týsdagur 27. mai 1930síða 2
‹ fyrra síða allar 4 síður næsta síða ›
Hendan síðan hevði ongan tekst í PDF-skjalinum. Teksturin niðanfyri er lisin maskinelt (OCR) og kann hava villur.
Tekstur á síðuni
|
Det varer kun
et Kvarter.
Har De tilberedt Luden paa
den rigtige Maade, det vil
sige kold og udelukkende
med Anvendelse af Persil,
foregaar hele Vaskepro-
cessen under 15 Minutters
Kog. Rør rundt i Kedlen nu
og da. Efter Kogningen
skyller De først een Gang
i varmt, derefter i koldt
and, indtil Skyllevandet
forbliver klart. Husk at om-
hyggelig Skylning er den
halve Vask og glem aldrig
at bruge Henko, naar Tøjet
lægges i Blød.
Persil
sælges overalt
Originalpakker
å 50 og 95 Øre
til al Slags Vask.
Fæster. Ved
April 1922 Landbrugs-
konsulenten til Landfogden ind-
Skrivelse af 12.
havde
sendt Overslag over Omkostnin-
gerne ved Opførelsen af Inven-
tariehuse paa de ny Fæster,
ledsaget af Grundplan. Efter at
der havde været brevvekslet
Land-
fogden angaaende Afholdelse af
et Møde i Kirkebø, indfandt
Landfogden sig den 5. Maj 1924
sammen med Landbrugskonsu-
mellem BSagsøgerne og
lenten i Kirkebø for at foretage
Deling af den tidligere til Sys-
selmandsstillingen i Strømø hen-
lagte Gaard i Kirkebø. Til Stede
var Sagsøgerne samt Fæsteren,
Agronom Gazet Patursson, me-
Miiller, trods Til-
sigelse, ikke var mødt. Det
hedder i den ved den Lejlighed
optagne Protokol: »Man befor
Indmarken, men endelig Deling
udsættes, da Markeskel-
dens Poul
maatte
lene ikke bestemt kunde paa-
vises. Gazet Patursson udtalte,
Hansen, Thorshavn,
Olsen, Skopen, og Andreas
Thorshavn, der alle
tidligere havde været bosatte i
Kirkebø, vil kunne give Oplys-
ninger i san Henseende.
I , n
JOensen
og Frederiksen ud-
talte, at de helst begge vilde bo
i Kirkebø
Fæslerne var enige om, at den
f Indmarken
Fæsterne Joen-
taget
Ophold i Kirkebø og har haft
endelige Deling a
udsattes, indtil
sen og Frederiksen har
Leiliøhed til nærmere at sætte
sig ind i Forholdene, idet man
menie derved at kunne opnaa
den for alle Parter heldigste
Deling
I Skrivelse af 19. Januar 1925
anmodede Politimesteren Sag-
søgerne om at betale de sæd-
vanli Afgifter og Gebyrer ved
Indfæstning, og di
især 27 Kr. 16 Øre, idet de 2 Kr.
betaite hver
var Afgift til Kirkebø Sogns
Hjælpekasse. Den 14. September
1925 blev der udstedt Fæstebrev
til Sugsøgerne, og det blev sam-
tidis meddelt, at det var en
Forudsætning, at de inden rime-
lig Tid, d. y inden dette Aars
Udgang, bosatte sig i Kirkebo.
I modsat Fald vilde Spørgsmaa-
let om deres Ret til Fæsterne
TELEFON 250
blive forelagt Justitsministeriet
til Afgørelse. Ved personlig Hen-
vendelse til Polilimesteren i
November 1925 meddelte Sag-
søgerne, at de ikke kunde flytte
til Kirkebø, før de fik Penge til
at bygge for. Det Beløb, der
skulde anvendes hertil, blev
først indbetalt til Politimesteren
den 23. December 1925 med
7389 Kr. 34 Øre, hvorfor Justits-
ministeriet ved Skrivelse af 14.
April 1926 forlængede Bosættel-
sesfristen til Udgangen af Aaret
1926, og i Skrivelse af 17. Maj
s. A. meddelte Amtet
gerne, at der forinden Udbeta-
ling af Byggemidlerne kunde
finde Sted, maatte foreligge en
af Godsbestyrelsen godkendt
Plan. Den 19. Januar 1927
berettede Politimesteren til Am-
tet, at Sagsøgerne endnu ikke
Sagso-
FS
ind-
havde taget Bopæl i Kirkebø,
og i Overensstemmelse med
Amtets Indstilling af 20. s. M.
godkendte Landbrugsministeriet,
til hvem alle Sager om Besty-
relse af Statens Fæstegods ved
kgl. Resolution af 24. Juni 1926
var henlagt fra Justitsministeriet,
ved Skrivelse af 9. Februar 1927,
at det Sagsøgerne ved Skrivelse
af 8. December 1923 givne Til-
sagn betragtes som bortfaldet,
da Bosættelsesfristen var over-
siddet, hvorhos de ved Skrivelse
af 6. November 1920 oprettede
3 Indmarksfæster i Kirkebø del-
tes i 2 Fæster, der tillagdes før-
nævnte Agronom Gazet Paturs-
son samt Sjúrður Patursson.
Den 10. November 1927 opret-
tedes der saa en Mageskifte- og
Delingskontrakt mellem Besid-
deren af Kirkebøfæstet Johannes
Patursson og de 2 Fæstere af
»Sysselmandsgaarden«, og den
12. s. M. holdtes der Møde i
Kirkebø mellem disse 3 Fæstere,
Politimesteren og Landbrugs-
konsulenten, og ved Landbrugs-
ministeriets Skrivelse af 727.
Oktober 1928 blev det førnævnte
Beløb, der med Renter pr. 1.
December 1927 udgjorde 7460
Kr. 48 Øre, fordelt ligeligt mel-
lem Gazet og Sjårdur Patursson,
Sagsøgerne har nu under nær-
værende Sag gjort gældende, at
Fæsterne blev udbudt, uden at
det blev slillet som Betingelse,
at Brugerne skulde bo i Kirkebø,
at denne Betingelse ikke var
fremsat, da de accepterede Ud-
budet og fik Tilsagn om Fæst-
erne ved Skrivelse af 8. Decem-
ber 1923, at Fæstebrevene intet
indeholder derom, at det var
en nødvendig Forudsætning og
Pligt for det Offentlige at paa-
vise Jorderne overfor den, at
dette ikke er sket, at de følgelig
ikke har kunnet bosætte sig i
Kirkebø og at det Offentlige
herved har gjort sig skyldig i
et retsstridig til Erstatning for-
pligtende Forhold, hvorfor de
Amt-
har paastaaet BSagsøgte,
manden over Færøerne paa
Landbrugsministeriets
dømt til at betale dem hver
især 10.000 Kr. eller et andet af
fastsat passende Beløb;
Vegne,
Retten
Sagsøgle har procederet til Fri-
findelse, subsidiært mod Bela-
ling af 25 Kr. 16 Øre til hver
af Sagsøgerne.
(Meira).
TORSHAVN
Altid nógvd av besta svenska
V
tr HAVNAR TIMBURNANDII
TELEFON 250
iði til biligastu prísir.
Fridtjof Nansen.
Den verdenskjente polarfor-
sker og videnskapsmann Fridtjof
Nansen er død.
Han var neppe fullt så stor,
som det har ligget i enkeltes
interesse å gjøre ham, og han
lot sig i de senere år bruke av
krefler, der stod endog fjentlig
likeoverfor store deler av vårt
folk.
Man minnes først og fremst
hans ungdoms dristige opdager-
ferder. På ski tvers over Grøn-
lands innlandsis. Han gjennem-
førte det på tross av alle onde
spådommer. Han lot sig fryse
inn i isen med «Fram« i 1894 og
drev med den over polhavet.
Gik sammen med en annen fra
borde og nådde efter umenne-
anstrængelser Frans
land.
havforsknings-arbeider
skelige
Josefs
Hans
har været av grunnleggende
betydning for oceanografiens
videre utvikling.
Fra 1905 av slog han inn på
en annen hane. Med sit verdens-
berømte navn fik han adgang til
verdenspressen og informerte
verden om unionSspersmálet sett
med norske eine, et arbeide der
var av den største betydning for
stormaktenes syn på krisen i
1905.
Efter verdenskrigen ulførle
han for Folkeforbundet et veldig
arbeide ved å organisere trans-
porten av krigsfanger og lede
matforsyningen til Rusland, un-
der hungersnøden i 1921. For
dette og for sit arbeide tilbeste
for flyktningene i Syd-øst Europa
fikk han Nobels fredspris.
foregik på
Hans biseltelse
statens bekostning, og i meget
. 17, mal,
høitidelige former, d
| Í
| Ur Feroyum.
|
Tórshavn.
Forespørgsel til „H. Bs
Formand, Politimester Sundorph.
Ærede Hr. Sundorph!
Der er en Del í Deres Adfærd,
der forundrer mig, hvorfor jeg
skal tillade mig offentligt at rette
et Par Sporgsmaal til Dem.
De er Formand for »Havnar
Joltfelag«, Tropsfører for Spej-
sidst men ikke
Politimester paa Fær-
øerne. Í Eøenskab af alt
dette skulde man tro, at netop
De var interesseret i at skabe
en sund og stærk
færøsk Ungdom.
Med dette
Afholdsfølkenes Indræts-Fore-
ning i Fjor stiftet ikke alene
som en Fodboldforening, for
>A. I. F.« ønsker ogsaa at op-
Sport, men paa
derne og
mindst
maalbevidst
Formaal blev
tage anden
Grund af Forholdene
maa Fodboldsporten blive den
heroppe
vigtigste.
Hvorfor ønsker De at kvæle
denne Forening i Fødselen?
Hvorfor har De ikke ønsket
»Å, I. F.« med i den nystiftede
Union, men tværtimod gennem
Unionen søgt at skade den?
Hvorfor kan >H. B.« og
»Å. I. F.« ikke faa truffet en
tilfredsstillende — Ordning om
Plæner i Gundadal?
Hvad frygter De fra
ÞÁ. I. F.«s Side? — Er De
bange for, at den skal komme
til at overgaa >H. B.«, fordi De
ved, at den med Tiden vil have
større Chancer, da den bestaar
af afholdende Ungdom?
— Er det da af Forfængelig-
hed eller af Interesse for Ung-
dommen, De beklæder de for-
skellige Førerpladser?
Er det nemlig af Interesse,
skulde man tro, at en Forening
som ȁ. I. F.< netop vilde vinde
Deres Bifald paa Grundlag af
sit Motto.
Derfor spørger jeg endnu en
Hvorfor vil De den
Idrætsungdom til
Gang:
afholdende
Livs?
Kirstine Jacobsen,
Medl. af »A, I. F.«.
Summarseydur.
Nú, id væl er
summarid, eplini eru sett nidur
manga stadni og græsid grør alla
staðni, er tað harmuligt, at
hvørki græs ella fruktir skulu
fáa frið fyri seyði. Her í Havn
er tað tvifallt harmuligt, táið
tað letur til at vera tann seyð-
urin, sum við semju millum
býráðið og festarin av eystara
Húsagarði, ikki skal koma nær
ella námindis leim innløgdu
komið inn í
træðunum.
Gamalt er, at lað er våna
røktingarmadur, ið hevur frem-
mandan hann
røktar. Eitt er vist: træðarmenn
klaga Guds hevnd yvir óskilið
við át hava
inni á trædum, nú mai mánað
er komin at enda,
Býráðið skuldi verið plíktað
at bøtt um óskilið. n.
seyð har, ið
seyðin gangandi
Íslandsgávan.
Ég havi einki illt inni við
Gudmund Hentze, men eg haldi,
heyði verið, um
ein av okkara listarmonnum,
sum hevur hús og heim og
húski sítt her á landi, fekk upp
í hendur at avrika tað lands-
lagsmynd av Íslendingabúðum,
sum gevast skal Íslandi til Al-
tingshálíðina. G. Hentze er list-
málningar-
at sámiligast
armaður, sum 'f
kynstri stendur hogt í Norð-
londum. Honum nýtist tí ikki
tann heiður, ið kann standast
av, at hann fær hesa mynd at
mála. Hann hevur heiður fyri
utan. Men her heima hava vit
listarmenn, sum í hesum føri
í kynstri til at mála landslag
óivað evna at gera fullfíggjað
verk. Tað átti at vera logting-
inum ein kær og unnilig plikt
at geva onkrum av hesum
hesa uppgávu upp í
Tað hevði verið við-
ein stórur moralskur
stuðul. Her á landi eru, sum
vera man, korini hjá lístar-
monnum trong og kørg, men
láið so løgtingid avtrat gongur
tigandi fram, utan at låtast um
von, tå må dirvi og áræði, sum
framman undan,
Og vitiligt: al-
monnum
hendur.
komandi
er nóg lítið
falla enn meir.
menningsins virðing fyri okkara
heima-listarmonnum minkar við
Vinduer, Dere og Lister.
Godt og billigt Arbejde.
Hugo Øster's Maskinsnedkeri,
Tlf. 216. Thorshavn. TIf. 216.
Forlovelse, Ægteskab, verdensberømt
Bog, 196 Sider, 1,85. Dr. M. Fadden,
amerikansk Læge: Ægtaskabelig Livs-
lykke, 2 store Bind, kun 3 Kr. for
begge B. Dejlige Sne, den unge,
dybtsunkne Kvindes Testamente, Op-
lag 40,000, 1,35. Ford: Hemmelighe-
den ved at tjene Penge, 1,25. Sund-
hedslære, mange Oplysninger, kun 1,00,
Elvekjær: Muntre Fortællinger, kun
I Kr. 25 Øre. Filmens Æveutyr, stort
Pragtværk med 125 Kunstfotos, kun
3!» Kr. Ungdom og Kærlighed, 0,75.
Sølves Bogforlag, Afd. F. S. D., Odense.
—&—————————|&|———>—————————ovrvcæe]mem]…—…—…—
hetta lagið — og hvat hevur ikki
tað at siga fyri teir og kynstri
teirra?
Skal nú kanska eisini maður
takast utanífrá til rammuna. Tað
kundi líkst. Vit hava ló bæði
fyri sunnan og norðan menn í
krotusskurði, sum ikki nýlast at
smædast fyri at royna seg her.
Menn við kunstnarligum evnum
sita ofta knapt í tí. Tað hevði
tó verið ein vælkomin penin
ligur stuðul fyri viðkomandi,
umframt ein stórur, sálarligur
uggi, um sjålvt Føroya løgting
vísti einum slíkum manni tann
virðing og sóma at kjósa hann
til at útinna hendan partin av
Íslandsgávuni. N. N.
gu-
Hóast innsendarin hevur grein
í tí, hann skrivar um foroyskan
málarakunst, so er logtingið sak-
arleyst her. Nevnda Íslandsgáva
verður givin av føroyskum
felogum, og legtingið hevur
einki við gávuna at gera.
Blaðst.
„Varðin“
hevur sent út lítla, nýggja bók
eftir W. Heinesen: Nýferoyskur
skaldskapur. Bókin er eitt úrval
av yrkingum eftir J. H. O. Djur-
huus, H. A. Djurhuus, M. Dánj-
alsson á Ryggi, Rich Long,
P. M. Dam, Poul Fr. Joensen,
Hans Dalsgarð og Chr. Matrass.
Konsularagent.
Konsul V. Liitzen, Thorshavn,
ds. anerkendt som
er under 7.
fransk Konsularagent paa Fær-
øerne.
Fótboltur.
Fótbolt-kappleikur = stóð í
Gundadali sunnudag
millum »Havnar boltfelag« og
»Klakksvikar idråttarfelag«. Úr-
slitið var >H. b.< 4—2.
seinasta
I. 0. G. T.
Sverri kongur«: Samkoma i
húsi >Havnar arbeiðsmannafel-
ag«s hóskveldið 5. juni kl. 1/9.
Havnar byråd.
Byrådsfundur verdur midvikudagin
komandi kl, 8. s. p.
Frábýtingin. I år hevur,
eins og onnur ár, manningin á
mongum skipum býtt frá, tá
selt hevur verið í Íslandi; men
vegna tess, at ikki tilstrekkjuliga
góð greiða hevur verið givin
heim til Fiskimannafelagið, er
tíðin gingin longur enn neyðugt
við at rokna manningina av; tó
eru bert eini tvey eftur enn. Tá
full greiða er givin heim saman
við peninginum, kann alt liggja
til reiðar, tá skipini koma heim.
Vit skulu enn einaferð her
nevna, hvat sum neyðugt er at
r
FÅ
F