven; bedragerisk Adfærd paa dette Gebet rammes i sidste Instans af Løvens Arm, forsaa- vidt almindelige borgerlige Hælerlig« ikke Og Forretningsrisiko ud over dette maa hedsbegreber strækker vii. den, der betror en anden sine Penge til Forvaltning tage paa sin egen Kappe. Ud fra dutte Synspunkt skul- de Staten altsaa ikke yderligeré blan- de sig ! slige Sager, Efter de Erfaringer der er gjort, navnlig í de senere Aaringer, fører dette Synspunkt dog afgjort til lidet heldige Tilstande, Simpelthen fordi det er altfor omfattende Ting der staar paa Spil; hvilket blandt andet Statsmagten ofte træde viser sig deri, at føler sig foranlediget bil at hjælpende vi, naar det gaar galt. Aliarwle for længe siden har Staten da æsa — | hvert Fald for on Kæk- ke landes Vedlkomnuende — — givet nærmøre Regler for Forvaltning af botrowts Midler; dog som Ragel med meget vigtige Undlugelser (sæmig Forrøtningsbankvæsenet), ug det store Problem | Øjeblikket er at fe egne- de Midler hl at give hele Krøditsiv- ninger, a vind prival og et mere offentligt, samfundsmæssigt bestemt Præg. Dette hænger som før sagt sammen med den stærke Koncentration, der nu om Stunder gør sig gældende og- saa indenfor Finansverdenen. Særlig Forretningsbankerne i mange Lande har gennem Sammenslutninger ofte faaet Raadigheden over enorme Sum- mer; baade í England, Tyskland, Frankrig og U. 8. A. dominerer nu nogle ganske faa Storbanker, saasom sde fem Store« (the big five) i Eng- land og de fire D-Banker i Tyskland, hvilke 4 endda | den seneste Tid er blevet til 3, idet Deutsohe Bank og | Darmstiidter- und Nationalbank nylig er blevet slaget sammen, Ingen kan i Vinduer, Døre og Lister, Godt og billigt Arbejde. Hugo Øster's Maskinsnedkeri, Tlf. 216. Thorshavn. Tlf. 216. Øjeblikket overskue, hvor langt denne Udvikling i Retning af Sammenslut- ning vil føre, Vil den i den sidste Ende føre til en enkelt dominerende Kæmpebank, med alene nogle ube- tydelige Banker for særlige Formaal (smaa Forretningsdrivende etc.) ved sin Side — foruden naturligvis Sed- delbanken? — Hvor langt er Koncentrationen paa Kerditens, Finansieringens Omraade skredet frem her i Landet? Fer vi gaar nærmere ind paa dette skal vi anføre en Oversigt over de vigtigste kreditydende Institutar her i Landet, nemlig Sparøkasser, Livsforsikrings- selskaber, Nationalbanken og Forret- ningsbankerne — med Angivelse af hvor store Kapitaler de raader over, delg egne Midler (Aktiekapital, Reser- ver osv.) og dels betroede Midler (Be- løbene er afrundet): Egne Betroede 7 Midler Midler Ialt Mill. Kr. Mill. Kr. Mill. Kr. Sparekasser 150 2,000 2,150 Livsforsikrings- anstalter 10 550 560 Nationalbanken 60 890 450 Forretningsban- kerne 880 2,520 2,900 Tilsammen 600 5,460 6,060 Disse er naturligvis ikke de eneste Danmark. Forsikringsanstalter Ulyk- over be- kreditydende Instituter Alle de (Brandforsikring, Sygekasser, øvrige kesforsikring osv.) raader tydelige Pengemidler, som for en stor Del er anbragt i Værdipapirer eller par anden Maade anvendt til Finan- Ogsaa Overformyn- Maade »Masse«-For- sieringsformaal. deriet formidler paa samme store Summer (under valtning er saaledes ca. 120 Mili. Kr. foruden 8 Mill. i Reservefond. Des- uden gaar naturligvis en meget stor Del af Finansieringen uden om Insti- ;uterne; mange Værdipapirer er jo i privat Eje, og Kreditydelse fra Mand til Mand stort Omfang. Om lille Oversigt er jøvrigt at bemærke, at der er en Del Versurposter i den, f. Eks. Beløb som har tilgode hos Ban- foregaar utvivlsomt i ret ovenstaaende Sparekasserne kerne, eller som Bankerne har tilgode hos Nationalbanken omvendt; naar Beløbene tælles sammen bliver de altsan noget for store, men langt fra saa meget at Billedet af Finan- sleringens Omfang og dens Fordeling paa de nævnte Arter af Instituter forbegnes derved. Tilsammen formidler disse Institu- ter, som det vil ses, omkring 6 Mil- lander Kr., hvilket Beløb altsaa er an- vendt til Kreditydelse eller Finansle- ring af forskellig Art, eller om man vil, anbragt i Papirer af yderst for- skellig Slags og uens Løbetid, Rente m. m. — f, Eks. Veksler, Stats- eller Kommunelaansobligationer, Kredit- forenings do., Aktier, Pant i faste Bjendomme, Kassekredit osv osv. Sagen er nu den, at denne Krødit- ydels« ikke helt kan foregaa øfter Di- rektionernes eget Skøn. Staten har al- lerede forlængst givet adskillige Reg- ler for Midlernes Anbringelse, í hvert Fald for de tre førstnævnte Institu- ters Vedkommende, og dette gør at eventuelle Koncentrationsbevægelser pa: disse Omraader kan imødeses af Publikum med mere Sindsro end til- svarende Bevægelser fra Omraader, hvor saadanne Regler ikke findes. Her skal anføres nogle Bemærknin- ger om de forskellige Finansinstitu- ters særlige Forhold. Sparekasserne forvalter mere ønd en Tredjedel af det Krøditbeløb der her er Tale om, altsaa en meget væ- sentlig Del deraf. Om en Koncentra- tion indenfor Sparekasserne i sæd- vanlig kapitalistisk Forstand er der ikke Tale; der findes ganske vist nogle store Sparekasser som forvalter eller £