týsdagur 23. desember 1930síða 2

| SOCIALDEMOKRAT BRÓÐURSKAPUR } FRÆLSI Nr. »2. b.| » ovr. á 3. og 4 singaprísur fyri petitreglu: 30 ovr. á forsiduni, síðu. avslåttur i prísinum. -FØROYA- Við størri lýsingum fæst JAVNAÐUR Tirsdag hin 23. decembir 1930. kostar kr. 1,50 fjórðingsárið Porto. Blaðið , verður bilagt á þosthúsinum, brævsavnarstødum 4 art g skrivstovuni. Telf. 143. ' . UNGEN AF LUDVIG HANSEN Á ORSTE Gang, Tove Stendrup var Vidne til Ufred mellem Forældrene, var hun halv- sjette Aar. Der havde ogsaa for væ- ret Smaarivninger, men de havde altid agtet paa, at deres lille Unge, den intet skulde høre. Men denne Gang ænsede de intet Hensyn. De hadske Ord skrattede fra de sammenbidte Mun- eneste i Reden, de, lynede fra de rasende Blikka. Tove kom op fra sin Leg i Gaarden en Søndag Formiddag og blev som stivnet staaende med aaben Mund, da hun havde listet Stuedøren op Hun sorgfri Tilværelse med eet under, følte det, som gik hendes som vendte det, der nu skete, fuld- stændig op og ned paa alt det, hun var opfostret til at forstaa! Længe stod hun maalløs. Saa lukkede hun pludselig Hænderne op om Ørerne, løb ind til Sofaen 1 den anden Stue og pressede Hove- det dybt ned i Puden. Men det frygtelige blev ved at skurre mod hendes Øren, og hun brød ud i en saa voldsom Graad, at hun tilsidst ingen Ting kunde høre for sin egen Hulken. Længe efter kom hendes Mor ind, tog hende paa Skødet og tør- rede hendes Øjne. Men hun var saa gennemskælvet af det oplevede, at hun den første halve Time eller mere ikke kunde faa et Ord frem, bare sad og rystede, saa Tænderne klaprede. Fra den Dag saa Tove paa sine Forældre med andre Øjne end før, naar hun kom op fra sin Leg: spejdende, ransagende, bange —. Og naar hun igen hørte de første vrede Ord mellem dem og saa, hvad der laa bag deres Blik — det skete af og til nu — saa ilede hun bort, flygtede fra dette forfærde- lige, hun ikke før havde vidst var til — bort, langt bort — blot ingen Ting høre, ingen Ting høre — —I Flere Gange havde hun gem' sig nede i Kælderons Krog, lige til Mørket faldt paa. Til andre Tider løb hun over i Anlæget og satte sig der paa en Bænk, sløvt dybeste stirrende frem for sig timevis, til Klokken ringede Folk ud, og Be- tjentene lukkede Laagerne Mors været »Hvor har Unge henne?« spurgte Fru Stendrup, naar Barnets Fraværelse havde været paafaldende lang. »Nede at Mor,« svarede Tove. Hun forstod, at hvorfor hun var gaaet bort, det kunde slet ikke lege, siges. Det var i Slutningen af August. Tove blev syv Aar, og Forældrene fejrede som sædvanlig denne Be givenhed med daglang Skovtur. Henad Aften traadte de ud fra Traktørstedet ved Ørholm for gen- nem Ravnholmskoven at spadsere til Søllerød og tage med Holtetoget hjem. Tove, lille og bleg, listede stille bag efter. Vant som hun var bleven til at vejre Luften mellem Forældrene, anede hun, at et Uvejr trak op, og det varede da kun, til de var uden for Lydvidde, før det brød løs. »Du Aar svært ved at holde dig, ogsaa kommen Severin,« begyndte Hustruen lav- mælt, med bedsk Snerren »Hvad mener du?« Han vendtø sig kampberedt mod hende med uskyldigt spørgende Øjne. »Aah, tror du ikke, jeg saa, hvor du hele Tiden sad og gloede paa hende i den gule Kjole!« »Det ved jeg ikke noget af,« hen- kastede han ligegyldigt. »Men om saa var, haaber jeg, ingen Skade hun har taget deraf.e »At du ikke skammer dig, Seve- rin. Ikke et Sekund havde du Øj- nene fra hende, mens din Kone rar bare Luft for dig!« »Ja, dig har jeg nok af at se paa til daglig,« svarede han i begyn- dende Arrigskab. »Naa! Oven i Købet fornærmer du mig!« udbrød hun og begyndtø en krænket Graad. »Men det er, naar du faar noget at drikke, saa — — — »Da er det jo godt, jeg ikke faar noget til daglig,« afbrød han hen- de. »Hvad skulde det ogsaa til med den Sjus efter Kaffen? — Oven i Købet, naar vi slet ikke har Raad til det!< »Nu skal jeg sige dig een Ting, Hilma! Den ene Gang om Aaret, vi tager i Skoven, paa Toves Fød- selsdag, skulde vi vel nok have Raad til en lille Smule Fornøjelse!« »Naa, def skal kaldes en For- nøjelse, hil — Og tilmed naar vi slet ikke har Raad til det! Med de to Hundrede Kroner om Maaneden, du tjener, kommer man ikke langt i disse Tiderl« Og over dette Tema vedblev de at hidse sig selv og hinanden mere Intet irritere den ellers ret godmodige Ægte- mand som det, at Hustruen lod ham høre, at han ikke kunde tjene mere, medens hans Broder, Gros- baade tredive og fyrre Tusinde Kroner ud af sin eu Handel. Stendrup Gange ved Broderens Hjælp prøvet at begynde for sig Grund af de dei3 cg mere op kunde sereren, havde gros Severin havde to selv; dels paa nedadgaaende Konjunkturer, fordi hans noget tillukkede Væsen men stødte Kunderne, var det begg; Gange gaaet galt Akkurat > punktlig var han derimod, egnede sig godt til den Kontorstol, paa hvilken han atter var falden til Ro. Ægtefællerne var naaet ti. En- den af den lige Skovvej, der ferer østpaa ud mod Nærum Marker De onde Ord skar stadig fra den ene til den anden. Hun lod ham høre, at hun igen havde maattet begynde at brodere til Forretninger for at de kunde blive siddende ! de sam- me tre Huller, som da Ge blev gift, medens baade den og den at der28 Bekendte var kommen drejt. venpaa, Hilmal Irgen Ting at ieve for. siger dute »Nej — hvad skulde være?« »Ja, du har det mon det »Aa, for Eksempei Tove dér!« Han vendte sig om, men der var ingen Tove at se, hvor langt han end stirrede tilbage ad den græs- klædte Skovvej. Tove var, saa snart hun hørte Je første bitre Ord, listet ad en Slugt ned til højre, kom til Stien langs Skovbrynet, fulgte den forbi Set. Ansgars Kilde, løb af Sted saa hur- bæra tigt de smaa Føder kunde hende. »Ingenting høre ingen- ting hørel« tænkte hun, mens hun lukkede Øjnene halvt, som kunde dette hjælpe til at stænge alt det onde ude. Men hun syntes, de Hun skælvede cf Angst, saa fjendtlige Lyde vedblev at forfølge hende; de skreg i hendes Ører de stygge Ord, og hun skyndte sig end stærkere bort fra dem, spej- dende efter en Krog at smutte ind i, et Hul at gemme sig dybt ned i; men hun saa kun de Stammer, og de bønlige Blik saa koldt og haardt Hun var nu ved Hjørnet af Sko- ven, og der udenfor laa den aabne Mark saa fredfuld og stille. Derud maatte hun! Og hun travede over Stubmarker, gennem Kleveragre. over et Par Hjulspor, saa ind paa en ny Mark og ned i en Lavning Her var stille — aa, saa stille! Her satte hun sig i Græsset og stir- rede med tunge Øjne ud for sig. »Og det er endda min Fødsels- dag!« sukkede hun pludselig. Ho blanke Taarer trillede ved denn» Tanke ned ad hendes blege Kin- der, og da der nu var aabnet for Øjnenes Væld, vedblev det at rin- de, som om det aldrig kunde ud- tømmes. Med eet saa mat lagde hun sig fladt ned paa den klamme Græsmark med Panden mod d: bare Arme og græd, som hun al- drig havde grædt før. Det var næsten mørkt, da omsider Hovedet og rede forvildet frem, lige strak3 uklar over, hvordan hun var kom- lys:graa mødte hendes hun løftede stir- men herud. »Nu maa jeg gaa hen til Skoven igen til Far og Mor,« tænkte hun. Men da hun kom op af Lavninyen, Skove til alle Sider. — rar det, de havde Pludselig blev hun saa saa hun Hvilken af dem gaaet i? angst, at hun rystede, og vildt Løb jog hun afsted mod den stør- ste af Skovene langt borte Dyre- baven. Der var det sikkert, hun var kommen fra! Men en Stund efter standsede hun. Nej, saa langt havde hun dog vist ikke gaaet! Og nu styrtede nun op mod en af de smaa Skovpletter mellem Søllerød og Nærum, faldt i sin Iver to Gan- ge í en bred Kartoffelmark og naaede endelig derind »Far og Mor! — Far og Morle Hun standsede hvert Øjeblik og Der var saa uhyggeligt derinde, ingen Stier kunde hun lige Lyde turde næsten ikke raabe højt finde, og under- hvert Øjeblik, som listede nogen rundt bag Bu- høres hun var lige ved at segne, skene. Hun skælvede, saa hun var lige ved at segne, og styrtede paa- ny afsted for at komme ud af Sko- Udkant be- ven; men lige i dens svimede hun. Da hun længe efter kom til sig selv, slog en kold Regn ned paa hendes Ansigt, og det var helt mørkt. Hun var saa angst, at hun ikke turde røre sig, trak bare Be- nene lydløst op mod Maven og krøb sammen i sin tynde Sommer- Hele Natten trængte de ræddeligste Lyde ned til hende: En stor Fugl tudede at- ter og atter oppe i en Trætop — tæt ved hende puslede og snøftede vildt kjole, hvor hun laa. det flere Gange, maaske et Dyr, der havde opsnuset hende og snart styrtede sig over hende for at æde hende — og paa een Gang skar et Hvin ned mod hende, saa frygteligt, at hun var lige ved at hvine med; en Maar var sprunget paa en stor Fugl og sied Livet af den, til den stønnede det sidste Gisp. Saa hed blev Tove derved, at det sved i Haarrødderne. Men en Stund efter gennemskælvedes hun paany Øjnene vovede hun ikke at slaa op en eneste Gang, og hun blev ved i det uende- lige at gentage sin Aftenbøn: af Kulde. Nu lukker sig mit Øje, Gud Fader i det høje i Varetægt mig tag. Fra Synd og Sorg og Fare din Engel mig bevare, som ledet har min Fod i Dag! Men ingen Søvn kom med sin Dulmen, og længe efter, at det var bleven lyst, laa hun paa samme Plet med Øjnene fast knebet sam- men i Angst for alt det ræddelige om hende. Da naar et Menneskes Stemme hendes Øre. Det er en Karl, der pløjer Rugstubbene op lige uden fn Skoven. Som befriet for al Uhyggen løfter hun Hovedet og titter frem. Efter Natteregnen ru- ger graasorte Skyer over Jorden, og alle Fugle tier. Hun rejser sig op, men kan af Udmat- telse og Kulde næppe støtte paa Benene, maa gribe fat i den nær- meste Busk for ikke at falde, Der er saa trist rundt om, og saa er hun bange for Manden, der ban- der saa frygteligt over Hestene, endnu »Aa lille Far og Mor!» hvisker hun og længes saa forfærdeligt ef- ter dem; for nu siger de nok ikka mere saadanne onde Ord hin- anden. Hjem maa hun nu! — Hjem! — Og da Pløjemanden 2r | langt borte, sætter hun i Spring ned over Markerne hen mod nogle g hvide Huse, hun kan øjne, Hun synes, hun kender det største af dem. Men den Reaktion, Haabet om atter at komme hjem, fremkal- der efter den grufulde Nat for stærk for det skrøbelige Le- geme. Da hun anspændt og dir- rende er naaet ned til Vejen med de hvide Huse, segner hun bevidst- løs om, Lidt efter bliver hun fun- det af en lille Pige, der med Skole- taske i Haanden er paa Vej til Sta- tionen, og som bliver saa forfær- det ved at se den vaade, forpjuske- | de Toves kridhvide Ansigt, at hun smider Tasken og styrter ad til det største af de hvide Huse. »Mor! Mor! Henne paa Vejen ligger en lille Pige og er raabte hun. Og ud kommer Moderen og en stor Pige med hvid Kappe, og de løber alle tre hen ad Vejen. »Tag hende op, Martine! Tag hende op!« raabte Moderen. Og Pi- gen bærer paa sine stærke Arnie hen i det store Hus, og klæder lægger hende i Barnet f mens Fruen Tove af og : £ ER Seng, telefonerer Martine efter Lægen. Fruen gnider isko le voldsomt den spinkle, | Krop og hælder lidt Portvin ind 4 1 Icves Tænder, cg lige idet slaar hun ØJ- mellem Doktoren nene op. Hun stirrer forvil kommer, let om- kring sig. Først er hun bange, men snart forstaar hun, at alle vil hen- des Vel: taler saa Damen, som venligt til hende, den lille Pige, der har faaet Lov at blive hjemme fra Skole, og som hele Tiden nik- ker sød og smilende til hende og med eet smutter ud og straks kom- mer tilbage med to store Ferske- ner, som hun lægger paa Lagenet foran hende. Og den store Mand, som trækker en Stol hen til Sen- gen, tager hendes Haand og føler 6 efter Pulsen. Og mens Barnets Skræk viger, lister hede Taarer ned ad hendes Kinder. »Kan du fortælle hedder, lille Pige?« siger Dokto- mig, hvad du ren. Tove aabner Munden og bevæger Læberne — men Tungen vil ing:n Den Rædsler har taget hendes Mæle. Ting sige. frygtelige Nats Lægen begynder at ane Sammen- hængen og siger det lavmælt til Fruen »Gud forbarme sig!« siger denne. Lægen vender sig paany mod Tove: »Kan du høre, hvad jeg si- ger?« Hun nikker og græder hivende ved Følelsen af intet at kunne sige. »Kan du ikke tale? Barnet virrer med Hovedet. »Er du fra København?« Hun nikker, mens et lyst Giimt tændes i Blikket. »Var du i Skoven í Gaar med dine Forældre?« Nu nikker hun saa energisk, som var hun allerede paa Vej til dem. »Du kom altsaa bort fra dem?« Et svagt Nik og tunge Øjne be- kræfter dette. »Kan du allerede skrive?« Dette Spørgsmaal besvarer Tove med en bedrøvet Virren, som aner