týsdagur 8. juli 1930síða 3

7 Den øko nomiske Situation. Af Knud Korst. | I. Danmarks økonomiske Tilstand vurderes nu almindeligvis gunstigt I alle Beretninger om den nærmest foreganende Tid hedder det, at d:n i det store og hele har været en Fremgangsperiode for Erhvervene; og til den nærmeste Fremtid stilleg ikke smaa Forventninger I Industriraadets sidste Aarsberet- ning hed det saaledes, at »Dæmrin- gen blev til Gry«, i Grosserersociete- tets Aarsoversigt »Verdensmarkedet Danmark« blav det samme ud- og trykt i andre Vendinger Og i de officielle økonomiske — Oversigter, som Statistisk Departement kort ef- ter Nvtaar offentliggjorde i »Stati- stiske Efterretninger«, udmundede de indganende Undersøgelser af Er- hvervsforholdene i følgende Slut- ning: »Imidlertid kan det sikkert siges, at Landets økonomiske, Forhold 1 Øjeblikket er saa sunde og Produk- tionsapparatet i de bærende Erhverv saa godt, at det maa være muligt at oprethold: og ngsna udvide Omfan- get af den økonomiske Virksomhed, navnlig hvis Opsparingen — af Hen- svn til de betydelige Krav om Kapi- tal. som den stigende Erhvervsvirk- holde forøgede Produk- somhed stiller maatte Skridt med den tion A lette ar forsnavidt sanre godt; selv om store Kredse af Befolknin- gen stadigvæk kun er Tilskuere til de bedre Tilstande, saa maa det dg indrømmes, at den økonomiske Bed- ring. der her er Pal: om, sender sine Virkninger langt ud i de forskellige Dele af Nationen; det er en meget stor Kreds. der nyder godt af den — omend i større eller mindr: Grad naturligvis if Sagen skal jog iade Derimod pan at give den nu- Denne Side ligge lenne Forbindelse ska! jeg forsøge værende Tingen»s Tilstand Perspek- tiv bagud Tiden nemlig ved at stille den zunstige Vurdering Øje- likket op mod den over á! Maade pessimistiske Vurdering ii vort Lands økonomisk Fremtid. der var saa fremherskende for nogle ganske fan Aar siden. Navnlig for den Del af Befolkningen hvorti! Socjal-De. mokraten især er knyttet, nemlig Socialdemokratiet og Fagforenin- gerne or det af største Bety Ining saaledes bjstandig at se Tingene i dette yderst vigtige Organer i stari Sammenhæng; uden vilde disse vort Samfundsliv ikke kunne ud drage de . rigtige Konsekvenser af Be- givenhedarne og derfor ikke kunne tilrettelægge den iangsigtige Politik, der udmærker dem For ikke saa længe siden var Dan- mark som bekendt inde i en haard økonomisk Krise; og det var da en staaende Talemaade, at skulde Na- tion:n overhovedet kunne redd= sig ud af denne Krise, da gaves der kun én Udvej, nemlig Nedskæring. Ned- skæring fremfor alt af de offentlige Udgifter (til Tjenestemandslonnin- ger og social Forsorg) og at Arbajds- lønnen í de private Erhverv. Skete 1.tte ikke, da vilde der fremkomme ølgende Resultater: Den høje Arbejdsløn vilde gøre det umuligt for os at konkurrere med Udlandet; Landet vilde blive oversvømmet af fremmede Varer, og vor Eksport til Udlandet vilde bliv2 slanet ud. De store offentlige Udgifter (alt- san Beskatningen) í Forbindelse med de høje Lønninger vilde bringe Kapitaldannelsen i Fare; der vilde blive levn:t hverken Virksomheder- ne eller Private noget nævneværdigt Overskud, hvoraf Kapitalopsparin- gen kunde opstaa; vi vilde altsaa ikke være i Stand til at finansiere de Bedrifter, som trods alt vilde bli- ve staaende; der vilde ikk2 være Midler til ny Maskiner o. a. Forbed- ringer, til Driftskapital, endsige til Kreditydelse fra Virksomhedernes Side (f. Eks. ved Eksport). Resul- tatet maatte i bedste Fald blive Op- tag2lse af Laan i Udlandet — alt- saa en forøget Pantsætning til kapi- talrige Stater. Ud fra en Agitation paa dette Grundlag lykkedes det at faa gen- nemført ekstraordinære Nedskærin- ger (d. v. s. saadanne, som ikke fulg- te umiddelbart af Kronens forøveda Værdi for de paagældende selv) paa visse vigtige Omraader; først og fremmest ramtes Tjenestemands'øn- ningerne og visse sociale Udzifter af denne Nedskæring. Darnæst ske- te der det, at Lønniveauet gik meget stærkt ned for visse Grupper af Ár- bejdere, der kun i ringe Udstræk- ning er organiseret og som derfor konkurrerer hinanden sønder og sammen paa et frit Arbejdsmarked, saasnart der er for stort Udbul af Arbejdskraft, — først og fremmest Handels. og Kontorpersonnle, Hus- assistenter og store Grupper af Landbrugsarbejdere. Forsaavidt fandt der altsaa Í Realitet:n en betydelig Nedskæring Sted. Men ingen vil dog sikkert turde paastaa, at det netop er lisse Nedskæringer, der er den egentlige Aarsag til den ret gunstige Tilstand, som Erhvervslivet nu befind:r sig i. Kan den høie Beskæftigelsesgrad paa B. & W. forklares med, at Fir- maets- Kontorister er gaaet ned i Løn (om de i det hele taget er det, véd jeg ikke)? Kan de lett: Finan- sieringsforhold forklares ved, at netop Skattelettelserne har medført en betydelig forøget Kapitalopspa- ring? Og kan Landbrugets Rekord- udførsel forklares ved Nedgangen i Landarbejderlønnen? Der er vist ingen i dette Land, der tør indlade sig paa at bevise sligt. Slige Paastande lader sig iøvrigt heller ikke opretholde af den yderst vigtige Grund, at Nedskæringspoli- tiken led sit store Nederlag paa det afgørende Omraade, nemlig det, der vedrører de organiserede Arbejlerar Lønniveau. Det var som bekendt dette Punkt, den Mygdal-Pinstrup- ske Nedskæringspolitik særlig sig- tede pan — de »socinle« Nedskærin- ger havde jo den meget vigtige Op- gave at skulle slaa Benene væk un- der Fagforeningerne. Men Fagfor- eningerne holdt Stand mod alle An- greb; Lønniveauet for de organisere- de Arbejdere i detta Land blev ikke skaaret ekstraordinært ned i den Periode, der her er Tale om. Og dog er vi nu kommet gennem den værste Krise. Den Gang blev der spaaet al Land- s:ns Ulykker som Følge af denne Stejlhed fra Fagforeningernes Side. Og allerede i Dag — saa kort Tid efter — udmales Nationens materi- elie Tilstand nærmeste Fremtid i lyserøde Farver. Vi kan altsaa slaa fast i Dag, at denn? gun- stige Udvikling har fundet Sted til Trods for, den Gang betegnedes som landsaøde- læggende, har bestaaet urørt gen- nem hele Perioden og stadig bestaar. Med andr: Ord: den almindelige Lønnedskæring, og (dens at det Lønniveau, som som for saa kort Tid siden betegnedes som en absolut Forudsætning for bedre Tilstande i Danmark, har aldeles ikke vist sig at være nødvendig. Denne Paa- stand — som dog er af yderste Vig- tighed for hundred? Tusinder af Fa- milier i dette Land — har altsaa vist sig at være falsk. Det forekommer mig, at der heri ligger en haard An- klage mod Nedskæringsmændene. Det var selvfølgelig et meget stort Ansvar for hele Landets Fremtid, som Fagforeningerne og de Folk, der gik i Brechen for disses Lønpolitik, den Gang paatog sig — ved saa kategorisk at afvise Lonsænkninger ud over Prisniveausts Nedgang. Blottet for Risiko var denne Politik selvfølgelig heller ikke, i lang Tid saa Situationen jo ogsaa nok saa sort ud; Arbejdsløsheden var af et saa uhyggeligt stort Omfang, at det ikke kan undre, om en og anden be- gyndts at tvivle paa Lønpolitikens Organisationerne var ude for et mægtigt Tryk. Kunde de holde Stand mod de mange Arbejda- løses Misfornøjelse med de svære Tider? Vilde en Mængde Virksom- heder ikk» for stedse blive slaaet udenlandske Konkur- Rigtighed ned af den rence? Det er derfor klart, at Nedskærin- gens Modstandere var alt andet end Alligevel vil det være ganske fejlagtigt at begejstret for Stillingen. paastan, at deres stejle Afvisning af ekstraordinær Lensænkning var Hasardpolitik; og at det kun kan betegnes som et enestaaende Held — og ikke som Udslag af Forudseen- hd — at Nationen alligevel slap uskadt gennem den svære Krise. Nej, Fagforeningernes Lønpolitik var vel underbygget. De førende Fagforeningsfolk, saavel som de fø- rende Politikere og Skribenter in- denfor Partiet, var nemlig ganske klare over Arbejdslønnens national- Betydning i Produk- tionsprocessen; og fremfor alt var økonomiske man i saa Henseende ganske klar over, at en Virksomhed kan konkur- rere paa to vidtforskellige Grund- lag: enten ved lav Arbejdsløn i For- bindelse med ringe Arbejdsydelse og forældet Teknik — eller ved høj Ar- bejdsløn med tilsvarende kvalificeret Ydelse og høj Teknik. Hvis vi, den Gang Krisen var haard, var slaaet ind paa at kon- kurrere ved Hjælp af lav Arbejds- løn, da havde der faktisk ingen Grænser været for, hvor langt Len- nen skulde væra presset ned, for at dette skulde føre til noget. Profes- sor Ohlin foreslog den Gang, at man skulde sætte Produktionen i Gang ved Hjælp af en generel 15 pCts Lønnedsættelse; men det praktiske Livs Mænd var klar over, at en saa- dan Nedsættelse hjalp hverken helt eller halvt. Der skulde ganske an- derledes drastiske Nedsættelser til, hvis vi ad den Vej skulde gøres kon- kurrencedygtig2; saa maatte vi ned paa samme Lønniveau som Czeker og Polakker, ja maaske ned paa Asiatens Niveau. (Sluttes). Lysingar RN % - TORSHAVN - TELP.: 171 á 209 TELEGR.: SKIPAFELAGID A NR mm Allir rættir Føroyingar taka bert vørur og ferðast einans við forum skipafelagsins. P/f. Skipafelagið Feroyar. Sne af ESSO ENI CIÐIE CA Prima Husholdningskul. EJ ÉR 5 EJ 5 Á Ég > BLUE el 5 3 Á Q Ny Forsyning. O Á EJ g Havnar Bl s Kol- & Cementhandil, & Á Á E3 pe Telefon 172 — 208. Telgr.-Adr.: Kolcement. a A A Á hr a þe he Þr Þr Á Søluframsyning av føroyskum heimavirkaðum lutum. Aftur í år verður sum vant søluframsyning í Olavsøkudøg- unum. Framsýningin verður í Avhaldshåsinum frå kl. 4—7 sp. og byrjar sunnudagin 27. juli. Øl, sum vilja selja og framsýna, kunnu senda lutir til ein av okkum undirskrivaðu. Havn, 7. juli 1930. Auðreas Ziska. Maria Kamban. Marius Debes. Johanne Jensen. Personale til Elektricitetsværk. Ved Klaksvig Sogns Kommunes Vandkraflanlæg - cilelsforsyning, skal til c. 1. December d. A. ansætles 1 Bestyrer med Maskinisteksamen, Prøven for statsautorise- rede Elektroinstallatører, samt Erfaring ved Elektricitets værksdrift og evt. Bogholderi. Í elektro- og maskinuddannet Assistent med nogen Praksis Der stilles Bolig til Disposition ved Kraftstationen. Ansøgninger, der stiles til Kommunen med Opgivelse om Uddannelse og Praksis, samt Gagefordring, sendes til Ingeniør firmaet I“. H. Krebs, Alhambravej 17, København, inden 2 Forstanderskeæbeit. á — Footwear Company. NÝGGJ TÍÐINDI Sterkir eråir gummiskóuvar við besta sias rágummisólum. Mongd av hvítum og brúnum leriftsskón. IÐALGOYMSLA BERNHARD KJÆR Gothersgade 49, Mentergaarden København K. UMBOÐSMAÐUR FYRI FØROYAR: POUL HANSEN Telf. 61. Tórshavn. Telf. 61. Veritas. Holmsirom. Telgr.: Tel 51 Galvaniseraðar tak- oy húsaklædningsnlátur Poul Hansens Íieiisolu, keypast híligast frá Tórshavn. Telefon 61. Telegramadresse VERITAS. I Í | Í Í i alles FØROYA FISKIMENN É 5 Teir, ið vilja vera fastir avreiðarir til »Isvirkie, fúa: = ON 100 oyr. fyri kg av 5—15 kg kalva sum tryggaðun vetrarprís = 2 80 0—15 sunimarpris., 2 == 90 15-—50 vetrarpris 84 ÆR 70 15—50 summarpris, FA EJ 60 - vv. 50 vetrarpris EJ Ra 50 - 50 summarpris. ÞÁ ÉR 60 und. 5 vetrarpris 3 F3 50 - 5 summarpris 30 - av hvysu, Ej 83 x 3 Hægsta dagspris fyri flatfisk; havtaska er dýrari enn 5 kalvi, háur nakað sum torskur! Einki má aftur í | havid. Slógv og biligur fiskur verða malið til fiska- ÉR SY2 mjøl, id er einastandandi at mjólka ar. V ==] | CAN Fái tykkum reidskap til virdisfiskin 5 = og komi við veiduni til „Ísvirki““ 84 MNECSENL3EMCBE NCB ML3E IL LSE NES MESS CSE 6 Lýsið i „reroya Social-Demokrat"! Ps ODER