týsdagur 16. februar 1932síða 2

En þú * 3 * 5 Ág i se se per mer ls rá Á E —— i re = 3 bene til Lagtinget, Føroya Fiski- mannafelag og Føroya skipara- og navigatørfelag, saafremt de blev fritaget for alle eventuelle Tab Driften, og ved nedennævnte Ordning føler sig beroliget med Hensyn til den Kaptain ved de nødvendige Appel til og Mandskab om Indførelse af Besparelse i Driftsudgifterne. | Tilfælde af Overskud, d. v. s. saa fremt de Skibene ifølge Kontrakten tilfaldende — Andel udgør mere end Dækning af Udgifterne í Form af Udrust- ning, Kaplainens, Kokkens og Motorpasserens Procenter, til- falder Overskudet Rederne eller Skibsejerne. Saafremt Rederne er villige til at overlade Skibene til Lag- tinget, Foroya Fiskimannafelag og Føroya skipara- og naviga- torfelag til foranstanende Betin- gelser, er nærværende Mindretal af den Formening, al man lader den nu- ud med Skibene gaa værende Kontrakt uændret, dog saaledes, at giver Skibet Under- skud, skal det dækkes af Lag- tinget med 66%, Skipperen 9%, Føroya Fiskimannafelag, Føroya skipara- og navigatorfelag med 10%. Alle Parter er saaledes gjort inleres- henholdsvis 15 og serel i, at Udgifterne nedsættes, Lagtinget og Skipperen direkte, Fiskere og Mandskabet indirekte gennem deres Organisation. Paatager Lagtinget og Fiskere sig Opgaven med Hensyn til at udrede Skibene, opstaar ganske naturligt Spørgsmaalet: Hvordan skal Familierne klare sig, mens Forsørgerne er Fiskeri? Hidtil det i fleste Til- fælde været saaledes, at de har, paa har de paa forvæntet Fangst, fanet Kre- dit mændene. Naar Skibene til andre at drive, bliver hos Rederne eller Køb- nu Rederne overlader det vist vanskeligt for dem al give Kredit som hidtil. De nye Redere maa derfor tage sig af dette Spørgsmaal saaledes, at hver Familieforsørger, som er ombord i de af Foreningerne udredede Skibe, erholder et passende Kvantum som Fa- tilsendt til Nødvendighedsvarer, milierne kan (faa billigste Pris. Disse Varer dæk- kes selvfølgelig, lige straks Fang- sten er solgt, Til Iværksættelse af foran skil- serede Plan har Lagtinget for Ti- nødvendige Midler. den ikke de Lagtingets Opgave i Forbindelse med denne Plan bliver derfor først og fremmest at fremskaffe Midlerne, eller ihvertfald af skabe en Basis for Erhvervel- sen af disse, Som allerede nævnt, har Sta- ten bevilget 350.000 Kr. (il Fiskeflaadens Udruslning. Disse Penge disponnærer Amtmanden over. I Tilfælde af al de nævnle Organisationer paa- Lagtinget og tager sig Udredningen, er under- tegnede Mindretal af den For- del være mening, al man gen nemførligt at faa bevæget Staten til at 35.0000 Kr. til Lagtingels Disposition, overlade de Saafremt vi kan faa de í Fi nansplanen af Lagtinget ved- tagne Toldforslag gennemført í den danske Rigsdag, man vi kunne regne med at have en tilstrækkelig Garanti for Ind- tægter til Forrentning og Afdrag af et Laan paa 400.000 Kr. Andrager vi om en Forhøjelse af Toldsatserne, som vi nu har paa Spiritus, Tobak m. m., sam- tidig som vi andrager om Op- hævelse af Bestemmelsen om, al Del af denne Toldindlægt extrnordinær en benyttes til Gæld, denne skal Afskrivning af kan vi utvivlsomt med regne med en Merindtægt, hvorpaa vi kan rejse et Laan paa 200.000 Kroner. Saafremt Lagtinget sikrer sig disse Indtægter, maa man ogsaa med, at Føroya kunne regne Fiskimannafelag ikke kan nære nogen Betænkelighed ved al lhane Lagtinget Foreningens Midler, der siges at være over 10.000 Kr. Vi har saaledes tilsammen 950.000 Kr., et Beløb, der utvivlsomt vil gan med til Ud- g rustningen, samt Levnedsmidler til de ikke kan erholde Kredit hos de Fiskeres Familier, der hjemlige Købmænd eller selv forskaffe sig Varerne. Ifølge hele den financielle Udvikling paa Færøerne i den Tid, for alle sidste staar det utvivlsomt klart ger, at det er af største Viglig- tænkende Færin- hed, at der bliver oprettet en ny Bank paa Færøerne, »Sjovinnubankans stovnaðar- nevnd« har et Andragende hos Lagtinget om, al Laglinget teg- ner 60.000 Kr. som Aktier i den nye Bank, saaledes at 30.000 Kr. betales ved Tegningen. »Stovn- ndarnevndin« oplyser, at saa- fremt Laglinget tegner disse og begynde sin Virksomhed. Da kan Banken stiftes og man har begrundet Formodning om, at Lagtinget ved at tegne disse Aktier kan opnaa al faa den i sidste Lagtingssamling indgaaede Garantiforpligtelse paa indtil 500.000 Kr. hævet, og at Lagtinget kan opnaa et Laan Beløb, slørre Dank Fald er 30.000 i den nye paa et der i hvert end Kr., fore- Mindretal, Andra- de indbetalle slaar undertegnede at man imødekommer gendet fra >Sjóvinnubankins slovnaðarneynda. Forslag: Kriseudvalg be- til, 1) Laglingels myndiges sammen med Foroya Fiskimanna- felag og Føroya skipara- og navigalørfelag, at leje de Skibe, ved egne Midler er i Stand til al Re- dere og nævnte Organisalio- » som hederne ikke udrede. De med ner nødvendige Kontrakler Henhold til for- ansaaende Betænkning. oprettes i 2) Lagtingets Kriseudvalg be- myndiges til, sammen med Repræsenlanter hver af de Punkt I ganisalioner, al forestaa del under nævnte Or- nødvendige Indkøb og Ud- redning af de lejede Skibe, samt Salget og Tilvirknin- gen af disses Fangst, ligesom Kriseudvalget bemyndiges . til at antage en forretnings- kyndig Mand som Forret- ningsleder, samt uddele de allernødvendigste Levneds- midler til Familierne hos de nævnte Skibes Mandskab, Man kan sige, hvad man vil, — men noget maa der gøres! Færingerne og Erhvervskrisen. Af Kaptajnløjtnant K. Dahl. Sjældent er vel den færøske | Fangsten med Haandsnøre af Befolkning gaaet til Valg under vanskelige Forhold, som Overraskende Re- san denne Gang. sullater ved Lagtingsvalgene kan da utvivlsomt ogsaa, paa en vis Maade, tages med Ro hernede, men ogsaa kun pan en vis Maade, thi, de vil í alle Tilfælde bringe os Bud om, al den fær- øske Befolkning i Øjeblikket føler, al den staar med Ryggen mod den nuværende erhvervs- politiske Situations nøgne Mur. Det man fan Samfund sel udgør el saa simpelt og ensto- nigl det øske, der jo bogstavelig talt kun jo erindres, at erhvervs-politisk fær- Instrument, som har een Streng — Fiskeriet — at spille paa. Muligheden for Udnyttelse af Fiskerigdommene under Grøn- land kom som en kærkommen Gave til Færøerne, og den heraf flydende Rigdomsforøgelse blev omganende anbragt i Kutlerflaa- den, Landels vigtigste Erhvervs- sandelig baade til Instrument, der san ogsa kunde trænge Modernisering og Fornyelser. De Kapitaler, der blev anbragt, og de Laan, der blev fremskuf- fet for, at man fra Færingernes Side kunde staa bedre rustet lil al udnytte disse nye, rige Mu- ligheder, har dog desværre ikke baaret Frugt som ventet, ikke fordi selve Produktionsmulighe- derne, som fremkaldte dem, har sviglet, men fordi selve Afsæl- ningen, Udviklingen paa de europæiske Markeder, er kom- met ind í en ren Kalasirofe- Silualion. Hvad man oprindelig, med god Grund, maatte regne for en Støtte Erhvervet, er igennem blevet omskabt til en for her- Belastning, en forøget Gælds- byrde eller bundet død Kapital, der for de allerfleste tynger saa haardt, at det vil overordentligt at slæbe knibe dem ganske sig frelst igennem. Man anslaar ikke det færøske Samfunds Tab forkert, naar del sidste Ved- kommende sættes til ca. to Mil- vil hører, at meget for Aars lioner Kroner, man og naar man samtidig den færøske Fiskers normalt meget beskedne Aarsindtægt er gaaet ned med 25 Procent ca. til 600 Kroner — forstaa, at der er Tale om en reel Nodsituation. Man vel til í et saadant Tilfælde at yde en kan blive nødt særlig Krisehjælp, og vil vel blive del, men man maa sam- tidig gøre sig klart, at der her vil blive Tale om en permanent »Krise« fordi Erhvervets Anlæg ikke længere er i Over- ensstemmelse med Nutidens Be- selve hov og uafviselige Krav. Forholdene i ikke mindst paa Færøernes spe- Markeder Forandringer, Europa er underganet hvor ciclle betydelige erhvervspolitisk, ikke Forhold af økonomisk, mindst religiøs Natur har gjort sig gældende i en saadan Grad, at Benene er slaget bort under Øernes Hovedproduktion, Frem- stilling af Salt- og Kliplisk. Det primitive i færøsk Fiskeri, og politisk den enkelte Fisk, var for saa vidt — saa længe Markederne stod til Disposilion — en Styrke for dette Erhverv, den (fine Færø-Fisk var en efterspurgt Kvaliletsvare, men nu, da alt gaar imod, hævner denne Tin- det genes Tilstand sig paa blodigste. Primilivilelen í Organisation og Fangslmeloder er til kort over for vor Tids hastigt lende Udvikling. Paa Grund af sin Primitivitet, sin Ensrettethed kommet og sine manglende Ressourcer har Færøernes Erhvervsliv faaet et Slag, det havde nogen Mulighed for al afværge som el som ikke eller afbøje, saaledes, mere moderne præget Erhverv dog i nogen Grad vilde have evnet det. Takket være dette Forhold er det, Udvik- ling, nødt til at køre videre ad uansel Øjeblikkels sin Rute, san at sige uanset hvad der her maatte vente det. Om Udvikling gennem Tiderne inden for dette Erhverv kan der, bort- set fra Overgangen til kunslig Tørring og Anvendelsen af Mo- tordrift, knapt tales. Fiskeri er i Øjeblikkel op i en Krog, hvorfra man skal Færøsk klemt være godt langsynet for at op- dage nogen Udvej. Livet skal jo imidlertid leves, selv om Jorden under En er glødende, og Færingerne staar nu umiddelbart over for en ny Sæson, Spørgsmualet er da: Skal Kul- terflaaden ud celler blive liggende uvirksom hjemme? Stikker Flaaden i Søen, man forvente lignende Forhold, som i Aar, om Verdensproduk- da ikke fuldkomment skal den maa tionen svigler og det er der ingen paaviselig Grund til at vente — og holdes den hjemme, betyder det til Gengæld uundganeligt, Nød i alle færøske Hjem. Uden Tvivl venter man færøsk Side, at Staten vil træde hjælpende til, saaledes at Flaa- fra den kan komme ud, og det er vel ogsan det bedste lænkelige i Øjeblikket, men Fortsættelse ad denne Vej maa en konstant betragtes som en Umulighed. Situationen er med andre Ord lidet opmuntrende, om end vel ikke værre, end da jeg for en Maaneds Tid siden gjorde Øer- nes Erhvervsliv til Genstand for nogle Betragtninger. Imidlertid er der senere indtruffet Begi- venheder, der gør det berettiget og nødvendigt at tage Tingene op til nærmere Betragtning, Den danske Rigsdags og Offentlighe- dens Holdning ved Andelssel- skabet >Í Sammenbrud for nylig viste, at fornyet Ori- »lsvirki«s entering og fornyede Overvejel- ser med Hensyn til Færøernes Erhvervsliv er stærkt paakrævel, følgende Artikel skal jeg søge at fremhæve, hvad der i alt Fald forekommer mig af Værdi. Thi jeg maa fastholde, hvad jeg skrev for en Muaned og i en siden: »»lsvirki« er den eneste Nyskabelse Erhvervsliv,« inden for færøsk (»Berlingske Tidendec). Javna0arstevnan. Í »Tingakrossi« nr. 7 fyri hin bluð- sljórin grein við omanfyri stand- 3. februar f ár skrivar andi yvirskrift. fyrra helftin hesi grein hevur ikki beinleiðis orindi Tann av sum heild; M. S. Vid- stein, og skal eg tí ikki nerta til javnaðarflokkin men einans til hr. við tann parlin av greinini. Hlín seinra helftin av greinini háar javnaðarflokkin og ætlar at prógva, at hesin flokkur er Í) óneyðugur her í Foroyum, 2) ikki nakar socialislflokkur, 3) kann roknast fyri at vera er býllur í tveir partar, ein foroyskur javnaðarflokkur og ein dansk-føroyskur flokkur. Henda seinasta nevnir >Kross- urin« »teir donsku sambands- sosialistarnir,« Tey seinastu orð »Krossin«s haldi eg vera verd at endurrita, lí ley prógva, hví »Tingakrossur« for- Hetta hyggur so skeivt til tann go oyska javnaðarflokkin. komi eg aflur til seinri. »Krossurin« skrivar soleiðis: »Henda splilluskeið millum sjålvstyrishugsandi Førovingar er harmulig, so vist sum fyrsta endamåli må vera at fáa greiðu á okkara slødu innanríkis, áðrenn vil fyri álvara kunnu koma til verkar her heima. Tað álulað, og yjavnaðarslevn- er hella, vit hava sjálvsagt ikki una«, sum eingin slevna er,« Aðrenn eg fari at g greiða Krossinum“ frá hansara syrgj- uliga missfatan í hesum føri, skal eg peika á, at ein innsend- ari, sum »Krossurin« sigur, er »ein konur maður í tølum«, skrivar í sama nr. av »Kross- inum“ grein, ið nevnist »Fram- aflurgongd<. Hesin gongd og innsenduri telur sjálvstýrisflokk- inum allar tær atkvødur, sum fullu á aðrar listar enn sam- bandslistarnar. Um hetta misstak innsend- arans vil eg við tað sama g siga, al eg veit, at nógvir av teim veljarum, sum góvu Peter Strøm Få í Vági teirra alkvoðu, ongantíð hava verið sjálvslýrissinnaðir, og at leir á ongan háll hava kunnað hugsað sær til at velja sjálvslýrismenn. Um aðrir javn- aðarveljarar í Foroyum kann eg einki siga; men óivað eru somu viðurskifli ymsa aðra- staðni í Foroyum eisini. >Tinga- lata gremja seg um, al vil javnaðar- krossur« kann lí vera at menn hava splíllað sjålvstyris- flokkin. lað at javnaðarmenn ikki hava noktuð Annans er siga, al fyri at vilja fáa »greidu á okk- ara sloðu innanrikise, sum »Krossurin« sigur al vera so harðli stýrið framselur eill tingingar- …” Fr ga neyðlurvuligt. Tá ríkis- grundarlag, so sum tað hendi í fjør, so kann rikisstyrid altíð rokna við forsláilsi innanfyri lann foroyska javnaðarflokkin; men tann foroyski javnaðar- flokkurin krevjir ikki língingar við rikisstyrid, ullan so er, al lað er neyðugl, og at okkum tykir, at slikar tingingar eru til frama fyri Føroyingar,