týsdagur 17. februar 1931síða 3

leypsrok har suðuri: pipara- sveinarnir giftast yvir háls og herðar. Fólkasambandið. Aðalskrivstova fólkasamband- sins hevði sent bjóðing til Russ- lands um at koma til ráðagerðar, men hevur einki frætt hagani. Nú vísir tað seg, at Russlands- brævið er farið til Íslands, meðan Íslandsbrævið er sent til Russ- lands. Teir eru nú farnir í holt við at rætta hella aftur. 15 mill. tons farmarúm. Tað vera nógv farmaskip løgd upp í hesum dogum. 1 Dan- mark ætlast, at tað liggja o. u. 300.000 tons av farmarúmi fyri einki, og úli í heiminum verður hildið, at talið er uppi á 15 mill. tons lilsamans av upplogdum skipum. Úr Foroyum. Tórshavn. Skipafelagið Feroyar. „Tjaldur“ kom til Havnar ígjár. 520 tons av góðsi og 14 ferða- fólk. Eykaskip frá Keypmannahavn tons av Aalborg og verður her í morgin. 250 cement og 700 tons av ødrum góðsi. Fråhaldsarbeidid. I. 0. G. T. i Foroyum hevur sent út sítt fyrsta blað. Ritstjori er N. A. Eidesgaard, keypmaður, Tórshavn. Føroya deild av N. I. 0. G. T. sendir um sama mundid út blaðið »Kyndil«, sum er felags- blað fyra stovurnar av N. I. O. G. T. í Foroyum. Vegna sjúk- una er »Kyndil« enn ikki útkom- in. Rilsljóri og ábyrgdarmaður »Kyndil«s er Th. J. S. Jacobsen, fjarritari, Tórshavn. Fra Rigsdagen. Fiskerinævn. I sin Egenskab af Fiskerimi- nister fremsatte Stauning forle- den Landstinget om Oprettelse af et Fiskerinævn for Færøerne. Det skal bestaa af indtil 5 Medlemmer og Sekretær, Forslag i der udnævnes for et Tidsrum af 3 Aar ad Gangen. Nævnets Opgave, som er nærmere angi- vet i Markedsudvalgets Beltænk- ning, gaar i Korthed ud paa at overveje og fremsætte Forslag om Foranstaltninger til Ophjælp- færøske Fiskeri, herunder ogsaa at søge Erhver- vets Konkurrence styrket og fremmet. I Forbindelse med Nævnet vil der blive ansat et "ar Fiskerikonsulenter. Den ene er allerede traadt i Virksomhed, og den anden vil blive ansat naar man finder en kvalificeret Mand. Konsulenterne skal navn- lig undersøge Eksportmulighe- derne paa de forskeltige uden- landske Markeder. ning af det Den kommunale Valglov. Justitsminister Zahle mødte med et færøsk Forslag, som gaar ud paa at ændre for- skellige Bestemmelser i den færøske Valglov for Landkom- munerne. Lovforslaget tilsigter navnlig at fastsætte en mere ensartet Fremgangsmaade med Hensyn til Fastsættelsen af Tidspunktet, inden hvilket for- falden Kommuneskat skal være betalt. Man foreslaar, at for- falden Skat skal være indbetalt senest Ugedagen før Valgdagen dersom man ønsker at bevare Ogsaa Valgretten, tegner overalt paa FORSIKRINGSAKTIESELSK ABET NATIONAL (A/S TROLLE & ROTHE) Færøerne, af Suderø, Brand-, Ansvars- og Automobilforsikringer ved sin nedennævnte Agent, Thorshavn, den 24. Januar 1931. Sagfører H. SIMONS, Selskabets Agent. 9000000000000 med Undtagelse Bekendtgørelse. Ifølge Aftale med Fogedrelten vil der Onsdag den 18. ds. » » » KI. 11 Fmd. paa Dommerkontoret blive afholdt Auktion over Bortleje af Kommunens Trøer for 3 Aar fra den 1. Januar d. A. at regne. Konditioner ligger til den 12. ds. Eftersyn paa Byrnadskontoret fra Thorshavn Byraad. Fiskemarkedet. (Telegram til Amtet). Barcelona. Ingen Tilførsel. Priser (Pias pr. 50 kg.) for Í. Kl. Klipfisk 100—106. Behold- ninger (Tons) af alle Klipfiske- sorter 2400. Genova. ser uforandret. »Draco« 22. Lissabon. 31. Markedet og Pri- — Fra England tan. 7. Febr. Tilførsel (Tons) islandsk Klipfisk (Tons) af portugisisk Klipfisk 231, norsk 25. Beholdninger 26, islandsk 43. Priser (Ésc. pr. 60 kg), portugisisk Klipfisk 240, norsk 215, islandsk 215. Mar- kedet svagt. Bilbao. Ingen Tilforsel. Beholdninger (Tons) af dansk (færøsk) Klipfisk 250, islandsk 350, norsk 25. Priser uforandret, FORMUE — INDTÆGT Af Knud Korst. (Sluttet). Men naar dette i Virkeligheden er den eneste Vej, bliver den logiske Konsekvens heraf, at man — hvis man vil opnaa noget i den anførte Retning — tilstræber en Overføring af Ejendommen fra private Hænder til Samfundseje. Og da først og frem- mest, hvor Ejendommen (bortset fra personlige Brugsgenstande og sligt), falder i Arv. Dette saa meget mere, som en saadan Inddragning vilde være den første Forudsætning for, at der kan tales om lige Start, og dermed tilvejebringes en Tilstand, hvor alene Evner og Energi er det afgørende. En Konfiskation af Arv vil derfor uvægerlig vinde udelt Bl« fald hos alle begavede Børn af Un- derklassen. Der kan fremhæves man- ge tekniske Vanskeligheder ved at føre en saadan Konfiskation af Arv ud i Livet; men der er i hvert Fald ikke Tvivl om, at den danske Arve- afgift er altfor lemfældig, ja i Virke- ligheden et Slag i Ansigtet paa alle demokratiske Idéer. Hele Arveforhol- det er — naar man ser det i Lyset af det Princip, at Arbejdsudbyttet skal svare til Arbejdsinsatsen alene — Í den Grad urimeligt, at der en Dag maa komme et kraftigt Frem- stød paa dette Felt. Det Offentlige maa ner faa Mulighed for at opsamle en Fond, hvormed det kan løse andre Problemer til Opnaaelse af lige Start og til andre Foranstaltninger, hvor- ved Udbyttet i højere Grad kommer til at svare til Arbejdet, Paa et andet Omraade, hvor For- holdene — set ud fra samme Syns- punkt — udfordrer al Retfærdig- hedssins saa voldsomt, nemlig Ejen- domsforholdet til de naturlige Rig- domme, maa Demokratiet ligeledes føre sin Aktion tilbunds, d. v .s. til Ejendommens Inddragning under det Offentlige, hvis man i det hele taget vil indføre demokratiske Tilstande Í Økonomiens Verden. Det gælder saa- ledes vore faa mineralske Rigdomme, som Kalk- og kridtlejer, Kaastoffer til Cement, Kryolit osv., hvilket alt giver store Profiter. Og sidst men ikke mindst gælder det Byggegrun- de, særlig í Byerne. Jeg ser ikke ret- tere, end at den naturlige Konse- kvens af Udviklingen maa blive den, at Københavns Kommune indenfor et overskueligt Tidsrum maa blive den faktiske Jord. Hvis ikke vil det store Flertal Ejer af hele Kommunens af Byens Borgere stedse komme til at aflevere en væsentlig Del af de Indtægtsforbedringer, de maatte op- naa > »O- Ogsaa paa de Omraader, hvor I skyttelsestoldsatser eller monopolag- tige Sammenslutninger eller begge Dele er Profitkilder i større Stil, dri- ves den sociale Bevægelse til at gri- be haardt om Tingene, hvis man vil gennemføre i Praksis, at Udbyttet kommer til at staa i et rimeligt For- hold til Arbejdet; f. Virksomheder over Haand. En vg anden vil maaske indvende Eks, ved at føre de vaagældende aa den offentlige g mod hele min Udredning, at vi trods alt dog er kommet noget nærmere henimod dette, at Udbyttet sættes i Forhold til Arbejdet, f, Akkordlønsystemet. Ja, det er sandt, Eks, gennem i det smaa udfoldes der stor Omhyg- gelighed for at tilpasse Indtægten ef- ter Flid, Dygtighed, Hurtighed, Er- faring og andre Former for særlig god Indsats. Ikke alene gennem Ak- korder, men ogsaa gennem Præmier, personlige Tillæg, Avancementstillæg osv. Herigennem fremkommer der jo visse Afvigelser smaa mellem de mange Indtægtsnyderes Men der er i Realiteten sat snævre Grænser for sligt; i det store og hele disse Forskelle fuldstændig igennem ved Siden af de Forskellig- heder, som udspringer af Forholdet mellem Besiddende og Ikke-Besid- dende. Det er her, Problemet er brændende, det er her, de virkelige Indkomster. falder ÅG FORSIKRINGSAKTIESELSKABET NORDISK UNION tegner overalt paa Færøerne ved sin nedennævnte Agent: Sø- og Transportforsikringer derunder navnlig Skibsforsikringer. Thorshavn, den 21. Januar 1931. Sagfører H. SIMONS, Selskabets Agent. Bekendtgørelse angaaende Motorskilte. Fra 1. Marts 1931 skal enhver Motorvogn, der er í Drift, være forsynet med Motorskilte. Disse faas paa Politi- kontoret eller hos Sysselmændene mod Forevisning af Kvit- tering for at Aigiften for Januar Kvartal 1931 er betalt og mod Erlæggelse af det fastsatte Gebyr. Færøernes Politikreds, den 12. Februar 1931. POLITIMESTEREN N = Nu >= Nu S 3 hb N N Á 4444444), Á Á Á Á Á Á Mr a a Isur og sild. Øllum keypmonnum og reidarum gerst kunnugt, at teir aftur i år kunnu fåa sera góða agnsild og ís frá Ísvirkinum. Ordrar biðjast gevast sum skjótast. hb JB hh ABD SAA AAAAAA 44450066. AAA 556. ÍSVIRKI 6 I be Á Á Á Á Á Á Á hb. h Uligheder opstaar. Her maa der sæt- tes ind, hvis der skal blive noget ud af vort berømte Motto, — Nu er jeg ganske klar over, at selv om det skulde lykkes gennem en Bevægelse at tilveje- hvor Udbyttet kraftig social bringe en Tilstand, virkelig svarer til Arbejdsindsatsen, saa er dette ikke enshetydende med den højeste Retfærdighed. Der er jo ikke Tvivl om, at et Samfund, der er saaledes indrettet, kan komme til at ) Haardhændet- hed mod de- svagere, som det nuvæ- rumme lige rende, Hvad skal gamle Folk stille op under et saadant System; de kan jo ikke yde noget og maatte altsaa leve af Almisser og anden tilfældig Filan- tropi. Og hvilke Urimeligheder kun- de det ikke paa anden Maade føre til; selv om f. Eks. tre Mænd præsterede det samme Arbejde og altsaa tjente lige meget, kunde deres Vilkaar dog blive meget forskellige af andre Grunde; hvis den ene er ugift og bor hjemme, den anden gift med en Kvin- de, der selv gaar paa Arbejde, og den tredie gift og har flere Børn sna vil disse Folk, selv om de yder og tjener det samme, dog komme til at staa som tilhørende tre forskellige Samfundsklasser En urimelig og utilfredsstillende Tilstand Heller ikke »lige Start« vild lette Princip altid føre til; f. Eks. vilde Enkebørn jo være slemt handicap- pet. Det er derfor klart, at Principet: Udbyttet i Forhold til Arbejdet — ikke er tilstrækkeligt som Grundlag for et menneskeligt Samfund. Derfor rejses ganske naturligt Lighedens Ideal bag det nævnte Princip; | Ste- det for Kravet om Udbyttet í Por- hold til Arbejdet træder Kravet om, at enhver skal have efter sine Be- selv om han ikke i alle Tilfælde yder Ækvivalent derfor, men blot fordi han er et Menneske. Dette Prin- cip spiller jo allerede en meget væ- sentlig Rolle i Nutidens Samfund; det giver sig praktiske Udslag i den ale Forsorg, i Forsørgertillæg til Embedsstillinger, Skattefradrag un- der Hensyn til Børnetal osv. Ja, man kan sikkert sige, at den sociale Bevægelse hidtil har haft me- re ud af dette Lighedens Princip end af Principet: Udbyttet bør tilfalde den, der arbejder. Alligevel er det vel tvivlsomt, om Lighedsprincipet — hvis den sociale Bevægelse skulde støde kraftigere igennem — vil blive mere end et Supplement til Principet om Udbyttets Fordeling efter Ar- bejdsindsatsen. Dette vil í hvert Fald blive Tilfældet, saa længe den ekono- miske Selvinteresse i større Udstræk- ning er Drivfjederen ved det nødven- dige Arbejdes Udførelse. Men om dette Krav om en rimeli- gere økonomisk Ordning skulde det store Flertal af Nationerne — nemlig dem, der ikke faar det fulde Udbytte af deres Arbejde — ogsaa kunne samles. Eller er de tilfredsstillet ved, at den sociale Bevægelse i Tilknytning til Industrialismen her og der har ført til noget bedre materielle Kaar, har hævet dem et lille Stykke over Hungergrænsen?