leygardagur 14. mai 1932síða 2

AR A ure gf ge ve DEN SP føj i ! * SRA - sr A — se GE 5 <8 5 BEER I . g Fan hentydede til Festen, til Borg- mesterens Tale for ham, hvori denne store Mand blandt andet hav- de sagt, at det var Mænd som Post- bud Mogensen, Landet trængte til. Og hvad skulde Amalie svare? In- gen havde nogensinde sagt hende, at det var Kvinder af hendes Slag8, der behøvedes. Hun følte sig lille, hun havde ikke noget, hun kunde give igen med. Og endnu en Ting! En smuk Aften mødtes Mogensen og Købmand Mouritzen, og denne kom med det Forslag, at Mogensen burde indtræde í Bestyrelsen for Foreningen »Borgerens Vel«. Det var en meget eksklusiv Kreds af Byens Beboere, der havde dannet den, og at være i dens Bestyrelse var noget, Mogensen for et halvt Aar siden aldrig vilde have drømt om »Selvfølgelig kan jeg«, var det bevidste Svar. aarelangt Slid, det ordnede han som en Mis. sja. Du kan, Adolf« sagde hun spást Hun havde en Følelse af. at hun talte í Søvne Mogensens Stjerne ateg og steg, naaede sin Kulmination, la an blev halvfjerds. Men da var han fore længst den store Mand, hvem inzen Hyldest mere overraskeod« Far kan«, var blevet det stadige Om kvæd Amalies og Døtrenes Mund, og efterhaanden led det også: »Bedstefar kan!« »Selvfølgalig kan jeg,< var det De- vidste Svar. Han havde halt glemt den Tid, da ingen spurgte efier hans Raad, Det er godt at glemme hvad der ikke er værd at mind 6, og Mogensen var lykkelig Var ogsaa Amalie lykkelig? Rime- ligvis Hun havde til sin dybe For. undring lært at føje og bøje sig, »Saa foreslaar jeg Dem páa næste men hun var stolt af ein anse Generalforsamling.« endte Mourit- Mand. Og kom en enkelt Gang ae zen Samtalen, »for saa ved jeg vet gamje Fornemmelser af at vili æ- ønar igennem, Og saa skulde vi for- | Te len stærkeste op í hende behøve. resten snart have ungt Selskab | de hun blot at tænke paa Korset og hjemme, saa jeg regner mi 1 Deres Borgmesterens Ord, Den S'azs= Ude Døtre.« mærkelser skulde aldrig overzsa »Næ ym etr18 hende, Det var altsaa Kvindei i.od føre Udbrud, da Í p v | trods ilt at være og forblive i Skyg- sku ha ) 1: | Men hvad saa? Der var jo Børne- elig kan børnene! To afsatte Døtr« Ov det et = ) A I € var Mogensens Værk Kre være D in ce I 1 ham for det Hun klazade ikke! | | | ir um, hvussu væl kapitalist- | Udenom irnir kunna bjarga verðini e erliga Forovum úr kreppuni. 7 (að er so læti, so lætt, segði I. Jónas. hann. Tað einasta, ið er al gera, Hitt kenda skaldid, harra Poul | er at:seta arbeiðsmannu lønirnar | lohannes á Økrum, yrkti á sinni niður. og so kanska útrudda Niklas skar un sjóheita grát, | allan javnaðarpolitikk og alla helta er fiskurin, ið lóna il socialistiska hugsan. Men lá ið Niklas ódjórið sá, lá Lon fiskimannsins talaði hann var lað einki annað enn eill einki um. ffana heldur hann rognkilsi grå,« ivaleyst vera hóskandi. Hon er Sogan sigur, al å Tvoroyri altíð lætt at kovra longri niður. sum „Ha Hann skrivaði í >| ørovalidindi« livdi ein stórur prófelur, nevndi seg við bókstavinum um kreppuna, sum hann neyndi | > ÍK VÍSI Hesin prófelur skein sum ein bjørt sljórna á SUOu ova lokultia himni. Fær greinir, hann setli fram, kundu meltast juvnt vid tær prófelisku bøkur- nar i haluu bók. To meinti summi, at lær bert Í undi meltast javnt Við læt ipokrypisku bøk urnar (á donskum >dc kjút. Ja. summi meinlu, al Bøger«). greinirnal áttu at verið krog aðar. Men líka mikið, harra „|{e var ein stórur prólelur, hvors greinit gleddu oll tø mest afturhaldskropparnur. Tað harra »l« fordi fram, | 1 | Í Í Otta ovru eru fyri pundið, og tå ið viljin er heilt góður, kann prisurin saklans selast niður í sjey ella seks oyru. Slíkt verður alt gjort fyri at: bjarga landinum undan kreppuni. Ís, soleiðis er afturhaldshuøsanin, Bara aftur- haldið fær valdið her í Før- ovum og helst um allan heimin so verður eilt páradis hvar oll menniskju Adam påddi tann stóri her á jørd, eins og kva á Soleiðis prófelurin »Il«, og oll sleddu liva og sinn seg yvir hetta reyslmenni, ið var uppslaðið á Tvøroyri. Men einans tríggjar ferðir sásl stóra „ta í »Førovatidindi«, so hvarv Ind, og eingin visti, hvar hesin stóri profeturin var farin, Henda hvorving mundi til æviga verðið ein gálu; men nú lá profeturin Jónas er byrjaður at:skriva í »Forovalidindi«, og eingin veit, hvaðani hesin »Jonas« er frá- komin, gita fólk, at »Jonas« er „þa »H« er vorðin til »Jonas«, Eitt rogn- ella rættari sagt - kilsi man hava etid profetin >He og spýg prófetin »Jonas« aftur á land. Um Jónas í rognkilsinum hevur svorið harranum trygdar- eið, dugi eg ikki at greiða frá; men eins og søgan sigur, at Jónas, tá hann kom úr hvala- kýkinum, fór til Nivenu og spáddi undirgongd fyri fólksins stóra gudslovsi, soleiðis ger hesin Tað hann Jónas á Tvøroyri eisini. eru ló ikki heilar byir rópar á; men mær og mínum líkum spáar hann undirgongd, um vit ikki umvenda okkum og lað skundisliga. Orð hans ljóða so: „Hvis Hr. Danbjorg m. fl. for Fremtiden ønsker at blive taget alvorligt af Menig- mand her paa Færøerne, saa er det Raad, jeg her vil give, dette, al han tager Afstand fra Tolden andre og beskæftiger sig med viglige Suger og Spørgsmaal, der har Interesse for Samfundet.« Ég takki tygum, hr. »Jonas«, fyri, al tygum vilja vegleiða meg, og eg vil lata lygum vila, at einki er okkum javnaðar- monnum kærari enn »at tage Afstand fra Tolden og beskæf- tige os med andre Sager og Spørgsmaal, der har Interesse for Samfundet,« Okkara ålilis- menn hava á lingi roynt at fáa innlókur á annan hált, |. d. (.; men lygara parta- landinum lagaligan við lands- handli 0. menn vilja ikki ganga hesar leiðir, og ikki hava teir og heldir ikki lygum ávíst aðrar leiðir, sum gongdar eru. Av hesi orsok havi eg íkki kunnað »taget Afstand fra Tolden«; lí nakuð må gerast. um li skal bjargust. Ég kom, sum sagt, í tal við ein — frumskygdan keypmann, sum meinti, al einasti vegurin at: bjarga landinum var at áleggju toll, soleiðis at lán kundi fáast. lí annans verða fleiri skip logd. Tá eg kunngjordi hesa samroøðuna í >Foroyu Social- Demokrul« og gav keypmann- inum viðhald, so visli eg væl, at eg ikki fylgdi stevnuskrå javnuðarflokksins. Men eg gjørdi tað 10, lí eg meini, al neyð brýtir allar lógir og allur steynu- skráir. Í hesum ringu tíðum, nú alt er komið í ólag, eiga allir flokkar at draga eina línu og íkki. sum >Tingakrossurc sigur al sambandsmenn gera: >Hov- uðsakin er, al »Sambandspartiet aldeles ikke i nogen Maade har svækket eller ændret sine finans- nevn- al lað politiske Synspunkter« liga einki al gera og hevur vunnið sær meiraluta á løvtinet í teim komandi fyra árum. So må lad føroyska sam- felngid annans síggja til al klára til,« hevur seg sum besl bel »Vingakrossur« Meiri ferðir sagt, al sambandsmenn fingu meiraluta við løgtingsvalid men vegna tollskrymslid; »Dimma« hevur avsannað hella Shanghai - Vaabenstil- standen undertegnet. Japan trækker nu sine Skibe og Soldater tilbage fra Kina. Shanghai. Den kinesisk-japanske Vaa- benstilstand er officielt blevet undertegnet, og de Fjendilig- heder, som begyndte i Shang- hai-Egnen í — Slutningen af Januar saaledes bragt til en Afslulning. Efter Undertegnelsen af Vaa- benstilstandsoverenskomsten har Marineminister beslultet at tilbagekalde de ja- den japanske panske Krigsskibe efterhaanden, som normale Forhold genop- reltes. De japanske Flaadestyr- ker ved Shanghai bestaar af 100 Krigsskibe, hvoriblandt 8 Kryd- sere, 3 Flyvemaskinmoderskibe, Í Kanonbaad og 26 Torpedo- baade. Da Undertegnelsen skete. Den Vaa- benstilstaundsoverenskomst blev kinesisk-japanske undertegnet af den britiske og den franske Gesandt. Den kine- siske Hoveddelegerede Quotaichi, der for 3 Dage siden blev saaret ved, at kinesiske Studenter over- faldt Overenskomsten i sit Hjem, og ham, har underskrevet den japanske Gesandt Shigemitsu, der ligger syg efter Bombeatten- tatet i Hongkew-Parken, under- skrev den paa Hospitalet, hvor han er sengeliggende. »Krossin« til lygn. trøll i trætað »ofta og Men søgdu loypa Orð,“ tlev gomlu, nú hevur »Jonas« givið »Kross- Soleiðis ljóða orð > Ved med Meningsfæller virkelig ikke, harra inum rætt. „Jónasar: Hr. Danbjørg at: det var el Toldvalg, der var tale om? Valgprogrammel var: for eller imod Tolden.« Hvussu skuldi eg vila, at vil høvdu toll- » val, tå »Dimmalælting« sigur, at valid var um okkara støðu í víkinum. „leg vilde mene,« sígur hr. »Jonas«, »al det var del fornuf- Hv. passede sine egne Sager og over ligsle, om Danbjorg selv lod til den færøske Kobmunds- og Rederstand al varetage de Interesser, der maatte ligge in- denfor deres Grænser.« Av hesum vørum orðum og av mongum skilji eg, al hr. »Jønas« hevur eina forrællning, sum ikki torv- ast nakað lán. Tað er ein æra fyri hr. >Jónasg, at hann hevur bjargað sær so væl í hesi kreppulíð, og tað er gleðiligt, al menn her í vit enn eiga landi, sum fela seg slimbradar at bjarga sær við egnari hjálp; men mær tykir, at tað hevdi verið vakurt av hr. »Jonasi«, um hann hugsaði um leir slarvs- brødur sínar, sum móli leirra vilja eru komnir Í slíka knípu, at:teir ikki síggja seg forar fyri at:halda alt gangandi, uttan leir fån lán til næstu úlgerð. »pLagtinget har allerede været ekstra- sammenkaldt en Gang ordinært í AnarÉ< sigur hr. „lónasa, »Resultalet blev den berømmelige »Sultvandsind- sprøjlning«, som »ll« (allso hr. »Jønas« sjálvur) í nærværende Blad udtrykte sig i sín udmær- kede Afhandling om Krisen,« Hr. »Jønas« kundi lagt aftrat: »Roser jeg mig ikke selv, da er min Ære ingen.« Hann meinar, at hansara greinir um krepp una var ein »udmærket Afhand Men minnst harra Krisen,« átti at vsjálvrós stinkuar«. ling om »Jonas« Hann átti at latið onnur fólk rósað greinum fall tað verdar. Ikki kann sigast annað, hansara, lær vóru enn at:hansara »Afhandling« var long og væl skrivnd; men innihaldið segði frå, at rithøv- indurin er ein av leim mest forslokkaðu afturhandsmonnum, hvors maki skal leitast leingi eftir. Um hesa sokalladu >udmær- Afhandling Krisen,« »H« skrivað i »Førovatidindi«, skal eg skriv kede om sum hr. hevur meir í eini aðrari grein. J. H. Danbjørg. Mooneys Benaadning blev afslaaet. Den uskyldige Arbejdsfører skal blive i Fængslet. New York. Efter maanedlange Overvejel- ser har den kaliforniske Guver- nor Rolph truffel sin Afgørelse om de to politiske »Forbrydere«, Mooneys og Billings Skæbne. 1 et meget langtrukkent Dokumen! understreger han, at han ei overbevist om deres Skyld o til Mac Donalds oprindelige Udsagn, henviser pauny Hovedvidnet som han tror paa, skønt Vidnet selv har tilstaaet sig skyldig í Mened og har tilbagekaldt sine Bil- lings livsvarige Straf opretholdes Oplysninger. Mooneys og allsaa. Rolph er den fjerde Guvernør, som har ufslaaet at frign I to Mænd. | Arbejderbevægelsen vil M slaget vække den største Harn Socialislernes Normu Thomas, kalder det et nyt Teg! Fører, þan den amerikanske Arbejdet klasses politiske Svaghed. Billing og Mooney blev dømi for et Bombeattentat i San Fran- 1916. men Dommen lød paa Døden, til varigt Tugthus. Der opstod snart cisco I omsatles livs- Tvivl om Dommens Rigtighed, idet Mooney var í Stand til at bevise, at han havde opholdt sig et helt andet Sted i Byen end der, hvor Bomben blev kastet. Ogsaa Vidnernes Troværdig- hed blev rystet. Det blev med temmelig stor Sikkerhed fasl- slanet, al Statsadvokaten havde købt Vidnerne eller aftvunget dem deres Vidnesbyrd. Ikke blot Nævningerne, men OgSåa Dommeren, der afsagde Dom- men over de to Mænd, er senere vnnet ind for deres Benandning og har indrømmel Fejltagelsen. Men Amerika behandler de lø, som man behandlede Sacco og Vanzetti. Der gives ingen Rel færdighed i »Frihedens Lande