týsdagur 21. juli 1931síða 2

Vindeygir, hurðar og listar Gott og bíligt arbeiði. Hugo Øster's Maskinsnidkari, Tif, 216. Tórshavn. Tlf. 216, I Gaar aflagde Redaktør Við- stein os et Besøg, og herunder kommer vi til at tale om Flag- foreningens sidste Optræden paa Arenaen, lige før Laglinget træ- der sammen. — Hvad synes De om Skri- velsen til Lagtingets Formand? Den er en Parallel til Skrivelser og Telegrammer, som en sidste Vinter egering og Rigsdag, utidigt Skridt Flagforenin sendte til I endnu et =* 4 allsaa af Foreningen. — Utidigt? Der maa da ligge et eller andet til Grund for en saa udfordrende Skrivelse? Nej, der foreligger absolut ikke nogen Grund, der kan be- rettige Foreningen til at sætte sig over Lagtinget, som der er i Lig- gjort i dette Tilfælde — hed med, hvad Foreningen foretog sig i sidste Vinter. ellers i Hvad Flagsagen fra Lagtingets sidste foreligger Samling? Jeg skal forsøge at fatle mig i Korthed: Flagsagen blev bragt ind i Lagtinget sidste Aar paa en mildest talt utiltalende Maade. Dette gjorde, at vor Partigruppe stillede sig meget reserveret til Sporgsmaalet angaaende Flaget, Det fremgik da ogsaa af de Ud- talelser, der under Sagens forste Behandling blev fremsat fra vort Partis Side. Jo længere man kom Olai- Begivenhederne paa Afstand, viste det siø g, at der alligevel herskede en Del Stemning for, Tilladelse til at bruge det færøske Flag indenfor Men Flertallet i Udvalget, der havde faget Fla- at der gaves 3 Mils Grænsen, get til Behandling, var dog en Del betænkeligt ved at fremsætte Forslag angaaende færøsk Mils Grund, at Sagen var indbragt til Lagtinget utiltalende Maade forudganende De- monstrationer, Flagung- dommen tog sig selv til Rette. rugen af Flag, selv indenfor 3 Grænsen, af den særlige paa den med hvor Flertallets Forslag i Flagsagen gik derfor i Korthed ud paa, at Udvalg paa 3 Medlemmer (en fra hvert Laglinget nedsalte et Parti), der til Laglingets Sam- mentræden i 1931 skulde frem- komme med Betænkning og Forslag om eventuelle Rettig- heder for Færinger til at have et særligt Flag. Jeg er vidende om, at nævnte Lagtingsudvalg har holdt Møder, og at Udvalgsarbejdet er endt. Men jeg skal afholde mig fra at tesultatet af Ud- valgsarbejdet, da dette jo først sige nogel om skal fremlægges i Lagtinget. Lag tinget vil saaledes i Aar komme til at tage Stilling til Flagsporgsmaalet. endelig Deres Mening er altsaa, at Flagforeningens Optræden ikke gavner Sagen? Det gør den ikke, absolut nej! Flagsagen er indbragt til Laglinget, og Udvalget har gjort sit Arbejde færdigt, og Laglinget skal i 1931 tage Stilling til den. Det er derfor utidigt af Flagfor- eningen allerede nu at optræde : hvilket skikket til at bedre Jordbunden Men det er maaske Hensigten, for at visse sana agressivt, ikke er for et færøsk Flag. Personer og Sammenslutninger kan have noget at rumle med, Adventisterne. En Samtale med Samfundets Leder paa Færøerne, Hr. Schønning Andreasen. Vi træffer den over hele Fær- øerne kendte og afholdte Ad ventist-Leder, Hr. Pastor Schøn- ning Andreasen, og beder om en Samtale: Hvornaar Prædikevirksomhed her paa Øerne? Om Vinteren holde paabegyndte | 1914—15 be- gyndte vi aft offentlige Møder i Thorshavn i Logebyg- ningen paa Tinghusvejen. — Hvorledes blev Adventisl- erne modtaget ved deres første offentlige Begyndelse? - Det er jo altid saadan, at Menneskene stiller sig lidt skep- tisk overfor noget nyt, ihvorvel den Lære, vi forkynder, ikke er nogen ny Lære, men fuldstæn- dig protestantisk fra Ende til anden. Dengang havde vi saa at sige alle imod os, men efter smaet og hvert som Tiden er lige til nu, er der sket en stor De som var imod 9 Forandring. blevet ner, og mange er kommen helt os, er vore bedste Ven- paa vor Side. Naar De siger, at Adven- Lære er fuldslændig protestantisk, maa delte saa ikke tisternes bero paa en Fejltagelse, eller hvad tror og lærer saa Ad- ventisler? — Vi møder ofte delte Spørgs- maal, og mange føjer endog til og spørger, om Advenlisternes Lære er evangelisk? For at besvare dette Spørgs- maal vil jeg gerne i korte Træk fortælle Dem, hvad vi tror og lærer, og siden kan De sel afgøre, om den er protestantisk og evangelisk. Adventislerne tror paa: 1) Bibelens guddommelige Autoritet og hæv- Inspiration | og der, at Guds Ord er Menneske- nes Regel og Rettesnor for Tro og Vandel. : > 2) De tror pan Guddommelighed og paa, at han Jesu Kristi var hos Faderen, før han blev Kød og tog Bolig blandt Men- neskene. 83) De tror paa Synd ved Tro paa Kristi For- Frelse fra tjeneste og paa hans Forsonings- værk, Retfærdiggørelse ved Froen alene. i) De tror pan Lære, de li Buds evige Gyldighed Guds Lovs som den Morallov, hvorefter alle Mennesker vil blive dømt. 5) De tror, at det fjerde Bud (Sabbalsbudet) paabyder Hellig- holdelsen af den syvende Dag i Ugen som Sabbat, indstiftet af Gud ved Skabelsesugens Afslut- ning til Minde eller en Ihukom- melse om hans Skabermagt, og at de, idet de helligholder denne Dag, følger i Jesu Fodspor, saa ledes som del paavises baade af ham selv og af hans Apostle i det nye Testamente. 6) De tror paa Omvendelse eller en ny Fødsel ved den Hel ligaands Virken, og at kun gen- fødte Mennesker vil faa Adgang til Guds Rige. 7) De krænkelighed blew Ufor- bragt for tror, at Liv og Evangeliet, og al Lyset ved Menneskene derfor kun í Kristus kan komme i Besiddelse af Udødelighed. 8) De tror paa de gemlige Opstandelse, saaledes at dødes le- de retfærdige opslaar i den første Opstandelse ved Kristi andet Komme for at modtage Udødelighed, og at de uretfær- dige opstaar et tusinde Aar der- Syvende Dags | Den store Mejeri-Kongres I 1ANDS- | 7 MEJERIUDSTILING 7 i København aabnedes sidste Tirsdag. Ovenstanende Billede er fra Udstillingen, efter for at lide deres Straf: en evig Død. 9) De Maade at støtte Evangeliets For tror, at den bedste kyndelse paa, er den af Gud selv anordnede, hvorfor de Tiendesystemet for at skaffe Midler til at udføre deres Missionsvirksomhed. 10) De tror, al Neddykkelse er den Daabsmetode, som Bibe- praktiserer len anviser, og følger derfor denne Fremgangsmuade. 11) De tror paa Frelserens Ord, om hvad man skylder Gud og Øvrigheden. De tror paa Sam- vittighedsfrihed for den enkelle — Frihed lil at tro eller ikke tro, Frihed til at tjene Gud eller ikke tjene ham, allsammen i Overensslemmelse med enhvers personlige Overbevisning og Ønske. ge 12) De tror, at Kristus ifølge sit Løfte vil komme igen, og al hans Komme er nær for Døren og bliver synlig for alle, men al ingen kender den bestemte Tid for hans Aabenbarelse. 13) De tror, at den guddom- melige Befaling om at gan ud i al Verden og forkynde Evan- geliet for alle Skabninger endnu staar ved Magt. Er denne udbredt? Ja, den er Lære vidt naset saa al sige til Jordens yderste Grænse, Gud har i sit Forsyn aabnet Dørene overalt paa Jorden, saa Evangeliet nu forkyndes alene af Adventlisterne i ca. 140 Lande og i over 400 Sprog. Er det kun udelukkende evangelisk Virksomhed, Adven- listerne udfører? Lægemissionsarbejde og udfører et stort ogsaa Skolevirksomhed. Vi underhol- der ca. 9000 Evangelister, Læger, Sygepassere og Lærere, driver 82 Sanatorier og 1600 Skoler samt 56 Klinikker, 62000 Forlagshuse, ogsan med Elever hvorfra der udgaar Bøger, Blade og Skrifter paa 145 Sprog. Hvorledes gaar det her paa Færøerne, har Advenlislerne nogen Fremgang her? Ja, Medlemsantallet er mere end fordoblet pan de sidste 4 Aar, og det gaar stadig fremover, Der findes mange Mænd og Kvinder, der er oprigtige rede til at tage imod Evangeliets Ind- bydelse, saa snart de hører det forkyndt. Disse Menneskers og forøvrigt alle Menneskers Red- ning er at bringe dem Evange- Kraft til liet, der er en Guds Frelse. Henry Ford: Krisen skal bekæmpes Med højere Løn — mere Frihed større Produktion. Henry Ford, den amerikanske Aulomobil-Konge, har udgivet en ny Bog med den betegnende Titel »Vejen fremad« og frem- Tanker til sælter heri nogle Overvejelse ogsaa for vore hjemlige smaa Løntrykkere og Spare-Prædikanter. Han med vanlig Djærvhed lige løs gaar paa Emnerne og begynder med at opmuntre Amerikas i Øjeblik- med kel forarmede Farmere følgende: »I Stedet for som nu at bekymre os stærkt om Mid- ler til at stoppe U. S. A.s mæg- tige Kornflod, vil vi i Løbet af fan Aar til al vor Imporl«. komme forøge Denne Passus udgør i Virke- ligheden Bogens Grundsyn. Ford ansér Landbruget som Basis for en kommende kemisk Ærn, »Hvad vi hidtil har udrettet med hedder det kunne Kultjære«, videre, pvil vi snart præstere med Cellulose. Cellulosen er Hovedingrediensen af Planter- nes Cellevægge, og bortsét fra Brug til Papirfabrikation og visse Teksltilvarer, kan den nu ved kemiske Processer for- vandles til Sprængstoffer, Kunslt- Linoleum, Lak dens silke, Films, fernis og Regnfrakker«. herskende Om den økono- miske Krise siges der, at den skal bekæmpes Større Produklion med forbedret Kva- litet. duktionsomkostninger, men en med: Nedsættelse af visse Pro gradvis fortsat Højnelse af Ar- bejdslønnen, Arbejdernes Løn er af større Viglighed end Drifls- herrernes Dividende. Og, slutter vor Arbejderklasse maa Fritid, hvis vor Produklion Ford, have mere umaadelige skal konsumeres. mm "00 Ægte… Skabs… Attest. Det er jo snart blit farligt, »svært fårlegt«, at skrive i ens egens Mor's Tunge, ska je' si" os alle zusammen. Lad gaa med at Klias Peers Søn er bleven fnysende gal over, at Offent ligheden mere og mere stifter Be kendtskab med Kalorius, hans Adfærd mod sig selv, hans Fremfærd mod andre og saa hans pompøse Indfærd, hvor han begærer sin Afsked og faar den. Med den Omhu og Begunstigelse jeg og tilforen haver sjunet Hr. Elias Peers Søn fra Søndre Gade, agter jeg altid paa, hvad der ogsan i Millionær tidenden »Tingakrossur« forekommer anbelangendes den Navnkundiges aandelige Tilstand, og analvserer altid, hvorlunde denne Oldtidens Aand fore findes at staa i Forhold til den ikke »saa svært hvyggelige« legemlige Gestult udi delte Aar. Og det sjunes mig, at Elias Peers Søn, den Navnkundige fra Søndre Gade, snart nok tilkom mer at nyde val Yndest og Gunsla hos Fru Fortuna, desformedelst at han og slaar de Lykkens Møggreb i Stykker, som han sammen med sin salig Fader med megen Møje og Be svær opbygget haver. Da »venhver er sin egen Lykkes Smed«, er der ikke ret mange, der har gyldigt Krav paa at hvile ved Fru Fortunas bølgende, bløde Barm, knuget af Fortunas lidenskabelive Favntag. Men dette Krav kan visse Elías Peers Søndre ligen fremsættes af lr. Søn, den Navnkundige fra Gade, ihukommende hans helt genial Anlæg (il at gøre mange vidt forskel Masse, Møggrebs lige Stykker af en kompakt af hvilken det familiære Tænder oprindelig var slanet og sme det af. Til Gunst for Elias Peers: Søn maa det vel ogsaa være, at der fra en af hans intimeste nærmeste, en vis Hr. Petersen, í Millionærtidenden d. 2. Juli (Syftusøkudag) Anno 1931 er fremkommet en ægte-skabs-attest, for at Elias Peers Søn, den Navn kundige fra Søndre Gade, kan ophøjes til en velfortjent Hvile i Fru Fortu nas Favn. At omtalte Attest er en ægte Attest og en Skabs-Attest, behø ves als ikke at drages i Tvivl, efterdi den fremkommer paa en underlig møstisk Maade, ikke i »Dimmalætting«, men í Millionærtidenden, Hvorlunde det vil lykkes den Navn kundige at skjule sine Synders Mang foldighed efter en saadan Canossa vandring, er et aabent Spørgsmaal, der afgøres ved at oversætte den Navnkundiges Arbejde og ring, samt al hans øvrige Pennefø Gehalt, til et Sprog, der kan straffe eller ind stille ham til Fru Fortunas Naade og Barm-Hjærtighed. Skæbnen, der altíð griber ind í et Menneskes Liv, vil sikkert ogsaa pan rette Sted og i rette Tid finde den Navnkundige fortjent til en evig Hvile Naar den Navnkundige er gledet ud af Stillin efter Livets Strabadser. gen som dansk Embedsmand, vil jeg til og med mange andre sige mit: Sof i Ro, ø Mm