týsdagur 5. januar 1932síða 2

Tandlæge Brend er bortrejst til ca. sidst í denne Maaned, so må eg kortini nerta vid spurn- ingin um móðurmálsins rætt í Foroyum. Føroyamål í Foroyum. Tað var nógv skorað at okk- um frammanundan valið, at vit í valskrá okkara einki høvdu sett um sjálvan málspurningin í Foroyum. Tað er rætt, at vil ikki nýtti móðurmál okkara til politiskt nummar, tí einki var natúrligari enn at foroyskt mål fekk heimarætt í Foroyum. Teir gomlu politisku flokkarnir bygdu sín politikk allnógv á málstríðið, og tað var skiligt, at partarnir vóru fegnastir um, at hetta stríð ongantíð kom at enda. Hvorgin vil slædka ein einasta stav, so semjast kundi í góðum um Før- oya máls heimarætt hjá okkum sjálvum. Og til stríð og hvonn- javnadarmenn dagskegl hildu okkara móðurmál vera óhósk- Móðurmúálsins rættur í átti ff andi til. Foroyum ongantíð al verið nyltur í lí politiska bar- daganum, Ll tess er mál okkara lað sær ov goll, og vinnur frama herheima av sjålvum, so hvørt sum Førovingar fara fram mentunnarliga. Her kann eingin vilja lívsins steingja, tí her nálúrligu krov vinna fullan frama, hvussu harl ið sparrað verður ímóti. (Niðurlagt). Gott fólk! Millum oll góð mál, sum Socialdemokratarnir vilja fremja, er ellisrentan aleina meira enn nokk til, at hvort menniskja í Feroyum má velja Socialistarnar; teirra virki er at gera ollum gott. tað menniskja, Ellisrenta er sama sum, at hvort sum hevir fylt síni 60 ár, skal hava statseftirlon líka so væl sum hvor statslontur | embætismaður; tað eru vit borin til fyri stríð okkara í lívinum. Men hesa eftirlon fáa vit ikki, uttan vit taka Social- (javnaðar- saman um okkum demokratarnar menn) og velja teir. Fyri Foroyars viðkomandi verður eftirlonin 400 til 600 krónur hvort einkult 200 krónur meira, har sum tvey árliga fyri menniskja og eru í sama húshaldi. Gott fólk! dúglig og hjálpið okkum til Verið nú at fáa gott úrslit við valg- ínum, so at vit kunna fáa ellisrentulóina at galda fyri Foroyar. Vinarliga. N, A, Eidesgaard. PARTAFELAGIÐ HONG KEA FAO ønn LSD UN Biligastu prisir. pe i København. Kontor. Som bekendt er der sidste Efternar meget vore Læsere ihær- digt arbejdet paa at faa oprettet et Salgskontor for færøske Pro Kø dukter særlig Fisk i benhavn Det er Mægler Mørk fra Thors havn, der har arbejdet med Rea | Plan. Del liseringen af denne har víst Offentlige Interesse herhjemme at hjælpe For Sagen ved lil økonomisk, dels ved undersøgelser og dels ved Starten af den færøske Produkt-Forrel- ning, som vi ovenfor bringer to Billeder af. Foretagendet har ogsaa opnauet en Del Støtte fra anden Side herhjemme t. Eks. Færørnes hederiforening, Skipperforeningen. thorshavnske Arbejdere har ydet deres Skæn den betydningsfulde Salgscentral en cod Start, — Í December f. A. er færøske Produktforretning aab- En Del køben- Ogsan de for al give san den net i København. havnske Blade giver Foretagen- delen smuk Modtagelse. Saaledes bringer »Social-Demokraten« følgende Interview med Mægler Mørk: Ja, nu er vi installeret, siger Hr, Mørk og viser os Kontorerne, HAVNAR TIMEBURHANDIL TELEFON 250 TORSHAVN TELGR. TIMBUR Besti svenski viður — Kryðsfinér. Alt annað byggjutilfar. hvorfra Propagandaen skal gaa. Hr. Mørk fører os ud í Lager- rummet, hvor den fine Færø- Klipfisk ligger i vældige Stabler. — Den fuldvirkede Klipfisk kan laale at lagres længe. Det er i det hele den mest fordel- tige Klipfisk for Forbrugerne. — Bliver den billig? Jeg vil antage, at vi kommer no ag minst 30 pCt. under den Pris, der i Øjeblikket tages for Klip- fisken. »etyder Oprettelsen af De- polet nogen Krig med Grosserer- ne? Nej, aldeles ikke. Grosserer- ne kan tage Fisken direkle hjem fra Færøerne som hidtil, og de kun fan den hos os, hvis det. at Salget de ønsker Hovedsagen for os er, af vor Klipfisk fremmes. Hvorledes gribes Propa gandaen an? Vi sæller os i Forbindelse med de Handlende og andre, der har Interesse i vore Varer. Desuden vil vi direkle paavirke Forbrugerne. Vi udsender bl. a. en Brochure indeholdende Op- næsten utallige skrift paa de velsmagende Retter, der kan fremstilles af vor Klipfisk, og í del faa det ud- bredt pan bedste Maade í Befolk- hele vil vi se al ningen, hvor høj Næringsværdi Klipfisken har. Gennem vort Depot, slutter ir. Mørk, vil vi træde ogsun i Forbindelse med Omverden. Danmark har et godt Navn som Eksportland, og vi vil sikkert med Depoteti København kunne oparbejde en større Eksport af Varer. Det er lykkedes Hr. Mørk al vore faa Restauranter til al inleresse- re sig for den færøske Fisk, F. Eks. har Restaurant »Rilz« Vesterport nu en speciel Menu med færøsk Fisk. Naturligvis er der en Del ugleri ogsaa í København Kongens By. Saaledes har »Børsen«, den danske Prangerpresse, benyttet Anledningen til at sin »Sympati« Luft, paa Grund af give Mægler Mørks Udtalelser om, at man væntede, at ogsaa Sta- ten vilde yde Foretagendel læses i Ud- Saaledes følgende Slotle. Prangerpressen nogen gydelse: De økonomiske Forhold paa Færøerne er utvivlsomt for Ti- den meget daarlige med de lave Priser paa alle færøske Produk- ter og den manglende Afsætning i Sydens Lande, og del være forstaaeligt nok, al man under Forhold pan for- skellig Maade søger at finde nye Markeder og Afsætning, Men den her Metode kan disse øget valgte synes ikke videre egnet til al fremme Formaalet, og det lyder lidet sandsynligt, at ganske pri ate færøske Firmaer í deres nu paabegyndte Konkurrence- foretagende med gamle ansete og hæderlige færøske Produkter i København skulde kunne vente Hjælp fra den danske Stat. . + +. Selv om man ofte har set Henvendelser om Statsstøtte foretaget paa højst ejendomme- lige Grundlag, synes da den her paatænkte at være noget læn- gere ude í sin Begrundelse end sædvanlig, Det kan ikke nægtes, at delte er »kendte Toner«, der lyder i Prangerpressen. En Slags »Hjem- landstoner« for københavnske Grossister, der opdager, at de, hvad færøsk Handel angaar, godt kan undværes. Disse To- ner harmonerer udmærket med, hvad der før er fremkommet af den Slags. For at nævne et nærliggende Eksempel: Dengang Færinger søgte om Statstilskud eller Statslaan til Erhvervelse af et Skib for Handel med Storbritanien og Tyskland. Der blev Statstilskud, men Sagen ordnede sig alligevel. Forhaabentlig vil den færøske Salgs-Central Tider, paa Trods af »Børsens« Grosse- vor ikke noget fan gode rer-Holdning. Maurentius. | Ur Føroyum. Tórshavn. Logtingsvalið. Til Løgtingsvalid 19. janum eru allir listar nú kunngjordir. Javnaðarmenn stilla upp í ollum valdomun. Frambjóðandi Javn- hesir: aðarmanna eru Sandoy: 1) Jógvan Poulsen, fiskimadur å Sandi, sýsluformaður Foroya Fiskimannafelags« í Sandoynni. 2) Johannes Otto Mittelstein, fiskimaður, Skopun, sóknar- formaður í >Foroya Fiski- mannafelag« Vågoyv: 1) Hans Hansen, navigatorur, Miðvágur. 2) Sigmund Fredriksen, fiski- maður, Miðvágur. Norðoyar: 1) Jacob E. Jacobsen, keyp maður, Klakksvík. 2) Johannes Joensen, arheiðs- maður, Klakksvík. 3) Símun Jens Joensen, fiska vrakari, Klakksvík. 1) Nordahl Jacobsen, meistari, Klakksvík. bygg Suourslreym: 1) M. S. Vidstein, maður, Torshavn, 2) J. M. Mouritsen, keypmaður, Tórshavn. 3) Trond Hansen, Tórshavn. 1) Zakarias Zakariasen, beidsmadur, í Hesti. arheiðs- garlnari, ar- Nordstreym: 1) 7. ÁA. Wang, Kaldbak. 2) Ole J. Christoffersen, skipari, Vestmanna. 3) Jørgen Joensen, skomakari, Kvivik. Í) Thomas Anth. Poulsen, træ- smiður, Kollafjorður. kongsbóndi, Eysturoy: 1) Hans J. Havstreym, fiski maður, Nordagølu. 2) Jacob Pauli Joensen, handils- maður, Eiði. 3) Jacob Fr. Øregaard, fiski maður, Lorvik, Forhandlere af Á $ 4 Á