týsdagur 5. apríl 1932síða 3

staben ved Udgangen af Aaret 1931 ialt var pan 171,000, fordelt í 1,072 Foreninger. Af de 171,000 er 115,000 Mænd og 39,000 kvinder. 25,000 nye 3 Aar, den nuværende Regering har siddet ved Maglen, er et Resultat, vi noterer med Glæde og Tilfredshed, Men der ligger endnu en vid Agitationsmark, gennemarbejdes, før Medlemmer i de som skal hele vor Parliorganisalion naar frem til al omspænde alt, hvad indenfor dens der burde være hammer, Muligheder for videre Fremstød. Mulighederne for at naa videre med mange nye Tusinder Med- lemmer ind i vort Partis For- iinger er tilstede. Ved Valget 1929 mønstrede Socialdemo- kratiet omtrent 600,000 Stemmer. Vort Modersmaal bør være helligt.” „Dimma“ i 1901. Tað hendir av og á, at leitað verður í gomlum bókum og blodum. »Dimma« hevur soleiðis í seinri líðum prentað uppaftur greinir úr gomlum »Dimmum« til áminningar um, hvat hon fyrr hevdist at, men mær kunn- ugt hevur hon enn einki prentað uppaftur av lí, ið »Dimma« fyrr hevur borið fram av lí, 10 víkjur ul hava ans fyri móðurmál- inum. Ég lesið »Dimmu«, sjålvl um L.-S. skrivar í hana, tí sjålvt um eg onganlid havi verið sam- bandsmudur, so rørur L.-S. ikki meg, lí hansara bluðgreinir gera ongan mann til sambandsmann. Sum sagt, her roynir »Dimma« til at dylja fyri lesarum sínum, hvussu hon fyrr skrivaði um, Modersmaul bor være Heldur dovdin á at dálka tað, og her er L.-S. al >vort helligt,« leggur hon mikli, og liðið, ið , nú hevur hinu gomlu »ærbaru« meisturin søvir hann tí sæl í tí amlstidindini í hondum. Tað kann tí vera forvitnisligt it minna bæði »Dimmu« og lesarar og aðrar um, tfdini, fáið S. Ís. bladstyrari á jennara t eill sion Í fåller sáli var Dimmu«, kom »Dimma« ål ið einari grein við hesari yvir- krift: »Yorl være helligt,« Modersmaal bor Um ein lesur greinina fgjøgn- um, so vil hann ásannað, al munur er á »Dimmal.« fyrr og Hon åskodan um móðurmálið við al so ni. undirstrikar sina eilera ein kendan Franskmann: „Saa længe et Land formaar at bevare sit Sprog rent, saa længe er der ingen Fare for, at dets Livskilde skal udtørres, og selv om det falder i Slaveri, er det som om det endnu besad Nøglen til sit Fængsel." Hesi eru vísmannsorð, ið »Dimma« tá í tíðini bygdi sína iskodan á, um al »vort Moders- maal bor være helligt,« Nú letur lað til, at:túpugæs eru hægri í virði hjá »Dimmu« enn hesi vísmannsorð, lí nú hevur hon lagt á annan bógv og letur áskoðanina at »Modersmaalet bør være helligt« bert vera ein ondan dreym. Havnarmaodur. Ur Foroyum. Torshavn. Ungdomsskolens Udstilling. 2. Paaskedag var der Anled- ning for de mange, der har In- teresse í Ungdomsskolens Kul- turarbejde i vor By, til al se de i Vintermaanederne fremstil- Genstande. Det viser sig Interessen for Skolen lede ogsån, al er stærkt tiltagende, ikke alene vedrørende Besøg paa Udstillin- gen, men ogsan med Hensyn til Tilslutning til Skolen. Det maa derfor højlig beklages, at ikke hæmmer Skolen er, alene det Kulturfaklum, men ogsan andre smaalige Hen- Pladsmangelen syn baade anganende Tilskud til Skolen, Anskaffelse af Værkløj og Malerialier, men ogsaa paa anden Maade. Al hjemme ofte har været utilbøj- man her- elig at bringe økonomiske Ofre fra offentlig Side for at bringe nye Methoder og Fag ind i Skolearbejdet, er desværre en Kendsgærning, men jeg tør dog ikke gaa ud fra, al vor Ung- domsskole er indbefattet i de Nedbringelser og offentlige Ud- gifter, der behandles i Rigsdagen. Vor Skole er nu flere Aar gam- mel, tilmed har den været meget godt besøgt, og sidst men ikke mindst har den bidraget og bidrager mægtigt til al samle Ungdommens Interesse om an- det i Aftentimerne, end at drive op og ned ad Gaderne i Thors- havn eller søge paa Afveje. Skolen har i denne Vinter for første Gang ogsaa haft kvinde- lige Elever, der særlig har ar- bejdet med Kurvefletningsar- bejde, mens den mandlige Ung- sædvanligt har ud- Haandværksar- dom som ført forskellige bejder, lige fra almindeligt Sløjdarbejde til betydelige Mo- belarbejder. Udstillingen der Skolens Lokaler, bestod af en Masse afholdtes i desværre altfor smaa pæne Ting, hvor maaske Kurve- arbejdet, der for første Gang demostreres her, særligt sam- lede de besøgendes Opmærksom- hed. Men der var jo andre helt store Mobelstykker, kun kan ved at vide, at disse kan frem- ogsaa som man glæde sig stilles pan en Ungdomsskole. Der er i det forløbne Kursus fremstillet 250 Genstande paa Skolen, svarende til en Værdi af 5000 Kr. I Sandhed et smukt Resultat. Thorshavner. »W. G. Marchael« var inni í Reykjavik í vikuni, vegna brend »krumtappsleigur«. Hon hevði fiskuð 12.000. Føroya húshaldsskúli. »Førova håshaldsskåli« hevur nú endað eilt velrarskeiði og hildin fram skúlanum so sum vænt verður syning aftanå á allmeningurin kan kunnugan við, gera seg hvat tær kvinnurnar læra á Foroya hús haldsskúla. ungu Framsyningin verður í dag, Tírsdagin 5. apr. á Foroya hús- haldskúla, kl. 4s. p. Tad er eru vælkomin. og verður til kl. 8 um ókeypis atgongt og oll opin frá kvoldið. Teir, id eru pantaðir fyri skalt fyri seinra partin av 1931, mega minnast til, al um pantid ikki er útloyst í rættari líð, verður tad selt á aklion í býráðnum mikudag 4. maí kl. 4 s. p. Foroya fútarættur hevur á rættarmálinum hesa lýsing um solu av panti frammi seinasta leygardag: Onsdag den 4. Maj 1932 KI. 1 Eftermiddag vil der fra Byraads- salen í Thorshavn blive afholdt Tvangsauklion over en Del Los- øre, udlagt hos forskellige Per- soner for resterende Skaller til Thorshavns Kommune for 1929, 1930 og 1931 samt Vandafgift for 1931. Af Effeklerne, der vil blive afhentet hos de paagældende den 2. Maj 1932, fremhæves: Í Paalægsmaskine, 1 Bogskab, Skriveborde, Borde, Divaner, Klaverer, Sofaer, Radioappara- ter, Gyngestole, Stole, 1 Jagt doublet, 1 Orgel, Kommoder, I Maleri, I Chatol, Í Klædeskab, 1 Skrivemaskine, Í Stucuhr, Buffeler, Í Snedkerbænk, | Lygte, Í Boremaskine, I Kikkert, Í Barometer, 1 Bogskab med Bøger, Grammofon med Plader, Í Sildegarn, Í Æltemaskine, I Cykel, Oliesvinter, Í Ko m. m. Færøernes Fogedret, den Í. April 1932. L. Sundorph, kst. 25 ár. Fríggjadagin Í. apríl hevdi II. Kamban verið kennari við Torshavnar skúla í 25 ár, og var tessvegna heiðraður. Rasmussen prestur var sunnudagin av Foroya prosti innsettur sum prestur Í Klakksvík. „Sjey systkin“, Viðareiðisskipið, er nú komið til Føroyar. Eilt stórt, slásiligt Irý-masirað skip, ið bygt er, sum frásagt fyrr, á Nykobing M. í Danmork. Skipið hevði farm men er enn ikki komið av stad til fiskarf, tí tað til Havnar, gongur so lrupult at fáa saltið. Tað var til at hjálpa monnum ella skipum við at fáa salt, at løgtingid gekk við til at keypa 5000 tons, so tað skuldi verið eygsjonligt, at hetta skip ålti at fingið av loglingssallinum. Eingin má líta á, at loglingið fær fleiri farmar av salti í vár ella rætltari í ár. Løglingssamtyktin galt bert sall- keyp til fyrsta túr og so må hvor hjålpa sær, sum hann best kann. Kava fingu vil seinast í mars og fyrst í hesum mánað. Tað er fyri allan februar og tað mesta av mars. eins og hann hevnur se (8) » summarvedrid vit hovdu Grind. Seyrvingar hava sæð grind i Vágahavinum, í vikuni. Veðurtíðindini. Síðani tað eru vorðin so nógv, ið hava fingið sær »Hadio«, skuldi líkindini hjá útróðra- monnum til at frætt vedurtidin- di eisini verið batnaði, men so er ikki. Tad er tíverri vanliga so, at um tær líðir tåid veður- tíðindini verða send út í luftina, tå er luftin vid Føroyar, kanska særliga vid Havnina, full a hæði líkum og ólíkum sleygi millum sendarin í Havn og vita- stødirnar á »Borini« og » i »Myki- nesic. Hetta fellur ógvuliga illa saman við ællanina við at: senda veðurlíðindi, so sjómenn og cis- fyri veð- urlíkindum, kunna hava ini aðrir, ið ans hava nakað ålitandi at miðja seg eftir við- víkjandi veðrinum. Iletta óskil eigur at:verða broytt sum skjólt- ast, so leir, ið sjógvin søkja, kunna fáa veðurlíðindi, so sum send, og ikki vera nyttuleysum innanoyggja. Tað kann (ey verða yvirdoyvdir av sleygi gerast aðrar tíðir á dogninum. Ég kundi hugsað, at fyristoðu- menninir á stødini í Havn vilslu um hella ólag, men einki hava hetta rætta, hav- andi sílt á lí turra sum ley eru På pr lagt í at fåa von al siga. ' Utiróðramaður. Nýggj vrakaraskipan. hildið fram, at: lørvur hevur verið á at fingið Tað hevur verið vrakara-assistentar. Nú er henda skipan samtykt á ríkisdegi og lógin stendur í bluðnum í dag. Ríkisdagsmenninir. Andr. maður, og J. Samuelsen, fólkatings- Paturson, lands- heimkomnir. Ríkisdagurin er lokin. lingsmaður, eru Fiskiskapurin. Í Påskavikuni kom hitt fyrsta skipið heimaftur av Suðurland- inum, aflaná at hava roynt í 8 dagar. Tað var Vágsskipið >Ma- ria«, ið hevði fingið 20,000. Teir lalað við onnur hovdu veitt fiikamongd: >Norðfarið< 35,000, »Ellen« 10,000, »Grace« 8,000 og »Havgåsin« 19,000. »Dagny« hevur verið inni á hovdu skip, ið lá hesa Reykjavík vegna brotnan slór- bumm, og hevði lá fingið 8,000. Farvæl-prædiku helt Rasmussen prestur í Havnar kirkju 2. Kirkjan var folki. Påskadag. stúgvandi full av Rasmussen hevur tað tíð hann hevur verið prestur her í Suð- urslreym dugað at savnað sær nógvar vinir, bæði sum prestur og sum Hann fer nú til Klakksvíkar í sítt nýggja menniskja. embæti, og oll góð ynskir fylgja honum á leið og í framtíðini frá kirkjufólki og vinum í Suð- urslreym. Med „Tjaldur“ afrejste følgende Passagerer Smedemester S. 7. Arge, Sagfører Edw. Mi- | tens, Martin Hansen, Hans Poul- fra Thorshavn: sen, Anker Jørgensen, Frk. Ása Jona Crisliansen, Fru Wellejus og 1 Barn, Fru Larsen og I Barn og Fru Mørk- øre. Haraldsen, Fiskemarkedet. „Foroya Fiskaúlfluttaings- felag meddeler: 30.—3.—32. Genua: Markedet fast. For- bruget tilfredsstillende. Priser uforandret. Fra Island »Desde- mona« 462 Tons. Barcelona: Tilforsel. Priser uforandret. Beholdninger Ingen af alle Klipfiskesorter 2500 Tons. Oporto: Filførsel = af færøsk Klipfisk, af ísl. 297 Tons, Ingen newfound- 174, af tysk 59. (Escudos pr. 60 kg) for færøsk 208, for af norsk 9 Tons, af landsk Priser og isl. Klipfisk norsk 198, for for tysk 165, for fransk Lavée newfoundlandsk 324, 220. Beholdninger af newfound- landsk Klipfisk 336 Tons, af alle Klipfiskesorter 1525 Tons. Markedet roligt. Kurs for Lst. (Esc. pr. I Pd.) 110,00, 31.—8,—32, Bilbao: Tilførsel af Klipfisk 275 Tons. Beholdninger islandsk af færøsk Klipfisk 200 Tons, af ísl. 1600, af norsk 30. Priser uforandret. Sterling 50,2 I. 0. G. T. »Sverri kongur« hevur sam- komu á Føroya Fólkaháskúla komandi hóskvold kl. '/,9, is Aftursvar frá P. M. Dam (il grein Í Føroyatidindi, má bíða til næsta blað. Den grønne Ø. Det irske Spørgsmaal er med de Valeras Valg atter rykket í Forgrunden i engelsk Politik. Det var ikke al vente, at den tidligere »fredløse«s Sejr skulde stille af klar over, al gan hell man var noget vilde ske, og nu er Fristalsregeringens Krav om Troskabsedens Afskaf- felse en Kendsgerning, der har sat det ærværdige engelske Par- lament i Uro. Minister Thomas har understreget Situalionens Alvor og under Opposition fra de vderliggaaende Arbejdsmed- lemmer af Underhuset fastslaaet, at England betragter Traktaten som ukrænkelig og ogsaa de aarlige Betalinger var en uad- skillelig Del af den irsk-engelske Traktat, Under Tilraab som »Det vil betyde Krig« erklærede Thomas: »Vi har et Tilgodehavende og forlanger Overenskomsten re- spektert. Det er den samlede Regerings Standpunkt.« Paa dette Tidspunkt kom hele Salen i flere Minutter Iykkedes det Spe- Oprør, og først efter akeren alter at skaffe Ro, saa kunde gaa over til Underhuset næste Punkt paa Dagsordenen. Hvad der videre vil ske, staar hen i det uvisse, men begge Parter har nu lagt Kortene paa Bordet. De Valera forholder sig lavs, men en af hans nærmesle Partifæller udtaler: Yderligere Skridt vil næppe D 1IgS- blive taget, før den irsk« dag træder sammen den 20. April. De Valera hai al han da vil bebudet, forelægge et Ændringsforslag til Forfalnin- hvorved Troskabseden af- gen, skaffes. Forslaget vil blive fore- ) 1 lagt, saa snart Rigsdagen træder sammen. Hvis England mener overhovedet at have nogen Ret- tigheder, maa det selv om, hvil- ket Skridt det vil tage for at faa dem respekteret. Fra vor Side sker kun det, at Afgifterne ikke bliver betalt. med den Mulig IFSK€ Vægring ved Man regner hed, at den at opfylde Traktaten vil kunne komme til at resultere i, at hr land træder udenfor det engelske Imperium og saaledes kommer til al Í opgive de Fordele, som det nyder í Kraft af sin Stilling som Dominion, f. Eks. i Øje- blikket Fold- afgifter, der rammer det øvrige Udland. Fræder Írland ud af Imperiet, Fritagelse for de bliver den grønne Ø al betragte som Udland, og et Skridt vil sandant kunne faa vidtræk- kende Følger, ikke mindst i detragtning af, at irske Arbej- dere i Hundredtusindvis er bo- sat i England, hvor de i saa Tilfælde ikke vil kunne faa Op- holdstilladelse. Imidlertid regner man med, at fredelige Forhand- linger vil føre til en Løsning, hvis Konsekvenser bliver lettere overskuelige. Í den konservative engelske Presse stiller man sig skarpt afvisende overfor de Valera og