týsdagur 19. mai 1931síða 1

í SOCIALDEMOKRAT BRÓÐURSKAPUR FRÆLSI L.ysingaprisur fyri pe 20 ovr. á Í. og 4. I 53 ODOOOBUNUOD 53 US = Tandlæge BREND Telf. 114. NES II træffes 11-—5. kl ST £3 mm AA FIK ogsaa Norge sin Regeringskrise: Mowinckel blev fældet paa en Indstilling fra Trustkontrollens Protokolkomité, der har været Grundlag for Forhandlingerne i lød Odelstinget. Indstillingen saaledes: »Da de ved kgl. resolution av 22. juli 1930 meddelte kon- cessioner til De Nordiske Fa- briker Defona Lilleborg Fabrikker ansees uheldige for norskeinteresser, uttaler Odels- tinget at de nevnte koncessio- ner ikke burde være meddelt ikke bør gøres effektivec. og og Bondepartiet og Arbejderpar- tiet har anset det som en Fare for norsk Næringsliv, at den engelsk-hollandske Fedttrust, der ejer 50 pCt. af Aktiekapitalen i De-No-Fa (De nordiske Fabri- ker), som leverer Raamateriale til yderligere Indflydelse paa den Margarineindustrien, faar norske Margarineindustri ved at erhverve 50 pCt. af Aktiekapi- talen i Lilleborg-Fabrikerne. Disse Partier bebrejdede Rege- ringen, at den har givet Trusten »Unilever« Tilsagn om en Kon- cession. Og Trustkontrollen fandt Overenskomsten stridende mod norsk Lov og afgav den ovenfor nævnte Indstilling til Odelstinget. Statsminister Mowinckel hæv- dede, at naar Regeringen havde ønsket at give Margarinetrusten at norske Fabrik Lilleborg, var det Koncession paa kobe den ud frá del rent principielle Syn, at internationalt økonomisk Samarbejde er nødvendigt for at redde Europas Fremtid. Det er det samme Syn, som har faget Udtryk i Regeringens Udenrigspolitik, og som bl. a. har ligget til Grund for det norske Forslag om Toldhvile med Danmark, Sverrig, Belgien og Holland. Statsministeren protesterede imod, at Regeringen skulde have svigtet Venstres Linjer, og ka- rakteriserede den Modstand imod at give Trusten Koncession, som af og Grunde især har været rejst fra nationale økonomiske den radikale Fløj af hans eget Parti Venstre, som teoretisk Pro- fessorpolitik, der vilde faa farlige praktiske Følger for Landet, men Stormen kunde altsaa ikke afværges, Det udnævntes den 14. Februar 1928, afganende Ministerium efter at Stortinget havde vedta- get et Mistillidsvotum (stillet af Mowinckel) og dermed fældet det kun 14 Dage gamle Arbej- titreglu: 30 oyr. á forsíðuni, síðu. avslåttur í prisinum. -FØROYA- Vid størri lysingum fæst JAVNADUR Tirsdag hin 19. mai 1931. Kostar kr. 1,50 fjórðingsárið + Porto. Blaðið . , verður bilagt á posthúsinum, brævsavnarstødum 5. ar. og skrivstovuni. Telf. 143. Stórstaðar-mynd. Umvelingararbeið í getunum. derministerium Hornsrud, havde afløst Ministeriet Lykke, Mowinckel var Stats- og Uden- rigsminister i sit Venstremini- der kun havde en af Stor- tings Medlemmer bag sig, men Ved Af- alene sterium, Femtedel det samlede blev stottet af Hojre. stemningen har ikke Bondepartiet og Arbejderpartiet, men ogsaa tre af Venstres Med- lemmer stemt imod Regeringen, medens hele Højre og de øvrige af Venstrepartiet har stemt for Det en Maade Uenigheden i hans Regeringen. er altsaa paa eget Parti, som fælder Mowinckel. Stillingen i Stortinget er efter Valgene den 20. Oktober 1930 17, Højre 44, Venstre 33, Bondepar- saaledes: = Arbejderpartiet tiet 25 og 1 Radikal. Stortinget vælger af sine 150 Medlemmer 38 til Laglinget og 112 til Odels- tinget. Det at Odelstinget har 25 Medlemmer, ses heraf, Venstre i Højre 33, Arbejderpartiet 36 og Bondepartiet 18 Medlemmer. ikke lidt af relfærdig Gengældelse i, at Mi- Der er saa en nisteriet Mowinckel, hvis Chef for 3 Aar siden var saa ivrig [il paa den norske Højfinans' Bud at styrte den første Arbejder- regering i Norge, nu selv er kommet ud for en Krise pan Grund af sin Vilje til først og fremmest at varetage storkapita- listiske Interesser, Desværre ligger Landet imid lertid saadan nu, at selv Rege- ringens Fald næppe kan ændre Frem- afgørende i »Unilever«s trængen. Overfor Trustens Ud- bytningshensigter har da den norske Befolkning kun at søge et Værn i de 3 kooperative Fa- der | | briker, der repræsenterer hen- af er det spillet, Tid kæmperen for Norges Selvstæn- Tiendedel Produk- Politisk Rolle, har imod en tionen. det en norske delle For- bedrøvelig Venstre her Parli, der i sin var dighed, Skadar Íslands sjálvstýri Føroyar? AN og á hevur verið skrivað um, at um Ísland verður loyst | frá Danmark, koma vit at missa nógv, um vit ikki tå hava tryggja okkum loyvi til at fiska innan- fyri mark. Hettar finnur mangur sjófarandi Førovingur fyri lápu- ligt og fyri heilt tydningarleyst; lí okkara fiskiskip fiska slættis ikki so nær landi, at brúk fyri at fjórðingar. Og hvat ið viðvíkur ley hava koma innum 3 teim Føroyingum, ið rógva út í Íslandi, so vísir tað seg, at Ís- lendingar treingja meir til Før- oyingar, enn Feroyingar til teir. Og lað vísir seg eisini, at tey peningaligu = vidurskiftini hjá teimum eru alt annað enn góð; i. d. tað teir ið fingu eina pylsutunnu í síðsta ár, hvar vóru summarfortjenastu. Nei, fyri tað kann Ísland fáa sær, hvat tað vil, okkum skaðar tað einki; bert men kunnu vil vera fegnir um, at okkara brødur komnir so eru langt á veg, | meðan vil mega skammast yvir | okkara ódugnaskap. Tað er stór skomm, at ein slíkur hugsunn- arhállur kemur fram, ið vil, at vit skulu treingja okkum inná Íslendingar og vera kleppar uppi í teimum. Teir eru, við teirra ydni og dugnaskapi, komnir til lað, leir eru. Kundi verið beint at ganga somu leið og sela okkum somu mål, íslaðin fyri | | | altid at fylgja tí ómegaskapi, ið AÐ iii fordur er higartil, og altíð at líta á ein annan. Tað uppróp ið frammi er um, at vit skulu vissa okkum loyvi at fiska innanfyri mark í Íslandi, týdning fyri okkara sjóvinnu; meðan tað eru ið og lýdningarmiklari, ið liggja av hevur als ongan nógv brek, eru bæði sterri láni. Ofta å måli haft verið hevur verið tað okkara tílt al at hava selt so og so nógvan fisk og um, hevur skilaleyst, fiskiskip í Íslandi, ístaðin fyri at koma heim, so fiskurin kundi givið arbeiði til nógvar hendir og breyð til nógvar munnar. Og nú fá hettar skal broytast, og skipini koma heim millum tår- arnar, hendur tað legna seg, al skipini fáa einki salt og mugu liggja fleiri dagar heima og spyrja her og der eftir salti, og so onkur kanska fara aflur til Ís- lands at fáa sær salt. Hettar er skilið bæði á vári og millum túrarnar: at bíða og nógv forsøma av lí, at salttrot er. Men verid viljad av hesum måli, um »koli og salti«, og beint tað vekk sum Løgting okkara hevur at yvirlaka einkarsolu av óneyðugt! Tí má vera sum er og alt hanga á Balslev & Goos, ella hvat ið handilshúsini eila: men slík firma hava sanniliga ikki meiri golt ger, og kunnu tey tað íkki, altann tíð tey skulu vinna. Tað skuldi tí verið meira neyðugt at fingið bøtt um okk- ara vinnuvegir, teir kundu meiri sær, enn leir gera, enn at fáast við annað. ið er fjant og látur, tí ein og hver, ið unnar sínum landi væl, enn so givið nógv av veil og má vita, at tað, ið um- ræður, er at fáa fjøldina til at slanda so frammarlaga sum gjørligt er, og tad kann ikki komast til, fyrrenn ráðini verða meir, so at fjøldin fær ráð til at fáa sær kunnleika og harvið fylgja við Udini. Tí er tað troyttandi og vill- leiðandi at koma fram við ødrum, enn at skyldin ér okkara, og at vil, um vit vilja og royna, kunnu og mugu klára okkum sjálvu; okkum somir ikki annað, og eingin vil vita av okkum heldur. Málið er tí: vinnulívið uppá følur! Oystein. Kirkebøfæsterne. Nr. 32 ser Í »Dimmalættinø« at vi, Landsretten har afsagi Kendelse i Sagen mellem os og Myndighederne. Kendelsen gaar ud paa, at vi har tabt vor Ret og Myndighederne findes fri at være. Naah, det kan nu være sin Sag, at Landsrettens Dom gaar os imod. Men da der er adskil- ligt, som trænger til at blive offentligt bekendt, vil vi gennem disse Linjer lade Befolkningen fra til sidst er blevet holdt for Nar af se, hvorledes vi først den stedlige Myndighed, de da- Øvrigheds- Politi- værende betydelige personer Amtmand og mester. F. Eks. vore retsmæssige Adkomsidoku- til Kirkebø, at Ram paa. Disse fik vi dog, efter at til retssagfører Djurhuus. Mødet i Fæstebrevene. Disse menter Statsjorden, belig- det sig fan gende i viste næsten være umuligt af have henvendt os Over- Angaaend« Kirkebø 5. Maj 1924 at vi dér Kirkebo heggt to, skal vi bemærke, udtalte. al VI vilde } bygge í vilde men at vi byggt vor egen paa Jord. Hertil svarede Politimester Delbanco, at man ikke kunde anvise Byggeplads, da Marke- skællet ikke kunde paavises, men at vi i saa Henseende skulde stille os afvæntende, ind- til vi fik nærmere Besked. Dette Forhold vilde vært Orden samtidig som Markeskællet var paavist, da Indmarkens Omraade fastlagt, af Delene har io skulde jo ogsaa vært før vi byggede. Ingen skæl- det er blevet gjort, og vi lig Grund til at betone, at var af Frygt for Kongsbonde J. Patursson, at Landbrugsmyndig- hederne her, Politimesteren og Landbrugskonsulenten, sammen Han - sen, ikke fik ordnet Markeskæl- med Poul Olsen og Hans let. Vi gaar ud fra, at de ikke har turdet foretage noget til Gennemførelse af deres Em- bedspligter. I Domspræmisserne ser vi, at Del- banco har indsendt en Skrivelse, daværende Politimester hvoraf det fremgaar, at det efter hastede al Formening ikke at hans med forelage noget for konstatere Grænserne. Hvorfor udtalte Delbanco ikke sin Mening paa Model í Kirkebø d. 5, Maj 1924?