týsdagur 13. januar 1931síða 2

——— É i ? $ F| Vinduer, Døre og Lister. k Godt og billigt Arbejde. Á Hugo Øster's Maskinsnedkeri, DIE, 216. Thorshavn. Tlf, 216. Gu Í fyri okkum; men nú havi eg fingið bålin, ikki at takka Mitens fyri, tøkkina eigur keypmaður T. F. Thomsen á Tvøroyri. Um Mitens hevði góðan vilja, so læt hann >Smirile fara á Kvalbæ, og hvat ið viðvíktu gjald av frakt, so vil eg lrúgva, at mín danski peningur eru líka so góðir sum aðrir, ið »Smiril« fær. Heitti eg á hin beinasama skiparin, Låvus, ístaðin fyri á Milens, so hevdi »Smiril« óivað farið á Kvalbæ, sum eg bað um. Eilt er givið, at Mitens, sum direktør fyri »Smiril«, vísur seg ikki at skilja fiskarins lív, við- urskiftir og rættindir. Eg haldi, at okkara felag (F. F.) átti at átala slíkt, táið tað fær kunnleika um lað, og tað vóni eg eisini tað ger, lí tað er jú til fyri at styðja okkum fiskarar og okkara ræltindir. Hovi, t. 2. januar 1931. Mikkel Jespersen. [nem —|||— Samhandspartiet ou Man behøver ikke at lede saa langt tilbage i Tiden, efter al Sambandspartiet er opsltanet, for at finde Beviser for dels af- visende Forhandlingsvilje. Lige siden Partiet i 1906 dukkede op i færøsk Politik med at afvise Forhandlinger om politiske og økonomiske Problemer, har del ' haardnakket afvist næsten el- hvert Forsøg, der er gjort i de senere Aar for at faa Forhand- linger i Stand om forskellige Spørgsmaal, hvis heldige Løs- ning vilde have kunnet bræm- sel, ja maaske stoppet en hel Del af den Masse Strid og Kævl, færøske Indbyggere, og forsaa- vidt ( lan har , vidt ogsaa danske, har værel Øren- og Øjenvidne til i snart 25 Aar. Naar »Dimmal.,« i Lørdags forsøger al give Forketingsmand fans Nielsen en Omgang Ond- skabsfuldhed, fordi han har taget Initiativet til, at der kom For- handlinger í Stand mellem Lag- tingeis Ombudsmand I Paturs- on og den danske Stalsminister, m er det atler et Udslag af Sambandspartiets Syn pua roligc Forhandlinger = om alvorlige Spørgsmaal. Al »Dimmal.« tager »Ekstrabladet« under Armen og optrykker nævnte Blads Opsals i Anledning af Hans Nielsens Henvendelse til J. Patursson, er betegnende for »Dimmal.«s ilde- lugtende — Haandtæring. — Men Hensiglen med »Dimmalætting«s OA 0 2 0 Artikel í Lerdags er iøjnefal- dende: Sambandspartiet vil gøre, hvad der staar i Partiets Magt, for at forhindre, at Danskere og Færinger faar Lov til al for- handle om forskellige Spørgs- maal, som der er yderst delte Meninger om. Med andre Ord: Sambandspartiets Hensigt er al forhindre, at den Misforstanelse eller Misfornøjelse, der i de senere Aar er opstanet mellem en stor Del af den færøske Be- folkning og den danske Nation, bliver bilagt. Dette er blevet Sambandspartiels Sambandsop- gave. Og naar saaledes er, kan man godt forstaa Partiets »gyden Olie i lldenc. I 1906 afviste Sambandspar- tiet blankt Forhandling om Til- budet. Under Kongebesøgel i 1907 indtog Partiet en lignende Stilling, da der blev forsøgt at fan et Møde i Stand med Rigs- dagsmænd og Ministre for at tale fortroligt sammen om for- skellige færøske Forhold. I 1918 indbød den daværende danske Justitsminister, C. Th. Zahle, til Forhandling, men Sambands- partiet afviste. Om Sommeren 1930 foreligger der alter en Skrivelse fra Hr. Zahle, som nu igen er Justitsminister, der øn- sker nedsat en Kommission til Behandling = af — økonomiske Spørgsmaal. Sambandspartiet i Lagtinget modsatte sig Nedsæl- telsen af en saadan Kommission, og da Lagtinget vedtog at følge Justitsministerens Henslilling, næglede Sambandspartiet kate- gorisk at vælge Medlemmer ind i Kommissionen. Dette er Sam- bandspartiets Maade at arbejde Forstaaelse for Samband og mellem Danmark og Færøerne. For normalt tænkende Menne- sker er det et meget vanskeligt Problem, der dukker frem, naar man gøres nærmere bekendt med Sambandspartiets Stilling til Forhandling, nemlig: Hvor- ledes kan Samband opretholdes uden Forstaaelse? At Forstaaelse kan herske mellem Nationer uden nærmere Samband, er ikke nogen sjælden >Foretéelsec. Det vilde have været bedre for baade Færinger og Danske, om der var hendt flere saadanne »Ulykker«, der kunde have ført Parterne til Forhandling paa et tidligere Tidspunkt. Men det lykkedes Folketingsmand Hans Nielsen at fan en Forhandling í Stand mellem Selvstyrepariicts Fører og den danske Statsmini- ster, uden al Sambandspartiet har kunnet forhindre dette. Der for raader i Øjeblikket Galska- ben i Sambandspartiets Lejr i »Erling Jarls Gøla«. Enhver Færing, der ønsker god Forstaaelse mellem det færoske og det danske Folk, vil takke Hans Nielsen for sin Indsats for Forhandling, men de der ønsker, at den opstaaede Uklarhed skal vedvare, vil stille sip i Geled med »Dimmalætting« Sambandspartiet. r BG TG: 1611) ICSEJIGS HAVNAR O O BILFELAG (7) KKK EMESE2 LA = rv Moder Indien. Hver Dag bringer Telegrafen Bud om voldsomme Sammen- stød i Indien. Mord og Revolter hører til Dagens Orden, men selvfølgelig er det kun enkelte Distrikter i det vældige »Moder indien«, der hjemsøges af disse Revolter. Kun faa, uendelig faa, af Indiens 320 Millioner Ind- byggere er sklive Delingere i Kampene. Men at Indien er i Brand, derom kan ingen tvivle, I London samles nu efter Nytaar igen de mange Repræ- sentanler for Indien, der skal forsøge at skabe en Regerings- form, hvorved Landet kan ud- vikle sig efter mere demokra- tiske Linjer, end det hidtidige Styre har tilladt. Hidtil har Kon- ferencen i London i alt for høj Grad fortabt sig í Smaating. Konterencens Præsident, Mac Donald, har omtrent uafladelig maaltet være Mægler i de for- skellige Udvalg, Konferencen har delt sig i. Snart viste det sig, al Hinduer og Muhammed- anere var saa uenige om et eller andet, at Konferencens Præsi- dent personligt maatte mægle, Kort efter var det galt i et andet Udvalg og nv Mægling paa- krævet. Mac Donald har udført et Kæmpearbejde fra den 17. No- vember, da Konferencen be- gyndle, og til Dato. Fra to Besøg i Indien kender han For- holdene af Selvsyn, og bedre Præsident kunde Konferencen næppe faa. Lykkes det at føre den Lil et lykkeligt Resultat, kan Mac Donald da ogsaa tilskrive sit Arbejde og sin table Juleferie en stor Del af Æren herfor. Af alle store Opgaver, Mac Donald har paataget sig, er For- søget paa at løse Problemet Indien maaske den størsle. Uoverensslemmelserne = mel- lem Hinduer og Muhammed- anere er megel store og er af en saadan Karakter, at smáa ubetydelige Spørgsmaal hvert Øjeblik kan bringe en Stands- ning i Udvalgenes Arbejde. Í Indien befinder 20,000 Naliona- lister sig bag Fængselsmurene, og de kræver alt eller intet. Til Indiens sibiriske Grænse har tusserne viet deres specielle Kærlighed. Kommunistiske Agi- talorer gør, hvad de kan, for at puste til Gløderne i lídien. De Konservative i England har truet Mac Donald og ladet ham vide, at han allerede er ganel alt for vidt overfor Indien, Churchill udtrykte det saaledes: »Reformer, der allerede er givet Indien, man tilbagekaldes. Gandhi og hans Tilhængere maa knuses.« Samtidig har utvivlsomt Stor- magternes Diplomater været paa Tæerne. Í den borgerlige Presse i Amerika og Frankrig hedder det: »England ud af Indien be- tyder Russerne ind,« Der skil Overlegenhed og Statsmands- kunst til at føre Indien-Konfe- rencen til et nogenlunde demo- kratisk antageligt Resultat. Få Yderligganende i Indien og England siger til Mac Donald: Lad de Konservative ordne For- holdene i Indien, som de jo dog alene har Ansvaret for, Hvorfor skal en Arbejderregering tage Ansvaret for Fædrenes Synder? Selvsagt kan en Regering, der ønsker at skabe et Grund- lag for Fremtidens Demokrati, ikke følge = saudanne Rand. Sporgsmaalet om »Moder In- dien« maa løses. Det nye Aar vil vise, om Mac Donalds Staismandsevner for- maar at forene de stridende arter. Demokrater i Vesten og Østen ønsker ham held og Lykke til denne Opgaves Løs- ning. En heldig Løsning af In- diens fremtidige Regeringsform betyder meget, ikke mindst for Landets ca. 300,000 organiserede Arbejdere, der for Tiden beskæf- tiger sig mere med Nationalisme og Gandhiisme end med sociale Spørgsmaal. 1 IT Frá utheiminum. ; : Úr Indiu. Hitt nýggja árið í Indiu byrjaði heldur harðliga vegna tess, at fólk í Bombay, hóast fundarforboð, royndu al halda fundir til áminningar um loysunnarsamtyktina á kongressini fyri einum árið síðani. Politiid skeyt við skorpum beint omanvert manna- múgvurnar, og 2 menn vóru ílla særdir; eisini nyltu politiid stavarnar og høgdi seg inn á samkomurnar, og á henda hátt vóru 60 menniskjur særð. Filsamans eru 175 særd menniskjur løgd inn å hospital, harimillum eru 33 heilt illa særd. Kolastreikan í Wales. Í suður-Wales er arbeiðið í kol- brotunum stødga, og 140.000 kolar- beidsmenn ganga virkisleysir. Tað eru litlar vónir um nakra semju i bræði, hóast roynt verður frá ymsum síðum at fáa semju í lag. Kolarbeids- menn standa tryggir aftanfyri sinar valdu álilismenn. Gull í Boaralandi. Úr Johannesburg frættist, at ein arbeidsmadur er komin fram á nógv gull í tí eystara partinum av Trans- waal, har greystraarbeið eftir gulli hevur verið drivið av tí bretska stat- inum. Hin bretski staturin hevur rindað meira enn eina mill. pund fyri at leita fram á nýggj gullpláss. Hetta hevur higartil verið nyttuleyst arbeid, men nú gjørdist tað knappliga løn andi, og teir klóku halda, at tað verður væl lønandi. Tyskalands facsistar. Hitt nýggja árið í Tyskolandi byrjar heldur enn ikki ófriðarligt. Facsistar- nir hava sjálva nýársnátt skotið 2 ríkismerkisfólk, og stutt frá jarnbreyt- stødini vid Stettin varð ein facsistur myrdur. Politiid hevur handtikid voldsmenninar, Danmark, Noreg og Grønland. Vegna ta stóru rannsóknarferð, ið Danmark fyrireikar tl Eysturgron lands, verður skrivað í eini blaðstjóra grein Í »Arbeiderbladet« í Oslo: »Hvørja ætlan Danmark hevur við hesi — rannsóknarferð, er okkum ókunnugt, men ranusoknarferdin er av allstórum týdningi, og ársakar ikki Noreg at leggja seg uppí við allinn- ingum av nøkrum slag. Vit hava hiliið fast uppá, at: Eysturgrønland er »vonganmannland«, og um vit á ein ella annan håt ætla at fora okkarat Hjertelig Tak for Gaver til Palienlernes Jul. Dr. Alexandrines Hospital. Stovinnulånsgrunnurin, Skrivstovan í Tórshavn (í húsi Rich. Longs) er opin fyri inngjald av lutapeningi hvenn gerandisdag frá kl. 3'/,—4'/, s. p. åskodan Ígjógnum, mega vit eisini åsunnad, at tey donsku krøvuni eru góðkend av ollum ødrum londum uttan Noreg. AL vit sjálvir búgva okkum út til rannsóknarferð á okk- ara gamla virkisøki, hevur Danmark sjálvandi ongan rætt til at forða okkum Í, og tað er heldur ongantíð hent.“ Norgesbrev. (Fra vor Korrespondent). Oslo, den 7. januar 1931. Nyttårsskiftet gir anledning til betraktninger over del år, som var gátt og om utsikler for det år som kommer. 1930 var ikke noe godt år for den norske arbeiderklasse. Val- gene gav et nederlag for ar- beiderpartiet, og arbeidsløsheten har øket. Det siste er jo ikke noen spesifik norsk foreteelse, Krisen merkes over hele verden, ikke minst i de store induslri- land, som England og Amerika. Í Norge er der nu omkring 50 tusen arbeidsløse, som slår inn- tegnet på de offentlige arbeids- kontorer. Men da slike bare finnes på de større steder, er det virkelige tall sikkert større. Til våren ulløper de fleste lonns- tariffer og opgjøret som da vil komme imøleses med spenning. Det er neppe tvil om at arbeids- giverne vil søke á få arbeids- lønnen ned og herunder benytte sig av arbeidsløsheten. Blandt arbejderne skal der være slem- ning for kortere arbeidsdag, for på den måie å skaffe arbeide til flere. Spørsmålet om å kreve 7 timers dag i almindelighet og 6 timers i kontinuerlige eller sundhetsskadelige bedrifter, skal op på fagkongressen som skal holdes i februar. i Der holdes i disse dager en konferanse i handelsdepartemen- tet mellem de inleresserte parter for á få en fast plan for var klipfiskeksport. En av de saker som behandles er sporsmálel om tvungen »bløgging« av all fisk som er bestemt for klip- fisklilvirkning. Om konferansens resultater forlyder ennu intel. * Trotsky kommer til Oslo for å holde foredrag om russisk politikk. Han vil bl. a. fortelle om sin kamp med Stalin og de andre russiske politikkere som nu har makten i Russland, Trotsky befinner sig som be- kjent nu i Tyrkiet, hvor han bor på en oy ulenfor Konslanli- nopel. Da han blev ulvist fra Russland søkte han flere land om tillatelse til å slå sig ned der, således også Norge. Det blev dengang nektet, men han har nu fátt opholdstillatelse for 8 dager på betingelse av at han ikke taler om norsk politikk. Såvidt vites er det første gang siden sín ulvisning al han har været utenfor Tyrkiet. S. S. úr