týsdagur 1. september 1931síða 3

Færøsk Klipfisk til Dan mark. „Social-Demokraten“, København, interviwer Kobm. H. B. Thomsen, Trangisvaag, om (den færøske Klipfiske-Export. Thomsen ud- taler, at de danske Købmænd ikke har ført den fine Kvalitet af færøsk Klipfisk. Spaniens Marked svigter. Et Fremstød for Salg i Danmark. yFiskaútfluttningsfelagiða har sendt to Repræsentanter, Jens an Herluf D. sen, ud for al søge nye Aflagere Den Sydamerika, Revni og Thom- it vor Klipfisk. forste er til anden rejst medens den skal berejse Konti nentet, Under Købmand Thomsens Ophold i København har »So- Sam- tale og bringer i den Anledning cial-Demokraten« haft en følgende Inlerview: Jeg er paa Gennemrejse til Htalien, Jeg Spanien, Portugal Hr. undersøge Forholdene dernede og siger Thomsen. skal og se, hvad der kan gøres for at bringe vor Klipfisk-Eksport í Vejret igen. Den er nemlig dalet enormt. Det er der er vel den spanske tevolilion, Nedgangen? Aarsagen til For en Slor Del. De uro- lige Forhold har jo bevirket adskillig Forstyrrelse. Den spanske Valuta er faldet meget, og da den i Forvejen ret høje Foldafgift af Guld-Pesetas, Klipfisk skal er- lægges i skader Befolkningen er vor Eksport endnu mere. fallig kan og langt nær købe som Men herlil Produklion er ikke paa tidligere. kommer, af vor steget meget stærkt, saa der ligger for Millioner Klipfisk í Det er Eksporlørerne, men ogsaa Fisk- adskillige vore Lagre. ikke alene erbefolkningen, der rammes af disse uheldige Forhold. Danmark kan nu faa den fine Klipfisk. Min har Formaal, Nejse ogsan det Hr. Thom- sen, al søge Salget af Klipfisk fortsætter stimuleret i Danmark, Køber vi da ikke meget Klipfisk fra Færøerne? Det er ikke overvældende meget der gaar til Danmark, og det har hidtil ikke været den fineste Kvalitet. Denne gik nem- lig til Spanien og de andre Lande i Sydeuropa. De danske Købmænd køber ikke den fine Kvalitet. Kunde vi slet ikke fan denne Kvalitet her? Der er slet ingen KEfter- spørgsel efter den. De danske Købmænd foretrak en nogel ringere Kvalitet vi kalder den »Københavns-virket«, Den er lettere tørret end den »Span- ske«, og ikke saa hvid og fast i Kødet som denne, Hvorfor vilde de danske Købmænd ikke sælge den finere Kvalitet? Den var jo dyrere, og den Kvalitet holdt bedre Vægten. Men nu kan Danskerne faa Kvalitet langt billigere end før, og vi haaber ringere den fineste der man kunne oparbejdes et Marked kommer der en Prøvesending med »Tjaldur«, for den. I næste Uge Vi køber næsten alt hernede i Danmark, men vi sælger næsten intet hertil, slutter Her- luf B. Thomsen, Ein annar arbeiðs- dagur á tingi. Tingið er sett og dyrnar standa á glað, eins og at bjóða fólkið inn til sálar- og aðra bót. Eg seti prukkuna frå mær úti við dyrnar, stingið mína føroysku húgvu av Randers-klæði í kotalumman. (Kotid er alt før ovskt uttan fóðri, lummarnir, knapp arnir, seymitrådur so er einki og meiri av útlendskum stásið uppi í. Jú, dekan sett! lítingina keypti eg sjálvur í krambúðini »Kromanns« færøbrunt). Nú, tingið var setl, segði eg. Jú so var. Eg slapp mær inn á fremsta bonk at síla, beint vestan fyri »L.-S.« úr har við Tað var nú ikki so nógv skymaskotinum, hann sal og skimadist, prikadi »eravon« og skimadist, fyri at taka luvin av >L.-S.c at eg setti meg har, sum tað var fyri at koma at:síta nærri hjá 7. Fridriki, tí ímillum allar Fríðrikar, farandi sum komandi, var 7. Fríðrikur einastur, ið til fullnar skilli foroyskt mál. nikki >Góðan dage upp til 7. Eg Fridrik i gibsi, og hann svarar aftur við tuð sama: »GOdan dag! altid er tú líka fittur.« Hetta hevði sínar grundir, at hann orðleiddi seg so leiðis, lí ein annan dag, eg var komin inn í tínghúsið í øðrum ørindum, loyvdi eg mær at turka støvid oman av honum, 10 lá tummatjåkt omanå »folkakæra«, Eg skallanum á hinum streyk honum tå eisini blidliga um snáðina, og tá segði hann: >Ég havi altid verið góður Førovingur, og tað harmar meg, at eg skuldi doyggja frá tykkum, áðrenn løgtingid heyrði fingið sítt fulla ræði aftur, sum tað hevði tað áðrenn veldismenn stoyttu tað oman á sinni. Men nú liggi eg lágt, og lað batar lítið, at eg eri settur her at eygleiða tingið, tí tað mestu tíðina av árinum er her so tomt, so tómt, bert støvid fellur so sáltliga og so javnan niður á meg, uttan at tað verður efliransað, at eg eri hin sein- asti Oldenborgarin og at eg eri Førovingur. Men nakað gott skal eg to siga um Glúcksborgarnar: teir eru heldur ikki stovfríir, minni enn so. Mær kemur hesi seinastu orð hanns í huga, tåid eg siggi hin tiggjunda við Kristiansnavninum omanfyri for dekan og mannspallin, tí hann er gulur á at líta. Ég »kimsi« eitt sindur við eyganum upp móti sjeynda Fridriki og sigi: »Hoyr, man hasin tiggjundi vera sjúkur, tað er ræðuligt sum hann er gulnaður hesar seinastu dagarnar.c »Tad er ikki at undrast yvir,« svarar hin fólkakæri, »ti hann situr nógv verri fyri enn eg, ti hann sær medan tingid er saman nærum hvønn einasta dag líka í teir ødiligu Andr. Sámalsson, og eygnahvítar á g verður so bindur igjøgnum av hansar bidska eygnabrái, so mær tykist ofta synd í honum, hóast eg einki havi at takka honum fyri. Heilt ræðuligt má lað vera at vera komin upp á hasa hylluna at standa, síðani Stnuning og Zahle bådir eru farnir at lurta eftir sjålvbjargisrørsluni i Foroyum, Andr flint i ørmunum, flygur i hvørjari lotu, vid tiggjunda igjøgnum og larmar, larmar, ass reiggjar bínur hin larmar. Eg skal siga tær tad,« heldur hin fólkakæri fram, »at hin tiggjundi er nógv gulnaður hesi seinasti try árini av ollum møsninum her í sal inum og av hállanini frá samband inum, men eill er vist, so satt sum eg heiti 7. Fridrikur, at fer sambandið ske í hundarnar, sum eg ynski má sum snarast, so verður hin tiggjundi Tú hvussu ílla Zahle og hann komu útav 1920. bæði gulur og gronur. minnist, ti i Men tað gerst nú ikki vid, tí: í Førovum skulu Førovingar ráða le Klokkan ringjur. Fundur er lokin. Eg skal onkuntíð fáa snýkt meg inn- vaskað aftur í linghúsið fyri at fáa 7. Fridriki um eyguni um eingin annar ger tað, Líggjas | skrivari, , Ur Foroyum. Tórshavn. Grønlandsfiskiskapur í ár hevur verið av lí mesta, frá »Austerlitz« 120,000, 85,000, Frætt er »Skålanes« 135,000, »Expedit« »Vurid« 137,000, »Normanner« »Vikholm« 100.000, 100,000, og »Hjørdis« er á heim- veg full av fiski. Heimkomin eru >Bernaisec 112,000 >W. G. Marchalle 39,000 síðani á Ólavsvoku. foroyski og Ð Yvirhovur er hin fiskiflotin nú á heimveg úr Gron- landi. Fráhaldsfundur var hildin í Leirvík seinasta sunnudag, fyrireikndur av N. I. O. G. T. í Havn. Reðararvóru M. S. Viðslein, loglinssmaður, J. P. Jensen, fyristødumndur og S. Rasmussen, bálabyggjari. Seinri var eisini hildin felugs fundur har. ag bt „Karma“, eimskip frá Haugesund kom leygardagin til Havnar við koli til »Havnur kol- og cement- ; handila. Fundir sínar byrjuði Morð, andaligt og likamligt, svar il »Dimmu«, må tí verri bíða til næsta blað. I. O. G. T. »Sverri kongur« hevur sam- komu á Føroya Fólkuháskúla sunnudagin 23. august kl. 4. „Lagarfoss“, íslendska eimskipið, var á Havnini úlróðramonnum. ígjár við foroyskum Ulróðurin hevur roynst illa yvirhovur. „Varild““, norskt fisktøkuskip, kom i gjár til Havnar eftir fiiski, 990000000000000000 8 DAME- 8 REVY 0O00000000000g0glgg kan til Spekulationerne over Sommertøjet til Børneflokken. For til dem gælder Det være herligt at sætte sig det ikke om at faa dyre og meget af den Slags kedeligt, det er blot om at faa morsomme og klædelige Faconer. Og saa Farver, Alle mulige dejlige Farver. Jo flere jo bødre, Det klæder altsammen, og det fryder Børnene med straalende Blomster eller mor- somme kantede Motiver og Tern, Nu er der ved at komme Liv Í Hæklingen til Pynt for Børnetøj De herlige kulørte og til Arbejde saa læ- krø Hæklegarner skal arbejdes Í Í oglingið aftur smalle eller brede Blonder som Pynt paa Barnekjolen. Det ser yndigt ud, og der er ogsaa den Fornøjelse ved de hæklede Blonder, at her kan en Bedstemoder eller Tante faa Brug for sin Færdighed i at behandle Hækle- naalen, der Í forrige Tider tjente til saa mange smukke Arbejders Udfø- relse, Se blot paa den lille Barnekjole om den ikke er sød med sine í »Prik- kerne«s Farve hækløde Blonder, og orientalsk prægede Børne- Ægteskaber íkke ualm'ndelige. Mærkelig nok kan og- saa Amerikanerne opvise adskillige Ægteskaber mellem mindreaarige. Af New-Yorks Skolestatistik for sidste Aar fremgaar, at 488 Elever — de fleste Piger — er strøget af Elev- listerne paa Grund af Ægteskab. I to Tilfælde var det Smaapiger paa 12 og 18 Aar, som forlod Skolen for at gifte sig. Tyve Elever af beg- ge Køn forlod Skolen, da de var 14 Aar, mens 83 dog ventede til det fyld- te 15. Aar med at træde ind i den hel- De fleste Børn«- ndigaaet 16 Aars mange 17-aarige, der ikke ses af Skolesti- tistiken, da El ved det fyldte 17. Aar har Ret til uden nogen Art f Motivering at forlade Skolen. I Orienten Lande er ige Ægtestand Aug kaber blev Alderen. Hvor giftede sig, kan verne Efter hvad Undersøgelsen viste, fo- Børne-Ægteskaber mest fattige Familier, ud at tjene naar de er 14 og rekommer blandt New-Yorks hvor deres Brød allerede, 15 Aar. Børnene selv maa nu Beretning om Aars internationale Tyskland, Østrig, har Der foreligger Forløbet af dette »Kvindedag«; | Svejts og Czekoslovakiet afholdt et stort Antal social- istiske Kvindemøder og udfoldet en storslaaet Agitation, hvor man særlig har virket for Fred og mod Militaris- vort Naboland Sverige været meget me Ogsaa afholdtes mange godt besøgte Kvin le- møder. I Frankrig afholdtes et meget stort Kvindemøde i Paris. Endvidere er i en Række andre Lande, bl. a. Po len, udført et betydeligt Agitations- og Oplysningsarbejde i Anledning af »Dagen«, Om det voksende socialistiske Ar- bejde blandt Kvinderne vidner en Række Kvindekonferencer, der i den sidste Tid har været afholdt af de paagældende Landes socialistiske Kvinder, nemlig i Holland, Letland og Rumænien. I den nærmeste Fremtid afholdes socialistiske Kvindekonfe- rencer i England. Det har Interesse for Husmødrene med de rundt | Landet afholdte Kur- sus, der har fundet Sted gennem Brugsforeningerne. I disse Kursus og Foredragsaftener er mange Spørgs maal vedrørende Brugsforeningsbe- vægelsen blevet belyst, I Silkeborg og Omegn var et saadant Kursus be- søgt af ca. 80 Deltagere, | Slagelse af 38 Deltagere. Ogsaa København har haft sine Undervisningstimer om Brugsforeningsbevægelsen med god Tilslutning. Det vil sikkert vise sig fordelagtigt for Brugstoreningsbevæ- gelsen, om den ! noget højere Grad end hidtil? tilrettelægger sine Kursus med Henblik paa HuSmødrenes Inter- esse í Sagen. Selv om Mærdene end- nu ! mange Tilfælde er Betalere — er Husmødrene dem, dér foretager Ind- købene, Hvor er det forkert, at vore D. 8. Uer ikke møder den aller mest var- me Interesse hos alle Mødre for de- res Ønsker om Hjælp til Ungdoms- hjems Oprettelse i Vælgerkredsene. Hver Kreds burde have sit Ungdoms- hjem. Det er ikke nemt at opretholde de mange store og forgrenede Inter- esseomraader, som behersker vore Ungdomsafdelinger, naar alle Møder, Kursus, Studiekredse osv. er henvist til de dyreste og daarligste Bevært- ninger i Byens Periferi Støt deres Indsamlinger ved faste maanedlige Bidrag. Et lille Bidrag kan ved at blive givet af mange blive til den Sum, der behøves, Glem ikke, at Børnenes Madpakker til Udflugterne bekommer dem nok san godt, naar de har rigeligt med »Grøntfoder« med, Raa Agurker paa Maden smager dejligt. Frugtmos sma- ger ogsaa herligt, Nye Kartofler med hakket Persille over eller hakket Pur- løg over gamle, er ogsaa en »Herre- ret«. Tomater kan faas til en over- kommelig Pris nu. Hak Løg ganske fint og drys over Tomaterne. Det ta- ger den noget »bare« Smag, de første Tomater, der ikke har faaet nok Sol, kan have, Findel Gulerødder, Hvid- kaal osv. | raa Tilstand, bland op med Frugtmos eller Honning, Olie, Citron- saft eller sur-sød Fløde (det sidste kun til Udflugter) og medgiv det I et lille Syltetøjsglas, overbundet med det appetitlige klare Papir, Det gør meget mere Lykke end de kedelige og dyre Rullepølse- og andre Kød- mad'er. Hun eren Place. Vi kender allesammen Typen, — Hun kommer fra Kontorer, fra For- retninger og fra Fabrikerne. Hun er fiks og nydelig i alt udvendigt, ogsaa sød og kammeatlig og tjentvillig saa længe hun er udenfor Hjemmets Omraade, Hun er det, der betegnes med: Hun er vældig sød! — Men hvad er hun indenfor Hjemmets fire Vægge? Hvordan taler hun til sin Mor? Og hvor hjælpsom er hun mod sine mindre Søskende? Ikke saa lidt skabagtig sin til- syneladende Livslede er hun. Og hendes Stumhed og > fornærmede Mine lægger et Tryk over hele Hjemmet, ikke mindst over Moderen, der tror at Barnet bærer paa en stor Sorg. Af den Tro vokser ny Forkæ- lelser og tagen Hensyn — og Pige- en Plage barnet bliver mere og mer: for sine daglige Omgivelser i Hjem- met, Der er kun et Middel., der hjæl- per paa saadan en Smule Dame og det er fuldstændig at gøre hende til et Nul i Huset. Lad hende helt og holdent klare for sig selv til ver elskværdig. Det gør hendes Arbejdsplads, derfor hun sig pænt man Daa opfører Radio. 1.-5. September. Tirsdag 1. September 11,00: Vejrmeldingei 10,10: Fiskerinoleringet 11,00—11,05: Host Veirmelding 11,05—13,00: Transmission fra Restaurant »Wives 13,30 15.30 Eftermiddagøskon cert. Ca. 14,15: Oplæsning 16,00—16,30:; Udsendels« for Børnen« 16.30—16.40: Meddelels« fra Radiofondet for Blinde í Vanfore. 16,40: Børskurser og Varenote- ringer, samt Fiskeri-Markeds- beretninger, 16,50 —17,20: Foredrag Ro mersk Literatur. Augustinus 17,20—17,50: Fysk jesyndet Undervisning 17,50: Vejrmeldinger 18,00: Pressemeddelelse 18,20: Meddelelser fra Radio- udstillingen i Forum, 18,30—-19,00: Foredrag: Hvad kan man forlange af den 3) moderne Radiomodlager“ 19,00—19,15: Familien Hansen (Lyslspilsiluation). 19,15—20,15: Populær dansk 20,15—21,00; Islandsk Musik 20,40—21,00: Sange. Ca. 21,00: Pressemeddelelset 21,15—22,00: Gammel Clavicord Musik. Onsdag 2. September. 10,00: Vejrmeldinger. 10,10: Fiskerinoteringer. 11,00—11,05: Høst-Vejrmelding, 11,05—12,15: Transmission fra >Palace-Iotele. 12,15—12,45: Skoleudsendelse. 13,20—15,20: Eftermiddagskon- cert. Ca. 14,05: Populære danske Sange. 15,20—16,10: Harmonikakoncert, 16,10—16,40; hulve Time, Kvindernes