týsdagur 6. januar 1931síða 3

TN Hele Gaardens Øjesten. Sød og sund og rød og rund med en dejlig Kyssemund er den lille Hanne, stor, ja snart halvfjerde Aar brune Slangekrøller slaar om en solbrændt Pande, Altid rask og altid glad, glad ved Leg og glad ved Ma, er den lille Hanne, og hver Moder ønsker, at hendes egen lille Skat blot blev li' saadanne. Naar hun ler, maa alle le som en lille dejlig Fe sendt fra Lykkens Lande, for at vi kan glemme alt, hvad os tungt for Hjærtei er den lille Hanne, Aage Hermann. faldt, € $ REVY COSCOOCODOSC00000D Vinterkaaberne er i Aar enten gan. sko let svajede eller helt lige op og ned, og som oftest er der da et smalt Bælte om Livet. Smalle Bælter af korthaaret Skind, som Kalv eller Per- sianer er højeste Mode. Stofferne er igen i Aar Tweed, men j en endnu blødere Kvalitet end ellers, meget ofte med smaa graa eller hvide Stænk i. Pelsbesætningen skal være af tem- melig korthaaret Skind, som Persia- ner, Hermelin, meget ofte stammer Skind fra Kat eller Kanin, ver farvet og forarbejdet, 6) Kalv eller Lam, men disse smukke som bli- saa det Ve. Vin- En De! ses ogsnå ti! ikke er til at lour og Duvetine terkaabe-Stot, ; in ion kende igen. Denng smukke uldne Kjole er af rødt Tweed, mikset med sorte Stænk. Drengekraven og Manchetterne er af hvidt Crépe de Chine, kantet med sort. Der er sort Silkesløjfe og et sort Ruskindsbælte stukket Igennem Læggene Kjolen er ens for og bag. Ogsaa til Efteraar og Vinter er Complets moderne, Í dette Tilfælde er altsan Nederle! og trekvartlang Frakke af det samme Stof. Det er grønt Tweed, Bluse og Hat er beige- farvet og der or stor Skindbesætning af gyldehbrunt Skind. Selve Faconen paa Frakke og Nederdel er saa enkel, at der ikke er nogen Beskrivelse ne- dig; det fremgaar tydeligt af Tegnin- gen. STR NANTES TED KATTE KEN EN SENDE Der er Forskel. Moskva taus. Vilde ide Rygter — skønt ikke villere end, hvad der virkelig sker, thi intet Fanta -:ibillede kan kon- kurrere med Virkelighedens Vildskab. Hvad sker der derovre? Europa og Amerika strækker Hals som to gamle nysgerrige Jomfruer — aa, gid der maatte ske noget rigtig bloddryppen- de og for ærdeligt, saa Sjælen kan faa et Gy:! Og ak — Moskva der om det sædvanlige. triger Henrettelser, Forvisninger, Kamp og Spild, og ingen aner om hvad for det skulde vej ikke væ- re simpelt hen »m Magten? Kan man tæøke sig noget vanvitti- gere end Verden, som «den er? Umu- ligt, for vi har gjort den til det mest kruptossede, vi kunde hitte paa. Vi mener sig Dyrene lavka- taler atter. Mel- Politiske In- Fornuft begavede der som inder og med en Sjæl, Steder Ki og sine g stede — mangler, Vi — delagtige Í Guds Aand, Parthavere í Vertene- fornuften, vi bruger denne tuft paa en san taabelig Maade til Fremme 1f saa sindssyge Handlinger, at den usleste Skaribasse, den blindeste Regnorm maa koree s'g derved, Sinds ygt? Ja, netop, Hele Menne- skeheden lider af Simdssyge, det er den eneste Forklaring, hvorledes skulde ellers alt dette, vi oplever, væ- re muligt? Her gennemle.er Europa en uhyre og uhyrlig Krig, kester Mil- Menne. keliv ug Bjerze af Guld Varer i Ilden og ioner og Maskiner og bagefter kan det samme Europa ikke mande sig op til blot et Forsøg paa Bekæmpe!lse af Arbejdsløsheden, Klo- den er fuld af dyrkbare Strækainger, som ved Hjælp af Kapital og lidt An- kunde gøres til Bopladser for Millioner Mennesker. Der var ingen be *'{ at spekulere erende ym blot Staterne re 1f det, den store Krig Koloniseringer, Men en etrengel e sandelig i dem grænsning, en Tusindede! kostede, paa Kolonisermg er aldrig sket for Fol- kets Skyld — altid kun for Magtens. En Ko'onisation, som udvider Hjemstatens Magt vil aldrig blive fremmet af den, saa lavt egoi tisk saa demora Børne! gad ikk me tænker Staten, Nej, saa er Olie mere værd. Naar det gælder Petroleum Mossui eller Rumænien eller uu í Rusland -- saa begynder Hjulene at snurre, Politi. kerne faar travlt me Konferencer, der hemmelige smedes Komplotter, der spioneres, der betales Millicaer i Bestikkelser, Alt sammen kun for Petrsleums Skyld, Hvabehar? For Petroleum? Nej! Nej! For Menneskenes Frelseg Skyld, for at hjælpe det ulykkelige forpinte Rusland — hvem vover at tale om Penge? Europa; Regeringer, som intet kam gøre for de Arbejdsløse, deres Lande, formelig tørster efter at ofre baade Penge og Soldater, om det kunde lykkes at redde Ruslands Millioner fra denne efter alle »Te.e- grammer« og »Afsløringer« at døm- me saa skrækkelige Sovjet-Molok, — Naar Sovjet trods alle Efterstræ- belser endnu holder sig, skyldes det maaske ikke mindst, at er der galt nu i Rusland, saa var der dog værre un- der Tsaren og maaske ogsaa, at — de vesteuropæiske Stater heller ikke er noget Paradis, Dyrk Kaktus. De bringer Skønhed og Glæde. Interæsen for Kaktus og Sukku- lenter (kødfulde, tornfrie, kaktuø- lignende Planter) har i de senere Ppaving Og Aar tarot t minetjøt hvorfor? Fordi Kaktus absolut mia regnes for vor taknomligste lue. plante Mancs Kaktus ses mishandlede 9g ødelagte fordi det er en udbredt Tro, at disse Pianter næsten skal gro i rent Grus og meget sjældent behøver at vandes Nu er det hvilken taknemlig og Plante, den tidligere gaaet p lor mange, I skønhedsbrin- gende saa mis kendt Thi næringsrig og fot Jord, vil Kaktus er Kaktus en kraftig, Vandet let zen- man forbav- over at se dem og blom- stre med en Frodighed, der í Mas- ser af Tilfælde ikke staar i Forhold til Plantens Størrelse. Urtepotterne maa kun være gan- ske smaa, Roden hos de flaste Kaktusarter er kort og overfladisk. Man vil saaledes kunne forstaa, at har man sine Kaktus i alt for store Potter med en yderst næringsfattig Jord og maaske af og til ziver dem en kraftig Vanding, vil Jorden blive sur, idet Planten ikke kan optage den megen Fugtighed. Ingensinde maa Kaktus staa med Vand i Underskaalen. Om Vinteren, hvor Kaktus i de fleste Tilfælde har en Hvileperiode, vandes meget spar- giver man nemtrængelig ses vokse idet somt. En Undtagelse herfra danner dog den stærkt yndede Julekaktus, der netop blomstrer om Vinteren, og derfor skal vandes mormalt, for at kunne frembrimøe sine talrige Blomster. v En Tempemtur paa omkring 1}— 12 Grader er passende for Kaktus om Vinteren. Under 8 Grader maa Temperaturen ikke gerne være. Kr Jorden omkring Planten ved længe- re Tids Vanding blevet haard, hvil- ket meget let sker, maa Jorden løø- nes af og til. Vandet bør ved Van- »Epiphyllum«, dingen være lidt lunkent, hvorved Jorden undgaar Surhed. Naar Tiden nærmer sig for Om- plantning, skal vi behandle denne nærmere. Kaktusfamilien er meget talrigt mam kender ca. 1000 Arter, saa der er noget at tage fat paa for passio- nerede Samlere Indenfor denne Mængde af Arter og Varicteter fin- des noget for enhver Smag. Nogle har kæmpemæssige, pragtfulde og duftende Blomster med et Bredde Gennomsnit paa 25 cm og derover, enestaende sarteste til de og med en der varierer fm de most blæn Farvepra st lone Ny! har , høiet Tereus grandillorus Nattene Dronning ejendommelig og interessant Vækst Andre har amukke (arverige Torne hvis Farver veksler lige fra hvide, røde, brune til stærkt gule | Firestone Footwear Company. Besta slags gummi arheiðsskónysr pe] og gummistyviar vid h vítum Ssóium. UMBOÐSMAÐUR FYRI FØROYAR: POUL HANSEN Telf. 61. 7 VDALGOYMSLA BERNH. Gothersgade 49, Mentergaardsu København K. 3 % ir mo DD RD KJÆR Teii. 61. Torshavn. Veriias. REE A TR Bekendtgørelse Í Henhold til Lov af 12. Marts 1923 rr. paa IF; Velgi Holmstrom. om den kommunal erøerne, opfordres de Personer, som skal an- elies til personlig Kommuneskat i Thorshuvns Kommune (Sogn), il enten selv eller ved en dertil betroet Fuldmæglis, dog i Fald under Fuldmaglgiverens eget Ansvar, inden í5. Januar 19. eller for deres vedkommende, der er forpligtede til at før autoriserede Handelsbøger inden Udgangen af Januar Maa- ned 1931 at angive deres Indkomst for Aaret 1930 i Overensstemmelse med di Kommissionen til Skatievderne ud- leverede Skemaer med dertil knyttede Vejledning. Opmærk- somheden henledes pan, at Personer, der deres Næringsvej sædvanlig benytler et andet Driftsaar end Kalenderaaret, har Re! til ved Selvangivelsen at benytte Driftsaaret. BT alec ud fyldte Skemaer skal indleveres til Thorshavns Ligningskommission. Det tilkendegives udtrykkelig, at den, der forsømnpier rettidivt SOE TD EOS VEI MDD IE ØS DOM ØE STEDEN MO al selvangive sin Indkomst í Overensstemmelse med forsnnævnte rr Lov, fortaber Retten til at gøre Indsigelse mod sin Ansættelse i ED ff ——— ————— Skat, medmindre han kan godtgøre, at Ansættelsen overskric el EEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEE hans virkelige end 25 pCl. Er Forskel ' ! Indkoms! nea mere AU DIO MD NE SEDDEL DEMENS EEENEREAPEN. SOMME TMD) ENDE D STOÐA LOS 2 slørre end 25 pil. | ) i ig! P P , i H , skal han betale Skal af den virkelige Indkor.. a: A ———G——— ———— ————— $£—j——$8—1 med Tillæg Till nf 25 med Lilleg af 2) pt. pE Den, der ved Skemaern: Omdeling maatte være blevet forbi gaaet, maa selv paa Byraadskontoret forlange sit Skema, da mulige Fejl ved Omdelingen er uden Indflydelse paa foranstanende Be- stemmelser. Personer, der er hr til PL TT DE SØDE BOD ED AITS 1 BB TØSER 0 bøger, samt skaltepliglige Dødsboer, skal sammen med Angi A 00 ók bú AA SINU ÞAR A DO A EU IO » Me af deres Indkomst indsende Driflsregnskab og 4 corelsec — | |—— a a: over Status ved det paagældende Driftsnars Begyndelse og A —————— "NINA Slutning. bl ovennævnle Stand, der ikke indkommer inden de foreskrevne Form og i behørig underskreven Selvangivelser, Frister í den ikke Krav paa at komme i Belragining. De Arbejdsgivere, som paa omdelte Blankelier er í ORNE TO ED OP ES ON DAD DSE AÐ VERNE 67 OP DS RS til at meddele Oplysninger om udbetalte Lønninger m. m. til eee kl TEE deres Personale, maa inden 15. Januar 1931 fremkomme med EET hvortil de har Piigt i Medfør af ovencilerede disse Oplysninger I MALL MAN KO RISE NORS UDD ND DNA Í BN SØDE PD Í.ovs $ 31, idet bemærkes, al Filfælde af har i vtordrel AO andanne í}! sit H SAG(ANT Mmiysninger I áli i Er EET AE EEG EEEEEEEEEEEEEEEE Vægring kan fremtvinges af Justilsministeriet ved Dusbøder. pa a a Opmærksomheden henledes paa, at den, der til Skade Selvangivelse eller AE, for Kommunen mod bedre Vidende gør en uriøtig meddeler urigtige Oplysninger til Ligningskommissionen om sine Indtægter eller Formue- og Lejlighedsforhold, straffes med til » 5 J t Kommunens Kasse at bøde den besvegne Skats Be- løb 10 Gange. Thorshavns Ligningskomimission, den 27. December 1930, uv Í 3 VIARUFÍN. rskavn (í húsi opin fyri inngjald Siovinnulinst Skrivsiovan i Rich. Lougs) er av lutapeningi hvenn gerandisdag ANSI HA CONRAD JÚNLERT | Tlf. 164 THORSHAVN Tif. 164 Í Í Í Í Í } Í Í Bedste Indkebssted paa frå kl. 3' 4'/, 8. p. Færøerne for Uhrmager-, Guldsmede- o Musikvarer rn 295 øj {CASA Ann og Musikvarer. Ca NESEJ 153 0 SY EalilsPaliinSen j bru > Hat LNS? Ba Í we øn > —-— ” = á ” > put n 2 Altid Lever ingsd ygtig Billigste Priser CY] < hud I EK 82 Á Lysid í * »Pøroya Sociai-Demokrat"|