týsdagur 27. mai 1930síða 2

| Det varer kun et Kvarter. Har De tilberedt Luden paa den rigtige Maade, det vil sige kold og udelukkende med Anvendelse af Persil, foregaar hele Vaskepro- cessen under 15 Minutters Kog. Rør rundt i Kedlen nu og da. Efter Kogningen skyller De først een Gang i varmt, derefter i koldt and, indtil Skyllevandet forbliver klart. Husk at om- hyggelig Skylning er den halve Vask og glem aldrig at bruge Henko, naar Tøjet lægges i Blød. Persil sælges overalt Originalpakker å 50 og 95 Øre til al Slags Vask. Fæster. Ved April 1922 Landbrugs- konsulenten til Landfogden ind- Skrivelse af 12. havde sendt Overslag over Omkostnin- gerne ved Opførelsen af Inven- tariehuse paa de ny Fæster, ledsaget af Grundplan. Efter at der havde været brevvekslet Land- fogden angaaende Afholdelse af et Møde i Kirkebø, indfandt Landfogden sig den 5. Maj 1924 sammen med Landbrugskonsu- mellem BSagsøgerne og lenten i Kirkebø for at foretage Deling af den tidligere til Sys- selmandsstillingen i Strømø hen- lagte Gaard i Kirkebø. Til Stede var Sagsøgerne samt Fæsteren, Agronom Gazet Patursson, me- Miiller, trods Til- sigelse, ikke var mødt. Det hedder i den ved den Lejlighed optagne Protokol: »Man befor Indmarken, men endelig Deling udsættes, da Markeskel- dens Poul maatte lene ikke bestemt kunde paa- vises. Gazet Patursson udtalte, Hansen, Thorshavn, Olsen, Skopen, og Andreas Thorshavn, der alle tidligere havde været bosatte i Kirkebø, vil kunne give Oplys- ninger i san Henseende. I , n JOensen og Frederiksen ud- talte, at de helst begge vilde bo i Kirkebø Fæslerne var enige om, at den f Indmarken Fæsterne Joen- taget Ophold i Kirkebø og har haft endelige Deling a udsattes, indtil sen og Frederiksen har Leiliøhed til nærmere at sætte sig ind i Forholdene, idet man menie derved at kunne opnaa den for alle Parter heldigste Deling I Skrivelse af 19. Januar 1925 anmodede Politimesteren Sag- søgerne om at betale de sæd- vanli Afgifter og Gebyrer ved Indfæstning, og di især 27 Kr. 16 Øre, idet de 2 Kr. betaite hver var Afgift til Kirkebø Sogns Hjælpekasse. Den 14. September 1925 blev der udstedt Fæstebrev til Sugsøgerne, og det blev sam- tidis meddelt, at det var en Forudsætning, at de inden rime- lig Tid, d. y inden dette Aars Udgang, bosatte sig i Kirkebo. I modsat Fald vilde Spørgsmaa- let om deres Ret til Fæsterne TELEFON 250 blive forelagt Justitsministeriet til Afgørelse. Ved personlig Hen- vendelse til Polilimesteren i November 1925 meddelte Sag- søgerne, at de ikke kunde flytte til Kirkebø, før de fik Penge til at bygge for. Det Beløb, der skulde anvendes hertil, blev først indbetalt til Politimesteren den 23. December 1925 med 7389 Kr. 34 Øre, hvorfor Justits- ministeriet ved Skrivelse af 14. April 1926 forlængede Bosættel- sesfristen til Udgangen af Aaret 1926, og i Skrivelse af 17. Maj s. A. meddelte Amtet gerne, at der forinden Udbeta- ling af Byggemidlerne kunde finde Sted, maatte foreligge en af Godsbestyrelsen godkendt Plan. Den 19. Januar 1927 berettede Politimesteren til Am- tet, at Sagsøgerne endnu ikke Sagso- FS ind- havde taget Bopæl i Kirkebø, og i Overensstemmelse med Amtets Indstilling af 20. s. M. godkendte Landbrugsministeriet, til hvem alle Sager om Besty- relse af Statens Fæstegods ved kgl. Resolution af 24. Juni 1926 var henlagt fra Justitsministeriet, ved Skrivelse af 9. Februar 1927, at det Sagsøgerne ved Skrivelse af 8. December 1923 givne Til- sagn betragtes som bortfaldet, da Bosættelsesfristen var over- siddet, hvorhos de ved Skrivelse af 6. November 1920 oprettede 3 Indmarksfæster i Kirkebø del- tes i 2 Fæster, der tillagdes før- nævnte Agronom Gazet Paturs- son samt Sjúrður Patursson. Den 10. November 1927 opret- tedes der saa en Mageskifte- og Delingskontrakt mellem Besid- deren af Kirkebøfæstet Johannes Patursson og de 2 Fæstere af »Sysselmandsgaarden«, og den 12. s. M. holdtes der Møde i Kirkebø mellem disse 3 Fæstere, Politimesteren og Landbrugs- konsulenten, og ved Landbrugs- ministeriets Skrivelse af 727. Oktober 1928 blev det førnævnte Beløb, der med Renter pr. 1. December 1927 udgjorde 7460 Kr. 48 Øre, fordelt ligeligt mel- lem Gazet og Sjårdur Patursson, Sagsøgerne har nu under nær- værende Sag gjort gældende, at Fæsterne blev udbudt, uden at det blev slillet som Betingelse, at Brugerne skulde bo i Kirkebø, at denne Betingelse ikke var fremsat, da de accepterede Ud- budet og fik Tilsagn om Fæst- erne ved Skrivelse af 8. Decem- ber 1923, at Fæstebrevene intet indeholder derom, at det var en nødvendig Forudsætning og Pligt for det Offentlige at paa- vise Jorderne overfor den, at dette ikke er sket, at de følgelig ikke har kunnet bosætte sig i Kirkebø og at det Offentlige herved har gjort sig skyldig i et retsstridig til Erstatning for- pligtende Forhold, hvorfor de Amt- har paastaaet BSagsøgte, manden over Færøerne paa Landbrugsministeriets dømt til at betale dem hver især 10.000 Kr. eller et andet af fastsat passende Beløb; Vegne, Retten Sagsøgle har procederet til Fri- findelse, subsidiært mod Bela- ling af 25 Kr. 16 Øre til hver af Sagsøgerne. (Meira). TORSHAVN Altid nógvd av besta svenska V tr HAVNAR TIMBURNANDII TELEFON 250 iði til biligastu prísir. Fridtjof Nansen. Den verdenskjente polarfor- sker og videnskapsmann Fridtjof Nansen er død. Han var neppe fullt så stor, som det har ligget i enkeltes interesse å gjøre ham, og han lot sig i de senere år bruke av krefler, der stod endog fjentlig likeoverfor store deler av vårt folk. Man minnes først og fremst hans ungdoms dristige opdager- ferder. På ski tvers over Grøn- lands innlandsis. Han gjennem- førte det på tross av alle onde spådommer. Han lot sig fryse inn i isen med «Fram« i 1894 og drev med den over polhavet. Gik sammen med en annen fra borde og nådde efter umenne- anstrængelser Frans land. havforsknings-arbeider skelige Josefs Hans har været av grunnleggende betydning for oceanografiens videre utvikling. Fra 1905 av slog han inn på en annen hane. Med sit verdens- berømte navn fik han adgang til verdenspressen og informerte verden om unionSspersmálet sett med norske eine, et arbeide der var av den største betydning for stormaktenes syn på krisen i 1905. Efter verdenskrigen ulførle han for Folkeforbundet et veldig arbeide ved å organisere trans- porten av krigsfanger og lede matforsyningen til Rusland, un- der hungersnøden i 1921. For dette og for sit arbeide tilbeste for flyktningene i Syd-øst Europa fikk han Nobels fredspris. foregik på Hans biseltelse statens bekostning, og i meget . 17, mal, høitidelige former, d | Í | Ur Feroyum. | Tórshavn. Forespørgsel til „H. Bs Formand, Politimester Sundorph. Ærede Hr. Sundorph! Der er en Del í Deres Adfærd, der forundrer mig, hvorfor jeg skal tillade mig offentligt at rette et Par Sporgsmaal til Dem. De er Formand for »Havnar Joltfelag«, Tropsfører for Spej- sidst men ikke Politimester paa Fær- øerne. Í Eøenskab af alt dette skulde man tro, at netop De var interesseret i at skabe en sund og stærk færøsk Ungdom. Med dette Afholdsfølkenes Indræts-Fore- ning i Fjor stiftet ikke alene som en Fodboldforening, for >A. I. F.« ønsker ogsaa at op- Sport, men paa derne og mindst maalbevidst Formaal blev tage anden Grund af Forholdene maa Fodboldsporten blive den heroppe vigtigste. Hvorfor ønsker De at kvæle denne Forening i Fødselen? Hvorfor har De ikke ønsket »Å, I. F.« med i den nystiftede Union, men tværtimod gennem Unionen søgt at skade den? Hvorfor kan >H. B.« og »Å. I. F.« ikke faa truffet en tilfredsstillende — Ordning om Plæner i Gundadal? Hvad frygter De fra ÞÁ. I. F.«s Side? — Er De bange for, at den skal komme til at overgaa >H. B.«, fordi De ved, at den med Tiden vil have større Chancer, da den bestaar af afholdende Ungdom? — Er det da af Forfængelig- hed eller af Interesse for Ung- dommen, De beklæder de for- skellige Førerpladser? Er det nemlig af Interesse, skulde man tro, at en Forening som »Å. I. F.< netop vilde vinde Deres Bifald paa Grundlag af sit Motto. Derfor spørger jeg endnu en Hvorfor vil De den Idrætsungdom til Gang: afholdende Livs? Kirstine Jacobsen, Medl. af »A, I. F.«. Summarseydur. Nú, id væl er summarid, eplini eru sett nidur manga stadni og græsid grør alla staðni, er tað harmuligt, at hvørki græs ella fruktir skulu fáa frið fyri seyði. Her í Havn er tað tvifallt harmuligt, táið tað letur til at vera tann seyð- urin, sum við semju millum býráðið og festarin av eystara Húsagarði, ikki skal koma nær ella námindis leim innløgdu komið inn í træðunum. Gamalt er, at lað er våna røktingarmadur, ið hevur frem- mandan hann røktar. Eitt er vist: træðarmenn klaga Guds hevnd yvir óskilið við át hava inni á trædum, nú mai mánað er komin at enda, Býráðið skuldi verið plíktað at bøtt um óskilið. n. seyð har, ið seyðin gangandi Íslandsgávan. Ég havi einki illt inni við Gudmund Hentze, men eg haldi, heyði verið, um ein av okkara listarmonnum, sum hevur hús og heim og húski sítt her á landi, fekk upp í hendur at avrika tað lands- lagsmynd av Íslendingabúðum, sum gevast skal Íslandi til Al- tingshálíðina. G. Hentze er list- málningar- at sámiligast armaður, sum 'f kynstri stendur hogt í Norð- londum. Honum nýtist tí ikki tann heiður, ið kann standast av, at hann fær hesa mynd at mála. Hann hevur heiður fyri utan. Men her heima hava vit listarmenn, sum í hesum føri í kynstri til at mála landslag óivað evna at gera fullfíggjað verk. Tað átti at vera logting- inum ein kær og unnilig plikt at geva onkrum av hesum hesa uppgávu upp í Tað hevði verið við- ein stórur moralskur stuðul. Her á landi eru, sum vera man, korini hjá lístar- monnum trong og kørg, men láið so løgtingid avtrat gongur tigandi fram, utan at låtast um von, tå må dirvi og áræði, sum framman undan, Og vitiligt: al- monnum hendur. komandi er nóg lítið falla enn meir. menningsins virðing fyri okkara heima-listarmonnum minkar við Vinduer, Dere og Lister. Godt og billigt Arbejde. Hugo Øster's Maskinsnedkeri, Tlf. 216. Thorshavn. TIf. 216. Forlovelse, Ægteskab, verdensberømt Bog, 196 Sider, 1,85. Dr. M. Fadden, amerikansk Læge: Ægtaskabelig Livs- lykke, 2 store Bind, kun 3 Kr. for begge B. Dejlige Sne, den unge, dybtsunkne Kvindes Testamente, Op- lag 40,000, 1,35. Ford: Hemmelighe- den ved at tjene Penge, 1,25. Sund- hedslære, mange Oplysninger, kun 1,00, Elvekjær: Muntre Fortællinger, kun I Kr. 25 Øre. Filmens Æveutyr, stort Pragtværk med 125 Kunstfotos, kun 3!» Kr. Ungdom og Kærlighed, 0,75. Sølves Bogforlag, Afd. F. S. D., Odense. —&—————————|&|———>—————————ovrvcæe]mem]…—…—…— hetta lagið — og hvat hevur ikki tað at siga fyri teir og kynstri teirra? Skal nú kanska eisini maður takast utanífrá til rammuna. Tað kundi líkst. Vit hava ló bæði fyri sunnan og norðan menn í krotusskurði, sum ikki nýlast at smædast fyri at royna seg her. Menn við kunstnarligum evnum sita ofta knapt í tí. Tað hevði tó verið ein vælkomin penin ligur stuðul fyri viðkomandi, umframt ein stórur, sálarligur uggi, um sjålvt Føroya løgting vísti einum slíkum manni tann virðing og sóma at kjósa hann til at útinna hendan partin av Íslandsgávuni. N. N. gu- Hóast innsendarin hevur grein í tí, hann skrivar um foroyskan málarakunst, so er logtingið sak- arleyst her. Nevnda Íslandsgáva verður givin av føroyskum felogum, og legtingið hevur einki við gávuna at gera. Blaðst. „Varðin“ hevur sent út lítla, nýggja bók eftir W. Heinesen: Nýferoyskur skaldskapur. Bókin er eitt úrval av yrkingum eftir J. H. O. Djur- huus, H. A. Djurhuus, M. Dánj- alsson á Ryggi, Rich Long, P. M. Dam, Poul Fr. Joensen, Hans Dalsgarð og Chr. Matrass. Konsularagent. Konsul V. Liitzen, Thorshavn, ds. anerkendt som er under 7. fransk Konsularagent paa Fær- øerne. Fótboltur. Fótbolt-kappleikur = stóð í Gundadali sunnudag millum »Havnar boltfelag« og »Klakksvikar idråttarfelag«. Úr- slitið var >H. b.< 4—2. seinasta I. 0. G. T. Sverri kongur«: Samkoma i húsi >Havnar arbeiðsmannafel- ag«s hóskveldið 5. juni kl. 1/9. Havnar byråd. Byrådsfundur verdur midvikudagin komandi kl, 8. s. p. Frábýtingin. I år hevur, eins og onnur ár, manningin á mongum skipum býtt frá, tá selt hevur verið í Íslandi; men vegna tess, at ikki tilstrekkjuliga góð greiða hevur verið givin heim til Fiskimannafelagið, er tíðin gingin longur enn neyðugt við at rokna manningina av; tó eru bert eini tvey eftur enn. Tá full greiða er givin heim saman við peninginum, kann alt liggja til reiðar, tá skipini koma heim. Vit skulu enn einaferð her nevna, hvat sum neyðugt er at r FÅ F