týsdagur 15. september 1931síða 2

svær EST AT SNO AU A —————>b———— of Ve KE 2 ú mæ Ye KØ Vindeygir, hurdar og listar Gott og bíligt arbeiði. Hugo Øster's Maskinsniðkarí, Tlf. 216. Tórshavn Tlf, 216. paa Varens Gang fra Producenl til Forbruger. Medlemstallet nærmer sig 8,000, Kapitalen ud- gør 520,000 Pesetas, Omsætnin- gen naaede i Femaarsperioden 1924—29 op 37,3 Mill. Pe- setas, og Overskudet var henved 2 Mill. Pesetas. Nogle Positos har organiseret paa egne Kredit- og Sparekasser, der Medlemmerne Laan. Medlemstallet er 350, og Kapitalen beløber sig til 350,000 bevilger mindre Pesetas. Kortere Laan tilstaas mod 3 ptt. Rente, Som Sikker- hed stilles Baade, Garn etc. Afdelingerne for gensidig For- sikring tæller nu ca. 25,000 Medlemmer, og de Undersløt betalt i Løbel af 1924—29, be- løber sig til over I Mill. Pesetas. Yfdeling for Ulykkes- forsikring sørger for Understot telser, der et Femaarsperioden En særlig telse til de druknedes Efterladte. udbetalt 25,000 Pesetas. Positos har end Afdeling for Arbejdsloshedsforsikring Í Regnskabsperioden er 204 Familier bleven videre startet en Flere Positos har ladet opføre saakaldte Fiskerhjem, der baade tjener som Uddannelsesanstalter og Hvilehjem. Hjemmene er enkelt, men smukt og hvggeligt indrettede og forsynede gode Biblioteker. Ogsaa paa dette Omraade har Institutet for Socialpolitik gjort betydelige saakaldt | Indsatser. En særlig, Kulturafdeling staar i Spidsen for Oplysningsarbejdet. Denne Afdeling hal ret Børnepositos, der dels be- ligeledes organise- skæfliger sig med almindelig kulturelt Oplysningsarbejde, dels med Arbejdsanvisning, dels med rent andelsmæssig Indkøbsvirk somhed. Kullurafdelingen har ogsaa organiseret almindelige Skoler. I 3,300 Elever, i Erhvem 600. Hertil Fortsættelsesskoler, Folkeskoler ne gaar Ca. sskolerne Over kommer end videre 64 som dog sorterer direkte under Undervisningsministeriet. Foreningen i Havnestaden La Selva kan tjene som Eksempel paa, hvilken Indflydelse en Po sitos har paa Levevilkaarene og Arbejdsforholdene i en Den Brugsforening er Folken« Livsfornodenheder (il spansk | Fiskerby. derværende velorøaniseret og forsyner med de daglige rimelige Priser. Foreningens Forsikringsafdeling, der ogsaa beskæf- Invalidi leverer Apotekervarer, liger med tels OG sig desuden Ailderdomsforsikring Sinde efter Arbejds omfatte Foreningen har i haanden at udvide sit omraade til ogsaa al Holel og Det Arbejde, rede nu udretter for at øge Featervirksomhed Foreningen allt Medlemmerne: materielle og kulturelle Standard, anses i Al mindelighed for at være megel anerkendelsesværdiøl I 1919 oprettedes en Stal kreditkasse til Finansiering af Positos' Virksomhed Det er denne Kasse, som senere -hat antaget Navnet Institut for So cialpolitik (Instituto social de la marina). Institutet har til Op gave at udøve den offentlige Kontrol med Positos' Virksom hed. I Spidsen for det staar el taad, der bestaar af Repræsen tanter for Marineminislerict, Socialministeriet, Handelsmini offentlige tioner samt for Redere, Fiskere, steriet m. fl. Institu | ) « A 4 y Positos og andre Erhvervsdri- | PARTAFELAGID HAVNAR TIMBURHANDIL TELEFON 250 TORSHAVN TELGR. TIMBUR med Besti svenski viður — Kryðsfinér. Alt annað byggjutilfar. vende saavel som Organisationer indenfor Fiskeribruget. Institutet Stab af driver en raader over en Konsu- lenter, som stadig Propaganda for Positos blandt Kystbefolkningen. T Torskens Vandring. Professor Dr. phil. Johs. Schmidt har i »Berlingske Tidende« forleden skrevet følgende Afhandling om Torskens Vandring: Direktør for Dio- Da afdøde Siation, Dr. Tid Fisk, gay $ logisk Petersen i sin indførte Mærkning af han | Fiskeriundersøgelserne et virk- somt Middel i Hænde til Oplys- ning af Fiskenes Vandringer og Vækst. I de 28 Aar »Kommissionen for Danmarks Fiskeri- og Ha undersøgelser« har forelagel Undersøgelser i det nordlige | Alanterhavy, er der da ogsaa | mærket adskillige Tusind Fisk. Heroppe, ved Færøerne, Island det og Grønland, er Forsken, som den største Rolle. ingel spiller langt Naar Islændere eller Fær- taler om »Fisk«, mener de dermed Torsk og vorl Arbejde Grad været lagt an ogsaa i særlig hal da paa Under SOGCISEI af Forskens Biologi. Vi mærket Forskene med Knappel af Ebonit, der anbrin ses í Gællelaaget med Sølvtraad, Hver ou Hov Knap bærer sit Nummer DA (Danmark). Fisk males tavern« Forinden den mærkede isen udsæltes i Havet, og derefter overlades den | til sin Skæbne Adskillige af (di Forsk erne, 1 den, nel kede | bliver genfanget af Fisk nogle af vore Forsøg ved Færøerne endog 73 pt. | men oftest langt færre, helt ned påt. De Mærkerne: vi til under Í kan øan í Var har Eksempler paa Genfangst al Fisk, Søen. mange med mærked: der har værel 7 Aar I Indtil for kort Islands aldrig forlod de islandske Kyster | siden tro- lid ede vi, al Forskebestand | Vi havde paavist, at Hoved Yngleomraade í det varme Vand, og Banker Islands-Torsken har sit der beskyller Syd- og Vest-Kysten især paa Strækningen mellem teykjanes og Vestmanøerne — og at det er paa den miæglige Grønland gaar en Vandring af Nr. 385, der udsattes i Nærhe- den af Sukkerloppen i Vestgrøn- | land, og som blev fanget igen | ; “ ! Rejse over en Strækning omtrent som siden ved velvillig Assistance af skellige Aar af denne Periode. fonget Í af de ved Grønland | mærkede Torsk. I 1930 blev der | fanget syv og í Aar er der til | den 15. August fanget ikke færre end ca. landstorskene er genfanget, altsaa , . Biligastu prisir. Koncentration her af gydende | alle | dets Kyster, at de store Torske- | Fisk stammende fra Lan- fiskerier om Foraaret beror, De sidste Aars Undersøgelser har ført os et Skridt videre. De den islandske har vist os, al Forskebestand staar i Forbin- | delse med andre Omraaders. Mærkningsforsøg ved Island har | afsløret, at Torskene efter Gyd- ningen ved Sydkysten ikke alene spreder sig over alle de island- ske Kyster, men at nogle ogsaa Grønland. Og om- vandrer til vendt har Mærkningsforsøg ved vist, al der baade fra | Vest-, Syd- og Østgrønland fore- Forsk fil Island. Adskillige af de overraskende | mærkede Torsk har gjort lange Rejser. Jeg kan nævne en, ved Islands Vestkyst. Det er en Afstanden fra Nordafrika. Mærkningsforsogene ved Grøn- Skagen til land blev begyndt i 1924 og er | Grønlands Styrelse fortsat hvert | Aar, saa at vi nu raader over | Resultatet fra ikke mindre end | otte Aar. Det er af stor Inle- | resse al sammenligne de for | | I de 1925 til 1929, er forsle 6 Aar, fra der -ved Ísland kun 10. Det er især Syd- og Vestkysten af Island, at Grøn- | paa Torskens væsentligste Yng- lepladser ved dette Land, og det store Antal Genfangster i Aar viser, at det islandske Foraars- | Í fiskeri í Aar for en langi fra ubetydelig Del har været baseret paa Fisk, der er opvokset ved | Grønland. Af Meddelelser í | norske Blade fremgaar del, at | | det ikke alene er fra Grønland, | at Torsk i Aar har vandret til | Island. Nordmændene mærkede i Fjor et Antal Torsk ved den lille Ø Jan Mayen, der ligger nordøst Nordhavel for Island, og tre af disse Torsk langt oppe í gt op] blev fanget ved Island, | Det ligger nær at spørge, hvad Aarsagen er lil, at Torsken til- syneladende í stadig slørre Mængde forlader Grønland for al søge til de islandske Banker. Saa vidt jeg kan se, er Aar- sagen den, at Torsken ved Grønland ikke har fundet til- strækkelig gunstige Forhold for sin Gydning, og at Forplant- ningsdriften derfor driver den over til Islands Syd- og Vest- kyst, hvor den finder, hvad den søger, nemlig de passende høje Temperaturer af Vandet. Som en Magnet drager Island de gydefærdige Fisk til sig: fra Vestgrønland, fra Sydgrønland, fra Østgrønland, ja fra Jan Main, og Mugnelen er de høje Tempe- raturer af Vandet ved Syd- og Vestlandet. Disse høje Temperaturer fore- kommer Aar efter Aar med største Regelmæssighed í Havet ved Ísland, í Modsælning (il ved de andre nævnle Forholdet Lande. De er Aarsagen til den store Koncentration at Fisk, hvorpan det islandske Foraars- og de bevir fiskeri er baserel, ker, at dette Fiskeri ikke alene er et af de største, men heldig vis ogsaa et af de mest stabile i Verden. Æggene og den spæde Yngel md» af Torsken findes ikke ved Bun- den, men driver nær Overfladen, der ved Is- ført af Strømmen, land bevæger sig i Urviserens Retning omkring Landet. Vi har længe vidst, at støre Masser dri- vende Torske-Yngel paa denne Maude Svd- og Vestkysten til Nord- og føres med Strømmen fra Østkyslens koldere Vand, hvor de søger til Bunds og vokser op. I Aar er det lykkedes os al paa der fra vise, al Vestkysten af Island, hvor Strømmen sender en Gren i vestlig Retning, ogsaa driver Torske-yngel over Dan marks-Strædet til Østkyst. Dette er et vigtigt Skridt Grønlands fremad mod Løsningen af Spørgs malet om Forbindelsen mellem Islands og Grønlands Torsk, der stor Betydning fol er af saa Fiskerierne ved begge Lande, al det i de Aar sæltes i første Hække blandt den kommende man danske — Havundersøgelseskom missions Opgaver i det nordlige Atlanterhav, Advarsel. Det bekendtgøres herved, at enhver, der foraarsager Skade paa de elektriske Ledninger, Master 0. 1., fremtidig vil blive draget til Ansvar herfor. THORSHAVN BYRAAD, 14. September 1931. Føroya felag móti tuberklasjúku heldur aðalfund í tí lítla klubb- salinum kl. 8! månakvøldid 5. oktobir Nevndin. Det dages — Amerika har alle Dage været den internationale Arbejderbe- Udhol- afdøde vægelses Smertensbarn, dende Pionerer Victor den som Debbs vilksomme samt Morris Men- samle aAræmnr Berger og stadig Hillquitt har neskealder gennem en forsøgt al under de Arbej derne í den øvrige Verden. Det Amerikas Arbejdere samme Symboler som er indtil vore Dage ikke lykke Naar Resultaterne har været saa smaa, des i nævneværdig Grad. er en af Grundene selvfølgelig, at Individualismen er et af U.S. As mest udprægede Ken detegn. Indvandrere fra Alver- dens Lande havner i det ud strakte Rige med kun et Maal: At slaa sig igennem uden Ilen- syn til nogen Side. Ligeledes er Sprogvanskelighederne — selvføl gelig ogsan en Hemsko paa alt politisk Propaganda-Arbejde. Men Verdenskrisen, som ikke Amerika, mindst hjemsøger have vakt Arbejderne Eftertanke. De synes al dér til Efterretninger gaar ud senesle paa, al der nu igen er Bestræbelser i skabe et virkeligt Det el Jernbane Gang for at Arbejderparti í U. S. A. det mest betydelige tjenestemandsforbund (der fin des 21 saadanne), som sin paa Kongres har formuleret Ønsket Arbej- Det hedder i en af Kongressens Ved- om at skabe Amerikas dere et politisk Organ, tagelser bl. a.: Det Brist, at maa belragles som en Arbejderbevægelsen i ejer et politisk Amerika ikke Apparat, som kan udtrykke Ar- bejdernes Meninger og Idéer. Kongressen udtaler Ønsket om en virkelig Offensiv med det Ar- bejderparti efter engelsk Mønster, Formaal at fan dannet et Kongressen vedtog fremdeles, at Ledelsen skulde træde i For- bindelse med andre Organisa- tioner for ul søge at interessere disse for Dannelsen af et politisk amerikansk Arbejderparti. Nød Kvinde al lærer nøgen siger Ordsproget. Læ U. S. A. for Alvor Arbejderne dér Betydningen af spinde rer Krisen i Organisation og Sammenhold, san er Dagningen begyndt der- ovre paa de store Vidder,