týsdagur 3. februar 1931síða 2
‹ fyrra síða allar 4 síður næsta síða ›
Hendan síðan hevði ongan tekst í PDF-skjalinum. Teksturin niðanfyri er lisin maskinelt (OCR) og kann hava villur.
Tekstur á síðuni
5
A
Ho
A
+
tj
Í
4
FU
Vinduer, Døre og Lister.
Godt og billigt Arbejde.
Hugo Øster's Maskinsnedkeri,
Tlf, 216. Thorshavn, Tlf. 216.
gøre sig gældende, som f. Eks.:
kan Børnene lære de to Sprog
tilfulde? Stiller ikke det ene
sig hindrende for det andet? —
Altsammen Spørgsmaal, der kan
sættes under Debat med et godt
Udbytte som Afslutning, i Til-
fælde af at Emnet bliver sagligt
belyst fra alle Sider,
Formaalet med at debaltere
et Emne skulde jo, som før
omtalt, være at trænge til Bunds
i Emnet; at vi mangler denne
tilbundstrængen i Sagen, afhæn-
ger af mangt og meget, bl. a.
af, at man
1) sjældent holder sig til selve
Emnet,
2) ikke er saglig er upersonlig,
3) ikke imødegaar alle frem-
førte Argumenter og besva-
rer alles Spørgsmaal,
Í) skal benytte en urban Tone,
samt udtrykke sig klart og
tydeligt, og at man støtter
opstillede Hypotæser og Paa-
stande til Beviser, er vel
overflødigt at bemærke.
Sandan som Sagen foreligger
i Øjeblikket, er det
meget vanskeligt at opnaa el for
vistnok
Børnene mere ideelt Undervis-
ningsprincip, saalænge den Op-
faltelse gør sig gældende, at de
Synspunkter, en interesseret
fremsætter, opfattes af den Fløj,
der ikke nærer samme politiske
Anskuelser, som
hvilket ofte kommer til Syne i
meningsløse,
vore hjemlige Aviser.
Undervisningssproget er til for
Børnenes Skyld og ikke til at
fæstne eller ev. sprænge en be-
stanende Stalsramme. Hvert for
sig sat under Debat.
For Fremtiden maa Spørgs-
maalet blive: Hvorledes opnaar
man det mest ideelle Undervis-
ningssprog for Børnene, og ikke:
hvor mange Stemmer kan Selv-
styreparliet vinde ved Hjælp af
Undervisningssproget.
Streymur.
En tysk Profeti.
Aaret 1931 tegner lyst.
I Wien holdt fornylig den
tyske Okkultist Richard Edon
et Foredrag, hvori han frem-
kom med Profetier for det kom-
mende Aar.
Edon, der i sin Tid skal have
forudsagt Stresemanns Død, teg-
ner et forholdsvis lyst Billede
af 1931.
fer vil det kommende Aar blive
Trods mange Kalastro-
yderst gunstigt for Kulturens
Udvikling. Særlig paa Flyvnin-
gens og Næringsmiddel-Industri-
ens Omraade vil store Frem-
skridt finde Sted. I Østrig vil
man gøre betydelige Metalfund,
og Amerika vil blive hjemsøgt
af store Naturkatastrofer.
I det nordlige Frankrig sker
en alvorlig Flyveulykke, Japan
hjemsøges af Flodbølger, under
Yokolianma lider, England staar
særlig Byerne Kioto og
i den politiske Forvirrings Tegn,
og ligeledes vil der i Indien og
Ægypten finde støre politiske
Kampe Sted.
dien forulykker paa en Jagt.
Vicekongen af In-
Dr. Eckener skal afholde sig fra
den planlagte Nordpolsekspedi-
tion, og ligesan skal Mac Donald
vogte sig for at gaa om Bord i
et Skib.
ny Præsident, og en berømt tysk
I Tyskland vælges en
Rigsdagsmand falder for et At-
tentat af en Revolvermand, der
skyder pau ham i Rigsdagen,
A —GG
en islandske
Borgfred endt.
———— "2
Betydningsfulde Krav og Beslutninger paa
de islandske Fagforeningers
og det islandske Socialdemokrati's
Det islandske Socialdemokratis 10.
Kongres er nylig afsluttet, Kongres-
sen betegnes af Partipressen som
den betydeligste i Partiets Historte.
Det kan heller ikke nægtes, at man
havde imødeset Kongressen med en
vis Spænding. Grunden hertil var
den, at Kommunisterne, som har Heo-
vedkvarter paa Akureyri, havde be-
budet et Stormleh mod Partiets Sty-
relse, og desuden agiteret stærkt í ds
forskellige Fagforeninger for Opret-
telse af et nyt »upolitisk« Landsfor-
bund for Fagforeningerne. Dermed
skulde det nuværende Landsforbund,
med Jøn Baldwinsson som Formand,
sættes ud af Spillet
En Storm i ei Glas
Vand.
Stormløbet viste sig dog kun at
blive en Storm i et Glas Vand. Af 68
Fillidsmænd fra 26 Foreninger, re-
præssnterende 66,500 Medlemmer,
raadede Kommunisterne kun over 16
Stemmer, med ca. 6—700 Medlemmer
bag sig
Fagforeningernes
Kongres.
Inden Landsforbundet begyndte
sine Møder, afholdt Fagbevægelsen
Landsmøde i Reykjavik, hvortil var
mødt Tillidsmænd fra alle Foreninger
indenfor Landsforbundet. Ogsaa fra
udenforstaaende Foreninger. Her
drøftedes forskellige faglige Spørgs-
maal og Tilrettelæggelse if et Pro-
gram for Fagbevægelsen for de kom-
mende Aar. Allerede her forelaa en
Resolution fra Kommunisterne om
Oprettelse af et nyt Landsforbund
for Fagforeningerne. Landsforbua-
det er politisk, og Foreningerne in-
denfor Landsforbundet saaledes
hørende til Socialdemokratiet. Her
ligger Grunden til Kommunisternes
Manøvre. Resolutionen blev forkastet
med 39 Stemmer mod 13. Dermed var
dette Splittelsesforsøg afværget.
Arbejdstiden og Ferie-
spørgsmaalet.
Man drøftede endvidere Spørgs-
maalet om Arbejdstiden, og enedes
om at kræve 8 Timers Arbejdsdag
indført, og 7 Timers Arbejde for
unge Mennesker. Men da 10 og 12
Timers Arbejdsdag i Øjeblikket er
ret almindelig, krævedes 9 Timers
Arbejdsdag indført straks. I Ferie-
spørgsmaalet krævede man 14 Dages
Ferie indført for alle Arbejdere, og
med fuld Løn. Til Forebyggelse af Ar-
bejdsløshed krævede man, at Rege-
ringen og Altinget skulde planlægge
for mindst 5 Aar, offentlige Arbejder
med Havne- og Vejanlæg, Blektrifice-
ringsplaner og Fryseværker, Endelig
krævede man Forhøjelse af Arbejds-
lønninger ved Statens Arbejde, id
Lønningerne her nu ligger meget
lavere end ved samme Arbejde hos
Private.
Det socialdemokratiske
Landsforbunds Kon-
gres.
Dagen efter Tillidsmandsmødet 1
Fagforeningerne begyndte Landsfor-
bundet sine Møder.
Formanden, Jon Baldwinsson gjor-
de Rede for det politiske Arbejde,
siden sidste Kongres.
Ved Kommunevalgene havde Ar-
bejderpartiet hævet sin Stilling. Par-
tiet mønstrede 7000 Stemmer imod 16
konservatives 9000 Stemmer; havde
nu Flertal í 4 Kommuner, og Vilde
sikkert inden ret længe vinde Majori-
tøten | endnu flere, Socialdemokratiot
Delegeretmøde
Kongres.
havde ogsaa faaet valgt Repræsen-
tanter ind i en Række Sogneraad, og
havde Flertal i nogle af disse. Partiet
var gaaet stærkt frem ved sidste Al-
tingsvalg, med ca. 50 pCt., og møn-
strede nu 4900 Stemmer. Han advare-
de imod Splittelse indenfor Arbejder-
partiet og manede stærkt til Sammea-
hold.
Nyt kommunistisk
Nederlag.
Som paa det faglige Møde var Kom-
munisterne ogsaa paa Spil her. De
havde længe været utilfredse mod
Landsforbundets Styrelse, og nu stil.
ledes Mistillidsvotum. Dette blev dog
forkastet med 53 Stemmer imod 13.
Oppositionen gjorde endvidere For-
søg paa at faa vedtaget en Udmeldel-
se af 2 Internationale; men hellar
ikke dette lykkedes.
De fleste af de fra Fagmødet ved-
tagne Resolutioner blev ogsaa ved-
taget paa Landsforbundets Møder.
Samarbejdet med Re-
geringen afbrydes.
Med Hensyn til Partiets Stilling
pverfor den nuværende Regering ud-
taler Mødet, at de Betingelser som
havde været til Stede ved Partiete
Neutralitetserklæring ved Rægerin-
gens Tiltræden i 1927, ikke nu længe-
re var til Stede. Saaledes stiller Par-
tiet sig nu frit overfor Regeringen.
Angaaende Forbundslovene mellem
Danmark og Island udtalte Landsfor-
bundet, at Forbundslovene maatte
ophæves 1943, og før, hvis der kunde
naas til Enighed med Danmark der-
om. Kongemagten burde afskaffes og
Island gøres til Republik.
Vinoverenskomsten med
Spanien.
Socialdemokratiet har Forbud mod
Spirituosa som dets Programled. Det
henstilledes til Partiets Altingsmænd
at arbejde for Ophævelse af den
spanske Overenskomst om Salg af
spanske Vine i Island, og saaledes
bane Vejen for total Forbud.
Landsforbundets Styrelse blev ud-
videt til 17 Mand. Styrelsen vælger
saa 9 Mand i Centralnævn, som saa
deler imellem sig Ledelsen af de poli-
tiske og faglige Sager.
Landforbundets Formand Jón
Baldwinsson blev genvalgt. Til Sekre-
tær blev nyvalgt Stefan J Stefansson.
Til Partiets Viceformand blev valgt
cand. polit. Hjeldum Valdimarsson.
Der herskede den bedste Stemning
paa Mødet, der spaar godt for Arbej-
derpartiøts Fremgang ved kommends
Valg. Bj.
Opið pláss.
Víða hvar um heimin ræður nú ein
rørsla, ið mælir til at seta forboð
fyri, at fremmandir sleppa inn Í ley
ymisku londini. Harnmframt eru
summi lond, harímillum Amerika,
byrjaði at reka fólk út aftur,
Og
Henda rersla, hvar londini læsa
dyr fyri fremmandum og reka frem-
mandar út, ið komu inn í hesi frælsu
jond, skal tó ikki hava borið nakran
ávokstur millum blámenninar inni í
tí myrka Afrika. Fyri tíðina skulu
teir vera fremstir og hugaligastir í at
halda opið pláss til teir fremmandu,
ið koma á teirra leiðir; men tað skal
vera í súpanagrýtuni.
Keypmannahavnarbræv.
Keypmannahavn, 22,—1,—81,
Føroyskur sjonleikur i
Koypmannahavn.
Á seinasta Foroyingafelags-
fundi, miðvikukvoldið hin 21.
januar, var fordur fram sjón-
leikurin: >Vinarlig hjån« eftir
Torvald Tu, umsett av Nyholm
Debess.
Leikurin fór fram á leik-
pallinum uppi á í leim vokru
og hugnaligu veilsluhøllum á
Haveselskabetsvej 3, har Før-
ovingafelag vanliga heldur fundir
sínar.
Tey spælandi vóru; Læars í
Urðagarði: Th. J. Kjelnæs; Lisa:
Dahl;
Læars): Páll J. Nolsø og Elin-
borg (dóllur Lísu):
Djurhuus.
Væl var leikað og ikki treyt
fólkið. ;
Á teim brovkorlum, ið vórðu
Fanny Olavur (sonur
Hjordis
send flest ollum Førovingum í
Keypmannahavn, slóð henda
fitta líltia ríman:
Havi nú oll vit og skil
og sig: „Ég leikin síggja vil.“
Komi oll í góðum lag
2 kr. fyri hetta: hvat er tað?
.
Og sidan verdur ballid mikla
har pørini i jazzi stikla.
Eingin frammanundan lætt kann siga
nær id fyramannsorkestrið fer at tiga,
Sigid fleiri fólkum frá
og minnist til: tað er uppi á.
Spell at jazzspillan eisini í
Foroyingafelag nú er við al
kova okkara góða gamla dans.
Øssur.
BSOOGGOSVIGOOSSODO
DAME-
REVY
DELETE EF)
06 0030000
DEDE DEDE ESS SED
Barneforklæde af en gammel
Sommerkjole.
É
f-—
Man har saa ofte en halvslidt Som
merkjole, som har nogle Sidestykker,
der er rigtig pæne. Den Slags kan
nemt og fikst laves om lil Smaapiger-
nes Hjemmeforklæder. Den lille Mo
del, der staar her, er hurtig at kopiere.
Sy omhyggeligt Vaffelstingene ved
hver Side i samme Farve som Bære
kraven og Borten forneden af For
klædet. Den Vaffelsyning forvandler
Forklædet fra at være „gammelta til
næsten ganske nyt. I hvert Fald i
Barnets Øjne. Selv det mindste Bro-
deri, et Barn faar paa sit Tøj, morer
det og bringer Tøjet i høj Kurs. Alt
saa ogsaa det af en gammel Sommer
kjole sygde Forklæde.
Vitjunartíðin
á Dronning Alexandrines Hospi-
tali er frá 1. februar kl. 15—16,
Inspektiónin.
Tveir gyllin
í jorð, í »ytru helvt« í Nólsoy,
til solu.
Niels Joensensen,
Tórshavn.
10-krónu seðlar.
Eg bleiv púra orður í skallanum,
við tað sama eg heyrði fingið fætur á
tí fyrsta nvugja, ljóta, gula 10-króna
seðlinum, sum »Nalionalbankin« Í
Keypmannahavn hevði sent út á
sinni. Og lad var ikki undarligt.
Eg fekk, skal eg siga tykkum, henda
fyrsta »gula« »som vexles pan An
fordring med Guldmønl« fyri alt
beina burtur ymist, sum skuldi bein
ast burtur, og harimillum var eisini
pappír av sama litið sum seðlarnir,
men táið lað ikki var al »vexle paa
Anfordring med Gule, lat eg tað fara
niðurfyri hamarsklettin saman við
hinum, og fór heimaftur við tómum
vælskolaðum ílæti.
Ja, soleiðis forljenti eg henda fyrsta
gula pengaseðilin. Hetta gjørdi meg
tó ikki so illan. Men tåid eg seinni
fekk »upplyst«, at hesin »guli« var
nógv minni verdur enn leir gomlu
seðlarnir, tå mundi eg flogið í fint,
Eg for, skal eg siga tykkum, í hand
ilin at keypa mær nakað av neyð
tubbakk og
synjarvorum, á svávul
þinnar, eina nyggja pípu og eisini
nakað av ødrum smávegis, blåsevm,
nakað sukur og kafli og eina kvísl.
Tit skulu trúgva mær, at hesi smá
sindrini, eg fekk, påra skoldaðu henda
nýggja pengaseðil. Ja, ikki ra tað,
tí handilsmadurin vildi helst haft
nakað av natúrligum peningi aftrat!
Men tå segði eg korlanei, og segði
soleiðis við handilsmannin: >Tað
stendur ut lesa á 10-krønn seðlinum:
»vexles paa Anfordring med Guld«, les
bara, har stendur einki um, at hand
ilsmenn skulu fåa vidskera afturvid
honum, so hann fæst nidur.« »Nei
somenn,« helt handilsmadurin, hann
streyk sær um skeggið og sendi eitt
langnspylt út um skivuna og heilt
tvortur um túnið.
Nei, tað var ikki stórt, ið fekkst
fyri teir ygulue. Hevdi tað batna við
hesum nýggju.
Annars stendur einki á hesum
nýggju seðlinum, havi eg frætt, um
at »vexle paa Anfordring«, men har
stendur: »vexles med Guld efter gæl
dende Love. Henda lóg man helst
vera onkur 'pengalóg, ti tað er illa
trúligt, at tað skal vera norska lóg.
Kraddarar skulu hava verið í »Na
tionalbankanume« við fullum føvningi
av hesum »gulu«, sum »vexles paa
Anfordring«, og vilja skift um við
»
leir nýggju, sum »vexles í Guld« efti
lóg. Men teir skuldi blíva nakað
nipnir, tåid teir hoyrdu, at eingir
nýggir pengaseðlar, sum »vexles i
Guld«, vóru eftir. Allir vóru farnit
út, bæði á by og bygd. Meiningin er,
it so nógy sum møguligt skulu fáa
av teimum.
Okkurt arbeið, túið teir koma higa
so fái eg kanska min, men hevdi hana
íkki verið so ódrúgvur, sum hin
fyrsti »guli«.