týsdagur 16. september 1930síða 3

% Pan Grund af Dødsfald i min Familie udsættes min Rejse igen. Oscar Kaaber, Tandlæge. tive Skikkelser. »Sund« Fornuft, »sundt« Fremskridt, ssumd« Besindig- hed er nogle af de mest yndede Slag- ord i »Jimmys« Ordbog, I Besiddelse af stort personligt Mod hvilket han ved adskillige Lejligheder tydeligt har lagt for Dagen, tilgiver man ger- ne denne Banketternes og Festtaler- nes Mand hans Nydelse af sig selv, og den uskrømtede noget nalve Glæ- ug, han lægger for Dagen over at være kommet saa højt paa Straa, Udenrigsminister, Hen »Onke. Inden- rigsminister J, R. Clynes, der under Imperiets derson, Arthur«, og deres ange opadstigende parlamenta- riske Løbebane ikke har sat noget af deres usnobbede Arbejder-Djærvhed til, er begge Skikkelser, Over Arthur overmaade sympatiske Ponsonbys Karriere hviler der et vist tragisk Skær. En god Del af sine politiske Muligheder menes han at have sat til gennem sin hensynsløst Antimilitaris- 1920, da en med ud- britiske forbitrede me. Ham var det, der i Krig med Rusland truede, blandt de iværksatte en direkte Opfordring Modstand«. I dem første mærket Resultat Arbejdere voldsom Kampagne med til »passiv Arbejterregering var han Indehaver af en Post som Understatssekretær, I gledet ud. Universitetsprotessorem og Admini- strationsmanden, Sidney Webb, ind- denne Omgang er han tager nu Stillingen som Minister for Kron'andene Blandt de lidt yngre i første Kæk- ke maa nævnes Lord Curzons Sviger- søn, den unge Sir Oswald Mosley, der i Almindelighed betragtes som Arv- tager til en af de betydningsfuldeste Poster indenfor Partiet. Med klog Til- bageholdemhed har han i denne Om- gang ladet sig nøje med Posten som Kansler for Hertugdømmet Lanca- Hugh Dalton vil, takket være sin glimrende Begavelse, sikkert til ster. sin Tid faa overdraget en af de van- skeligste og utaknemligste Poster | Kabinettet gælder den nuværende Sundhedsminister Arthur Greemvood, en Slider af Rang. Wedgwood Benn, Harold Laski og Prof. R. regnes med. Intellektuelt repræsente- rer de det ypperste, Paa Spindesiden er Arbejdsministe- ren, Miss Margaret Bondfield utvivl- somt Partiets kløgtigste politiske Ho- Det samme H, Tawney maa der ogsaa ved, Hvorlænge den engelske Arbejder- regering saa formaar at holde sig ved Magten, er et andet Spørgsmaal, som der ikke her og au skal profeteres om, Let og taknemlig er dens Stilling í al Fald ikke. Indien og Arbejdsløs- hedsppergsmaalet ligger her som et Par truende Skær, som der skal en endog overmaade heldig Haand til at komme om ved, Og naar den uundgaaelige Skuffel- se over, at Valgkampagnems fagre Lefter ikke kan indfries, for Alvor begynder at sætte ind, vil Arbejder- nes politiske Modenhed og Selvdisci- plin blive sat paa en alvorlig Prøve Maatte Partiet bestaa den! Redningshunde. I Storbyer, som ligger langs en Flod, er Ulykkestilfælde ved Druk- ning ret hyppige, og derved ndsæt- tes ofte Mennesker for Fare ved , Redningsforsøg. I Paris har man derfor nu gjort Forsøg paa at afrette Hunde til Red- „mingstjeneste. Flere unge Nyfound- „landshunde ledsager den langs Flo- den patruljerende Betjent og afret- tes til at springe ud og bjærge store menneskelignende Dukker, som styr tes ud Í Vandet, Øvelserne har givet det bedste Resultat, og Hundene vil mikkert gøre deres Pligt, naar det kælder en virkelig Druknende, Ur Føroyum. Torshavn. Statsminist. Stauning udtaler til >Social-Demokra- ten«, København: Efter Besøget i Grønland vil Spørgsmaal om Færingers Fiskeri blive optaget til Forhandling i Rigsdagen. Vi man søge Tilfredshed tilveje- bragt. Færingehavnen er stor, men jeg har desuden udsel en ny Plads, som er undersøgt og maalt, hvortil mulig kan aabnes Adgang. Vi vil desuden optage Forhandling om Tilladelse til Depot for Olie og Værksted for Reparation, Lagtingsgaranti. Bestyrelsen for Skipafelagið Føroyar har ved en Skrivelse af 7. August til Færøernes Lagting anmodet Tinget om at yde Sel- skabet Garanti, for at kunne optage et Laan paa 100.000 Kr. til Dækning af Restkøbesummen for S/S. »Havheslur« og anden løs Gæld. Som Sikkerhed for Laanet stilles 1ste Prioritet i S/S. »IHavhestur« og 2den Prio- ritet i S/S. »Tjaldur«, samt Sik- kerhed i forskellige Motorfartøjer. Login um ellisrentu. Uppskotið frå javnaðarmonn- um um al sela lógina um ellis- rentu Í fyri Føroyar, soleiðis sum åvist er í minni- talsframsøgnini í »Lov om Al- dersrente«, id stendur aðrastaðni í blaðnum, var til viðgerðar á tingi leygardagin. Menn úr yms- um flokkum talaðu um hetta mál, ið framborið var av fram- søgumanni minnilutans, M. S. Viðstein, og allir sogdu seg hava »sympati« fyri = uppskotinum. Eftir tí kann tað hugsast, at tingið tekur væl við uppskotinum. gildi Grind. »Grindabod í fjørdinum!« ljóð- aðu aftur í vikuni ið fór. Miðvikudagin boðaði »Islands Falk« og »Smiril« frá grind, og bátarnir struku av stað. Vegurin var ikki langur, lí grindin var longu tå inni á nesaganginum. Grindaboðini hoyrdist kl. hålvg- um + og kl. 6 var grindin deyð. So her var skjótt atborið. 98 hvalir komu til skiftis, tilsam- ans 49 gyllin. Hetta er onnur ferðin, at »Grindabod í fjørdinuml« hava ljóða í år, og eingi boð hava verið send Nólsovingum, eingin glaðar og einki telefonsamband fyrrenn kl. 6. Hetta er óskil. En ny Motorkutter, tilhørende Mads Thomsen, Trangisvaag, løb af Stabelen i Nyborg í Lordags. Den fik Nav- net »Hans Nielsenc. Miðvágur. Løn slátturmannsins. Harri blaðstýrari! Fyri eini líð síðani sá eg í »Dimmu« eina lýsing frá D. J. Vilhelm í Vági, sum søkti ein slåtturmann. Ég gav meg til helta arbeiði, tå talan var um at samráðast um lønina, táið eg kom til Vágs. Komin til Vágs fór eg til arbeiðis, einki var talað um løn. Tåid eg hevði arbeitt í 10 dagar, bar eg sjálvur uppá mál um lønina, men talan um løn tykt- ist ikki at vera harranum væl- komin. Í brævið, eg fekk frå honum, segði hann lønina al hóast skula vera æntin daglon ella månadsløn. Ég var í 12 sam- dogur í tænasluni, og fekk 24 kr. 65 oyr. til góðar, táið av- lornaði. Hetta tykist mær at vera vánalig mánaðslon. Táið soleiðis bar í bandi, haldi eg tað vera skylda mín at lata fólk vita av hesum, ið meg hendi, táið eg var slåtturmadur hjá D. J. Vilhelm í Vági. Ég skal hesa ferð íkki siga meiri, men um tað gerst neyð- ugt, so kann eg altfd leggja meira aftrat. Miðvágur, 1. septembir 1930. Johannes Joensen. Et og andet. Í et Selskab sidder man ug taler om at kunne huske, Saa siger Hr. Dan: — Jeg har en fabelagtig Hukom- melee, — Virkelig? — Ja! Jeg behøver f, Eks kun en Gang at gennemlæse fire Sider Í Vejviseren, og saa skal jeg efter Hukommelsen vunne opremse Nav- nene par de fire Sider. Det gælder et Væddemaa!! — Antaget! Dam laaner Vejviseren, kigger Í fem Minutter paa fire af Siderne og siger saa hurtigt to Hundrede Gan- ge efter hinanden: — Nielsen, Nielsen, Nielsen, Niel- SON ..e:esrere… TAK FOR SIDST Paa et Postkontor her i Byen mo- rer man sig for Tiden over følgende Historie: in Mand kom forleden ind og bad om et 10 Øres Frimærke, — Værsaagod, svarede Postassi- stenten og rakte ham det ønskede Frimærke. — De skal vel ikke ogsaa have et 15 Øres? spurgte han videre. — Nej, Tak! — Heller ikke et Par Postanvisnin- ger? — Nej, Tak! — De har ikke Lyst til at se vore nye, smarte Postgiro-Blanketter? — Nej, ellers Tak!!! svarede Man- den irriteret. — Heller ikke vore Brevkort med Svar betalt? — Nej, Tak! svarede Manden og gik rasende sin Vej. Da han var gaaet, spurgte en af de andre Postassistenter sin Kollega, hvorfor han havde været saa paa- trængende overfor den Herre. — Han er min Barber! lød Svaret. o LILLE BROR Min lille Bror, som er 6 Aar, skul- de en Dag gaa til Købmanden for Mor, fortæller »Store Søster« Í »Vestk.«. Han kom da forbi en Smedje og udenfor stod en Høst- maskine. Saadan en havde han al- drig set før. Han er imidlertid nys- gerrig, og han skulde da have den rigtig set ter. Han gik da rundt omkring den. Det havde Smeden staaet og set, og han raabte saa: »Kom du her, saa skal a gi dej en gjav Hok (Kløj«. Niels saa op og sagde saa med ægte vestjysk Sin- dighed: >A vil da ettt go atter et.« Det vilde Smeden heller ikk>, saa han gik fri FREM MED TORDENSKJOLD, Jeg vandrede í Gaar gennem Ve- sterbrogade og ad Strøget helt op til Kongens Nytorv med en utændt Ci- gar i Munden. Det var en Lidelse. Efter en anstrengende Dag paa Kontoret trængte jeg til at berolige Nerverne ved en Cigar. Cigaren var der ogsaa — endog en særdeles glim- rende Sort, som jeg ventede mig me- get af. Men ét manglede jeg. En Tændstik, Nu kan man indvende, at jeg sag- tens kunde standse en forbipasseren- de og bede om lidt Ild, men det for- bød min desværre medfødte Genert- hed mig. Jeg har prøvet det flere Gange, men man er halvvejs flov. Kender De det ikke. Man standser en vildt fremmed Mand, beder høfligt om en Tændstik. I Aftenkulden skal han først knappe Frakken, dernæst Jakken op. Saa roder han endelig Bukselommerne gennem, finder langt om længe Tændstikkerne. Man forsøger at tæn- d;, men Ilden blæses ustandselig ud, indtil man har berøvet den Fremme- de næsten hele hans Rigdom af Tændstikker. Nej, det jeg savner er flere Auto- mater med Tændstikker. Frem med Tordenskjold, Ham kan vi skam godt kendt, være be- Hava Føroyingargjørt herverk i Grønlandi, so eiga leir, ið sekir eru, at verða refsaðir og ikki allir lagdir undir tær skemdargerdir, sum nakrir fáir ósiðakroppar hava framt. Í dagblaðnum »Dagens Nyheder« 5. sept. 1930 skrivar ein Grøn- lendingur, ein bøkmentadur kennari, langa „Færin- gerne og Grønland", harí hann m. á. sigir, at „efter grønlandske Fangeres Udsagn“*“) hava „Færin- ger (eller visse færøske Skibhe)““) rænt ædureidur og skolid æður grein: í klekingartíðini. Tá vit hugsa um, hvussu For- ovingar hava borið seg at ímóti æðuni og ødrum friðaðum fugli her heima hjá okkum sjálvum, so er eingin grund til at:ívast um tað, hesin gronlandski kenn- ari skrivar. Í Íslandi hevur eisini verið fort harðmælt kærumál móli foroyskum fiskimonnum fyri hesar leirra mentunnarleysu 1 { um at hava ósiðir, tå talan er virðing fyri tí, sum vakurt og indisligt er í nállúrini, og ti, sum annar maður eigur. At endanum eydnaðist tað at fáa fatur á tveimum skipum, sum haft tilik Íslandi, og tey nutu sína refsing, hovdu herverk fyri í bæði almennar bolur og åtalur frá Skiparafelagi og Fiskimanna- felagi. Hesi skip og hesir menn eru kend og standa til svars fyri sínar gerðir. Nú ræður um, eins og lá, at løgtingid heitur á rík- isstjørnina, at hon setur í verk eina gjølla kannan við embætis- monnum sínum Til less, al tey neyndu »grønlandske Fangeres Udsagn« peika á viss navngivin skip. Tað var ikki ovgjort um tilikii stjórna soleiðis skiparar, sum +) Tænt her, sekaðum skipi, mistu prógvið, tí teir vísa seg — hvat teir ann- ars duga — antin sum brots- menn sjálvir ella sum óskikkaðir til at halda hina neydtårvuligu mannalukt innanborðs á skipi, sum leita til fremmanda landa. Tað er allíð skomm fyri eina tjóð, tá landsmenn bera seg illa at úli í ørum londum; men í hesum tilfelli verður tað okkum eisini skaðiligt, tí vit tráa allir eftir al fáa fleiri rættindi í Gren- landi enn vil hava; og eingin kann vænta, at stjórnin skal geva ófriðakroppum víðari ræsir. Tad er lí sak at fáa upplýst, hverjir teir her ein vælferðar- eru, ið hesi nevndu brot hava gjørt, og fáa leir refsaðar, so al Førovingar sum tjóð ikki koma at líða undir lí. Annars er hendan langa grein, sum hesin vælsiðaði grønlandski kennari hevur skrivað í danskt dagblað, so åhugaverd, at hon er verd at verða kend Í sínari heild, serliga av Førovingum. Hon er eitt sera talandi prógw fyri, hvussu sjálvt fremstu skila- skilamenn hugsa og skriva í einum landi, sum leingi hevur verið undir útlendum kúgunnar- stjórnarlag. maðurin sið- Um annars er aður og mentaður, er alt hans- innstillad til at vera ikki hugsa sær at standa uttanfyri ta sum kúgarin letist at veita ara sålarliv undirmaður. Hann kann verd, honum. Vit kenna hendan sama tónan skilumonnum í Før- talan hin kongaliga handilin av. Hjå lesa hesa grein er ti eins og at irå bestu oyum, lá var um at laka okkum Feroyingum at síggja okkara egnu fornlid — fyri bert 75 árum síðani — í ) Ætlan okkara var, at greinin, ið stóð í »Dagens Nvheder«, skuldi koma í blaðið hesa ferð, men av ymiskum atvoldum bar tað ikki í lag. Hon kemur tí í næsta blað. Blaðstjórnin. TE ON AD AS Lysingar UMBOÐSMAÐUR FYRI FØROYAR: POUL HANSEN Telf. 61. Torshavn. Telf. 61. Telgr.: Veritas. ÍSVIRKI keypir góðar, fersksaltadar lippur Prísurin liggur um 50 oyr. kg. í salt skjótast møguligt. arsticSSKoBVar | við hvítum sólum. ið sá. c > besta slags gummistyvlar við hvítum sólum. Fiskimannastyvlin „Pacific“. Larifísskógvar við gummisólum. IÐALGOYMSLA: BERNHARD KJÆR Gothersgade 49, Mentergaarden Kebenhavn K. Holmstrom. lippurnar mega ÍSVIRKI