týsdagur 12. januar 1932síða 3

og veitti nakrar túsund Tað æt seg jú, at: »Tidens Tegn« hevði krónur árliga í studna. fingið einar túsund Norðmenn tað ljóð- »Dimma- al halda »Krossin« iði so vakurt — men lælting« visti um at síga, at oll hesi túsund blødini fóru í kjall- ara Thommesens, tí Rólvur helst mundi vera einasti haldari í Noregi (eg haldi, at hvor rennu- stokkur har í nánd mátti staðið fullur av eilri og óhundsku frá bloðum). Einar ollum hesum (0— 50.000 veil latið hesi kr. norskar, man Thommesen hava hin botnleysa pungin í 5—9 árini, »Fram« sprakluði og parkaði fyri at halda seg flót- ndi. Men ongan mun gjørdi; tað gekk so (il aflurs fyri Fram al leir mállu gevast og » » elja prentsmiðjuna. Og so hendi nakað ræðuligt: teir noyddust eina tíð at lata „Krossin“ prenta á prentsmiðju „Foroya Social-Demokrat“s. Jú sanniliga kann lagnan fara harð- Men hetta lagið kundi ikki ganga við longd, Per til Pol og bókstavliga trolað eftir liga fram viðhvort! og So varð runnið frå peningi til nýggja prentsmiðju; » men nú vildu fáir av hinum vgóðu Foroyingunume lata pen- ing lil »Kross«, ella kanska leir orkaðu ikki longur, sum heldur ikki hevði verið so logið, lí afturat lí, af leir í hini fyrru royndini mistu innskolspeningin, skuldu leir gjalda undirskolið 30.000 kr. eðal en. 1000 kr. reiðiliga, í part og lað er væl peningur nú í líðini. Men ikki var at gevast so, og leir leitaðu um allar geilar, til hin sokallaða milli- teir lunnu onerin«, og hann bjargaði teim- upp nýggja prentsmiðju og prentaði um úr ollum vanda: setti »Krossin« og letur væl tann krevst fyri Og 1000 pening, sum dagliga at halda hann gangandi. heldur væl lað Fommesen »krossar« So fer væl al ganga eina líð enn; lad eru jú tveir kapitalistar ið styðju blaðið, so »krossmenn« kunnu hava góðar vónir hvat blaðnum við- víkur tær kosla jú einki! Hetta er í smáum brotum ein partur av »Krossa«-søguni; men skuldi hana alla, er eg sell meg at skriva einki at ívast í, at lað heyði verið ein slør bók, o væl kundi tað hent, at onkur sjálvslýrismaður hevði verið heitur um skallan av henni. Men »Krossurin« hevur aldri verið smæin av sær, so lað er lítið fyri hann at tveita út mill- veljararnar flesk al um sum valg- føroyskir javnaðar- menn í fyra år hava oytt einar 100 000 danskar hann kr., og roynir eisini at geva lí úlsjónd av, at:hesin peningur er veittur úr stalskassanum. Føroyskir — veljarar kenna » Krossin« og bladstjøra hansara so mikið væl nú, at leir vita hvussu langt út sjólvslýrisblaðið kann vaða, lá lað ræður um al kráma atkvoður til sín; og lítið mo er nakar ella eingin sannleiki í tykist lað leggja lag í, um sie! lí, tað nýtur til valgflesk, Ég vil tí mæla ollum føroy- skum veljarum til á komandi Det 50 Aar gamle, landskendte gens Nyheder ær stadig danske Hjems yndede Ugeblad. Det er godt, og det er billigt, Kan 1 Kr. 15 Øre Kvartalat. Bestil det nu hos Posten eller Bladforhandleref; Over 230,000 Kr. løgtingsvali 19. januar al seta kross við javnaðarmenninar, (i, sum blaðstjóri >Tingakrossarc yrkti lá hann var javnaðarmaður: Hvad det gælder er at jærne Vejen for de smaa, sprede efter bedste Ævne Lys i hver en Vraa, Lys for dem, som trælsomt slide, som i Skyggen bor, dem, der savne, dem, der lide, Søster eller Bror. Største Maal det er at stride for Retfærdighed paa Jord. Ein javnaðarmaður. -. M. C. Lyngsie. Saa døde en Kæmpe. Arbejds- mændenes gamle Fører, Michael Christian Lyngsie, er ikke mere. tamt af en Sygdom, hvis Re- sultat han kendte, forpint gen- nem det sidste Aar slred han med sin stærke Vilje imod Syg- dommen. Ikke imod Døden, den vidste han var uundgaaelig. Men han vilde arbejde lige lil det sidste, falde paa sin Post og ikke dø Straadoden. Og dér fik den Gamle sin Vilje. Han ledede endnu pan de fan Dages Syge- leje sit Forbund, og det er kun et Par Artikel stod i leng, en manende Opfordring til Uger siden, hans sidste »Social-Demokra- Kamp mod Arhejderklassens Splittelsesmænd. Som hans Artikler var Kamp- artikler, saaledes stod der altid Gny om hans Navn og hans Færd. Lyngsie var en herlig Kampens Mand, stærk og hen- synsløs i de Formaal, han kæm- pede for, en vældig Jætte; hvor der mærkedes det, han slog, hvor han bed sig fast, der blev ikke sluppet. Og saa hændte det jo ogsan, al han kom (il al ramme sine Venner, det hændte ogsåa, at han gjorde Ting, som han aldrig burde have gjort! Nu, da han er død, skal det hvile, og det sidste Aars pinag- lige Sygdom gjorde sikkert sit til, at hans gamle sikre Instinkt svigtede paa et enkelt Punkl og bragte ham i offentlig Konflikt med et andet Fagforbund. Fagbevægelsen kan Hans Værk er noget for sig selv. J. Jensen, ve Ingen i sidestilles med ham. P, Knudsen, Sigv. Olsen, Martin Olsen, J. A. Hansen, Henrik Rasmussen, From Petersen og og alle de gamle Pionerer, der nu er døde, var de Faglærtes Mænd. Lyngsie rejste et helt nyt Lag af Arbejderklassen, Arbejds hele mændene, Femtestanden, det store ufaglærte Proletariat. I andre Lande er de ufaglærte Arbejdere svagt organiserede, ofte en usseltl lonnel, forhaanet og lavtstanende Paria, Lyngsie udbetalt til uden nogen Udgift for Abonnenterne. Gratis Ulykkestorsikring. Abonnenters Efterladte FØROYA VANLUKKUTRYGGING Fra 1. Petersen, Klaksvig, Januar 1932 er Sysscl- mand For- sikringsselskabets Repræsentant for Norderøerne. rejste Arbejdsmændene i Dan- mark til Bevidsthed, til et men- Liv, (fil Arbejdsmænd neskeværdigt Kultur. Naar ; i): nu staar som de Faglærles Lige- de danske mænd, organisationsmæssigt, kul- turelt og i Leveniveau, da er del Lyngsies Værk, hans uvisnelige Indsats i Arbejderbevægelsen, Derved er dansk Arbejderbe- vægelse blevet forskuanet for Tilstedeværelsen af et Slum- Proletariat, brugeligt til Skrue- brækkertjeneste, modtageligt for saavel reaklionær som anarkist- Hvad del Fagbevægelsens isk Spekulation. har at betyde for Enhed og for dansk g Kraft, ja Samfundsudvikling overhovedet, lader sig næppe nok nu karak- terisere. Meget vilde have set anderledes ud i Danmark, om ikke Arbejdsmændenes Rejsning var foregaaet. Sted Ej sømmer Der staar et eller andet i en gammel Bog: Baare, Bedrifter! Saadan vil vi glemme Sorgen sig Sorg ved Høvdings her skal tales om over Lyngsie ved Tanken om det store, han har udrettet! Saadan vil vi mindes ham, modig og stærk, viljefast og klog! Og. hans Navn er for evig indskrevet i dansk Arbejderbe- vægelses Historie. LYNGSIE Den Sag, du elsked', gav du alt, den stred du for, til selv du faldt, end er i den din Kampens Aand, naar Sværdet glider af din Haand, Der findes inlet Samfundslag i delte Land af Ross og Vrag, ved din Brand fordi du vakte til Selvbevidsthed femte Stand. Hvert Slavefolk, du kom forbi i By og Land, fløj Fanden i, hans Hund imod dig brugte samme Mund. mens Arbejdsherren og Hvil trygt, fordi hver Fjendes Had blev i din Hæderskrans et Blad. Blandt hvem du dem, for gav | dig hen, blev du en Fader, Fører, Ven. Du løfted dem. De løfted dig. | Du bar dem frem, Den sidste Vej de bær dig, Stridsmand, der fandt Ro, men af hvis Daad ny Daad skal gro! Aage Hermann, Hvornaar faar Hitler Magten? Aldrig, siger ,Vorwårts'. Et kraftigt Svar fra det tyske Arbejderpartis Hovedorgan paa Nazi-Høvdingens Sensations- Interview. Som et Svar paa Hitlers bom- bastiske Sensations-Interview med de amerikanske Journalister bringer »Vorwiirls« en Artikel, bl. a. Svaret paa Hitlers eget Spørgsmaal om, hvori det hedder: hvor længe del vil vare, før han kommer til Magten i Tyskland, kan kun blive: Aldrig! Der er Tredjedele Majoritet mod Nazierne i Rigsdagen. Hvis endnu 2 ikke Regeringen vil skride ind mod Ilitler, vil Verden komme til at høre de tyske Fagforenin- gers Stemme. Hvis Briining ikke alt Fald den tyske Arbejder vide at sig, vil i vil forsvare san gøre det! - Ved Kommunevalgene i Wiirlemberg lykkedes det ikke Hitler at ske Front, saaledes som Nazier- bryde den marxisti- med. Ganske fordoblet res Stemmetal, men det er først ne havde pralet vist har Nazierne de- og fremmest paa de borgerilge Partieres Bekostning, og selv om Enderesultatet ikke foreligger, dog sés, at de nationale kan Partier, inklusive Nazierne, ikke faar Flertal, Ovfara-kæti Í „Tingakrossi“ Mangt kann nýtast til valgagn Men eru eisini í ringum tíðum. at virkir, ið annaðhvort ella kunna komin farin á húsagang, skulu flesk“, nýtast til >valg- høvdu tey fægstu hugsa. Men hjá »Krossi« letur tað best til at nýta vápn, óansað hval tað eru fyri vápn. At »lIsvirkinum« gekkst so- leiðis, at tað verður at sleðga, tykist »Krossurin« at vera sera fegin um. Ég haldi ikki, at general »Staff« heyði verið fegn- ari, um hann hevði funnið eina spriltunnu. Tad er samfelagid okkara finnast menn- nú altíð so, at tað í um, al hetta iskjur, ið eru fegin øðrum gongst illa og prógvar »Krossurin« leygardagin. Men ikki hevur hann altíð verið so fegin. T. d. táið frættist år >Norr- koping< at Feroyingar mistu hvort oyra, ið hagar var farið at gera skip fyri. Feroyingar fingu einki skip men mistu nærum 00,000 kr. Hesin í »Norrkøping« misti peningur var ein beinleiðis missur hjá fálækum foroyskum fiskarum og arbeidsmonnum, umframt at Løgtingid eisini misti nógvan pening. Føroyar, bæði umvegis og beinvegis mislu henda stóra okonomiska miss Í Norrkoping. Vá ella javnaðarmenn, ið ráddu vóru lad ikki sambands- men sjálvslýrismenn. Foroya bondafelag« var >coo- perativt«, men hvussu gekkst har? Mangar tåsund kr. fóru skutur í mutur og felagið sloðgaði. Hvussu ræðuligt har stóð til, veit fáur, kanska eingin. Lýsing. Valstýrið í Tórshavn ger kunn- ugt, at løgtingsval skal verða í Tórshavnar valdømi tirsdagin 19. januar 1932 í leatirsali Havnar klubba. Stemmad verður í tidini frá kl. 10 fyrra partin til kl. I seinra partin og línæst frá kl. kl. 6 seinra partin til kl. 8 seinra parlin, og verður nú ikki givið uppat, so leingi veljarar enn koma at stemma. Í valdominum verða hesi plåss roknaði at vera meira enn 2 km. burtur frá val staðnum (Havnar klubba), nevn iliga: Nordadalur, Hoyvík, Sanatoriið, J. Nolsøe og Argir, Hvítanes, húsið hjá Tórshavn, tírsdagin 10. novbr. 1931. Fyri valstyvrid Jacob Joensen, frm Tandlæge KAABER praktiserer í Trangisvaag fra Mandag den 18. ds. í kort Tid. Aklionerarnir í „Foroya bond afelag« mundu halda seg gera eina góða gerð móti bóndafel acnum seinasta hevst, táið teim- um var tilboðið ræltsliga rann sókn av húsarhaldi »Førova bondafelaø«s, tí teir noktaðu fyri hesum og betalti glaði liga tað, ið kravdist. AL tað høvdu funnist fleiri dømir av hesum slagnum hjá Krossa«-monnum, er einki al IVast Í. Og »Krossurin« sjálvur? Hvussu er hann styrdur? Hvussu hevur hann ikki slongst »sum tongul í brimi«, tað tíð hann hevur livað? stundum Stundum keyptur og seldur, staddur millum lív og deyð, bæði av »gåvum« og miss gávum. Tað larrar kanska betur nú hjá »Krossi« og ríkjur ikki nær so nógv sum fyrr, síðan hann bleiv »milljonertidindi« »Krossurin« átti ti at tagt og på & skammast. Arbeiðsmaður. | Ur Foroyum. 7 Torshavn Sorgarboð. Máið sk. heimaftur úr »Tvev svystkin« kom Englandi nú Í vi kuni, frættist sorgartidindi. Ein av skipsmonnunum. Daniel Vi- derø, av Viðareiði, var á ferðini sligin yvir borð. Hann var 26 ára gamal og av raskastu monnum. Hann var ógiftur Hans Havstreym, formaður Feroya Fiskimannafelags. Foroya Fiski- mannafelages er nú valdur fyri tey komandi 3 árini, og verður tað Hans Havstreym í Norða Formaður gølu sum verður formaður felagsins nú. Tað vóri innkomnar 1384 stemmur, og tær fullu soleiðis: Hans Havstreym Gunnar Winther J . J. J. Matras 272 st. Hans Havstreym er soleiðis valdur við stórum meiriluta. Sum kunnugt er hin nýggi formaður Førova Fikimanna- felags fyrstur maður á javnaðar- mannalistanum í Eysturoy til fyristandandi løgtingsval, ,”