týsdagur 7. apríl 1931síða 2

Å ES EET mær Husarnes Indhug 5. Maj 1872. Modstand og for at faa Anled- ning til at bruge Stavene, traadte de dem op ad Benene, men del kom dog ikke til Kamp den Gang. Hvordan det senere gik Pio, Brix og Geleff og hvordan det danske Socialdemokrati støt og roligt voksede sig stort og blev Landets største Parti, er et Ka- pitel for sig. Men ingen af de Pionerer, der gennemlevede de bevægede Tider i Begyndelsen af Halvfjersemne, havde vist drømt om, at en Arbejderrege- ring 58 Aar efter de daværende Magthaveres Opløsning af »In- ternationale« skulde udvirke, at de konfiskerede >Forbryderef- fekter« blev tilbagegivet det danske Socialdemokrati som værdifulde historiske Minder om Bevægelsens Trængselstid. Fra de tavse Boliger. Der gives ikke saa faa Men- nesker her paa Færøerne, der lever i en vis middelalderlig Atmosfære, eller rettere sagt i den Fortidsidyl, der forefandtes i Urtidssamfundets Dage. Disse Mennesker skremmes selvfølge- lig op, hvergang der lyder et Kampraab fra kæmpende Fisk- ere og Arbejdere, eller der Jyder et ,Giv Agt“! ud til de kæm- pende. Man er indignæret over, at Idyllen i Dalstrøget forstyrres. Tænk, saadan noget kendte man ikke noget til, den Gang Adam og Eva var i Paradiset. Des- værre synes Kendsgerningerne om det tabte Paradis ikke al være naaet ud til disse stagne- rede Individer, der dyrker deres egen Kaffebords- eller Grammo- fonkultur. Man forstaar godt denne In- dignation. Bedst som man sidder henslængt i en eller anden ma- gelig Stol og dyrker Jørgen Blok eller enhver anden skikkelig Forfatter, der befinder samme Åtmosfære, hører man enkelte fjerne Drøn derude fra, hvor Livets Virkelighed former sig som en Kamp for Tilværelsen. Disse Bedsteborgere, der sidder lunt og godt indenfor, kan jo ikke forstaa, hvad det er der rører sig i Folkets brede Lag. Disse Mennesker har jo ingenting at besvære sig med. Postvæsenet skal nok sørge for, at de faar deres Livsophold ind ad Døren til de nærmere fast- satte Tider. Men udenfor lar- mer ogsaa den Støj fra de kæm- pende. Den Smule generende. Indignæret over det afbrudte Studinum af >Troldloj i gamle Dage« vil de have at vide, hvad det er for en Larm. Man lytter til de Raab fra den kæmpende, kom- pakte Masse. Et Øjeblik — men ogsaa kun et Øjeblik. ig I sig 1 haard virker en forskellige Kaffen skal skænkes og Klej- nerne smages, mens man ivrig diskuterer det patriarkalske Pro- blem. Det maa vel være Løgn, det der raabes op om derude i den kæmpende Verden. Det kan ikke være saa galt fat, naah ja — man kan jo undersøge For- | | | holdene ud fra den Forudsæt- ning, at disse her, der skalter og valter med Landets Penge, jo maa være respektable Men- nesker. Usselheden og Lavhe- den kan jo ikke trives i de pæne Klæder, og det er jo Klæ- derne, der skaber Manden. Herre Gud, sukker disse fredselskende middelalderlige Individer: Sik- ken en Løgn vi lever i, og sik- ken en Frækhed og Uforskam- menhed, der gør sig gældende blandt den arbejdende Befolk- ning, at de vover at angribe deres Undertrykker. Det maa forbydes! Disse gammeldags Mennesker, der lever deres eget Liv, fjernt fra alt hvad der hedder Klasse- kamp, forstaar ikke et Muk af det hele. For dem var det aller- bedst, om Tiden stod stille, om Fiskerne fremdeles vedblev al være Husdyr, der havde samme Opgave som Bondens Ko. At nye Tider fostrer nye Tan- ker, er for dem en fjern Virke- lighed. Heller ikke det haslige Tempo, der er en Følge af den kapitalistiske Udvikling, synes de at have den fjerneste Anelse om. Bare langsomt. Tag endelig ikke for haardt fat, og for alt i Verden maa du ikke ytre noget imod den gældende Samfunds- ordning. Det er Motloet for den Flok Mennesker, der lever deres Liv i Romantikkens Verden. Rundt omkring paa vore Øer lyder taktfasle Fodslag fra Ar- bejderklassen, der rykker frem. Treskostøvlerne haardt mod den grusbelagte Vej. Det er Underklassen, der tropper op for at gøre deres Ret gæl- dende. Men inde i den middel- alderlige Atmosfære sidder Bor- germanden og ruger over gamle Sagn og Æventyr. Larmen uden- for rager ham ikke en Døjt. Han har opfyldt sin Pligt over- for den arbejdende Befolkning. Han har jo aldrig undset sig for Fisker i sælles at trykke en brav Haanden. Bevidstheden om dette bero- liger Borgermandens Samviltig- hed, mens han atter fordyber sig i Sagn og Æventyr. Enhver har sit at kæmpe med. Streymur, Trælaokið. Eitt og hvort menniskja má skilja, at tað er eitt ræduligt óskil, id er, lá tuð í samfelag- inum kann skiljast millum »stør« og »små«. Hvat er lá munurin millum tey bæði slogini? kann onkur spyrja. Jú, tey »ståru« hava minni arbeiði og storri løn, alt sum ley eru »stør« til. Hini haraflur ímóti hava lyngri arbeiði og minni løn, alt sum ley eru »småd« til. Altso: Tað al vaksa í samfel- aginum er minkan av arbeiði og nøran av løn! Hvussu kann ein so vaksa samfelagsliga sæð? Jú, ein sum hevur ein ríkan pápa, kann lættliga fáa hægsla prógv, veri hann meira ella minni býttur — tað hevur einki at siga, pengar rulla jú væl, so tað er lættliga at koyra á teim- um. Sonur ein arbeiðara kann golt hava ófer evni; men tað batar einki, pápi hans kann ikki læta hann læra meira, enn neyðlurvuligt er, lí pengarnir tróla, og tí má hesin sonurin verða har, hann er, ella, sum lættligt er, fara longur niður. Er hetta ikki eitt trælaok, ar- beiðararnir eru undir? Tí hvað- ani fáa ríkmenn teirra pengar? Ja, henda spurning hevði eingin av leim, sum nú vilja hava lon- ina lækkaða, við góðari sam- vilsku kunnað svara. Undarligt er, at menn, ið uppiberast av arbeiðarunum, og sum hava alt gott í yvirflóð, skulu royna at upp við at. heyja seg longur minka um tað dagliga breyði hjá teim, ið hovuðssluðulin er í samfelaginum ! Nei, nú teir skulu minka um ta neydars løn, ein arbeidari hevur, mugu teir ikki fåa teirra vilja, lí av sveitta arbeidarans nørist ogn ríkmanusins! Kvoðið lí við skaldinum: Brátt lýsir í eystri, nú dimmid er av, upp brødur! til dagsverk og dyst, at verja várt einasta fátæka krav, tann rætt, vit ei enn hava mist. Tí tungt er sum trælur at tyggja sítt breyð; til arbeiðið! Lív ella deyð! Ta okið, sum okkum á herðar var lagt, vit knógvaðu undir av neyð. Men eru vit fjøldin, so veri tað sagt: vit krevja vårt dagliga breyð! Vit sameintir ganga í lyst og í neyð til arbeiðið! lív ella deyð! Á grúgvu er útkall; vårt fátæka skúr av gráti og klandri er fullt, várar ídróttir stongdar sum fuglar í búr, vårt navn er i vanvirði dult, Ossleivistberthatið, hin eldglóðin reyð, Til arbeiðið! Lív ella deyð! Tann sveitti, sum rennur av strevi og stríð, væl nørir um rikmannabjølg, og prestarnir lýsa tí komandi tid til helja, til devil og dólg. Teir køva tó ikki ta rópið, sum beyð: til arbeiðið! Lív ella deyð! Í stríðnum, sum nú dunar víða um lond, so mangur varð boygdur í knæ, tí fylkist og takið hvor annan í hond í brúgv til tann komandi dag! Vit tjald okkum reisa til verju í neyð; til arbeiðið! Liv ella deyd! Lógv. BAZAR For 4 Aar siden paabegyndte N. I. 0. G. T. alter Afholds- arbejdet pau Færøerne med en Loge paa 14 Medlemmer. Siden da har Fremgangen været stor, og Ordenen har nu 7 Loger med ca, 800 Medlemmer rundt om paa Øerne. Dette Afholdsarbejde, der har været til Gavn for mange Hjem og Mennesker, trænger til ikke alene at fortsættes, men ogsaa lil at udvides, Hertil: kræves betydelige Midler, og Færøernes Kredsloge“ har í den Anledning opnaaet Tilladelse til at afholde en Bazar i Thorshavn Olajdag 1931, og henvender sig til Offentligheden om velvillig Støtte til denne Bazar. Eventuelle Gaver bedes venligst tilsendt en af os underskrevne: Bestyrelsen for Færøernes Kredsloge af N. I. 0. G. T. P. J. Hansen, J. Olsen, P. Jensen, P, Olsen, Ejde, Bazarkomiléen, Thorshavn: H. J. Michelsen, Thorshavn, Albert Jacobsen, Tveraa. "r, Vilhelmina Jensen. Fr. Elisabeth Weihe. Fr. Birgitta Poulsen. “r. Elsebeth Sofie Poulsen. Fr. Ellen Liitzen, Fr. Else Rubeksen. "r, Anna Rubeksen. Fr. Elisa Haraldsen. Fr. Elisabeth M. Hansen, 'r. Ingibjorg Johansen. Fr. Emmy Bærentsen. Fr. Else Thomsen. Hr. Hans Poulsen. | Í | Fr. Kristine Jacobsen. Fr. Maja Andreasen. Fr. Jacobine Vilhelmsen. | I "r. Jacobine Hansen. Fr. Karoline Jacobsen. Hr. Edvard Smith. Hr. M S. Viðslein. Hr. Jens P. Poulsen. Hr. Ole Breckmann. Tveraa: Fr. Andrea Strøm. Fr. Frida Strom. ” Fr. Alvilda Joensen. Fr. Thomasia Haraldsen. Fr. Johanna Djurhuus. Hr. J. P. Vang. Vaag: Fr. Anna K. Nolsøe. Fr. Hr. Alfred Dahl. Ejde: Fr. Andrea Mortensen. Fr. Olga Hansen. Fr. Anna Helena Petersen. Hr. Morten Michelsen. ”aulina Dahl-Olsen. Fr. Anna Vilhelm. Hr. Ole Nolsoe. Fr. Bette Olsen. Fr. Magdalene Jacobsen. Fr. Johanne M. IT. Poulsen. Fr. Jorgine Morkore. Lervig: Hr. Joen J. Ellingsgaard. Fr. Martha Joensen. Fr. Dagmar Johannesen. Fr. Kathrine Mikkelsen. Hr. Ingvard Joensen. Hr. Skopen: Fr. Hanna Henlza. "alle Thomsen, Gote. Fr. Martina Winthereyg. Fr. Hanna Elina Johannesen. Fr. Petra Eystberg. Hr. Oliver Eystberg. Sand: Eisenberg Hentze. Steinbjørn Davidsen, Anna K. Joensen, Maren Kristine Joensen. Niels Winther. Norgesbrev. (Fra vor Korrespondent). Oslo, 1. April 1931. Konfliktsituasjonen. Som tidligere omtalt har de fleste fag og industrier her i Jan- det tarifforhandlinger ivår. I alt gjelder det 60 á 70 tusen mann. Arbeidsgiverne har været meget agressive og stillet store krav om lønnedslag — en tak- tikk som skandinaviske arbeids- givere synes å være blilt enige om. Deres hovedargument er at den internationale krise, som for tiden hjemsøker de fleste land, gjør en nedsættelse av arbejderneslønninger nødvendig. Herimot hevder arbeiderne, at et lønnedslag bare vil forver- re krisen ved å minske arbei- dernes kjøpekraft. Der finner jo nu sted en overproduksjon af alle slags varer, og situasjon- en kan bare bedres ved det økede forbruk, sum vil bli føl- geu av en lønforhøjelse. De krever derfor forhøjelse av lønnen og innskrenkning av arbeidstiden ttl 7 timer. Dette er de store generelle krav, som gjøres fra begge sider og det er naturligvis dem som volder de største vanskeligheder. Men som ved ethvert tariffopgør er der også en hel del specielle krav innen de enkelt industrier og bedrifter som må løses. Riksmeglingsmannen har nu arbeidet, så á si, dag og nat í fjorten dager, med ustanselige meglingsmøter, men har hittil ikke kunnet fremsette noe for- slag. Og den 30, mars begjærle arbeidsgiverne meglingen avslut- tet, og opsa samltidig plassene for 25.000 arbeidere til sympati- lockout. Storloekouten er dermed rykket os faretruende inn på livet. Kfler henstilling fra rigs- meglingsmannen, er imidlertid iverksetlelsen av lockouten ul- satt til 8. april, da han vil overveie om han finner grunn til á fremsætte noe Gjør han ikke det — og partene slår, som det vil forstås, så langt fra hverandre at det slet ikke er sikkert — går vi ut i den største og alvårligste lønskamp vi noensinde har hatt. Med de 12000 papirarbeidere som alle- rede er i lockout og sjøfolkene i ulenriks fart, som går fra borde i samme øjeblik som lønnsre- duksjonen settes i verk, vil det bli 90 á 100 tusen arbeidere som blir direkte berørt af lockouten. Der regnes med at en even- tuel lockout vil vare i minst et par måneder og det vil lett for- ståes hvilken alvårlig affære det vil være for hele vårt arbeids- liv. Allikevel synes arbeidsgi- verne å ville kamp, koste hvad det koste vil, som et ledd i de internasjonale bestrebelser for á presse arbeidernes levestandard og lønnsnivå nedover. Der er imidlertid ennu den lille chanse at riksmeglings- mannen i siste øjeblikk vil fremsette et forslag til forlik. I såfall vil det bli sendt ut til avstemning, hvad der nok vil ta elpar uker. S. S. forslag. BI