týsdagur 1. september 1931síða 2

SE ØS PT f SERA DN SN BN NA TRA TTUN AN GASTU A eee re re FE tess: i tA <= a A | Vindeygir, hurðar og listar Gott og bíligt arbeiði. Hugo Øster's Maskinsniðkarí, Tlf. 216. Tórshavn. Tlf. 216. illa og lað nívir so hart. Tingmenn tað skjolt. Nú er so statt, mega lata doktrinirnar fara og taka tað, ið gevur praktiskan stuðul og hjálp. Taka vit tey mål upp, id kunna leggjast inn- anfyri rammuna av tilboðnum, eru líkindi fyri, at vit kunna fora tey fgjøgnum. Umframt ær nevndu inn- lokur og uttan at leggja avgift Få á neyðsynjarvorur, kunna vit vinna tinginum stórar inntøkur við al ganga rationellar demo kratiskar vegir. Møguligar inntekur. binda meg á K (8) “5 vil, ullan af nakran hátt, loyva mær at skjóta til nakrar útvegir: 1) Einkarsola við rúsdrekka og tubbakki. Oivad vilja vit við eini tilikari einkarsolu hækka rúsdrekka 200.000 inntøkur av við 100 Domi okkara og tubbakki 34 krónum. vóru um dag- arnarneynd, at munurin ímillum hvat ið ein vanligur bestillari fær eina flosku av brennivíni fyri, og lað skipsreiðarar fáa fløskuna fyri, er um 1'/ kr. Ein landshandil vildi so aftur fingið floskuna bfligari enn Landshandilin Tað er kanska nakað ótillalandi í eink- skipsreiðarin. tekur í slørri muni. arsølu við tubbakki og rús- drekka. Men forboð meina vilt ikki at kunna gjøgnumføra, og dálkað longu, um vit meina, at tað er vit hava jú fingrarnar at dálka fingrarnar at taka pen- ing av rúsdrekka og tubbakki. Hví vera doktrinerur og siga: Nei monopol hati eg, tað vil eg undir ongum treytum ganga við, hví vera doktrinerur, tå brenni- vin kortini kemur í stórum til landið. Vit mega — Foroya fólk lata urnar fara og vera praktiskir og krevur doktrin- hjålp taka tað, vit kunna fáa. ) Einkarsolu við salti aleina Vildi unum sallið, givið yvir 100.000 kr. $) HN vildi givið, var uttan at dýrka keypmonn at 10 einkarsøla við olju ikki lítið. Við at tikið í slórum við tankskipum í tank her landi, spardu For- oyar 100.000 krónur. Kø lyddi á nakrar keypmenn, ið talaðu um, hvussu nógv, ja í hundrað tåsind vis. forræltnings- slandurin vildi spart — og spart er vunnið við al ein stór samanslutning einkarsola er ein stór samtoka keypti í stórum. að vóru praktiskir menn, 10 taladu, ella Ino Einkarsola kann liggu leggjast innanfyri rammu, ið lónin, andin, í hesum tilboði setur. 1) Hvussu nógv tåsundini eru ikki farin og fara framvegis ikki landinum árliga út av Í trygg- ingargjaldi. Helta málið hevur verið á tingborði fyrr. Kø veit ikki, hví einki er komið burtur úr, hvorjar privatinteressur hava verið í vegin, men eg dugi ikki | frá stórstaðnum (Keypmannahavnar-mynd). PARTAFELAGIÐ HAVNAR TIMBURHANDIL TELEFON 250 TORSHAVN tTELGR. TIMBUR Besti svenski viður — Kryðsfinér. Alt annað byggjutilfar. —————ÍC———iG————iiønictiewiei al síggja annað, enn at her má | nakað kunna gerast. Statsinteressur kann fað ikki hava verið, ið forða hevur. Stal urin fær einki av lryggingar- peningi. Føku vit brunatryggingina og far- og aðra trygging, kundu vil => eisini her roknu í hundrað tús indum av krónum Í loglingsins kassar. 5) Løgdu vil bert Í krónu i avgift á hvønn slagluða seyð, høvdu vil ímillum 30 og 10.000 krónur til tingid. 6) Eg havi frætt, at nakrir av tingsins limum søkja um kon session uppå lottarílrvgging, ímóti at tingið skal fáa 2 Hesi 2% rokna fleir, vil geva tinginum 200—5300.000 krónur um árið. 200—300.000 kr. eru, eftir okkara fori, ógvuliga stórir pengar. Men hesi 2%, eru óivað dropin á degnin. Teir heiðraðu tingsins limir, ið søkja um kon sessiónina, hava óivað hugsað væl sakina igjøgnum, og eru óivað komnir til tað úrslit, at risikoid er lítið og einki. Hví lå lað ikki gera soleiðis, at log tingið í hesi sak verður prest urin, tað regnar yvir. Hví ikki bera sakina soleiðis fram, aut loglingið fær lottaríassuranean. 7) Luksusavgift, Bíligastu prísir. Framtíðarstarv. Mong málini kundu enn rokn- ast upp. Men eg vil halda uppat her. Kundu vit bert fingið nøkur av hesum stórmálum ísjøgnum ford, kundu vil orka at tryggja teim sjúku og gomlu góðar dagar, bygt vegir og havnir, hjálpt landsmønnum okkara al bygt skip okkara heima, og har við givið arbeiði lil mangar hendur samstundis hildið og peningin í landinum, bygt vegir og havnir, ikki alt í eitt snubb, men líðandi. Her. í Foroyum hava vil farið fram í smáum, og vit kunna heldur ikki nú fáa alt ísenn. Ja so kundu vit gjørt mangt og mikið, og lå var lagamanni al silid sum løglings- maður og fingið nakað av skafti. Kø vil bóndi við vóna, at lingmenn, lóanes Samuelsen, vilja taka málið til viðgerðar og handfara tað í tråd við lagið í tilbodnum, so ivist eg ikki í, at vil fáa nakað burtur úr fí. Tilboðið frá okkum Vil eiga 5 ministeriinum opnur stórar mogulig- at laka væl og FO okkum, um vit fáa nakað burtur leikar. fegnir ímóti i. liggur á úr tí. Uppskot er, at málið fer til viðgerðar Í sjeymannanevnd, Ey styðji hetta uppskot, og vóni orka at fáa nakað eg, al vil munagolt burturúr, tí nú krevur Foroyafólk verk og ikki orð. Reddet druknende tre (range. En Mand, der gaar stille med det. Interview med Repræsentant M. Mørk, Thorshavn. Vi erfarer, al M. Mørk lige er efter en kortere Udenlandsrejse, altid er elskværdig, Repræsentant hjemkommen og da han jo imøde- kommende og tæn- ker vi at kunne nappe ham for nogle Nyheder, Tapelet, og Hr. Mørk. God de sidste pan derfor opsøger vi Dag og velkommen hjem fra det »Fjærne«, God Dag og Tak for det. De har det jo ikke med Ordener og andre Vedhæng, san De næppe har noget at med- dele fra denne Kreds, men De har vel truffet Pressen og Pres- sens Mænd under Deres Køben- havnerbesog. Faldt der noget af til dem? Jo, det kunde gaas. Blandt andet fremsatte jeg ikke und- nogle Udtalelser om vore elen- dige Opdyrkningsforhold overfor »Social-Demokraten«s og „Bei lingske Tidende«s Medarbejdere, Men da disse er holdt i den nødvendige skrappe Form, tviv- ler jeg ikke om, at de gik di rekte i Papirskurven. Ikke andet politisk? Ikke nævneværdigt af In udover, at jeg naturligt kom ind pan en lille Omtale af Parli »Social-Demokraten«s teresse ganske overfor Medar- vorl bejder, Er der noget om det, at De skulde være indstillet til Be lønning af Carnegiefondet eller en eller anden Medaillie for ædel Daad? Nej, nej, det er bare løs Tale. Har »Dimmalætting«s Re- daktion ikke taget sig af denne Opgave? Nej, vist ikke, den har for Tiden meget viglige Opgaver at lage Vare paa, Ja, men inde naar vi er paa dette Emne, og del er at der er en Del om det, at de ved forskellige Lejligheder, dels fra Deres Sømandstid og Ogsaa siden de lagde op, har udvist Snarraadighed Handlinger, der maa være Grund nok for at )o og komme i Betragtning, naar der skal belønnes retfærdigt. Kan De ikke i Korthed skitsere disse Episoder? Jo, men det vil volde Van skeligheder paa stanende Fod at 1 give disses Datoer. Første Gang jeg var ude for at kunne redde et Menneskeliv, var í Fornaret 1907 ude paa Færø Bank. Vi var i Gang med at lage Reb i Storsejlet, da en mægtig Braudso J slog ind over os og log en af Besætningen í Favnen med sig, Manden kom dog hurtigt til Syne nogle Favne agterud til Luvart. Jeg tog en smækker Line, sprang ud af Lu-Laarin gen og kunde lige naa at fan fat i hans Haar, idet han atter skulde synke i Bølgerne. Vi blev derefter begge trukken paa Dækket, og Manden kom til Hægterne igen efter lidt For plejning. Næste Gang var om Efteraaret i 1920. Jeg kom gan ende henad Broen í »Vågsbotn« Jeg blev var ved, at en Mand gik en mørk Uvejrsaften, da sig ud af Broens yderste Kant. Jeg løb til, sprang ned i en Saad, der heldigvis laa ved Broen, men flød »under Tof- terne« med Vand, og naaede at faa Tag i Manden lige tidsnok allerede ved at for han var synke. Manden viste sig at være en ældre Mand fra Bygderne, der er godt kendt her i Byen, Tredie og hidtil sidste Gang var i 1924, al jeg nede ved Kongebroen reddede en ung Thorshavner, der var faldet i Vandel. Jeg sprang i Vandel efter ham, og hvis jeg ikke netop paa det Tidspunkt havde fanet Tag Haar, han uvægerligt være druknet, i hans vilde De har nok været en flink Svømmer, Hr. Mørk? Nej, desværre. Den fik jeg aldrig lært. Men det, der i disse Tilfælder er mig til Hjælp, er at jeg har haft handle hurtigt og uopholdeligt gg er kommen godt fra det til Dato jo, som mange andre Færinger, Kunst kommet Evne til at Jeg har der lever sit Liv paa Havel, mange Gange set Døden i Øj nene, og vi lærer desaarsag ogsaa at have Ijærnen klar og kunne handle hurtigt i den uhyggeligste Situation, X. Á islands Alting hevur i hesari tingsetu samtykt at taka einkarsølu vid tubbakki,