týsdagur 9. juni 1931síða 2

Se LG om dø Hvat viðvíkur samsýning Ís- lendinganna mót Førova fiski- monnum, so vila leir lað best »Tingakr,« heill sjálvir, og kann a óumlala, ið ongan vera kennskap hevur til hann, heldur enn um mangl unnað hann skrivar. At sjålvstyrisbladid ásannar, at tað er stór skomm, al ein slíkur hugsunnarháttur kemur fram ið vil, at vit skulu treingja okkum innå Islendingar og vera kleppar uppi í teimum, er heldur logið, lí hervið vidgongur hann sína egnu skomm, og við ollum lí hann ásannar viðgongur hann sínar og flokksins syndir, ið er > svik móli Foroya landi og sær sjálvum. Men »Tingakr.« og co. kunnu væl forseta við teirra virki, um tað gagnar og er til teirra bæta; tó væntandi er, at tað ikki verður leingi, til Foroya fiski- og ar- koma at síggja, al bh | heiðsmenn teir eru sviknir og tað í stórum, og munnu teir neyvan hugsa sær um rættindir í Íslandi fyri : * fingið hann i enn teir hava Førovum. Og tað eru sanniliga x mangir, id ikki eiga so mikið, teir kunnu sela fólin á, meðan aðrir hava nógv meir, enn teir | kunnu gera við. Javnaðarflokkurin hevur lí samla sett sær sum mál til at allar veljandi kreftir fyri at fáa | tað so órokta Foroyaland uppá | folur, javnsíðis onnur lond, og lað hvorki vil ella kann >Dansk- urin« ei heldur nakar annar fora okkum, bert Foroya íhalds- | flokkar. andi javnaðarflokkurin Vónandi vil hin vaks- | umsíðir | sela bæði íhaldini skák og mál. | Tf skal tað sigast, at tað hvorki er ella verður Danmarks ella Íslands stødu, id skaðar okkum, meðan (lad er sambands- og sjålvstyrisihaldini, ið er til stóran skaða fyri Foroya land, og tí sagt, al verið Lad skyldin er okkara, sjålvt um »Stauning« og | aðrir fáa horn og kløvur. Oystein. Nordmændene vil an- nektere Østgrønland. Det norske Ishavsraad har | sendt den nye Regering en ind trængende Henstilling om snarest muligt at inddrage den af norske Fangstfolk Østgrønland Nord for Scoresby Statshøjhed, koloniserede Del af sund under norsk da man, efter de danske Presse- meddelelser om den danske Frenarsplan for Østgrønland at dømme, maa regne med, al den danske Regering agter at udøve Politimyndighed overfor Nord- | mænd indenfor det nævnte Omraade. Stalsminisler Ih. Slauning Anledning til »Social-Demokraten« Som Sagen udtaler i denne ligger i Øjeblik ket, kan jeg ikke sige andet, end at vi, hvis Nordmændene kræn- ker den danske Suverænitet over øjeblikkeligt klage til en international Dom- Østgrønland, maa stol, formodentlig Folkenes For bund. Under delle hører en Sag af en saadan Karakter hjemme, Stiørnur Adolphe Menjou. sluttedes som bekendt í Der 1921 en Danmark og Norge om Forhol Overenskomst mellem dene paa Østgrønland. Gøres der Brud paa denne Overens komst, kan der derimod klages til Haager-Domstolen. Danmarks jo i det store og Staler, Suverænilet er hele anerkendt af alle lige med Undtagelse af Norge, den Traktat og Norge kan dansk-norske Skridt i foretage noget Retning af del, Ishavsraadet ønsker. Den norske Statsminister om Sagen. Í Anledning af Ishavsraadels Henvendelse til Regeringen og Colleen Moore. Harold Lloyd. Statsminister Staunings Udtalelse | , | om, at hvis Nordmændene pan nogen Maade krænker Dan- marks Suverænitet over Grøn- land, vil Sagen øjeblikkelig blive bragt for den internationale Domstol, har Norsk Telegram byraa henvendt sig til Stalsmi- Kelstad, der for Tiden ogsaa leder Udenrigsminisleriet í nister Udenrigsministerens Fraværelse. Statsministeren udtalte, al hverken Regeringen eller ved- kommende Departement havde | foranlediget eller tilskyndet, al Henvendelsen fremkom, og Ud- | lalelsen stod derfor helt for Is- Regning. Da havsraadels egen » det hel gjaldt meget prekære Spørgsmaal, vilde Stalsministe- ren have tilføjet, at han ansaa det for helt urigtigt, at Offent- liggørelse af Henvendelsen havde fundet Sted. Ved Stortingets Møde Onsdag | den 27. Maj har Ishavsraadets | Henvendelse været under Debat. | Højres politiske Fører, Stor- | lingspræsident Hambro, udtalte | pl, á.; | Í de sidste Par Dage har det | fremkaldt en for Landet lidet | smigrende Opmærksomhed, at en Institution med et offentligt Præg har ladet publicere en udenrigspolitisk Linie for egen | Regning i Strid med den som Myndighed har fulgt, og da Statsministeren Føj Landets ansvarlige er kommet til Stede, tror jeg, at det baade af Hensyn til Stor tinget og af Hensyn til vort Forhold til Udlandet vil være ønskeligt, om Statsministeren straks kan udtale, hvad Reg ringen har tænkt at gøre for at Landets vig- sikre os imod, al tigste Interesser i arktiske andre Egne bringes i Fare igennem, at der i Hovalitet mod de ansvarlige Stalsmagter publi ceres Dokumenter af en hvilken som helst Art, som Regeringen og Myndighederne ikke hav haft Adgang til al tage Standpunkt til. Arbejderpartiels Alfred parlamenta riske Foret Madsen udtalte: Íshavsraadels Skandale, Jeg synes, Optræden er en ren og at Raadet ved sin Optræden » har forsøgt al prostituere Rege alle Partier Enighed om den Opfat ringen. Der er indenfor telse, af Raadet ved sin Offent liggørelse af Henvendelsen har skadet norske Interesser, og det Afstand alle Syn er nødvendigt at tav paa en saadan Maade, al forstaar, at Ishavsraadets ikke er noget ansvarligt norsk Syn i disse Spørgsmaal. udtalte: Statsminister Kolstad Regeringen maa selvføløe | lig have Ledelsen af disse uden- | rigske Anliggender, og jeg finder | derfor Grund til paa Regerin gens Vegne at fremsætte følgende Udtalelse: Ishavsraadet har ved sin ukal- dede Indgriben i vor Udenrigs- politik og ved Offentliggørelse af sin Henvendelse til Regerin- gen vanskeliggjort Regeringens Bestræbelser for al varetage vore grønlandske Interesser. Re- geringen har derefter fundet at burde anmode Ishavsraadet om, indtil dei kan foreligge en at Stortinget godkendt Instruks fra Raadels Virksomhed ikke at af give nogen Udtalelse Ð uden pau direkte ere | Foranledning af Í ringen eller vedkommende De partement. Selve Sagens Realilet Stalsminisle vil man, sluttede ren, komme tilbage til í et senere Møde. Bondepartiels parlamentariske Hundscid Fører synles, al del var meget beklageligt, at del var gaaet saa lang Tid, uden al Ishavsraadet havde faaet nogven Instruks. udtalte bl. a.: Statsminister Mowinckel Oprigtig talt, selv | uden Instruks skulde man jo tro, at dette Raad var sammen- sat af Folk med Balance, saa at de ikk gjort I diss« som de har Naar Raadets Grad savnet gjorde det, Dag Medlemmer í den Balance, saa tror jeg, at de Skridt, Regeringen har taget, er ganske rigtige. Jeg vilde ønske, at Raadet selv tog del næste Skridl til Raudiched. og stillede sine Pladser | udtalte Statsminister Kolstad til Slut, at Instruksen var under Udarbejdelse i Handelsdeparte menlet, og Regeringen vilde Omsorg for, al den megel Stortinget drage hurtigt blev forelagt til Godkendelse frá Hollywood. Doleres del Rio. FILMEN ER ER GRUND TIL at beskæf 1 tige sig med Problemet Film ikke blot som det underholdende MO ment, den er for alle Mennesker, men mest for det Paavirkningsmiddel, den er for Børn og halv- eller helvoksen Ungdom, Udenfor et Biografteater i Byens Periferi stod en Klynge unge get unge Mænd udstiliede Piger og ligesaa m De stirrede sagkyndigt de vurderede, Billedprøver igennem og om der mulig var noget ved Program met, Jeg synes ikke, der er noget ved det« sagde en ung Pige fah let er vel ikke større Løgn end saa meget af det, der spilles ung Mand, »Det er vel nok bemærkede en anden af Mænd og viste ivrigt mod et Billede, der fremstillede en Kjolekiædt ældre Kavalers Kælenskab mod en elegant ung Pige, der havde det typiske for Agni [ Gruppen stimlede sammen om lorne rædsels Smil det Billede, og Resultatet blev, at de Billetter til Forest n- gen Et Par Drenge havde overværet Diskussionen, og da de un- alle fem Købte mindre ge Mennesker w vandret ind Bio- grafen stillede de to Smaafyre sig op foran Billedet, der var betegnet som smart<, og de prøvede paa at efter: ligne de Stores forskellige Bemærk- ninger om Billedet Der er skrevet mange fordømmende Ord om dt 1 ilm, der Oversvømmer amerikanske Rædsler af Markedet, og mange anerkendende Ord om de frem komne Kulfurfilm Men bestemte saakaldte først naar der er dannet Fordringer til en Films kunstneriske Erlighed sobre Udløsning af Kredse en Filmsopga- Standard. dens dens Ten dens og denne, har man i interesserede Rette nor for Fremtidens ver. I Maj-Numeret af »Socialisten« Skriver Chr, Christiansen i Artiklen »Filmen og Vist: en Udvikling, der senere skal give Filmen den store Rolle søm Opiyser og Agitator for Arbejderklassen. Men det betyder en hel Del for Fremiiden at saa mange som muligt er med tra Begyndelsen«, De, der først og fremme Ungdommen st skal med »fra Begyndelsen er Ogsau den, der vel ikke er ude af Barnealderen, kelig lysten efter at efterabe dem der men alligevel tilstræk- syner »voksne« foran et Biografteater. Danskerne har saa nemt til et ll ironisk Smil, naar det gælder en Lat terlighed. Der var vist Grund til at rfor den Dyrkelse af pad alde det øv og Pigerøveri, som er Film, Salon- Elegance Hovedbestanddelen af de flest: de unge stormer Biografteatrene for at se, I hvert Fald kan den Ungdom kræve, at de, der holder Porte anskeligt ig udenfor Teatrenes skat væ re synderlig imponerede af deres Kul- tur, der gider gaa indenfor Randkemærks ing Ten Hustoidningsafrlii lei r jeg at Syltetøjskrukker ikke maa sættes Hyld ødelærgger paa den øverst fordi Varmen stiger op og Syltetøjet, Hvad skal man Saa stille op? Hyld pister det Sætta Syltetøjet paa nederste tiger min Søn Peter op og Vindeygir, hurðar og listar Goll og biligt arbeidi, Hugo Øster's Maskinsni0kari, Tlf. 216 Tórshavn. Tlf, 216 Í | Ur Foroyum. | | Tórshavn Óflýggjaligur. »Vingakr.«, ið lítið hevur dámt mangt av lí, ið framborið var á aðalfundi »Skipafelagsins«, loyvir sær sum vant al vera 0 Iyggjaligur sum boðberari Dingakrossur frá aðalfundi Millum mangt miðsáll ið blad ið skrivar, verður einaslaðni ! líkið soleiðis lil: >Ein ungur tillakslærari og lossingamaður gjordi ymiskur alfinningar. Nú hevur ein og hvor lula eigari rælt al gera alfinningar valdandi í rættari líð, á rottum staði. Men um ordleidingina »tiltakslærari og løssingamnOur« er ul siga: (Ia var vorið um allir vuksu upp í hálskraga, ti sjålvt um aldri so nógv garna lálg var kovrd í skruttið á leim um, er lað vissasta leir kundu blivid til: oflyggjakroppar; men fo slagið sær úl til al vera hált í melum hjá »Tingakr.« Lossingamaður. Fótboltur. Millum >T. B.« og >I{. b.« vi hildin kappleikur å leikvøllinum í Gundadali seinasta sunnudav, Undir leikinum kom ein Á Ívorúmonnunum til skaða o mátti fara úr leikinum, og láið leir ongan lillaksmann høvdu, slóð >I. Bx við 10 moti »il. þ.<s 11. Urslílið av leikinum var: vil. þ.a 3-Ó. , Uttan frå frættisl um miklan jarða skjålvta í Bretlandi, Belgiu og Fraklandi. Tó skal eingin skaði vera hendur. Ráðstjórnarfundur JavnaOarmanna cl í hesum døgum í Keypmannahavn. Mungi fundin, ið fremmandir gestir vilja fellur saman við 60 årstidina, síðan Javnadarllokk urin var íbyrtur. Ur Foroyum er á fundinum J. H. Rubeksen úr Tórshavn. Carnegie-Fondets Liste over Ilverdagens Ifelle er udkommen, og blandt disse findes følgende Færinger, det har faaet Delønning af Fondet Peter Ziska hvis Heltedand er Forlis, Fisker Jacobsen, Klaksvig, kendt frá »Ernestina«s faar Fondets Sølvmedalje samt 800 Kr. Maskinmesler Deck, Maskin assistent Samuelsen, Matroserne Richard og Debes, Olsen, Fyrbøderne Olsen, Næs Toftum, der en hel Nul Kapt. Oliver Hansen, llovmester 00 '5 havde søgt efter cen aaben Fiskerbaad, faar 100 Kr. hver. Skrivstova Skipa- felagsins sigur okkum, at tuð bert var av miísgáum, at Ivsingin um aðalfundin hetta blad, lí sjálvsagt lýsir Skipafel íkki kom í avið í ollum foroyskum bløðum. Lýsingin um eyka-ndalfundin er í blaðnum í day I. 0. G. T. „Sverri kongur« hevur sam komu á Førova Fólkaháskúlu mikukvoldið 17. juni kl. 1.9,