týsdagur 6. oktober 1931síða 3

Norges Arbejdere og Internationale. Som bekendt staar det norske Arbejderparti ikke tilsluttet So- cialistisk Arbejder-Internatio- nale, ligesom de norske Fag- organisationer ikke er tilsluttet den faglige Internationale, Der har flere Gange i de sidste Aar været Drøftelser blandt Norges Arbejdere om en Ændring af dette, Forhold. Den nys afsluttede store Lockout har alter gjort Spørgsmaalet bræn- dende, idet den solidariske Støtte fra bl. a. Sverige og Dan- mark har skabt Stemning for al gøre Samarbejdet helt effektivt, medens paa den Side Moskvas Indsats under Konflik- anden ten har indskrænket sig til en Flom af Skældsord overfor Or- ganisationernes Ledelse, Partiets Hovedorgan har i en Spidsartikel forleden taget hele det internationale Spørgsmaal op til Behandling. Det paapeges, at det er et Spørgsmaal, der paa Grund af Bevægelsens Udvikling i Norge er meget dyblganende og meget vanskeligt. Det erkendes at være pankrævet at styrke de inter- nationale Forbindelser. Medens selve den faglige Internationale kriliseres, siges der: »Det, som der denne Lockout har fejret store og nye Triumfer, er det skandinaviske Samarbejde. De svenske og danske Arbejderes Støtte har Betydninge. været af væsenllig Dog mener Bladet ikke, at man bør tage sin Stil- ling efter, hvad man kan faa, men efter, hvad man kan yde Solidaritet. | Forhol- af international Artiklen dene nu er erkendes, al ændret saaledes, at det norske Forslag om Samling mellem Moskva og Amsterdam ikke er mulig. Derefter hedder det sluttelig: »En Tilslutning til Komintern eller Profintern er udelukket. For den vilde bare rive op vore Organisationer og bringe os i et Modsætningsforhold i Stedet Forhold til Den enesle mu- for et venskabeligt Sovjelunionen, lige organisationsmæssige Orien- tering er til »Socialistisk Ar- bejder-Internationale« og den faglige Central, kendt under Navnet nale«, »Amslerdam-Internatio- Men det er er vidtræk- kende Spørgsmaal, som vi be- høver Tid til at drøfte. Derfor mener vi, at vi nu først bor behandle den organisalionsmæs- sige og laktiske Side af Lock- oulen, og der trække de Erfa- ringer, vi er interesseret i, og dernæst faa fra Haanden Efter- narets Kommunalvalg, Saa kan vi komme tilbage til det inter- nationale Spørgsmaal i hele sin Bredde.c — De norske Organisalioner maa naturligvis bedst selv vide, hvornaar Tiden er inde til al træffe Afgørelsen i denne viglige Sag. Pan den anden Side skulde det synes forholdsvis let at træffe en Afgørelse, naar man betragter Sagen, som ovenstanende Citat viser. Og mange Grunde, ikke mindst i den nuværende Krise burde føre Norges Arbejdere til at forlade den isolerede Stilling, som hverken gavner dem selv anden, men blot eller nogen kan skabe Besværligheder i givne Situationer. Tiden kræver et fast internationalt Fodslag og ikke splittet Gruppe-Optræden. Ur Føroyum. Tórshavn. Telefonfelagagjaldið. »Havnar Arbeidsmannafelag« hevur skrivliga vent sær til Løg- tingid um at fáa hilt ræðulig dýra lelefonfelagagjaldið her Havn nidursett, so telefon ikki framvegis verður eill »privi- legtum« hjá teimum, ið ráðini hava. a Í Telefonin eigur at vera ein nyllulutur, sum flest mog- ulig eiga at kunna loyva sær at hava inni, men til dags hevur gjaldið verið so dyrt, at tað er færri enn fleiri, ið kunna loyva sær at hava telefon inni. Nevndin, ið fingið hevur hetta mál í hendi á tingi (telefon- nevndin), tyktist ikki at skilja tað neyðlurvuliga í, at gjaldið verður niðursett; tó tók ein maður seg burtur úr (N. Debess) og selli uppskot um at læðka gjaldið niður í 60 kr. um árið. Tað vóru soleiðis lítlar vónir um, at: umsókn Arbeiðsmanna- felags fekk nakrar sømdir á tingi. Uppskolid um al laðkað fall við 6—15, Fiskemarkedet. 28.—9.—31. Oporto: Tilforsel (Fons) dansk- islandsk Klipfisk 602, norsk 98, new-foundlandsk tysk 89. Kurs for Isle. (Ésc, pr. í Pd.) 110, Kurs for d. Kr. 6060. 234, 20.—0,—31. Barcelona: Tilførsel af færøsk Klipfisk 555 Tons. Priser ufor- andret, Klipfiskesorter 1600 Tons. Markedet for Klipfisk i Bilbao. Ifølge telegrafisk Indberetning af 23. September 1931 til Uden- rigsminisleriet fra Konsulatet i Bilbao er der i den forløbne Uge ikke blevet tilført det der- værende Marked nogen Sending Klipfisk. Der noteres følgende Priser: Færøsk Klipf. 95/98 plas. pr. 50 kg Islandsk - 95/98 - - - - Norsk - GO) - - - - Sterlingskursen var 46. Markedet for Klipfisk í Genua: Ifølge telegrafisk Indberetning til Udenrigsministeriet af 22. Seplember 1931 fra Konsulatet i Genua har Forbruget været tilfredsstillende. Eftersporgselen Beholdninger af alle var jævn, men med svagt ned- adganende Tendens. Der noteres følgende Priser: Ísl. Labrad. style 200 L. pr. 100 kg - vask. og pres. 180 - - - - - Salif, (smaa) 160 - - - - - Salif. (store) 185 - - - - Markedet for Klipfisk i Barcelona. Ifølge lelegrafisk Indberetning til Udenrigsministeriet frá Kon- sulatet i Barcelona af s. D. har der i den forløbne Uge været tilført Markedet: 100 Tons Klipfisk fra 365 - - - Island. Priserne for 1. Klasses Klip- fisk androg: 100—108 plus. pr. 50 kg. Den samlede Beholdning blev anslaget til 1450 Tons. Færøerne. 20.—0,—831,. Genua: Markedet demorali- seret paa Grund af Sterlings og Kronens Usikkerhed, Et enkelt Firma sælger Indlands Behold- ninger til uforandrede Priser. Andre forlanger et Tillæg af 15%, paa Grund af Værditolden, jfr. Telegram af 25. September 1931. Nye Forretninger afsluttes fremmede Va- Island Tons, næppe før den lula stabiliseres. Fra med 275 Fra Frank- Fra Eng- »Formica« »Varild« 562 Tons. rig »Verdi« %/, Tons. land »Almazora« 1'/, Tons. 2.—10,—31. Tilførsel af Klipfisk 2 Tons, af dansk- Oporto: islandsk norsk 15, af new-foundlandsk 298. Priser (Esc. pr. 60 kg) for dansk-islandsk Klipfisk 180, for norsk 188. Fráhaldsreðarin, J. Á. Stjerne, frá Keypmannahavn kemur til Foroyar fríggjadugin kom- andi. Hann er kendur her síðan seinasta heyst fyri sínar fyri- lestrar um fráhaldsmálið. Á hesum sinni dvøljir hann væl longur í Foroyum enn seinast, og verður hann at ferðast mill- um bygdir í fráhaldsarbeiðinum. Tikin trolari. »Hvilabjørnin« hevur í gjár fyri trol- innanmarks, nåpad ein trolara vestan Sandoynna. Hann hevdi greidurnar og var lí tíkin. leysar Krigs-Enkerne. Der er nu gaaet 13 Aar, siden Kri- gen afsluttedes, men det er saa langt fra, at Krigens »Bo« er sluttet — økonomisk eller menneskeligt. Efter en fornylig foretaget Opgørelse er der i Tyskland endnu ikke mindre end 362,000 Krigs-Enker. Lige efter Krigens Afslutning í 1918 regnede man med ikke mindre end 600,000 Krigs-Enker. Nogen fuldstændig Tæl- ling havde man dog ikke før 1924, men paa Grund af forskelligt Mate- riale menes det nogenlunde sikkert at kunne fastslaas, at over 200,000 Krigs-Enker i denne Periode atter giftede sig. Efter de officielle Opgø- relser var Antallet af Krigs-Enker: 1918........ 1924........ 1996. ....... 1928. ....... 1930. ....... Dette er Antallet af de í Tyskland understøttelsesberettigede Krigs-En- ker. Naar Tallet i de sidste 2 Aar er steget, skykles det, at i disse Aar er et meget stort Antal mandlige Krigs- deltagere død af Krigsaarsager, d. v. s. det drejer sig altsaa om forskel lige Arter af Krigsinvalider, hvis Liv er afkortet paa Grund af deres Invaliditet. Om de Lidelser, der rummes i dis se Tal, giver en Bog, der er udsendt under Titlen -»Krigs-Enker former deres Skæbne«, en alvorlig Beret- ning. I denne Bog fortæller 15 for- skellige Krigs-Enker af forskellig A! der og forskellig social Afstamning om deres Skæbne, Alle har de maat- tet tage et selvstændigt Erhvervsar- bejde op til Supplement af den of- fentlige Understøttelse, da denne var for lille til at leve af. Men kun 2 af de 15 var paa Forhaand uddannede til andet end huslig Gerning. Det er dystre og tragiske Billeder, denne Bog giver fra disse 15 Kvinders Liv, Og naar det saa huskes, at det kun drejer sig om enkelte af Hundred- tusinder, staar paa en Gang Krigens forfærdelige Følger for :Kvindern, der sad hjemme«, klart for den tæn- kende Læser, 600,000 365,000 861,000 359,000 362,000 Klæder Sport ikke unge Kvinder? En ung Pige beklager sig over at mandlige Idrætsfolk gør Nar af Kvin- derne, der driver den samme Sport og Idræt som Mænd. Det »klæder ikke de unge Kvinder« siges der, Indsen- deren mener, at lige saa lidt som de unge Piger, naar de er interesseret i at se paa Mændenes Sportspræstatio- ner først ser efter om det »klæder« Mændene at drive Sport og Idræt, be- høver Mændene at se paa Kvindernes Præstationer ud fra et saadant mod al fornuftig Idræt stridende Syns- punkt. >Forgvrigt er der mange smukke Præstationer, hvor Kvinderne fører an. Selv de noget buttede kan være uhyre smidige og gratiøse, og det er ganske forkert altid at raabe Hurra for de magre og senede. Et harmonisk bygget Kvindelegeme er ikke ranglet som en Lømmels eller »bare Muskler« som Mænds.« »Maa vi være fri for de ikke-sag- lige Kvalitetsbedømmelser og tages for det vi ønsker at være: Unge Kvin- der, der vil dyrke Sport for at blive sunde«, — Nu véd de unge mandlige Kritikere altsaa hvad de har at tie stille med, Datterens Værelse færreste har Lejlighed saa Huset kan have Alverden Derfor er det 'kke givet, at den unge Pige ikke gerne vil have »lidt af hvert“. Det er rart at have et Sted, hvor man kan sidde og skrive et Brev og samt'dig »Grejer« | Nærheden Men det er ogsaa rart at have et Spejl, som altid er lige til at »kigge ie, Det kombinerede BSkrive-Tollet« bord vil med sine smaa Skuffer og sin gode Flade være egnet til at tjene begge Formaal. Baade Skriver'et og Toiletteforberedelsen. Spejlet kan nemt flyttes bort naar Skrivearbejdet begynder, Og nemt sættes hen igen, naar der er sat det sidste Punktum I Brevet, Kun dt Datteren i sin Stu have sine 2 Gasa Y HAVNAR OO piLFELAG Is IE Et Smyrnatæppe. Eft Opfordring af en ivrig Syersk bringer vi her Mønster til Syning af et Smyrnatæppe. Der Forslag til en g et roligt Møn- ønskedes ger i bløde Farver ster«, — Det her skitserede er syet med lysegraat Garn i to Chatterin- ger, og tre Chatteringer í blaat Garn. Disse Farver vil næsten være pae- sende til alt i Møbler og Gardiner, Intelligens. Opskræmt ved den Kendsgerning, at kun en Tredjedel af de Studenter, der hvert Aar melder sig paa Univer- fuldender deres Studier, er Akademikeres Nationalraad begyndt at fundere over Spergsmaa- et om Studenter overhovedet som Helhed taget kan siges at være intel- ligente, For at faa en Vejledning har man besluttet at lade € de Studenter inte lgensprøve, og saa løvrigt følge deres Løbebane og se, hvorledes denne falder ud i Forhold til Prøvens Resultat I gamle Dage var det unægtelig anderledes. Den Gang var det nær- mest Helligbrøde at tænke andet end absolutte Bevis paa Intelligens, der fandtes. Denne Artiumdyrkelse hav- le sin væst ge And det umaa- delige Embedshovmod, der ) stor Del af forrige Aarhundrede spolere- de Forholdene her La t. Selv om man endnu re Dage finder mange Repræsentanter for Embedsmands- hovmodet, saa skal det villig erken- 108 t baade Embedsmær )g Aka- lemikere Í langt høj Gra end tidligere, er kommet med paa Jorden Dette k nan takke det praktiske Livs stadig stigende Fordringer il Uddannelsen for Saalænge Studen- terne holdt sig til Embedsvejen, var der mange Muligheder ogsaa for de mindre intelligente Eksemplarer af Racen til at camouflere deres intel- begyndte at søge ud i Erhvervslivet blev de paa em ubehagelig Maade stil- let overfor Spørgsmaalet om, hvad mente Repræcentan for det prak- tiske Liv, det ir vel for sent at ret- te nen derfor var de jo alligeve lerpa ) V som Reg« gat t, og for nærmest siges at ligge under Pa- ri. Det vilde derfor maaske slet ikke faa psykoteknisk fastslaaet, at en vis Procentdel af dem i Virkeligheden er intelligente, Og hvorfor skukle d kk ere leuddannelse, vi har herhjemme, og selv om Kundskaber nu en Gang ikke helt er det samme som Intelligens, saa skulde det dog gerne være saa- ledes, at selve Kundskabstilegnelsen øvede og skærpede Intelligensen for- udsat at en saadan forefandtes fra Begyndelsen. Mange vil maaske mene, at det er noget sent for en Student at faa fast- slaget, at han ikke er intelligent, naar han først har spildt saa og saa mange Aar paa at tage Studentereksamen. Men paa den anden Side er det dog bedre, at han faar det at vide, inden han spilder endnu flere Aar paa et Fagstudium, Maaske kan man ad den- ne Vej naa til en effektiv Bekæmpelse af det sørgelige akademiske Proleta- riat, som vist er en Kendsgerning, UR A + FOG $ 14 i 4 ÉR þá SR Á + få þí