týsdagur 1. desember 1931síða 2

= FR 5 TE % le, þú Á FH] i i i H] x 1 * pr på le 8 + på # Á ;: gø | ;Å om 4 ag | p FU É á. ILLS ILLI: = Ef þú = NN NN Dansk Arbejde A 10 GIII Tr Hvad ATA loved” har det holdt Millioner af Husmødre Verden over bruger kun Henkels ATA, naar De skurer og pudser, fordi ATA er hurtigt, effektivt og bil- ligt i Brugen. — Hør et Raad: Gør ligesaa! Alt bliver som nyt med ATA Henkels enestaaende Skurepulver Med ATA klarer du dig stolt! ATI hvítimegin, er hann vrak. Hetta holið inum verður blóðlopið og kemur kemst av, al eftir høgg- út, lá Ænsast má eisini eftir, at hindin millum beinið ikki skalast. at síggja grefligt, myrkt og ljótt kalvin verður royktur. toknurnar og oyrna- Eingin fiskur krevur so nógvan Tað so tjåkkur og ís sum kalvin. kemur av, at hann er skal hava nógvan kulda fyri at vera avkoldur. altíð hvitimegin upp. Tá hann verður liggja við Kalvin má g ísaður, mega búkholan og helst toknurnar við fyllast við grovum isi. Sendist kalvin í kossum, mega 150 kg. A Hullmarknaðinum er stødd- kassarnir helst viga 100 skiljanin fyri kalva soleiðis: 0,7 - 11 kø > Babies ..... Small ...... 1,1 6,4 - Best size 6,4—13,0 - 16,0—32,0 - 92,0 og har yvir. Medium Large Reyðsprokan. Reyðsprokan er ein forholds- vís dýrur fiskur, við hvort uppi í kalvaprísi. Hon verður kruvd oman á við einum kuti frá oman- fyri golfjødrina skrå móti ryggjabeininum. Innvelurin má umhyggjuliga takast il, og búkholan má skolast gullrein. Reydsprøkan verður í ongum tilfellum avhovdað. Sendist hon í kossum verður hon ísað soleiðis: Væl av ísi á bolnin, so reyð- spøkan omaná, lagd á hall á kant við hvílimegin uppeftir í at kalla ein verlikalan stilling so verður koyrt væl av ísi omand eigur at taka Tað fer Kassasloddin 65—70 kg um veturin. meiri ísur til um summarið og ikki fara meiri enn 20—55 kg í hvønn Í út á heystið, lá eigur al KASSA. Annar flatfiskur sum sand- flundra, skrubba, piggvar, tung- var handferst og fsast sum reyð sprøkan. Tunguna kann ein korlini kryvja við einum lítlum kuti hvitimegin A Hullmarknaðinum er stødd- skiljanin soleidis fyri reydsprøku: Small 0,2—0,4 kg Middles 0.4—0.6 - Medium 0,4—0,9 Best size Q,9=1, - Large 1,1 og har yv. Hysa: Chals undir 0,2 kg Large chats ca. 0,1—0,3 - Big smalls Kits 0,2—0,7 Gibbers 0,7—1,1 - Middl. Large middles 1,1—1,6 - Jumbos 1,6 og har yv. Torskur: Small codlingsundir. .0,9 kg (lítið og einki verdur) 09—20 - Sprags. | 23—3,6 - Cod. Codlings.... 3,6 og har yv. Laxur: 3,6—7,7 kg 3,6—6,3 - 8,2 og har yv. Medium . Best medium Large ........ Sil, Grils 3,2 og har un. Fiskur sum håur, skola, hå- kelling hava Førovingar vanliga tveilt burtur. Hesi sløgini kunna til tíðir fáa nóg so góðan prís, og eiga lí fiskimenninir eisini at taka tey við. Háurin og verður skrallaður og avhøvd- selist best í London aður, hann skrallast eina best á fylgjandi hált: Hovdið verður krók, eitt kút , krokt á ein seym, runt um hálsin, kraftugt ripp í skraðuna, og hon er av. sterlurin skorin av, eitt Hann ísast soleiðis: Kill gott lag av ísi á A ísin háurin so botnin. skrallaði erga- perg verdur hin lagdur við menlspapiri breiddum undir og yvir sær. Omanå verður koyrt væl av ísi. Fiskurin í háunum skal vera reyður, nertur hann við ísin, bliknar hann. Tindaskøta selist heil og sund- irskorin. Hon skerst sundir so- høvdid og kroppin frå veingjunum, ið kortini eiga at leiðis: g verða fastir saman við geisl- anum, ið veingirnir síla á. bert hava veingirnar. Skradlaður háur Londonmarknaðurin vil og skoluveingir fáa besta prisin á Londonmarknaðinum. Skøtan má ísast við tað sama, hon er veidd. Bíðar ein við at ísa hana, fær hon ein amoniak- rák, ið ger hana óseljuliga. Steinbítur kann við hvort vera í betri prisi enn torskur, liggur annars í virði javnt við »sprags«. Brosma og reyðfiskur eru vanliga ikki í høgum prisi, men keypast kortini. Minnist til, at næstan alt — i hvussu er alt sum vit vanliga veiða verður keypt á fersk- fiskamarknaðinum, tí eigur fiski- maðurin at taka alt við og einki tveita burtur. Ein blandað last, nakað av hvorjum slagi, hevur hitt besta útlitið fyri einum góðum úrslitið, Vegurin er at gera seg út til ikki bert at veiða torsk, men eisini at veiða flest møgulig onnur fiskaslog. P, M. Dam. Told-Taarer. »Hvad hjælper det, du græder, det gavner ingen Steder.« Der bliver et Toldvalg i Aar, siges der, og der er ogsaa meget der taler for, at saadan vil det nok komme til at forholde sig, i hvert Tilfælde kommer en Del af Valgagilationen at dreje sig om Toldspørgsmaalet. Hvordan Vælgerne kommer til at stille sig til Toldspørgs- maalet, er ikke saa nemt at af- gøre. Sambandspartiet erklærer Fjende af alt, Told; mærkverdig nok, dog har Sam- sig som afgjort hvad der hedder men bandspartliet været med lil at indføre mange af de gældende Toldsatser, og har sidenhen ikke gjort det mindste for at faa Tol- den fjernet. Sambandspartiet er allsaa medansvarlig for, al vi overhovedet har toldpligtige Va- rer. Laglingsmand Johan Poul- sen erklærede, at Sambandspar- tiet gik med til Toldforhøjelser, fordi det var nødvendigt for at alle de imødekomme mange forskelligartede Krav, der ind- kom til Laglingets Kasse. Et saadant Standpunkt er for- saavidt klart nok; men lyder det arodi, naar der ikke som en nu fra samme Side anføres de mest utrolige Argumenter mod Toldsystemet? — Kan det opfattes som et glæ- deligt Tidens Tegn, at Sambands- partiet er gaaet over Slag? — Sambandsvælgere, ligesaavel som andre Vælgere, andrager Lagtinget om financiel Støtte til Landbrug, Veje, Landingssteder, og disse Mænd er vel klar over, at Lagtinget ikke kan stampe Penge op af Jorden. Hvor skal ) saa Pengene komme fra? — Ja man har vel Lov til at spørge. Skat til Laglinget kan vi ikke betale, Told skal vi ikke have, Landshandel med Kul og Salt 0. s. v. ikke Tale om; men det offentlige skal alligevel hjælpe. At der ikke er for 2 Øre Logik i disse Sambandsbetragtninger, kan jo enhver se. Det siger sig selv, at man ikke kan forlange, at det offentlige skal hjælpe i disse daarlige Tider, og san sam- tidig sætte en Stopper for, at Lagtinget kan faa forøgede Ind- ? tægter. Forøgede Indtægter til Lagtinget, er ensbetydende med Tilskud Úl Broer m. m. m. forøgede Veje, Hvis Sambandspartiet virkelig vilde noget for det færøske Er- hvervsliv, saa havde Sambands- andre Veje end partiet gaaet Toldvejen, men Sandheden er den, at Sambandspartiet ved sin Holdning gaar ingen Veje. Man fristes derfor til at tro, at Sam- bandspartiet af — principielle Grunde ikke vil være med til at gennemføre noget. En saadan Erklæring er bl. a. fremkommet fra A. Samuelsen i Laglings- 1930, da monopol paa Tobak var til Be- samlingen Laglings- handling. Det nytter ikke stort evig og altid at raabe op om, hvor uretfærdig Told er, hvor haardt den rammer o. s. V., og saa ikke være med til at gen- nemføre en Ordning udenom Tolden. Lad os bare komme bort fra Tolden, men lad os endelig ikke sidde med Hænderne í Skødet og jamre om al den Elendighed, Verden, den Afstand ved der findes her í holdes ikke paa Graad. Streymur. Ur Føroyum. Tórshavn. Andras Sámalsson er valdur til lím í fólkalings- nevndini viðvíkjandi ti danska fiskivinnubankanum. Hevoi hann kunna fingið »vinstra« á glid í hesum måli, hevdi hann gjørt eina góða ger móti Dansk- inum. Fráhaldsarbeiðið. Í gjárskvoldið er í Sandavági stovnað ein stova av N. I. 0. G. 1. Hon er skyrd »Vakhås« og hevur nr. 562, Stovan byrjar við o. u. 40 limum. Kvøldskemtanin norska fór fram sunnukvoldið. av fólki, ið vóru virði fyri Har var væl heppin at fáa fult peningin. Torvald Tu læs »inngangin«, ið var heilsa til Føroyar frá skaldinum. Meðan spælið hjá harra Stange- land var heilt frálíkt, so gelti ein vokur Vindeygir, hurðar og listar Gott og bíligt arbeiði. Hugo Øster's Maskinsniðkarí, Tórshavn. TIf. 216. Tlf. 216. skelluláturin allan salin, láið Torvald Tu læs upp. skemtuvisur, gjøgnum Eisini sang hann ið fingu folk at læn av Frålikt kvøld. hjarta. En Landsretsdom. Som det vil være alle interes- serede bekendt, har der hersket Uenighed om hvorvidt IHavne- udgifterne for Fiskerskibe, der Havne, bør eller alle anløber islanske Rederiet alene Fællesudgift for betales af være en intresserede Parter. (Det bemær- kes at den mellem Ørganisation- erne indgaaede Overenskomsi, Forhyringskontrakten, fastsætter at Rederiet afholder alle Drifts- udgifter). For at faa denne Sag afgjort een Gang for alle, lød Foroya Fiskimannafelag anlægge Sag Rederi. indeholdt desforuden mod cet Sagen nogle an dre Spørgsmaal. Den 31. Decem- ber 1930 faldt Færøernes Ret, hvorefter Fisker- Dommen for ne dømtes til at deltage i Havne udgifterne; men da samme Dom paa andre punkter gik Rederiet imod, lod dette Sagen i sin Helhed indanke for Landsretten, Den 29. Oktober í Aar faldt der Dom i Sagen for østre Landsret hvorefter alene skal betale Havneafgifterne. Det Stykke af Dommen, der vedrører Havneudgifterne, lyder Rederiet saaledes: »Paa den anden Side findes det med maalet Hensyn til Spørgs- om, hvorvidt de indstævnte skal deltage i den i Dommen omhandlede Havne- afgift ikke godtgjort, at saadan Pligt paahviler dem, hvorved bemærkes, at de indstævnte for Landsretten har oplyst, at nævnte Afgift ikke er en Va- reafgift; men en ren Tonnage- afgift pr. Sæson, der erlægges, naar en fremmed Kutter første Gang i Sæsonen anløber is- landsk Havn. Den maa derfor formodes at henhøre under de Driftsudgifter, ovennævnte Kontrakt paahvi- ler Appellanterne. Som Følge heraf vil Appellanterne paa dette Punkt have at refundere Beløb, som som ifølge de indstævnle ct efter deres Paasland 58 Kr. 08 Ore.c udgør Om Sagen hermed er endelig afgjort, afhænger af, om Rede