týsdagur 21. apríl 1931síða 2

EB + dere Tønde indeholder. A1IGIH Sodede Aluminiumskar og snavsede Kasseroller og Gryder er nu en Gang ingen Pryd i et ellers velholdt Køkken. Gnid dem med ATA — Henkels Skurepulver — og Deres Aluminiumskar kommer paa et Øjeblik til at skinne som Sølv. Pris pr, Strødaase 25 Øre og Pakker å 15 Øre, Enefabrikanter: Henkel & Co., A.-S. København. | T Dansk Arbejde den første Nedsaltning. Der maa passes paa, at den bliver godt Naar Silden saaledes har ligget mindst 3 Uger, dækket af Lagen, kan den pakkes om til Eksport. Samtidig bliver den sorteret nøj- agtig hver Størrelse for sig. Sorteringen er lignende 5/6— 6/7—7/8—8/10—10/12 Stykker pr. kg og saa fremdeles, og derefter almindelig 100 kg Netto med 1 kg god Vægt pr. vejes den, Td., saaledes at man ved Afskib- ningen kan tilføje, hvor megen Vægt og Antal 5 Stykker hver Silden vejes i Kurve eller Kasser, der ikke er tætte, saaledes at den Lage, som følger med Silden, kan løbe ud under Vejningen. Under Ompakningen bruger man '/s Td. Salt pr. Td. Sild, derefter tilsætter man den Lage, man har fra Silden, og saa lidt ny Lage som muligt, dog saa meget, at Tønden bliver godt fuld. Den Sild, som bliver fanget den sidsle Del af Sommeren, naar den er fed, og Mavesæk- ken er fuld, bor helst ganes paa den Maade, at Mavesækken bli- ver taget ud, hvilket medfører, at Silden holder sig bedre, og under Pakningen bør helst det øverste Lag i Tønden blive lagt sen opad. Sortering og altning er den samme. Smaa Sild (Blasild) Sild under denne Benævnelse hal Størrelse fra 20 til 30 Stykker pr. kg ganes ikke, men bliver sallet som almindelig. Den bru- ges til Skæresild, dvs. Hovedet bliver skaaret af med et vinkel- ret Snit, og Maven aubnes ved at afskære den yderste Kant, Derefter renses den godt og sor teres i forskellige Størrelser som før nævnt. Den ligger jævnt ringformig med Nakken ud mod Tønden og passes godt paa, at der bliver givet jævnt med Salt for hvert Lag under Ompaknin- gen. Den skal ogsaa vejes, saa man har baade Nettovægt og Antal Stykker for hver Tønde. Man kan heraf forstaa, at om- hyggelig Behandling og nøjagtig Sortering er nødvendig for at opnaa fordelagtigt Resultat ved Eksport af Sild. Arbejdstid og Løn.” I »Føroyatidindi« Nr. 15 har en Indsender fra Vaag under Mærket >INT.< faaet oplaget en Artikel imod Arbejderne, deres Lønninger og Arbejdstid, der paa sine Steder er holdt i helt komiske Udbrud. Først opkaster »INT.« sin For- undring over, at der i vort lille Samfund, »der er bygget op ved haardt og intensivt Arbejde«, skal være Tale om at indføre menneskelige Tilstande ogsaa for Arbejdsklassen, ved at for- korte Normal-Arbejdstiden til 8 Timer. Hvem denne >INT.< er, ved vi ikke endnu med Bestemt- hed, men en Udgydelse, hvoraf man kan danne sig førnævnte Mening, kunde give en og anden tiltro skabet af nævnte Artikel til en Anledning ut Forfatter- stupid Købmand eller en fuld Arbejdsgiver. Vedkommende er nemlig ikke i Stand til at se, at ogsaa Samfundets mest nyttige sorgere, Arbejderklassen, har Krav paa mere af Livet og Ly- Slæb fra Morgen til Morke, uden kontant Udbetaling set end af sin Arbejdsløn, ja det kniber maaske for dem al faa en Status-Opgørelse for hvert Ka- Forfatter lenderaar, Artiklens Politiskur rumbul KI og norðalaga. | — Meðan frælsir spaniamenn nýta fovndarstund fyri = drápið av sponsku frælsishetjuni Francisco | Ferré, reka Alfonskongin av | landi og byrta republik, so knoss- ast Íslendingar nú við at seta teirra ríkisstýri frá. Altingið er heimsent og val útskrivað til 12. juni. Ríkisstýrið man tó helst fara at ríkja valini av. Arhejds-Situafionen. (Telegram til „Fer. Soc.-Dem“.) København, den 19.—4. 81. Under Forligsforslagets nye Prøvelse, er det blevet tiltraadt af Centralorganisationen, af Metal- arbejdere, af Snedkere og kvin- delige Arbejdere. Nogle mindre Forbund har igen forkastet det, men saaledes, som Stillingen nu er, kan Arbejdsgiverne efter al menneskelig Beregning ikke lade Stor-Lockouten komme til Udbrud. fremkommer dernæst med en Udtalelse om, at en 8-Timers Dag skulde være paakrævel i vor »store« Hovedstad, hvilket tilfulde belyser Forfatterens aan- delige Habilus og moralske Niveau. Hvis vi paa Færøerne havde Minedrift store Fabriker, mener Indsen- (Kulminedrift) eller deren, at der maaske kunde være Grundlag for en 8-Timers Arbejdsdag, og efter denne aabenhjerlige Udgydelse fører han sine Begrundelser over paa vor Kutterflaade. Hvordan med vore Fiskere, spørger Indsen- deren, »skal de ogsaa have deres under 8-Timers Dag i Søen Fiskeri?« Ja, der skal en god Portion Enfoldighed til for at noget »Pip« Mærket »INT.«. Manden kan ikke være fremsætte saadan offentligt, selv under normal, naar han kan tillade sig at luske denne slimede Lim- pind ind i Offentlighedens Be- vidsthed. Gud og Hvermand ved, at Fiskerne gennem deres Organisation vil rejse deres Krav, baade om Livet ombord i Ski- bene og andet. Hidtil har deres Organisation haft fuldt op af Arbejde ved at skaffe Fiskerne geres surt fortjente Penge. Dette er ogsaa en Opgave, som ikke maa undervurderes, men der skal nok komme andre Krav frem, ogsaa fra den Kant, men de og Organisationen om denne Sag. Forfatteren lader senere i Ar- tiklen sit over Klipfiske-Tilvirkning, livor Aandsprodukt flyde han nærer de største Bekym- ringer for, at Fiskespredningen og Opsamlingen skal komme i Konflikt med 8-Timers Dagen. Hvis man har lagt Mærke til, hvorledes Fisketørringen fore- gaar paa Steder med ordnede Forhold, saa begynder Arbejds- dagen først ved 7-Tiden om Morgenen, og Arbejdet er for det meste Slut ved 5—6-Tiden,. Man kan forstaa, hvorfor for- nuftige Fisketilberedere ordner deres Arbejde paa denne Maade, da Duggen om Morgenen ikke er god for Fisken, ligesaalidt som Aflenluften har nøgen gavn- lig Indflydelse paa den tørrede Fisk. Men man har ikke været blind for, at der paa sine Steder er Sædvane at sprede Fisken ud tidlig pau Morgenstunden, og san gaa i Gang med andet Ar- bejde, ladende Fisken passe sig selv i Solskin og i Regn, for derefler om Aftenen at skynde sig at stable Fisken sammen efter enten at være udvandet (loyptur). Man havde paa saadanne Steder været eller solkogt bedre forvaret med en 8-Timers Arbejdsdag, ligesom det færøske Helhed været bedre tjent dermed. Samfund som havde Indsenderens socialokono- miske Synspunkter er der ikke meget ved, da han indskrænker sig til at sige, at Normal-Arbejds- dagen blev indført i andre Lande kun for at afhjælpe Arbejdsløs- heden. Normal-Arbejdsdagens Indførelse er alle Steder betrag- tet som et kulturelt Fremskridt, da Arbejdsklassen i vor oplyste Tid ikke bør være rene og skære Trældyr. Naar Indsenderen fabler om Lønforhold og Arbejdstid i For- bindelse med Fiskepriserne, saa er han en Del længere ude, end et Nutidsmenneske bør tillade sig. Man ved, at Masseproduk- tion, uden System og Mening i, influerer paa Markederne. Som det har gaaet indenfor andre Brancher, saaledes vil og maa det ogsaa gaa indenfor vor Fiskeriproduktion, hvor System er et helt ukendt Begreb. At Virksomheder i Vaag sidste Aar var oppe paa 50—60,000 Kr. i Arbejdsløn, skal vel ikke være langt fra Meningen, men var mon alle disse 50—60.000 Kr. kontant udbetalte Penge? Norgesbrev. (Fra vor Korrespondent). Oslo, 15. april 1931. Stor-lockouten. Den store lockout er nu i full gang og omfatler fra í kveld ca. 86000 mann. Hertil kommer en del arbeidere som lockouten mere indirekte har gjort arbeids- løse ved manglende råstofftil- førsler, sympatiaksjon og lig- nende, Alt i alt er det ikke langt fra 100000 arbeidere som ar- beidsgiverne nu har salt på gaten. En så omfattende arbeids- kamp har der aldrig før været i Norge, når undtas general- streiken i 1921. De industrier og bedrifter som omfattes av konflikten er jern- industrien, skibsbyggeriene, pa- pir- og cellulosefabrikkene, tekstilindustrien, den kjemiske industri, = hvoriblandt Norsk Hydros svære anlegg, bygnings- industrien, tobakks- og choko- ladefabrikkene og en lang rekke andre. For 12000 papirarbeidere har lockoulen nu varet i fire uker, for 50000 i andre fag i en uke og for 24000 nye begynner den ikveld. Det er en meget alvorlig situa- sjon som arbeidsgiverforeningen ved sitt steile krav om lønnre- duksjon har ført landet ut i, Meglingen pågikk til siste øie- Vindeygir, hurdar og listar Goll og bíligt arbeiði. | Hugo Øster's Maskinsniðkarí, Til, 216. Tórshavn Tlf, 216. III 8 ; Tandlæge BREND = Þ idk il træffes '1'1—5. Telf. 114. SNIK E3: SUND 53 OONODNNDY 23 ORNE 3 MANN} LÁT blikk, riksmeglingsmannen hvilte hverken søgn eller helg, men alt strandet på arbeidsgivernes krav om nedsettelse av minste- lønningene. Arbeiderne hevdet at disse nu var så lave at den minsle vilde føre arbeiderne og deres familier ut i den rene nød, Det synes dog allerede nu som om adskillige arbeidsgivere helst så konfliktens ophør og bare fortsetter den fordi de er bundet av silt medlemsskap i arbeids- giverforeningen. En hel del av de entreprenører som står uten- for arbeidsgiverforeningen har allerede undertegnet overens- komst om syv timers dag. Arbeiderbladet har hatt en samtale med formannen í Ar- nedsettelse beidernes faglige Landsorganisa- sjon, Halvard Olsen, om kon- fliklsituasjonen, der udtaler: »Det er neppe tvil om at ar- beidsgiverforeningen har funnet situasjonen med den omfattende arbeidsløshet gunstig for sig til å relle et hovedangrep mot ar- beiderklassen og dens organisa- sjoner, og at dens politikk og taktikk i vesentlig utstrekning er bestemt under hensyntagen hertil. Men på den annen side er det klart at fagorganisasjonen også har måttet ta hensyn til den omfattende arbeidsløshet, når den skulde formulere sine krav. Vi kan jo i lengden ikke se på al tusener arbeidere blir gå- ende i árelang arbeidsløshet uten á gjøre det vi kan for á komme dem til hjelp. Det er for øvrig også en samfundssak av den aller største betydning. Intet er mere ruinerende for samfundet i sin helhet enn ar- beidsløsheten. I tariffperiodene er det imidlertid vanskelig å få utrettet vesentlige ting for de arbeidsløse. Man har dog forsøkt efter beste evne. Og i virkelig- heten er det gjort mere enn folk i almindelighel vet om. Således har arbeiderne ved industrielle virksomheter frivillig gátt med på å innskrenke arbeidstiden for å undgå at mange av deres kamerater skulde bli arbeidsløse. Det arbeid som er, har man mange steder fordelt broderlig mellem sig, selv om fortjenesten derved blev mindre for alle, Om dette ikke hadde vært gjort, vilde de arbeidsløses skarer vært meget større enn de var. I de fleste tilfelle har en slik ordning latl sig gennemføre ulen van- skeligheter, men det har også hendt at man har måttet true med kraftigere forholdsregler for å få arbeidsgiverne til å gå med på det. Nu var imidlertid tariffene sagt op av arbeidsgi- verforeningen og vi stod frill. Hvad kunde da være mere naturligt enn at vi nu forsøkte å slå et slag — ikke bare for arbeiderne på arbeidsplassene, men også for de arbeidsløse. I lys herav må vårt krav om ar- beidstidens forkortelse sees. Ved kortere arbeidstid regner vi med å få flere arbeidere inn på ar- beidsplassene. Den rasjonalisering som i de senere årene er gjennemført i