týsdagur 4. mars 1930síða 2

| | ge Í; Forlovelse, Ægteskab, verdensberømt Bog, 196 Sider, 1,85, Dr. M. Fadden, amerikansk Læge: Ægtaskabelig Livs- lykke, 2 Bind, kun 3 Kr. for begge B. Dejlige Sne, den dybtsunkne Kvindes Testamente, Op lag 40,000, 1,35. Ford: Hemmelighe- den ved at tjene Penge, 1,20. Sund- hedslære, mange Oplysninger, kun 1,00, Muntre Fortællinger, kun store unge, Elvekjær: 1 Kr. 25 Øre. Filmens Æventyr, stort Pragtværk med 125 Kunstfotos, kun 3! Kr. Ungdom og Kærlighed, 0,75. Sølves Bogforlag, Afd. F. S. D., Odense. det å gjøre. Jeg forlanger ikke annel enn at man undersøker rettsforhandlinger hvor- ført om de efter jeg blev dømt, blev på lovlig måte og om de doku- har lagt uskyldighet, menter som jeg frem for å bevise min er blilt prøvet. Jeg gir avkald på en benådning som allikevel 1 li IO SKI vil Opretn oa I tretten met av skyld. år har jeg siltet í feng- sel og selv om jeg skulde mátle bli her i sá mange ár til, så vil . ! 1 1,1 ikke holde op | med á for rett. »Hvad gjor De i fenøslet?« spurgte je J. »Jeg skr« ler pol tel Dødsdømt. Så snakker jeg med Mc. Na marra som allerede har siltet nitten år i fengslet. Han hørl til den anarkisliske 1911 i bygning i Los Angeles i o1 uppe son i året sprengte »Times«s- luften. Retten hadde ingen beviser for hans skyld. For á redde fem- ogtyve andre anklagede arbei- dere erklærte han og hans bror og en til at det var dem som hadde foretatt sprengningen. I mennesker til- nitten år har disse siltet i fengsel. I alle andre felder blir så lang straffetid. Mc. Namarra forteller mig at blir bringe de dødsdømte fangene benådet efter beskjeftiget med á han mat, »Hvormange dødsdømte er fengslet?< Den 9. der í »Seksten! december skal dei I New neskene pá henges noen igjen. York steker man men- elektriske stoler, i Kalifornia blir de hengt. g mig omkring i for 2100 »enere ser je! er byg fengslet. Det fanger, men der er nu sammen- pakket 4300. Den amerikanske offentlighet spør ikke efter grun it nen til al kriminaliteten stiger. Den tror at det bare er »dårlige mennesker« som blir forbrytere og slår sig til ro med det. Al Ð de økonomiske forhold og sær- lig den store irb« idsledighet bærer en rystende stor del av skylden, ser den ikke. Alle fanger må først arbeid« i det skidne, larmende veveri „Der skal de blotkokes,< sier fangene. I fritiden kan de røke og sparke fotbolt. Men det er bare de særlig begunstigede som får godt av dette privilegium, for de andre ét det ingen plass til det í delte overfylte fengsel. De trenø í luflegárden hvor der ikke er en grøn flekk á se mens del herliøste landskap blomstrer uienfor. Fangene spiser sammen. Jeg hvor det var til 2000 fanger Her alle raser og nasjonaliteter, hvít var i en sal pla kunde man se folk av negre, meksikanere, kinesere, ja panesere, indere, grekere, fransk- | | | | | | | Í | | | | Den mokearrest. menn og tyskere. værste diciplinærstraff er Disse celler ligger under jorden. Galgen. For vi forlater fengslet viser opsynsmannen os dodscellene og galgen. En dag for de døds- domte skal henges blir de over- fort til dodscellene, store trebur inne í et værelse og kontroler- bore fra alle sider. I værelset siller der dag og nalt en vakt, som har å passe på at fangen ikke tilføier sig noen skade og således »kommer straffen i for- kjøpet.« I fjor gjorde en fange et selvmordsforsøk to dage før han skulde henges. Ian blev innlagt på sykehus og pleiet omhyggelig til han blev frisk Da først blev han hengt. det, igjen. »Hvorledes tar de disse mennesker, når de går til gal- sen ?< spurgte jeg betjenten som fulgte med mig. »Rolig. Bare få har jeg sett avmektige. De fleste går full- fullstendig sløve de tre skritt frem.« »Dør de med en gang ?« »Hengning er en bra måle, meget menneskeligere enn den Med et kvarters elektriske stol. rykk brekkes nakken. I et tid er der nok trekninger i lemmene og derfor binder vi også remmer om vedkommen- des armer og ben. Men de føler > ikke mere. Vi kommer forbi noen celler hvor der siller dødsdømte. En av dem vinker til os. En annen ler høit da vi blir stående. Utenfor fengslet stråler Golden | Gate i uendelig sol. | | | Ur Føroyum. Tórshavn. Streikan endað. Streikan MONDUM, hjá liski- Førova sum so mong bóru ”» ótta fyri, er nú endað. Longu fríggjadagin við degnum gingu tíðindir um, at nú var liðugt, reiðarar høvdu gingið við (il 39%. Men tíðindi alt tað eingin semja lá hesi vóru OSONN, var komin í lag millum menn og reiðarar, tí stjórn Foroya Fiskimannafelags visti inki um hetta. Men seint friggja- kvoldið reiðarar o var kurilin greiddur, fiskimenn komu f ásamt um 35%. TåiO nógv skip longu nú liggja búgvin at fara kom væl av stad, lað ógvuliga vid, at partarnir komu ásamt, sjålvt um tað var í efstu tíð og nú leggja skipini út. Skipaflotin okist í hvørjum. Í seinastum eru komin fleiri skip aftrat. Til J.P E. & S. í Havn er komið Noregssluppin »KExpedite«. Til Peter Jorgensen í Seyrvági kom skonnartin »Havbryn«. Frå Klakksvík frættist, at hin í Svendborg nýbygda skonnartin Gut- orm Alt økist flotin í hvørjum, við størri hjá Jacob KE. Jacobsen og Hendriksen er komin. og nýggjari snekkjum. Klipp-klipp. Klipp-klipp, hitt kenda, altíð fngnaða fuglamálið hoyrdist líðliga leygarmorgunin ein ” | Tjaldursflokkur fleyg inn yvir Havnina og settist úti í Sanda- gerði. At Tjøldrini koma aftur 1. mars, má væl kallast tíðliga, meh ífjor vóru longu fleiri flokkar sæddir 23. febr. Kom- ingartidin er, sum kunnugt, 12. mars. Men láið »Tjøldrini« eru summarboðarar fram um allar okkara flytufuglar, so koma tey ongantíð ovtíðliga, ti oll ynskja vit ljós, sól og g summar. „ Klakksvík. Ársins nýggjasta skip. A morni snimma kastaði eitt >Polarfarið nýbygt fiskiskip akker á »Pollinum«. Hetta skip eiga tveir Klakks- víkingar, Jákup í Búðini og Dalinum. í Svendborg, á Ring Andersens Gutti á Tað er bygt skipaverki, og er trýmastrað, longdin er 100, 13 fotur djúpt lað breidd 23 og og sjálvandi endanum. Bureau hevur skrúðu í Tað er í hægsta klass Veritas, Special Survey. toyndarferðin = prógvaði at >Polarfariða kundi koma upp til 7,5 mil um tíman, bert við motori. 12. febr. fór >Polarfariða til Keypmannahavnar at taka salt, og kol. So proviant, olju, valn var hildið til Forovar ( fyra fell (8) '5 ferðir reis sól úr kavi, so akker í Foroyum. A Flatlondum, bæði í Keyp- mannahavn og Svendborg líktist fólki sera væl á hetla skip, og tað, »Polfarinum«, og bloðini flultu greinar um við mynd av nógv var fólk umborð og hugdu at skipinum, teir 3 dagarnar tað Millum teirra, ið har vóru umborð, var Th. Stauntng, forselisráðharri. Hetta fiskiskip er nú klart at fara til lá í Keypmannahavn. »lip-top modernada« Íslands, mannað við 28 monnum. Kartell-Systemet Omsætningen. AF KNUD KORST I Under det økonomiske Genopbyg- det sejge Arbejde Afsætningsmarkeder, ningsarbejde og for at som de europæiske Industrilande har vinde Aarene efter Krigen, som om det ikke var været inde i i har det set ud industrielle Virksom- udsat for fri godt for de heder at staa alene, Konkurrence af den hensynsløse, baade nedbrydende og opbyggende Art, som ellers i saa høj Grad har kendetegnet Udviklingen i Industrial- Dette er i hvert vidt, at ismens Tidsalder, Fald man har fundet det betimeligt at op- Beskyt- blevet anerkendt saa bygge mægtige Toldmure til telse mod Konkurrence udefra paa Hjemmemarkedet; samt at man bar fundet det højst fornuftigt at de for- skellige Virksomheder traf Aftale om Regulering af Konkurrencen mellem sig, altsaa dannede Kartelier med det Formaa: i sidste Instans at begrænse Produktionen og hæve Priserne. Den- ne Kartelleringsbevægelse har end- ogsaa været betragtet den Grad som den højeste økonomiske Fornuft, at Statsmagterne ofte har med- seive virket derved. Karteljeringen mellem Virksom- hederne stor Udstræk- har endogsaa | ning grebet over paa det internatio- nale Gebet, saaledes at der nu ue- talrige Kontrakter mellem de staar organiserede Industrier i flere Lan“e, gaaende ud paa at respektere hinan- lens Hjemmemarked — altsaa en der virker samme Poldbeskyttelse — vg imel- Foranstaltning Retning som paa at dele Eksportmarkerne lem sig, Man har fundet slige Over- enskomster bekvemmere end opriven- de Koukurrencekampe, Ved Siden af saadanne internat'o- nale Kontrakter er der opstaaet et Uta, af internationale Kombinationer af alle mulige Arter mellem Virksom- heder í forskellige Lande; saasom Filialfabriker, Opkøb af Aktlemajori- med til. teter, Holdingselskaber knyttede Mellem- eller Sideselskaber osv. osv. I Frankfurter Zeitungs Han- delstidende læser man daglig om ny Begivenheder af denne Art. En gan- ske mærkelig og for Fremtiden yderst betydningsfuld Udvikling er her ved at fuldbyrde sig, Det er umuligt i et Dagblad at give et fyldestgørende Overblik over den- ne Uendelighed af internationale For- bindelser; man med at maa nøjes pege paa nogle af de meget store Konceruer (store er de forsaavidt alle -- der er jo her Tale om økonomiske Organisationer af utroligt stort Om- fang) Af særlig stor Betydning blandt de internationale Karteller er det fransk- Kalikartel og det europæiske Staalsyndikat — eller Staalpagten som tyske den ofte kaldes (siden Wilsons Dage anvender man jo hyppig det højtide- Udtryk en Ovemyns- komst). Jeg skal her omtale Æyse to Karteller ganske kort. Kalikarfellet; Før Krigen var Tyst land som betøøøe praktisk talt den eneste Producent af Kali, dette í vor lige Pagt om Tid gø uundværlige Kunstgødnings- stof. Sasøtlige tyske Kaliværker var tvungne Medlemmer af et Kartel, som Regeringen havde betydelig Ind- flydelse paa. Ved Versaillestraktaten 1919 gik en stor Del af Kaliværkerne (de der laa i Elsass nemlig) over til Frankrig, og der udbrød nu en bitter og langvarig Konkurrence mellem de tyske og de franske Værker; herun- der steg Eksporten fra de elsassiske Værker til 70,000 Tons (mod 6,000 før Krigen) og fra de tyske Værker til 120,000 Tons (mod 70,000 før Krigen). faldt Baade de franske og de tyske Værker var hver for sig strengt organiseret í et Kar- tel. I Januar 1924 begyndte Samar- bejdet mellem de to Grupper med en foreløbig Aftale vedrørende Ekspor- antog Aftaler- Priserne følgelig. ten til Amerika, i 1925 ne Form af en Entente, og i April 1926 blev den endelige Overenskomst Lugano — af Reich ene Side og Société des Potasses VAlsace Side. Iovedpunkterne i Overenskomsten underskrevet i Kalisyndikat paa den Commerciales anden pan den er, at Hjemmemarkederne respekte- Koloniom- altsaa ikke tysk Kali í fransk Kali 1 Tyskiand. Og Verdensmarkedet de:es res (herunder det franske sælges raade); der Frankrig eller saaledes, at 80 pCt, af den samlede f Kali fra det fransk-tyske Eksport a Omraade skal være fransk, 70 pCt. tysk; Kontrakten er affattet paa en saadan Maade, at begge Parter har Interesse i en stadig Udvidelse af Salg og Afsætningsmarkeder, Rigskalisyndikatet har som sit sær- lige Afsætningsomraade de østeuro- pæiske Markeder, medens det fran- ske Syndikat særlig opererer i Vest- europa og Svejts, I Amerika, der er en meget stor Kaliforbruger, og an- dre Lande har de to Karteller opret- tet fælles Salgskontorer, der altsaa haade handler med tysk og fransk Kali, I Amerika rejste der sig iøvrigt en Storm af Uvilje mod Kolioverenskom- sten; Kartellet betegnedes bl. a. som »Vampyren- paa den amerikanske Farmers Ryg«, og der bevilgedes Penge til Eftersøgning efter Kali paa andre Markeder, Amerika. Om der ad denne Vej vil kunne ska- bes en Modvægt mod det tysk-fran- særlig ske Verdensmonopol maa Tiden vise; i Øjeblikket er det absolut Eneher- sker paa Verdensmarkedet, Staalpagten. Denne Pagt omfatter langt fra hele Verdensmarkedet, idet bande England og Amerika, der til- sammen frembringer mere end Hav delen af Verdens Staalproduktion, staar udenfor, Alligevel er Staalkar- tellet en Organisation af eminent Be. Vinduer, Døre og Lister, Godt og billigt Arbejde. Hugo Øster's Maskinsnedkeri, TIL 216. Thorshavn. Tlf. 216. tydning; og Pagten er affattet san- dan, at Kartellet altid vil være I Stand til at optage nye Medlemmer. Dets Maal er aabenbart at komme til a; omfatte den hele Verden — en Tanke som synes ganske fantastisk 1 Betragtning af de mægtige Kapi- taler, Arbejdsstyrker osv. som der her er Tale om, Det maa betones, at Kartellet kun gælder Staal, ikke Jern- eller Jern- vareproduktionen. Forudsætningen for Sammenslutningen er, at Staal- producenterne indenfor hvert Land er organiseret i nationale Karteller. Staalkartellet er ikke en Overens- komst om Priserne, men om at be- grænse Produktionen for hvert Land i et bestemt Forhold. Dette forudsæt- ter imidlertid to Afgørelser af vidt. rækkende Betydning — for det før- ste at fastsætte hvor meget den sam- lede Produktion maa udgøre, og for det andet at fordele denne Produk- tion paa de interesserede Lande (de saakaldte Kvota). Til Bestemmelse af den samlede Produktion tog man Udgangspunkt i hvad der var blevet produceret i de af 1926 (hersm stod der naturligvis en lang Tovtræk- det Tal første 3 Maaneder ning), men man saaledes naaede til, skulde — og skal stedse ' — revideres hvert Kvartal, saaledes at det altid kan svare til det faktiske Belov. (Fortsattes). Semja er komin i lag um 35 pet. og streikan er endað! [lin 28. februar eintust partarnir, eftir åheitan frá amtmanni og formanni log- tingsins um eina ferð enn at venda sær til semjingarmanns- ins fyri, um tað var møguligt í efstu stund, at fáa semju í lag. Kl. 18 var fundur settur. Fyri reiðarafelagið møttu: frú Miller, Jens Evensen og H. P. Hansen, fyri fiskimannafelagid: G. Win- ther, II. V. Madsen, Joen Poul- sen, Andr. Fr. Johannesen og felagsskrivarin. Semjingarmaðurin, formaðurin og amtmadurin vóru til steðis. Aftanå tima langa ráðgerð eintust partarnir um kontrakt, sum í royndum ikki víkur stórt frá henni, ið galt fyri 1929 umframt tað, at fiskimenninir í staðin fyri 331/; nú fáa 35%, av bruttoveiðuni. Hetta er jú ikki nakar øgiligur vinningur — bert 12/;%; eingin má vera blindur fyri, al løgtings- eina 6 men her er brotid nytt lid å ein gamlan garð. — Triðingsbýtið slóð leingi sum ein heilagur virkismúrur, ið eingin hugsaði um at herja á. Peningaliga kann hesin vinningur verða ca. 180.000 kr. meira til fiskimenninar eilt gott fiskiár; hetta er júst íkki nógv til hvønn; men Føroya Fiskimannafelag hevur ongantíð stigið fram í stórum. AV øðrum broytingum frá hini gomlu kon- traktini til tað betra fyri fiski- menninar, kunnu vit nevna, at kokkalønin er hækkað frá 125 kr. til 150 kr. fyri skip við minni enn 22 monnum, og til 175 kr., tå manningin er størri. Mann- ingin kann sjálv gera av fyri hvonn túr sær, um kokkurin skal fiska ella ikki. Viðvíkjandi trætumálinum, sum verið hevur um avskiping av fiski í sjónum undir Íslandi