týsdagur 31. mars 1931síða 2

Vindeygir, hurðar og listar Gott og bíligt arbeiði. Hugo Øster's Maskinsniðkarí, Tlf. 216. Tórshavn. Tif. 216. ringu tíðunum, og so lata aðrar heysta åvøksturin, tå tær góðu tíðirnar koma. Feroyingar eiga at keypa stød- løgting i einsamalt hátt, at fólk fáa loyvi at tekna lutir, og irnar annaðhvort ella á tann løgtingid letur tann pening, sum í væntar, á sama hált sum t. d. Skipafelagið Føroyar. »Dimmalætting« meinar, at tað er ein stór ólukka fyri Før- ovar, at hvalaveiðan fall niður kanska ikki fyri í ár. Tad er so stór ólukka, sum >Dimmac sigur; tí »Dimma« dámar væl at gera ein elefant úr eini flugu, tá hesin elefanturin kann skaða javnaðarflokkin í Foroyum. Nei, ólukkan er ikki stór; men er nøkur ólukka hend, og er nakar Foroyingur skyldugur í henni, so eru tað leir, sum styðja ka- pitalistandan, og í tí flokki er »Dimmalætting« oddafiskur, høv- ur og hali. | J.H. D. Organisationen. Dens Sammensætning og Betydning. Í Ved din Organisation | skal du sejre. | | | (Karl Marx). 11 1 ride de í Hvordan Í. Í 1 I os Fiskere, om vi ikke havd Føroya Fiskimannafelag? Ja, det kan vi alle tænke os. Vi havde fuldslendig været undergivne alt, hvad der tilfældig blev budt os. Der en Del mod vores Organisation, kan selvfølgelig indvendes men det er ikke Opgaven her, | da man heller ikke maa under- | vurdere de Vanskeligheder, Le- | derne ofte har kæmpet under. Den en Organisation kan dannes, er Iniliativet til al første Betingelse, for al at man tager slutte sig sammen Flokkevis, da Individ indenfor hvert enkelt Organisationens Rammer er en Styrkeenhed. Og naar alle disse Styrkeenheder gaar sammen Ii en Styrkehelhed, er denne Sty1 Gange kehelhed ligesaa mange end enkelte En- i Hel- heden. For hver Gang vi tilføjer Enhed, for den stærkere hed, som der er Enheder Organisationen en øges Styrken i Helheden. Derfor maa der af flere ganisationens Helhed. Hvis Ore agiteres for Opnnaelsen Enheder indenfor Or skal arbej anisaljonen kunne gøre Gavn i del | Í Eks. | dende Folks Tjeneste, f ved faglig, politisk saavel som | kooperativ Sammenslulning, maa den være i Besiddelse af Lix vi kender allesammen, hvad det vil sige al Livløs og dette Sjæl, Aand og Hjerte. Uden dette Liv være Liv maa bestaa af og erstattet med nye eller hel- bredede. Saaledes opbygges den ene | Organisation efter den anden, | Organisationsmaskineri vil vi vil Organisationens store, sam- mensalte Legeme være et dødt Legeme, et livløst Legeme, der tilsidst vil opløses i en fysisk hin- Forraadnelse — falde fra anden, Sjælen i Organisationens Hel- hed er Kapital. Denne Kapital tilvejebringes paa forskellige Maader, men den mest natur- lige og benyttede Form sker ved Indkrævning af Kontigent, der ydes af Organisationens Med- lemmer (Enheden). Alene Kon- ikke nok; der at holde Or- tigenlydelse er skal noget til for ganisationen i Aande, og det er Agitatorerne. Paa Arbejdsplad- ser, ombord i Skibene, maa der føres en energisk Agitation for at faa san mange som mulig at tilslutte sig Organisationen, Det er derfor Agitatorernes Opgave at faa delte mægtige Legeme til at udvikle sig til en Kæmpefi- gur, der skal kunne slaa Kæm- peslag i den arbejdende Befolk- Ved Hjælp af Kæmpekolos nings Tjeneste, Organisalionens maa og skal den arbejdende Befolkning sejre. Den sidste Substans í Organi- sationens Kæmpelegeme er Hjer- let, d. v. s. Lederne; den, der skal lede og styre denne mæg- tige, af flere Enheder opbyggede | Helhed i den arbejdende Be- folknings Tjeneste. Det er ofte en meget vanske- lig Opgave, der tilstilles Lederne, og dette Hverv lonnes ofte med uberettiget Utaknemlighed. Men skal Lederen kunne udfylde sin Plads, maa han være Opgaven | | voksen. Han maa være klar | ONCI tl Organtsation ikke er en | blot og bar For instaltning mod | | den ev. Nød og andre Anslag, der vælter ind paa den Befolk- | ning, hvis Værn Organisalionen | maa anses at være. Organisatio- nen er foruden delle ogsaa et | den arbejdende Befolknings vigligt Frigorelseskamp. Lederen maa derfor have et godt Overblik udover Organisa- lionens Rammer, saaledes al han ved, hvordan det hele vir- ker, ved, hvor der skal sættes yderligere Aktivitet i Gang, ved, hvor Resultaterne er tilfredsstil- Han Midler der skal bruges paa de | lende. maa vide, hvilke bestemte Steder, saa at Resul- taterne viser Fremgang Aar for | Í; Aar, saa der til sidst kan note- res Sejer. Man ser heraf, at Le- derens Stilling ofle er alt andet end misundelsesværdig; thi lige- som Blodet í et Menneskelegeme | koncentrerer sig om Hjerlet, | koncentrerer det hele Hjerle saaledes sig om Organisationens g (Lederen). Er Hjertet sygt, saa vil hele Legemet være sygt og | svagt, ivørimod er Hjertet sundt, Helhed noget saa vil Legemet som være sundt og stærkt; andet er det, at enkelte Lemmer er syge, de vil saa blive fjernede for saa at udgøre, hver for sig, en Enhed indenfor den inter- nationale Organisationshelhed, Í Besiddelse af el saa mægtigt BAZAR For 4 Aar siden paabegyndte N. I. O. G. T. alter Afholds- arbejdet paa Færøerne med en da har Fremgangen været stor, Loge paa 14 Medlemmer. Siden og Ordenen har nu 7 Loger med ca. 800 Medlemmer rundt om paa Øerne. Dette Afholdsarbejde, der Mennesker, trænger til ikke alene at Iljem og ogsaa til at udvides, Hertil kræves belydelige Midler, og ,Færøernes Kredslogt Gavn for fortsættes, mange men har været til „“ har í den Anledning opnaaet Tilladelse til at afholde en Bazar i » Thorshavn Olajdag 1931, og henvender sig til Offentligheden om velvillig Stølte til denne Bazar. Eventuelle Gaver bedes venligst tilsendt en af os underskrevne: Bestyrelsen for Færøernes Kredsloge af N. I. 0. G. T. P. Jensen, P. J. Hansen, P. Olsen, Ejde, Bazarkomitéen, Thorshavn: J. Olsen, H. J. Michelsen, Thorshavn, Albert Jacobsen, Tveraa, "r, Vilhelmina Jensen. Fr. Elisabeth Weihe. Fr. Birgitta Poulsen. » "r. Elsebeth Sofie Poulsen. Fr. Ellen Líilzen. Fr. Elisa Haraldsen. Fr. Else Rubeksen. Fr. Elisabeth M. Hansen. "r. Kristine Jacobsen. Fr. Maja Andreasen. Fr. Jacobine Vilhelmsen. | | Fr. Anna Rubeksen. Í | | fr. Jacobine Hansen. Hr. Hans Poulsen, Fr. Karoline Jacobsen, Hr. Edvard Smith. "r, Ingibjorg Johansen. Fr. Emmy Bærentsen. Fr. Else Thomsen. Hr. M S. Viðslein. Hr. Jens P. Poulsen. Hr. Ole Breckmann. Tveraa: Fr. Andrea Strom. Fr. Frida Strøm. Fr. Alvilda Joensen. Fr. Thomasia Haraldsen. Fr. Johanna Djurhuus. Fr. Andrea Mortensen. Fr. Olga Hansen. Fr. Anna Helena Petersen. P, Vang. Vaag: Fr. Anna K. Nolsøe. Ejde: Fr. Paulina Hr. Alfred Dahl. Hr. Morten Michelsen. Dahl-Olsen. Fr. Anna Vilhelm. Hr. Ole Nolsøe. Fr. Bette Olsen. Fr. Magdalene Jacobsen. Fr. Johanne M. H. Poulsen. Fr. Jørgine Mørkøre. Lervig: Hr. Ingvard Joensen. Skopen: Fr. Hanna Hr. Joen J. Ellingsgaafd. "r, Martha Joensen. Fr. Dagmar Johannesen. Fr. Kathrine Mikkelsen. Hr. Palle Thomsen, Gøte. Hentza. Fr. Martina Winthereyg. Fr. Hanna Elina Johannesen. Fr. Petra Eystberg. Hr. Oliver Eystberg. Sand: Eisenberg Hentze. Maren Steinbjørn Davidsen, Kristine Joensen. Anna K. Joensen. Niels Winther. 66 [ANDILSTØD 94 til gras, eplir og aðrar nú og verða at fáa aitanå miðjan apríl hjá J. LAMBAA, Máltráður 89. fruktir kunnu bíleggjast er TORSHAVN kunne vores Udbyttere Den enkelte maa derfor byde Trods. gøre sig klart, at det er den enkeltes Pligt at være med. Ka- pitalen organiserer sig til Kamp mod den arbejdende Befolkning, og for at modstaa Kapitalens Tryk, maa skabes et Modtryk, nok til at over- der er stærkt vinde det førstnævnte. Man kan simpelthen ikke undvære Orga- nisationen, den er det arbejdende Folks Livsnærve; tag den bort, Befolkning og den arbejdende og dens Frihedsbestræbelser vil > dø hen, ligesom en Mand, der skærer Pulsaaren over, vil bløde sig til døde. »Ved din Organisation skal du Skal Ord Sandhed for os Fiskere og Ar- sejre«, disse blive bejdere, maa vi gøre alt for at styrke og udbygge vores Orga- nisalioner, saa de kan blive til virkelig Gavn og være el Middel til Opnaaelsen af, vort store Maal, relse og Oprettelsen af et Sam- Socialismens Gennemfø- Udbytningen ikke Streymur. fund, hvor eksisterer. B. D..S. og Færð - Sejladsen. Fra Tid til høre Ytringer om, at anden kan man hvis vi ikke havde Hurtigruten Bergen -Thorshavn—lIsland, vilde vor Forbindelse med Omverdenen være omsonst eller daarlig be- vendt. Nu skulde man tro, at B. D. S. eller Selskabets Skibe var meget imødekommende overfor os, har hørt en saa- Men Til- fældet er i Realileten, at Hen- synsfuldhed fra Selskabets Skibe stærk efter al man dan Ytring fremsat, ikke har været nogen Side, hvad Besejlingen af Thors- havn for Op- og Nedadgaaende angaar. Selv den norsk-norrøne færøske Avis »Tingakrossur« har gentagne Gange, paa Offentlig- hedens Vegne, beklaget sig over den absolut ikke hensynsfulde Muade, B. D. S.s Skibe passer deres Fartplan overfor Fær- øerne, At være Prutlen, og at prutte sig frem Langs og paa Tværs, er karakteristisk for en paa stor Del af Nordmænd, der gen- nem Tiderne har gæstet Thors- havn, hvadenten det har været i Forretningsærinder eller — og navnlig — i Forlystelsesøjemed, Man har saa ofte været ude for det, at det er en kendt Sag. Saa tilbage til B. D. S. Det er en Kendsgerning, at D. F. D. S.s og det færøske Sel- skabs Skibe i en lang Aarrække ombord har anvendt færøsk Arbejdskraft ved Losning og Ladning. Dette har aldrig været Tilfældet for B. D. S.s Baade. Der blev allerede i 1927 rettet en Henvendelse paa rette Sted i Norge om at faa dette For- hold ordnet parallelt med For- holdene ombord paa D.F.D.S.s og Skipafelagids Skibe. Henven- delsen fremkom af den naturlige Aarsag, at de 3 konkurrerende Selskaber burde og skulde stil- les paa lige Fod, hvad angik Arbejde i en færøsk Havn, og i dette Tilfælde var B. D. S. uret- færdigt begunstiget. Men Norge svarede ikke. Nu har mannafelag« »Havnar Arbeids- faget en endelig Ordning med det danske og det Selskab, bejdet ved Løsning og Ladning skal udføres af Arbejdere fra Land. B. D. S. vil ikke gaa ind herpaa og hævder sin uretfær- færøske hvorefter År- dige Begunstigelse ved at sejle videre med de færøske Varer til Island, naar disse ikke kan op- andre losses i Thorshavn paa Betingelser, end færøske og danske Skibe har. Det er en Hensynsløshed fra B. D. S.s Side, der samstemmer med den her for Nationen nok saa kendte Prutteri. Thorshavnske Arbejdere havde næppe vænlet en saadan Hen- synsløshed, og den gamle Sæt- ning: »Kom til Norge, saa skal du se Hensynsløshed«, er nok- saa a propos i dette Tilfælde. Arbejder. Ur Føroyum. Torshavn. Valgretsalderen. Som bekendt vedtog Laglin- get i sidste Samling et Forslag, der gik ud paa at nedsætte Valgrelsalderen ved og Kommunevalg til 21 Aar. Sambandspartiet stemte imod, som allid, naar der er Forslag Laglings- fremme om al oge de kulturelle Goders Omraade. Forslaget ved- toges af Socialdemokratiet og Selvstyrepartiet. Nu vil Tilfældet, at Ombuds- manden har rejst denne Sag i det danske Landsling, og han har sikkert, ligesom mange andre, været fuldstændig klar over, at det ikke fik nogen god Medfart, Landstinget er nemlig el meget daarligt Sted for dem, der ønsker Forstaaelse af, at de kulturelle Omraade bør udvides, Fremskridt har Goders Udvidelse og sjældent vist sig at have Sang- bund i det danske Landsting, hvorimod Indskrænkelsens og Stagnationens Disharmoni har ganet Landstingets Reaklionære lige til Hjertet. Hvis Valgretsalderen skulde sg sten So pm