týsdagur 1. mars 1932síða 2

Socialdemokratiels Ældsle er dod. Den danske Arbejderbevæ- gelses Skikkelse, Landstingsmand €, C. Andersen, smukkeste er ikke mere. Det lyder som et Eventyr, at Arbejderbevægelsen Mand i sin Ledelse, som har været med indtil nu har haft en samtidig med Louis Pio, gjort hele Felllogel med gennem Aarene og indtil for faa Uger siden været Sjælen i en Række af Arbejderbevægelsens største Foretagender. 83 Aar blev C. C. Andersen. — C. C. Andersen blev i Social- demokratiets Historie Genrejs- ningens Mand. Da Førerne i Halvfjerdserne rejste bort, da alt syntes at styrte sammen om den unge, kun svage Arbejder- bevægelse, blev det tre Arbej- dere, som tog fat, Snedker C. C. Holm og Andersen, Skræder g Skomager Hørdum. De tre gen- rejste Socialdemokratiet, opbyg- gede Social-Demokraten paa et Arbej- Troen nyt Grundlag og gengav > & > derklassen Tilliden og paa sin egen Sag. Det var som Formand for det københavnske Parti og som Formand for Snedkernes Fag- forening C. C. Andersen gjorde sig gældende. Ingen Enkeltmand skulde beslemme, alle Parlimed- lemmer maatle have samme Ret, Demokrati, Folkestyre i Partiet og Organisationerne som i Sam- hans Princip. fundet, det var Og C. C. Andersen sejrede over Stormesteren Louis Pio, og der- Grundlaget lagt for med var Arbejderbevægelsens Organisa- Det 1876. C. tionsform. var paa Kon- sressen i C. Andersen var Dirigent, og han har været 1 det siden. Endnu sidste Som- mer stod han som Dirigent som et levende Nuliden første Dage. Bindeled mellem Socialdemokratiets og Forsam- alle linger Lederen, Dirigenten, der Han var i vore hørte og saa drog Konklusionen, naar Forhandlingen var til Ende. Naar han ligefrem blev en Fane, Ar- paa danske del et Mærke for den bejderbevægelse, var Grund af hans usigelige Relsin- dighed, hans noble, højsindede, Der var ikke ja ædle Karakter. Svig i ham, han har aldrig be- ganet og vilde aldrig kunne begaa Uret mod nogen. Han kunde være streng, kunde stille store Fordringer til sine Med- arbejdere, men han stillede de største Fordringer til sig selv. Í ham saa den danske Arbej- der sin Klasses bedste Egenska- han ber samlet, LANDSTINGSMAND C. C. ANDERSEN DØD Ifølge telegrafisk Meddelelse er Landstings mand C. C. Andersen død paa Rigshospitalet i Gaar Morges KI. 3. det sidste, Arbejderen tro til men han var tillige i sin Ren- hed, sin Finhed et ægte Adels- menneske i delle Ords virkelige Betydning. Egentlig hørte han til de stille. Helst vilde han som sagt høre. Be- tydning og saa stor Indflydelse Men naar han fik saa stor "— (thi han havde Indflydelse overalt, hvor han kom — var det fordi han ejede saa stor menneskelig Klogskab og havde samlet sig saa rig en Erfaring. At skildre hans Levned er al skildre Arbejderbevægelsens Hi- Liv var Socialde- storie. Hans mokratiet, Arbejderbevægelsen fra han stod op om Morgenen og til han gik til Hvile. Hans g daglige Virksomhed var Arbejder- nes Fællesbageri og Rigsdagen, og han passede disse Arbejder med dyb Kærlighed, uden Svin- keærinder hid og did. Han begyndte i Fagbevægel- sen og Parliet, men dog blev det den kooperative Bevægelse, han stærkest viede sine Kræt- ter. Det var i 1886, han valgtes til Bestyrer for Arbejdernes Fæ- 15 Aar Virk- stor llesbageri, og mere end store haft Betydning for den københavn- Det er Millio- ner, Bageriet har gavnet Arbej- for, thi C. C. havde sine Principper for Koo- ledede han denne somhed, der har saa ske Befolkning. derne Andersen peration. Fællesbageri skulde ikke alene være en Forretning, det skulde ledes ud fra Idéer og tjene andre Formaal end Pen- genes. vel siddet i Længst har han Social-Demokratiets Kontrolko- mile, og vi ved ogsaa, at det var det Hverv udenfor Bageriet, som var ham kærest. Han valg- tes til denne Stilling i 1877, og det lyder underligt men Bladels øverste Ledelse har aldrig haft nogen anden Formand end ham. Han saa dette Blad vokse op. Da han kom (lil, var det et lille, uanselig, forkætret Blad. Ian Ud- bredelse og Indflydelse, saa det foragtet og saa del vokse i samle Skarerne og rejse dem til Kamp, saa det blive Købehavns Dagblad, og ingen var end C. C. And- Social-Demokraten største vistnok stoltere dersen, da for I' sin nye Aar siden kunde indvie tolutionspresse, den største í København. Mæt af Dage er nu C. C. An- dersen gaaet bort. Et langt, daadrigt og lykkeligt Liv, som kun de faa udvalgte faar det, er var Arbejder, | afsluttet. Et lykkeligt Liv, fordi folle sig som saadan og blev | den er lykkelig, som ser alt gro og blomstre omkring sig. Kt daadrigt Liv i stadig Virken lige til de sidste Dage. Og hans Navn er for stedse skrevet í Arbejderbevægelsens Historie paa dens Æresblad. Den russiske Femaarsplan. Førovum kendi Cristian- Hin her i bladstyrari Ernst sen, Keypmanhavn, sum mong ár hevir verið í Russlandi, helt stutt síðan fyri arbeiðarunum í Aarhus fylgjandi talu: Rusland, der jo stadig er det aktuelle Problem, har været det nu í 14 Aar. Det har ea. 150 Mill. Indbyggere, men derfor kan man ikke uden videre multiplicere de danske Forhold med 50 og derved finde ud af hvorledes derved finde ud "af, hvorledesder ser ud i Rusland. Landet er nemlig meget uens- artet med 18 Nationer, 50 Sprog og en meget forskelligartet kul- turel Udvikling. I de støre Ind- ustricentrer har man en Arbej- derklasse, der vel er fatligere end der vesteuropæiske, men i meget mindre om den. Saa har vi en Bondestand, der staar langt tilbage, og forskellige andre Kulturtrin, helt ned til Norma- detilværelsen. I Udstrækning er Rusland 300 Gange saa stort som Danmark og er for det meste tyndt befolket, í Ukraine dog tæt befolket. Danmark har kun sin Jord at arbejde med. Rusland har næs- ten Raastoffer, derimellem ikke uendelige Arealer af god Landbrugsjord. alle mindst De Raasloffer, som er afgør- ende for en moderne Industri, Jern, Kul, Træ og Olie, findes i ubegrænsede Mængder. Derfor er alle Muligheder til Stede for en vældig Industriproduktion, ligesom Fødevarer til Industri- befolkningen heller ikke behøver al savnes. Indtil 1914 var Rusland uend- langt tilbage hvad Industriproduk- det var politisk elig baade Landbrugs- og ligesom tion angaar, baade økonomisk og misregeret, Czardømmet brød at Kommunr.- sammen, og vi fik — efter isterne havde tuget Magten — 4 Aar, der betegner. Krigskommunismens Periode med Angreb udefra, Opstand og haardhændede Nekvisitioner indadtil, men i 1921 ny Regering fæslnet Gengæld befandt havde den sig. Til man sig paa ej paa Produklionens Omraade fuldstændigt Sammenbrud. Man Randen af Ruin. Saa indledede man under Le- nin Nep-Poliliken, det vil sige var økonomisk set paa den nye økonomiske Politik, der navnlig tog Sigle paa al gøre Bonden interresseret i at at faa noget ud af Jorddyrk- oe ningen, Men samtidig maatte man give Plads for Handelen uden om Kooperalionen og Stals- handelen. Del førte til. at navn- lig Udlændinge fik den Opfat- telse, at Handelen blomstrede op Det gjorde den ogsaa, men det var Udviklingen af Jorddyrknin- gen, som fik største Betydning, Í Aaret 1925 var man produ- klionsmæssigt sel naaet til sam- me Stade som i 1914, Samtidig havde en Gruppe Bønder skabt sig en velhavende Position. Det var de saakaldte Kulakker, hvis Tal vel ikke stort, men som dog havde en ikke ringe Betydning. Dernæst var der blevet en Grup- pe, af middelvelstillede Bønder | og en Gruppe, der repræsente- rede Landsbyarmodet. Der var altsaa opstanet en udpræget so- cial Lagdeling af Bondestanden. Paa dette Tjdspunkt satte man ind med en Planokonomi. I 1928 lagde man et omfat- tende Budget for hele Rusland for de kommende 5 Aar indtil 1. Oktober 1933. Sin endelige Skikkelse antog Planen i de første Maaneder i 1929. Det var Planenmæssigheden i Samfunds- økonomien, man vilde fremme, en Tanke, som senere er kom- met frem overalt. Den rimelige Form for Øko- nomi er, at man i Forvejen be- regner, hvad der kan bruges. At producere mere, er ikke hen- sigtsmæssigt. At det er vanskeligt at faa el fuldtstændigt talmæssigt Over- blik over Forbruget paa alle Omraader, er men det kan lade sig gøre. Principet var, at de forskellige naturligvis givet, Funktionerer i Samfundet skul- de passe ind i hveranden, og at man vilde udnytte de naturlige Rigdomme paa en anden Maade end hidtil. Man regnede med, at Natio- nalindtægten var 24 Milliarder Rubler, og at den i Løbet af de 5 Aar skulde stige til 43 Milli- arder Rubler. Samtildigt regnede man med, at det Element skulde udvikles, og at meget socialiserede Industrien skulde vokse stærkere end Landbruget. Nationalformuen skulde fra 80 Milliarder Rubler til 129 Milliarder. Industrien, der ud- gjorde 12 Procent af de 80 Mil- til 20 Pro- øges skulde øges liarder, g cent af de 1209, Man vilde derved faa en mo- derne om end ikke tilstrækkelig Industri. Politisk Forhold. indirekte heher- Finansstyret Direkte eller skede Regeringen og politisk beherskede den hele Landet. Politlsk adskiller Sov- jelslyret sig fra Demokratiet derved, at de, der beskæftiger Arbejdere, ikke har Valgret. Valgrelten Byarbejderne Desuden er fem Gange større for end for Bønderne, da man me- ner, at Arbejderne er mere ud- viklede end Bønderne. Afstem- ning foregaar ved Haandopræk- ning, som Regel efter Lister, der er foreslanede at de ledende. Det er Grundfejlen ved dette System, at det ikke vil indføre hemmelig Afstemning. Saalænge ved man nemlig ikke, hvorledes de brede Lag vilde stemme, hvis de stod frit. lovrigt er alle Valg til de øvre Instanser indirekte. Delte System vil altid gøre en Regering stærk. Regeringen har desuden et stort Politi- og Militærapparat til Raa- dighed, og den raader over Udenrigmonopolet, saaledes at Varcudveksling over Grænserne i Praksis ikke kan foregaa udenom den. Takket være dette er det mulig at hindre, at Industrien knuses under Konkurreucen udefra, og at bevare Herredømel over Priserne, der gennemgaa- ende er langt højere end dem, vi kender, (Fortsættes), Uttan álit. Hava fiskimenn grundir at líta á reiðararnar? Tá fiskurin verður landaður úr skipum, er hann seldur, og skal peningurin rindast til fast- setta tíð. Tað hendir sjáldan nú um dagar. Tá ein maður mynstrar uppá fyri eina vissa løn um mánaðin, eigur hann løn, til hann verður ella so avmynslraður, leingi sum skipið ikki er komið aftur z í velrahavn, og må tann for- hýraði maðurin ikki svíða fyri, at skipið liggur í havn av og til. Her í arnir Foroyum draga reiðar- tand liggur í havn. Få tidina frá, ið skip m ein maður kemur og spyr um eill ella annað, so má tann, ið svarið skal geva, ikki betur vitandi, um lygva móti hann ikki skal kallast fyri ein lygnara. I ? Reiðarafelagið vil hava, af luttaka í út- leimum. fiskimenn skulu reiðsium saman við Um tað skal náast, so má reið- arin bera seg soleiðis at, at fiski- hevur álit á reiðar- lað hvorjum ødrum, um leir skulu Niðanfyri ikki maðurin ánum, má vera álit á taka seg saman. neyndu tri dømir progva kunnu hava júst, at fiskimenn r ålil á reiðarum. Kontraklin millum fiskimenn og reiðarar verður undirritað av báðum pørtum, men annar parlurin (reiðararnir) roynir á allar málar at bróta sáttmálann, ríma frá egnu undirskrift. Kunnu álit á slíkum fiskimenn hava monnum? Alls íkki. Utreidslur, sum fiskimadurin fastsellar í skal luttaka í, eru såttmålanum tillika við, at tað er lógfest, hvussu leingi ein forhýraður maður skal fúa sína hyru. Reiðararnir leggja verlin á sín egna undirritada sállmála ella landsins lógir. Kunnu fiski- álit á monnum? Alls ikki. menn hava slíkum Tá fiskimenn nýliga bóðu um at fáa avdrignar havnaútreiðslur afturgoldnar, eftir sum dómur tilsegði leim tað. Teir fingu til aftursvar, at teir høvdu appel- lera til hægsta rætt, og målli lað tí bíða. Somu menn, sum hellar søgdu, vistu, at teirra felag heyði undirgivið seg dómin og fråsagt sær appellin. Søgdu ósannindi fyri at sleppa undan at rinda. Kunnu fiskimenn hava álit á slíkum monnum? Alls ikki. Vilja reiðarar hava, at fiski- menn skulu ganga saman vid teimum, so mega teir fyrst og fremst vísa seg sum álilismenn. So sum nú er statt, er lað tann vissi økonomiski deyði at geva seg upp í hendur reiðarans. Teir skuldi betur havt skikka sær, so hovdu fiskimenn havt betur álit á teimum. Streymur.