týsdagur 8. juli 1930síða 2

20 ge + + SO ol See. sr f | Á pr | á Á # H i : rå f á Ar } Á * 3 4 rå, WJ .] $ 3 Porlovelse, Ægteskab, verdensberømt Bog, 196 Sider, 1,85, — Dr. M. Fadden, amerikansk Læge: Ægtaskabelig Livs- lykke, 2 store Bind, kun 3 Kr. for begge B. Dejlige Sne, den unge, dybtsunkne Kvindes Testamente, Op- lag 40,000, 1,35. Ford: Hemmelighe- den ved at tjene Penge, 1,25. — Sund- hedslære, mange Oplysninger, kun 1,00, — Elvekjær: Muntre Portællinger, kun 1 Kr. 25 Øre. — Filmens Æventyr, stort Pragtværk med 125 Kunstfotos, kun 81, Kr. Ungdom og Kærlighed, 0,75. Seives Bogforlag, Afd. F. S. D., Odense. Finland. Diktaturbestræbelser i Finland. Regeringen foreslaar at ophæve den almindelige Valgret. (Fra vor Korrespondent). Helsingfors, 1. Juli. Den finske Rigsdag traadte i Dag summen til nogle ekstra- ordinære Møder i Anledning af den ret spændte Situation, der er opstaaet som Følge af den saakaldte Lappo-Bevægelse. En Kreds af fascistisk paavir- kede Storbønder i Egnen om- kring Lappo henvendte sig for nogen Tid siden til Regeringen og forlangte, at der skulde fore- tages meget drastiske Foranstalt- ninger Kommunisterne. Man krævede, at en hel Del af de kommunistiske Førere straks skulde sættes fast, de kommu- nistiske Organisationer ophæves og alle kommunistiske Trykke- rier lukkes. Regeringen fandt disse Krav stærkt overdrevne, og vilde ikke lade sig diktere noget af en se- paratistisk Bevægelse, som til- med truede med at ville fjerne den og udnævne en ny med diktatorisk Magt. Mandag Aften og Nat holdt Ministeriet et langt Møde, og tidlig i mod Morges gik der her i Helsingfors Rygter om, at Rege- ringen allerede ved Rigsdagens Sammentræden i Dag vilde trække sig tilbage. Delte skete imidlertid ikke. Efter at Mødet var blevet nabnet, oplæste Stats- minister Kallio de af Regeringen udarbejdede Forslag. Der er tre Forslag, det ene omhandler ud- videt Myndighed til Republikens Præsident i Tilfælde af, at »Riget trues af Farer«, det andet giver Regeringen Ret til at tage Valg- retten Folk, som efter dens Mening modarbejder Stuls- og Samfundsordningen. Det tredie Lovforslag er en Ændring af Loven om Trykke- frihed, hvorved Justitsministeriet faar Bemyndigelse til at beslag- lægge Tidsskrifter. Efter at Statsministeren havde talt, fik en socialdemokratisk Rigsdagsmand Ordet og prote- sterede mod, at flere Rigsdags- mænd paa Grund af deres Partifarve var blevet forhindret i at være til Stede ved Mødet. Taleren nævnte Navne, men der er ikke Tvivl om, at han hentydede til de kommu- Rigsdagsmænd, som i de senere Dage paa mystisk Maade er blevet ført bort fra deres Hjem. Hvorhen ved ingen med Bestemthed. fra saadanne ingen nistiske Lappo-Mændene sender Modforslag. Fra Lappo-Ledelsen er der til Republikens frem- sendt Modforslag til Regeringens Præsident Forslag. De mest betydende af disse gælder Valgloven og gaar ud paa følgende: Rigsdagsmæn- denes Anlal indskrænkes til 150 (tidligere 200), Enmandskredse, Flertalsvalg, Aldersgrænsen for- højes til 24 Aar og kun Skatte- ydere er stemmeberettigede. G. Heilir og sælir Íslendingar! Reða hildin av formanni Føroya Leytings Edw. Mitens við 1000 ára hátíð Altingsins. Heilir og sælir Íslendingar! Minnsta norrøna ljóðin, Føroy- ingar, ber Allingi Íslands og Ís- lendingum bestu kvoðu. Tað er okkum stórur heiður at luttaka í 1000 ára hálíð Al- lingsins — hetta ting, ið gjøgn- um eldir hevur verið tjóðverji ljósum Íslands í doprum og líðum. Foroyingar eru Íslendingum takksamir fyri, at teir so væl varðveitt nørrønu tungu, hava nørrønt lyndi og nørrønan anda. Vit skilja tey andiligu dýr- gripur, tit hava goymi — Ís- lendingasøgurnar og so fram- vegis og tykkara nútíma skald- skap, ið er okkum dýrmætur. Vil hava sæð tað ófora arbeiði, ið Íslendingar við treysti og áliti á sjálvan seg og á framtíð lands- ins gera fyri at vinna rikidømi nåttårarinnar úr havinum, úr landinum og úr fossunum. Vit síggja eitt næstan ófataligt skjótt framslig í fiskivinnu og jarða- brúki, og allastaðni á sjógv og landi — ein framburð, rótfestan á góðum fornum íslendskum botni, við fríum úlsýni í allar ætlir. Foroya soga fellur fyri ein part saman við søgu Íslands, og annans hava Føroyingar livað undir líknandi korum sum Ís- lendingar. Vit eru sprotnir av somu rót, næstu skyldmenn og grannar. Samferðsla hevur verið landa vára millum. Við Íslands strendur ferðast Feroyingar meiri enn nakrastaðni. Á hverj- um vári slevna Føroya bestu synir, meir enn 3000 í tali, móti Íslandi. Altíð verða Føroyingar væl fagnaðir Í Íslandi. Her á hesum søgurika stað og við hesa miklu hálíð er tað mær ein fragd Foroya vegna at bera Íslendingum eina hjartans tokk fyri alla tað vælvild, teir hava sýnt Føroyingum, tá teir hava sett fótin á eldgomlu Ísa- fold, og ikki minst fyri ta hjálp og samkenslu, teir hava sýnt, tå teir, ið berjast móti stormi og ódn, máttu lúta, og hvurvu í víðum havi, ella teir vóru jarð- festir í Íslands mold. Vit ynskja, at góður samhugur má vera nú og í allari framtíð millum næstu frændafólkini: Ís- lendingar og Føroyingar. Verði framtíðin Íslendingum bjørt og føgur. " HAVNAR TIMBURHANDIL TELEFON 250 TORSHAVN Altíð nógvd av til bíligastu prísir. vidi Island. Et Eksempel for andre Nationer. Statsminister Stauning hylder i en Tale den islandske Nation. Ved Altingsfestlighedernes Slut- ning holdtes en Fest paa Hotel »Borg«. Altingets Formand var Vært, og saa godt som alle de fremmede Delegationers Førere Ordet for al Gæstfriheden. havde takke for Statsminister Stauning var sidste Taler. Han indledede med en Bekla- gelse af, at han ikke havde lært det islandske Sprog; saa havde han haft endnu mere ud af de pragtfulde Dage hos det gæstfrie Broderfolk. fredeligt Folk, der kun onsker Íslændingene er et at leve í Fred og Forstaaelse med andre Nationer. Jubilæet viser, at Island er Midtpunktet i en stor Familie, og alle Natio- ner kappes om at prise den Broderskabets . og Venskabets Aand, der besjæler hele Folket. Det er frisindede kun naturligt, at alle Folk ser hen til Is- land, Idealet for Folkestyre, et Folkestyre, som skønt det er Tusind Aar gammelt, kan blive et Mønster for andre Nationer. Her er ingen Jordbund for Fas- cisme eller andet Despoti. Det Folk finde sig i, det staar trofast Vagt vilde det islandske ikke om sin Folkefrihed. Ogsaa paa andre Omraader er Island Foregangslandet og et lysende Eksempel for Verdens øvrige Nationer. Island er Lan- det, der aldrig har ejet en Hær eller en Flaade. Folket har en Gang sagt, at noget saadan vil det ikke eje, Som et Eksempel for andre fredsvenlige Nationer staar Island, men forhaabentlig kan Danmark om kort Tid følge Islands Eksempel og Haand i Haand Fremtiden i dette Mode og uden Flaade. Folk gaa Hær med uden Det er naturligt, at man be- undrer et Folk som det is- landske, et Folk, der ønsker at leve i Fred med andre Folk. Danmark ønsker Island al den Selvstændighed, som Landet maatte ønske, men vi ønsker ogsaa, at Island fremdeles bliver som Medlem af det Folkesam- fund, som Nordens Nationer udgør, og det fortsætter med at vise os, hvorledes et folkestyret Land skal regeres. Danmark ønsker og tilsiger Island, vor Broder, fortsat Ven- skab, fortsat godt Samvirke paa lige Fod, fortsat Fred og For- | drugelighed. Et Leve for Island. TELEFON 250 besta svenska | | Ur Føroyum. | | Tórshavn. Grenlandsfiskeriet. Fra Inspektionskibet >Hvid- bjørnen« har Amtet í Lørdags modtaget saalydende Telegram: Betydelig Fremgang i Fiskeriet. 5/, Sydkanten af Lille Hellefiske- banke: »Heimdalur« 2 Dage 5000, »Harry« 5 Dage 8000, »Turid« Í Dage 7000, »Fylla« Í Dag 1000. > Fiskenæsbanken: V. A. 243 (»Sjøbryn«) 4 Dage 10000, »On- dine« 2 Dage 5000, >Westward Ho« 6 Dage 7000, »Signhild« Lt Dage 4500, »Godthaab« 2'/> Dag 6000. 51 færøske Skibe har anløbet Færingehavnen. Ackermann.c En Ugestid. aslor Bindslev, der har be- æret Islænderne ved sin Nær- værelse i de sidste Junidage Anno 1930, kom til Thorshavn med »Dronning Alexandrine« i Fredags og rejste til Einar Mik- kelsens Hvalfangerstation i Lopra allerede Lørdag Morgen. Redak- tør Poul Niclasen ved at med- dele, at Pastor Bindslev hører til »de kendte danske Politikere og er Medlem af Folketinget«. Vi kan tilføje, at Hr. Pastoren ogsaa er Medlem af Borgerre- præsentationen i København. Det er nemlig som Borgerrepræ- sentant, at Hr. Pastor Bindslev har gjort sig særlig »kendt«, da han for faa Aar siden, mens Spørgsmaalet om Københavns Kommunes Folkekøkkener var til Behandling, udtalte, at han hellere saa et Værtshus paa hvert (Gadehjørne, end disse Foltekøkkener. Den værtshuskære Prest, Po- litiker etc. m. m. skal kun op- holde sig paa Færøerne en Ugestid. Formodentlig samler han paa »Indtryk«, Afholds-Idrætten. Det er lykkedes at arrangere en Fodboldkamp mellem »A. I. F.c paa Færøerne og et Hold >A. I. F.«- ere fra Danmark. De danske >A. I. F.cere kommer hertil med S/S »Tjaldur« nu paa Mandag. 8-2. En Fodboldkamp i Søndags i Klaksvig mellem >H. b.« og »K. f.« resulterede í 5—2 for >H. b.« Fysikus Heerup afrejste herfra i Fredags med »Dronning Alexandrine« for at tiltræde sin nye Plads i Odense. I. 0. G. T. „Sverri kongur« hevur sam- komu í húsi »Havnar arbeiðs- mannafelages hóskvoldið 17. juli kl. '/,9. Havnar býráð. Býráðsfundur verður midvikudagin komandi kl. 8. 5. p. Vinduer, Døre og Lister, Godt og billigt Arbejde. Hugo Øster's Maskinsnedkeri, Tlf. 216. Thorshavn. Tlf. 216. Staten rører ved Monopolerne. Af Knud Korst. (Sluttet). Det store Skræmmeskud | Protest- fyrværkeriet er imidlertid, at Tilsyns- forslaget er Indledningen til en om- fattende Statssocialisme. Er det nu saa sikkert? Det kunde dog ogsaa tæn- kes, at Statens Aktion mod Monopo- lerne til sin Tid for en stor Del vilde munde ud i Bestræbelser for at gen- oplive den fri Konkurrence. Vi er slet ikke saa forelskede í Statsapparatet, at vi udun absolut Nødvendighed skulde gøre det til di- rekte Driftsleder for en uoverskuelig Række af økonomiske Bedrifter, At det i visse Tilfælde — nemlig hvor det drejer sig om Virksomheder af almen Karakter eller til Dækning af de offentlige Husholdningers Behov — kan blive nødvendigt at indføre di- rekte Statsdrift er en Men ievrigt er det saadan, at vi ikke anden Ting. vil sætte et større Apparat paa Be- nene end nødvendigt til Opnanelse af de Maal, vi stiler mod, Det skal heller ikke siges, at vi ikke er klar over de mange Vun- skeligheder en Anti-Monopolpolitik her i Landet kan komme ud for. F. Eks. dem, der staar i Forbindelse med de internationale Raastofmono- poler (Kobber, Kali, Petroleum, Jern- og Staalvarer o. 8. v.). Det er ikke let for den danske Stat at bide Skeer itu med Rockefeller-Deterding. Men det- te skulde dog ikke afholde os fra at tage Problømet on, bringe det til en Løsning, hvor dette lader sig gers, og i hvert Fald tumle med det paa de tilsyneladende mere haabløse Om- reader; en skønne Dag viser der sig maaske ogsaa her en Løsning. disse Socialdemøkratiet sætter í Spørgsmaal sin Lid ikke alene til Statsmagtens Evne, men ogsaa — og manske endda i højere Grad — til Kooperationens Formaaen, maaske ogsaa til et Samarðejde mellem disse to Faktorer. Jeg anfører dette for at understrege, at til en altomfattende Statsovertagelse af Erhvervslivet næ- rer Partiet ikke nogen blind Kærlig- hed; kan det, der skal naas, realise- res paa en enklere, mere direkte vil det ”ølgelig blive gjort saaledes. Derfor kan man ikke af Til- Maade, synsloven slutte sig til, at en altom- fattende Statsovertagelse af Produk- tion og Omsætning vil blive det slut- telige Resultat. Til Slut skal jeg anføre et Før- hold, som synes mig at veje tungt til Fordel for et Statstilsyn med Mo- namlig Toldbeskyttelsesfor- holdet. Gennem de bestaaende Told- nopoler, satser tvinger Staten som bekendt Forbrugerne til at betale en vis Over- pris til de Virksomheder, der arbej- der i Ly af disse Satser, Saalænge der i de paagæklende Industrier be- efføktiv holdes denne Overpris sandsynligvis inden- Grænser; staar Konkurrence, for nogenlunde men i det Øjøblik, der opstaar Mo- nopol i en toldbeskyttet Industri, aab- ner der sig Mulighed for at udnytte Toldbeskyttelsen til den yderste Grænse. Dermed ændres ogsaa Por- udsætningerne for denne Benyttelse, og det skulde derfor synes rimeligt, om Staten fik Adgang til at se, hvor- dan hele dette Forhold í Virkelighe- den arter sig. Det kan dog ikke kal- des næsvis Indblanding i private Af- færer, hvis Staten udbeder sig Oplys ning om, med hvor stort et Beløb dea Blanoo-Oheck, der kaldes Toldbeskyt- tølsen, i Virkeligheden udfyldes, Knud Korst, snævre