týsdagur 16. september 1930síða 2

BR US 4 Lagtinget er saaledes ikke í Aar stillet over for Afgorelsen om Aalekærsgaards Salg og langt mindre Leje til Thors- havn Kommune, saaledes som Indtrykket bliver ved Gennem- læsningen af førnævnte Mindre- tals Bemærkninger. Denne Sag er afgjort, og derfor ikke paa Dagsordenen i Aar. Det maa saaledes kun være Mindretallets Hensigt at udskyde den fore- stanende Ordning vedrørende Salget, naar Mindretallet nu foreslaar at overdrage Kommu- nen Gaarden i Leje, i Lighed med andre Fæstere af Statsjord. At det af Lagtingsmand Pa- tursson i Samlingen 1927 frem- lagte Forslag om Salgssummens Anvendelse kan have noget som helst med nærværende Sag at gøre, at vanskeligt at danne sig nogen Mening om, da Forslaget ikke er fremsat i Laglinget, og der saaledes heller ikke forelig- ger nogen Vedtagelse herom. antages forhale Lagtings- Det mana derfor ogsaa at være Hensigten at Salgsordningen, naar mand Patursson i en Skrivelse til Justitsministeriet af 23. November 1929 henleder Mi- nisteriets Opmærksomhed »paa privat dette mit Forslag, før Ordning foretages vedrørende Aalekærs 13 (16) Markers endelige Ud- skillelse fra lovedgaarden“J. (Palursson andrager her »om at den mig Forbe- hold Betragtning ifølge nævnle tilkommende Ret lages i forinden Gaardens Salg og afvikles paa den af mig i Henhold til $ 7 foreslaaede Mande«). Det maa tillige for- menes, at det har været noget nær beslægtet med Overdrivelse, naar Hr. Patursson skriver om sit Forlag angaaende Salgssum- mens Anvendelse, at »det fik en Del Stemning for sig«, for dog over for Ministeriet at vedgaa, at der fremsattes »intet Forslag desangaaende paa Tinget i 1928 og 1929«, Saavel det i Aar af Mindretal- let optagne Spørgsmaal om at udleje Aalekærsgaard til Thors- havn Kommune, som det i Hr. Paturssons Skrivelse til Justils- ministeriet fremførte angaaende Anvendelse til Udgravningsarbejder i Kirkebø Tidspunkt Salgssummens er paa nærværende forpasset. — Det har derfor ikke saa lidt Karakter af en Amputation af Lagtingets Ved- tagelse angaaende Aalekærs- gaards Overgang til Thorshavn Kommune, om Ministeriet vilde handle ud fra Hr. Paturssons Synspunkter vedrørende Salgs- summen, og om Lagtinget i Aar vilde reducere Vedtagelsen om Salg af Gaarden til Thorshavn Kommune til kun at omfatle Indmark og den øvrige Del i Leje. Mindretallets Forslag, der er affattet i 7 Punkter, staar ikke godt i Forhold til Mindretals Stilling til Fjor, og harmonerer heller ikke med Mindretallets Standpunkt Ministeriets Skrivelse samme Sagen i over for vedrørende Kommissionen til Dehandling af Opdyrkningsfor- holdene paa bredere Basis, Lagtinget vedlog som bekendt, Mindretals Medvirkning, et af underskrevne uden nærværende fremsat Forslag om Oprettelse en færøsk Jordfond. Ved Ef- tersyn í Laglingets Forhandlings- st | protokol for 1929 viser det sig, al Afstemningen, der foregik ved Navneopraab, faldt saaledes ud: Winther, Dam, Zachariasen, J. H. Poulsen, Johs. Joensen, Nolsøe, Vidstein, Kristi- ansen, Simonsen, Debess, Kallsov, Milens. »Ja« slemte: »Stemmer ikke«: Johan Poul- sen, Patursson, Niclasen, Joen Hansen, A. Samuelsen, J. H. Joensen, M. Samuelsen, Effersoe, Weihe, Johs. Petersen, Matras. Forslaget om Oprettelse af Færøernes Jordfond blev í Fjor fremsat i Sagen om Salget af Aalekær; dette Resonnement er rigtigt, men Lagtinget kan ikke komme udenom, at Forslaget staar i bestemt Forbindelse med en anden stor og vigtig Sag, der er kommet til at hedde Kongs- jorden, men drejer sig om Ad- gang til Opdyrkning af Statens Udengaardsjord paa Færøerne m. m. Netop i denne Sag er — ogsaa af underskrevne — frem- sat: »Udkast til Lov for Fær- øerne om Udstykning af Jord«. — Disse to Forslag: »Udkast til Lov for Færøerne om Udstyk- ning af Jord« og »Forslag til Lov for Færøerne om Oprettelse af Færøernes Jordfond«, griber ind i hinanden paa en saadan Maade, at det maa være nød- vendigt, at ogsaa Udstyknings- forslagets Vedtagelse foreligger. Det maa derfor anses, at samme Mindretal har modsat sig den af Ministeriet foreslanede Kom- missionsbehandling paa bredere Basis for at undgaa, at ogsaa denne Side af Sagen kom til Behandling i en Kommission. Det maa derfor anføres: 1) Mindretallet har modsat sig Oprettelsen af Færøernes Jord- fond, 2) Mindretallet har modsat sig Lov om Udstykning af Jord, 3) Mindretallet har modsat sig en Kommissionsbehandling om Opdyrkningsforholdene m. m,, f) Mindretallet har modsat sig Salg af Aalekærsgaard til Thors- havn Kommune, I Henhold til Mindretallets Stilling til ovenanførte kan Lag- tinget ikke vedtage det af Mind- retallet i nærværende Sag frem- satte Forslag. I Laglingets Landboudvalg, den 8. September 1930, M. S. Viðstein. DEN ENGELSKE ARBEJDERBEVÆGELSE PROBLEMER OG PROFILER AF G. SPARRING-PETERSEN #n Analyse af det britiske Arbej- derpartis aandelige Klædebon viser, at dette i Sammenligning med Fast- landets Socialisme | national og kul- turet Henseende er indvævet et iøjnefaldende konservativt Islæt, Ikke at Arbejderne savner Klassefølelse; men med Klassekampen som Feltraab imod Udbytningen rejste de sig ikke. En underlig Skæbnens Ironi er det saaledes, at den Marxisme, der til Støtte for Rigtigheden af sine Paa- stande saa ofte bilagde disse med Eksempler netop fra de arbejdende Klassers usle Lod i Emgland, ikke hidtil har formaaet at vinde nævne- værdigt Indpas i Storbritannien. Den Arbejder, der i Aaret 1900 sluttede sig til det da stiftede Arbejderparti kunde eller vilde ikke anerkende Rigtigheden af det Billede paa den typiske Proletar, Marx og Engels hav- de tegnet af ham. Han nærede ikke det fjerneste Ønske om at se sin Klasses politiske og industrielle Rolle i historisk Perspektiv, Om han end var stolt af at være Arbejder, som Proletar og Lønslave i marxistisk Be- tydning følte han sig aldrig! Opvokset i sit Lands gængse reli- giøse Tro og ledet af Mænd med et afgjort idealistisk Syn følte han sig ikke tilskyndet til at anerkende dem materialistiske Historieopfattelse. Langt snarere var det en af det daglige Liv dikteret Bekymring for, om de Partier, han hidtil havde givet sin Stemme, nu ogsaa i det lange Løb vilde formaa at holde de Markeder for britiske Varer, hvorved han hid- til havde faaet sit daglige Brød, der bevirkede, at Arbejderme efterhaan- den indsaa Nødvendighden af selv at optræde som Parti i Parlamentet. Mac Donald har allerede i 1911 karakteri- seret denne Bevægelsens ejendomme- lige Udvikling i følgende Ord: »Under d herskende Forhold i Storbritan- nien er Socialisme den sldste, ikke den første Forn. for socialistisk poli- tisk Bevægelse.« Historien har givet ham Ret, Dermed benægter han selv- følgelig ikke, at der í England til Stadighed har været en Haandfuld (marxistiske) Soclaldemokrater; men de var uden virkelig Indflydelse paa Arbejderne Friedrich Engels kund, engang med nogen Ret udbryde: »Vj tyske Socialister er stolte af at nedstamme ikke alene fra Saint Simon, Fourler og Owen, men ogsaa fra Kant, Fichte og Hegel.« Arbejderbevægelsen | en- gelsk Anretning er imidlertid tilsat adskilligt flere Ingredienser, Indfly- delse fra Naturfilosofi, Burke, Owen, Spence og Godwin kan spores, Men Stuart Mills, Darwins, Spencers, Ru- skins og Will, Morris' Skrifter har ogsaa bidraget deres. Mange social- istiske Teoretikere har nu haft den Opfattelse, at britisk Arbejderbevæ- gelse endnu ikke var kommet ud over Lømmelalderen, den var intellektuelt umoden, ja »før-videnskabelig«, Man har derfor ofte været tilbøjelig til at tilskrive Partiets politiske og orga- nisatoriske Svaghed dets beklagelses- værdige Mangel paa en egentlig vi- denskabelig Socialisme. Bortset fra at det derved har været i Stand til med afgjort Held at hverve Tilhæn- gere langt ind i Middel- og Overklas- sens Rækker, viser Kendsgerninger- ne, at det med Benyttelse af de mest moderne parlamentariske Principper og under Anvendelse af en glimrende Taktik har formaaet at hæve sig til vel nok Verdens stærkeste Arbejder- parti, En anden Følge af Partiets løse Struktur med dets Mangel paa teoretisk Basis og indre Partiliv kom- mer imidlertid til Udtryk i en temme- lig slap Partidisciplin, Gang paa Gang polemiserer i selve Underhus- salen urolige Hoveder paa Partiets bageste Bænke imod Partiets egen Ordfører, hvilket vore Avisers Tele- gramstof fra den senere Tid ofte nok bevidner. Istedet for den í Fastlandspartier- nes Program gængse økonomiske De- terminisme indskrænker Englænderne sig blot til Kravet om: Retfærdighed for hele Menneskeheden! I »Labour and Politics« skriver Forf: Reith Hutchinson saaledes: »For hver een Socialist skabt af Marx (>Kapita- len«), er Tusinder skabt ved Biblen«. I ovennænvnte enkle Krav om »Ret- færdighed«, mener i al Fald Werthei- mer, ligger Hemmeligheden ved den Tiltrækning, Partiet har evnet at ud- øve paa mange, som ellers vilde have været at finde i Modstandernes Lejr. Et andet Forhold, allerede strejfet, der, om man vil, kan stemples som en Svaghed, men som næppe nogen Í England vil evne at rokke ved, er, ak Partiet ikke paa nogen Maade søger at gøre sin Indflydelse gældende, »blive Kød og Blod« i det enkelte Par- timedlems Privatliv. Manglen paa indre Partiliv hindrer det, en særlig »Arbejderkultur« í Modsætning til Borgerskabet, synes man ikke at have nogen Interesse i at fremkalde. Med Hensyn til de mere intellek- tuebles Stilling til Partiet er Forholdet Í høj Grad ejendommeligt fremmed- artet. I det tidligere nævnte Fabianer- selskab fandtes adskillige højtstanen- de Embedsmænd fra Administratio- nen, Universitetaprofeøsorer, fhv. Of- ficerer, Forfattere, Kritikere og Ren- tiers. Selv adskillige Liberale, hejt- staaende Gejstlige (saaledes den nu- værende Ærkebiskop af York, Dr. Will. Temple), Journalister ved føren- de kapitalistiske Blade, ja endog Kon- servative var undertiden Medlemmer! Dette er et andet specifik engelsk Træk, Kun i England var det muligt for saadann at staa i en socialistisk Forening uden straks at blive »umu- lig« i det saakaldte »bedste Selskab« eller økonomisk at blive forfulgt, Gennem de 8 i Tilslutning til Par. tiet staaende Sammenslutninger, Fa- bianerselskabet, Social-Demokratisk Forening og ikke mindst I. L. P. har Partiet saaledes under og efter Ver- denskrigen udefra faaet en betydelig Tilvækst, som i nogen Grad har for- andret dets Fysiognomi, Militærnæg- tere, Pacifister, tidligere Liberale, Kvækere, en Del Fabrikanter tilhø- rende Frikirkerne, Lærere, unge haabefulde adelige Akademikere, der- iblandt Sir Oswald Mosley, søgte ind i Partiet. Dette turde være et Tegn paa, at Labour nu anses for at være blevet en Magtfaktor, som der mag regnes med i Nationens Liv. Adskillige af Højadelens unge Ætlinge er utvivl- somt besjælet af et ærligt Ønske om at gøre en Indsats for de undertrykte og forurettede, ivrige for at yde disse fuld Retfærdighed. Men — man tør paa den anden Side næppe heller antage, at de vil træde i Skranken for en »tabt Sag«, Det vilde ikke ligne en Englænder! Sagens anden Side er ikke mindre interessant. Uvilkaarligt der her Wertheimer et lille Suk ved Tanken om, hvilken Modtagelse saa- danne Overklasseindivider, der melder sig i Arbejdernes Rækker vilde faa f. Eks i Tyskland. Han hævder, og no- undslipper gen Sandhed er der vel deri, at man i saadanne »Overløbere« straks vilde øjne »Karrierejægere«, og udtaler som sin Opfattelse, at de vilde blive mødt med Kukle og Mistillid og længst mu- ligt blive holdt nede, og det i bageste Række, I England findes derimod et udpræget Nationaltræk, der i høj Grad letter en saadan Overgang, nem- lig det Snobberi opefter, som der fin des i alle Samfundsklasser. Enhver kan selv ved at kaste et Blik paa Bil- ledstoffet og Nyhedsreportagen over- bevise sig derom — i Blade af enhver Partifarvel Her maa imidlertid ind- skydes, at der i den engelske Over. klasse gennemgaaende forefindes end- og megen naturlig Takt. Man praler ikke i Tale end i Handling med sin Rigdom og søger med Flid mindre at undgaa alt, hvad der kan vække unødigt Anstød blandt de mindrebe- midlede. Forf, tilskriver bl. a. denne Omstændighed, at Klassekampsteorien ikke rigtig har formaaet at vinde Ind- pas í engelske Arbejderkredse. Den nuværende første Kommissær for of- fentlige Arbejder, den varmhjertede George Lansbury er vel nok den, der stærkest har slaget paa Klassekam- pens Strenge. — Yderligere er man } Partiet (ogsaa en engelsk National- ejendommelighed!) tilbageholdende med Hensyn til at spørge om Over- klassemedlemmers Motiver til at ind- melde sig i Partiet, Forud for det sidste Parlamentsvalg var Forholdet nu dette, at Modstan- derpartierne ide truede Kredse opstil- Netop paa Grund af det førnævnte Snobber!, lede deres allerbedste Folk. maatte det for Arbejderpartiet være magtpaaliggende i saadanne Kredse at kunne møde disse fine Valg-Kandi- dater med socialt jævnbyrdige. Stillet overfor Muligheden enten at klare denne overmaade vanskelige Situation med Ledere fra Arbejdernes egne Rækker, Mænd hvis Dygtighed som Regel kun var prøvet indenfor snæv- rere Rammer, eller at give de nybagte og fremtrædende Partimedlemmer fra Overklassen en Chance for et Mandat, valgte det britiske Arbejderparti, ene i Verden og uden Tøven det sidste. Saaledes blev f. Eks. Baldwins unge Bon Oliver i Stand til at vinde en Kreds for Arbejderpartiet, Vinduer, Døre og Lister, Godt og billigt Arbejde. Hugo Øster's Maskinsnedkeri, Tlf. 216. Thorshavn. Tlf, 216. At adskillige af disse velsituerede Føreremner selv tilbød at betale Valg- kampagnens ret store Omkostninger, og at Partiet uden at blinke modtog deres Tilbud (dets Valgfond var gan- ske vist heller ikke fuldt paa Højde med Sitnationen!) noteres blot for Fuldstændigheds Skyld, som endnu et specifikt engelsk Træk. Vender vi tilsidst Blikket mod Par- tiets Profiler, dets Førere, saa er Massernes Forhold til disse i Eng- land et helt andet end for Eksempel i Tyskland. Paa Fastlandet staar Par- tiet for dem enkelte mere som en Ide, et Fællesskab, en Organisation, For en britisk Socialist er Partiet derimod simpelthen Mac Donald, eller Maxton eller den lokale Arbejderkandidat, I Stedet for Loyalitet overfor Bevægel- sen, Sagen, finder man i England ofte den personlige Hengivenhed overfor Føreren. Men ganske vist, han stiger og symker i Yndest og Popularitet i en ganske anden Grad end paa Kon- tinentet, Et andet karakteristisk en- gelsk Træk, utænkeligt her i Landet, er Modstanderpressens Forhold til Arbejdernes Førere og — omvendt! Engelsk Presse kan saaledes stille Løjt betalt Spalteplads til Raadighed for di-se, ja et Blad som det konser- vative »Morning Post« kan ofre Plads I sine Spalter for en hel Serie Artik- ler fra socialdemokratiske Føreres Haand om Partiets Maal og Midler. Omvendt er det hænde ikke en men flere Gange, at Mac Donald i Dags- pressens Spalter, med slet dulgt Bit- terhed har udbredt sig over den uret- færdige Behandling, han flere Gange mener sig at have været udsat for fra sit Partis Side! Premierminister Ramsay Mac Do- nalds Stilling er, selv í England, be- synderlig. I da politiske Kred:e Í London, hvor en væsentlig Del af den offentlige Mening skabes, er hans personlige Upopularitet næsten uden Sidestykke. Kolleger og Be- kendte beklager sig over hans Util- Nedladen- aandelige nærmelighed, pedantiske hed, Forfængelighed og Ømfidtlighed. Og dog — Massernes hele Hen- givenhed har han, For Slumkvarte- rernes Befolkning staar han allerede i Legendens straalende Ly:skær, som en Personifikation af deres Haab, Drømme og Ønsker, Hans Venner vil paa den anden Side fremhæve hans Mesterskab | Taktiken, omfattende Viden og Kultur. Í Forholdet mellem de tre »store« Føreres Personligheder respektive Partifarve be- mærkværdigt og deres staar der iøvrigt et Modsætningsforhold. Som Aandstype er Socialisten Mac Donald nok i Vir- keligheden konservativ, den konser- vative Baldwin egentlig liberal og den liberale Fører, Lloyd George, »burde« ifølge sin Natur være blevet Socialist, Skyldes det Philip Snowdens legem- lige Skrøbelighed, at han synes dømt til bestandig ligesom at skulle vandre i Mac Donalds Skygge? Intellektuelt er Finansministeren endog et Hoved højere end denne, Med en Tanke klar som Krystal er Snowden en politisk Tænker af Rang. Denne asketiske Skikkelsea ofte bidende Sarkasme dækker blot over et varmt medfelen- de Hjerte, Men i Besiddelse af Mao Donalds taktiske Smidighed er den ubøjelige »Jernkansler« ikke, jfr. forrige Sommers Forhandlinger } Haag. Jernbanefolkeres tidligere Leder, J. H. Thomas og Partiets tidligerø Generalsekretær Arthur Henderson indtager næst Mac Donald Stillinge. som de ypperste i Partiets Hierarki. Lordseglbevareren, J, H, Thomas, ogsaa kaldet »Jimmy« er en af Par- tlets interessanteste og mest dekoras