týsdagur 9. august 1932síða 2

ved Lønforhøjelser, som for- højede Købekraften, og dels ved Arbejdstidsforkortelse, hvor dette af Hensyn til Arbejdernes Sund- hed og Rationaliseringsprocessen skønnedes rimeligt. Videre maatte Opgaven være den at fan Kapitalstrømmen til at flyde i et saa al sige normalt Leje mellem Landene. Store in- ternationale — Investeringsarbej- der, omfattende Kredithjælp, er Vejen til forholdsvis hurtig Hel- bredelse af Kreditsystemels Krise, Kapitalismen Vej, Krisens Hvorfor gaar ikke ad denne der alene kan føre til Overvin- delse? Fordi hele den kapitalist iske Organisme netop forhindrer det Gennemførelsen af økono- misk fornuftige og nødvendige Fordi [nteresser faar ham til at handle i Modstrid den enkelte Kapitalists med Helhedens In teresser. Og fordi Kapitalismen ikke ejer noget fælles økono- misk Organ til at gennemføre det økonomisk nødvendige. Det tragiske i den nuværende kapitalistiske Krise for Kapila- lismen er, at i det Øjeblik, da den ikke længere vilde handl« ud fra de enkeltes Interesser, fra Helhedens Synspunkt, men vilde Privat-Kapitalismen have endt sin Tilværelse og være slaget over i en statskapitalistisk Ordning. Og at Vejen derfra vilde føre fremefter til Socialis- men, er ingen blind for, Men de, der spørger efter So- cialismen som Hjælper i Nøden, vil vel nu med nogen Ret sige: Naar lisme den internationale Socia- kender Vejen, der kan føre os ud af Krisen, hvorfor fører den saa ikke an paa denne Svaret paa dette Spørgsmaal ligger udenfor Økonomiens Om- rande og man søges i den poli- tiske Magtfordeling. Í intet af de afgørende kapitalistiske Lande har de socialistiske Partier været nok til at kunne stærke gen- nemføre deres Anskuelser. Midl i Krisens værste Krampeanfald klamrer Kapitalismen sig dog til Maglen. Socialismen kan hjælpe, men kan gennemføre sine om den Forholdsregler afgørende Maade er økonomisk Spørgsmaal. »Giv os paa et politisk og ikke Magten«, tilraable det tyske So- cialdemokratis Ledelse de tyske Arbejdere. internationale Giv os Magten maa den Socialisme tilraabe om den kan hjælpe. Giv mig el alle, der nu spørger, Sted, hvor jeg kan staa, og jeg skal løfte Jorden af dens Fuger den græske disse Ord af Filosof tilraaber nu Socialismen Folk i det arbejdende hele Verden, Socialdemokratiet i Amerika venter stør Fremgang ved Præsidentvalget. Vor amerikanske Partifælle, Professor Marden, fortæller om Amerikas Socialdemokrati og om den stigende Interesse for sociale Spørgsmaal, der mærkes overalt i U. 8. A. Det betyder overordentlig me vet for Verden, men maaske mest for det forarmede og kriseramte Í let Í I ki ml Europa, hvorledes de økono miske og politiske Udvikling foregaar i U. S. A. Som vore Læsere bekendt har Socialistern: U. S. Á. opstillet Norman Thomas, som Partiets Kandidat Præsidenlposlen, og selv om det ikke Ivkkes Par tiet at faa sin Kandidat valgt i denne Omgang, regnes der med Ci) 1 }} pariund | Frem øang, at det uden Tvivl vil og om Partiets Indflvdels: bandt politisk og økonomisk. i Vor amerikansk Partifæll Professor i Sociologi Fr. Mar- den sæstede forleden Køben havn, og en af »Social-Demo kraten«s Medarbejdere har haft følgende Interviw med vor amt 1 rikanske Partifæll Jeg venter stor Stigning i Partiets Stemmetal. Da Prof or Marden er en personlig Bekendt af det ame rikanske Socialdemokratis Præ ;jdentkandidat Norman Thoma er det naturligt at vi begynde Samtalen med at drøfte Udsiø terne for Thomas' Valg, Ja, siger Professor Marden. valgt bliver Norman Thomas ikke, men det er afgjort, al hans Slemmetal vil gaa vældigl i Vejret. Hvor meget vil Tiden vise. Personlig venter jeg en meget stor Stigning í Patiels Slemmelal, Hvorfor? Dels for Norman egen Skyld. Det er anden Gang Thomas' han er Præsidentkandidat og Fusinder har lært ham at kende som en dygtig og klog Leder, Stand (il at bestride Præsidenlposten og re De- mokrati í Stalsstyrelsen og øko- der vil være i alisere Tankerne om sund nomisk Kontrol over Produk- De økonomiske For- hold i Slatern« bragt Folk til at Amerikanere er med Strøm- ikke tænkl andet end at tjene Penge, tjene tionslivet. har dernæst tænke, Tusinder af hidtil blot men. I drevet hal paa tjene dem hur- Skrubler Tusin- mange Penge og tigt uden vider« om, hvorledes og hvordan. der af den Type er nu af Livels Virkelighed blevet barske bragt til at tænke over Tingenes Or den. Det er givel, at Socialdemo- kratiet vil drage mange til sig i den kommende Tid, Dette Parti er jo det eneste i Amerika, der møder med et klart og forstaae- ligt Program til Samfundets Om A ndring Grøde i Partiarbejdet. Hvorledes virker Norman Thomas personlig? Per- ham Som en meget stærk sonlighed. Fotografier af siver ikke noget rigtigt Indtryk den Styrke hvad vi af hans Karakler og udstraaler, han er han er en han kaldet Men Personlighed, og det er í Ame- i Amerika daarligt Fotoobjekt«, rika som her i Deres Land, at | mange stemmer paa Personen snarere end pan Partiet, — Er der ellers Grøde i selve arlibevægelsen i U. 8. A.? — Ja, der er dannet mange nye Partiforeninger rundt i Sta- terne i de senere Aar. I mit Distrikt New Brauns- ehweig f. Eks. har der aldrig før været Partiforeninger. Vi har haft en liberal Klub, men nu har vi for nogle Maaneder siden fanet en socialdemokratisk Parti- forening, og skønt vi ikke er mange, saa arbejdes der godt af de Medlemmer der er. Nye Partiforeninger overalt i Staterne, og vor Presse dannes har stærk Fremgang. Krisen som Befordrer af social Tankegang. — Hvad betyder Krisen med Henblik paa Amerikanernes so- ciale Indstilling? — Ja, som jeg sagde, Folk har lært at tænke; om Tankerne bevidst socialt Ar- ikke altid givet, omsætles i bejde er vel men ofte Tilfældet. Amerikas Socialdemokrati har mange Tilhængere í andre Be- folkningslag end lige blandt de manuelle Arbejdere. Krisen har i alt gode Side, at som Befordrer af social Indstil- ling og dermed fremmet Tran- gen til social Oplysning. Fald den den har virket J. WAAGSTEIN: Gomul føroysk sålmaløg". Á Wilhelm Hansens musikk- forlag í Keypmannahavn er út- komin ein virðismikil foroysk bók: »Gomul føroysk sålmaløg«. Lægt til rættis, harmoniserað og Waag- organistur i útgivið hevur harra J. stein, kennari og Tórshavn. Tað skal verða sagt við tað sama, at harra J. Waagslein hevur verið ein íðin arbeiðari og lænari landsins, í lí hann Í hesum føri, til at savnað gomul harmoniserað ley og fáa løg, ley úlgivin, hevur verið undan- gongumadur mikil. Tað er kunnugt í norður- londum, at Føroyingar enn goymna góð gomul tjóðlog, eisini sålmaløg. Og sjålvt um fremm- andir ferdafuglar, ið til Føroyar eru komnir og farnir, hava roynt at skrivað niður ein reið- foroyskum tað altíð heppnast teim til fullnar iligan fittan hóp av tjodløgum, so hevur ikki at gjørt hesa nidurskrivingina álítandi. Teir fremmandi hava óivað haft í hyggju at >hampac um okkara tjóðlog, og líverri hava royndir leirra f so mála meiri verið til at loypt ólag á Tað hava í so mála verið úlkomnar hin foroyska ftjóðsongin. bøkur, ið eisini hava hesi nevndu brek, umframt kanska onnur bæði målslig og sogulig. Henda nýggja bókin, ið nú er lkomin í Keypmannahavn, hevur einki av teim brekum, ið omanfyri er sipað til. Tó hevur hon ein brek, sum óivað stendst av leim peningaligu vidurskift- Tað er ikki sløddin, ið her sipast til, um: hon er nóg so lítil, men tað eru nakað fáir sálmar í henni. Men moguligt kemur ein bók av sama nakað skjótt, Við at blaða gjøgnum hesa onnur slag bók vil ein verða lað samarbeiði er nýkomnu varður við, al eru Lveir manns, hvors komið til tað úrslit, sum bókin sýnir. Tí, við at niðurskriva og harmonisera tey foroysku sálma- logini, hevur harra J. Waagstein sjálvandi haft eitt bæði stórt og drúgfort arbeiði. Men hin part- urin í arbeiðinum, við at (VO allar teir gomlu sálmar til reint foroyskt mál, er eisini allan heiður og tøkk verdur. Hetta seinasta arbeið hevur J. Dahl próstur greitt úr hondum við sama góða hegni sum altíð. Bókin, ella hefti, er í eini stodd, ið væl hóskar at leggja inn í eina vanliga »choral«-b6k, og er tí eisini ætlað til kirkju- brúks. Hin eigur at vera harra I. Waagstein unga ætlin her á landi og J. Dahl prósti takksom fyri verk teirra. Tí her er bjargaður ein ognarlutur Foroya fólks fyri komandi tíðir. Vit, ið á ungum árum hava verið so heppin at hoyrt hesi sálmalog sungin, bæði túið leir komu aftur, flóna um hjarta havs og lá bátar fóru til — og minnast tær håtidarløtur, lúið sungu á úl- og heimferð. ið nú eru horvnar, bátar »Gomul føroysk sålmaløg« er ein ogn okkara folks, og øll eiga at vera J. Waagstein takksom fyri, at hann hevur fingið í lag at geva út hesa virðismiklu bók. Maurentius S. Viðstein. Landet uden Krise. Interview med Trafikminister Vi- leisis fra Lithauen, der hverken har Arbejdsløshed eller Gæld paa Landbrugsejendomme. Et Besøg i Danmark for at se paa Diesel-Lokomotiver. København har haft Besøg af Lithauens Hr. Vileisis, hvis Ærinde i Danmark er alt Trafikminister, undersøge Jernbanedrift med Diesellokomoliver. — Ligesom De, siger Trafik- ministeren, med hvem vor Kor- respondent har Lejlighed til at føre en Samtale, Lithauen Konkurrencen mellem Jernbaner og Autobusser. Aulo- erne er ved at frem i den indenlandske Trafik, og for at klare sig, maa Jern- kender vi i stærkt vinde banerne søge Modernisering. El Led heri er Forsøget paa al indføre Dieseldrift paa korte Strækninger, og for at gøre lagttagelser med Hensyn (til Dieseljernbanedrift har jeg be- søgt et Par Hille- rod-Gilleleje og Ringsted-Hvalso. Det er min Opfaltelse, at de danske Diesellokomotivtyper vil passe godt for vore Forhold. Har Ministeren gjort Bestil- linger her i Landet? — Endnu ikke. Jeg har fore- Privatbaner, taget Undersøgelser, og disse er faldet heldigt ud. — Hvor har Lithauen Brug for? eller 10 til Forsøg paa vore Baner, der alle er Statsbaner. Hvorledes er Statsbanernes Regnskab i Lithauen? — De sidste seks Aar har det økonomiske Regnskab været upnaklageligt, skønt den bety- delige Transittrafik gennem Lit- haven mellem Tyskland og Rusland er faldet som Følge af Krisen, mange Motorvogne — Foreløbig 6 — Mærker De Krisen stærkt i Lithauen? — Det maa jeg vist svare be- nægtende paa, Lilhauen er et ganske udpræget Landbrugsland, men jeg forstaar godt, at i Lande med stor Industri som Tyskland og Sverige er Krisen meget haard. — Har De da ingen Land brugskrise? Hr. Vileisis vedet. — Priserne paa Landbrugets Produkter er jo gaaet ned, men ryster paa Io- Nød lider vore Agerbrugere ikke. Der produceres nok af baade til Land- brugerne selv og til de faatal- Levnedsmidler lige Befolkningsdele, der har andre Næringsveje end Land- brug. Det eneste, der sker, naar Landbrugspriserne gaar ned er, at Levefoden sættes ned. Den lithauiske Trafikministers Beretning lyder som et Eventyr, og vi spørger: — Har Lithauens Mænd da ingen tyngende Gæld, der skal forrentes? — Nej, svarer Ministeren, kun nogen Gæld paa Bygninger og Maskiner, der er nye. Jorden er praktisk talt ubehæftet. var før Krigen belaant af rus- siske Jorden danker, men da disse for- længst er forsvundne, og Lil- hauens Landbrugsbank, der ejes af Staten, Prioritetslaan i Jorden, maa jeg ikke har ydet nye betegne vore Landbrugere i det store og hele gældfrie. — Hvordan saa med Arbejds- løsheden ? Vi har Vilcisis ingen, svarer Hr. Smil, | Fald ikke paa den nuværende Aarstid. Om Vinteren være nogen Arbejdsløshed, der med el hvert kan der dog intet betyder i Sammenlig med, hvad hører Steder fra. her, at vi er et ning man andre Aarsagen el ogsaa saa ud- præget Landbrugsland, og i de faa Industrivirksomheder, vi har, modvirker vi heden paa en efter min Mening Maade ved kun at have 5 Dages Arbejdsuge. Arbejdsløs praktisk Føroysk sang- og sálmabók. Eingin, ið ræltsinnadur vil verða, og av somu orsøk ikki roynir at ljúgva fyri sær sjålv- kann at »Brødurnir«, - annað enn ásannað um, eisini neyndir daptistarnir hava gjørt stort og munagott arbeiði fyri nýtslu av foroyskum måli, ikki minst í sangi ella sålmasangi leirra. Og veri er al leggja afturat, al alt tað við at fáa lagt sálmar og sangir til rættis, fáa arbeiði bokur prentaðar og úlgivnar, alt er avrikað uttan at hitt almenna latið eill studningi, hval tað heldur ikki Oyra i hevur einasta er umbiðið. Annans må her loyvast at leggja afturat, at hilt eftir ti stødu, ið tað javnliga tekur yvir- almenna — at doma fyri »Brødrunum«, neyvan hevdi latið eill einasta oyra til teirra føroysku sálmabokur. eill stutt minni »Brødurnir« hava í tíðarskeið enn 5 sang- og sálmabokur, á givið úl foroyskum máli. Tilsamans hava leir givið út 9000 sang og sálma- bokur. Í teim seinastu dogum hava »Brødurnir« sent úl nýggja, snot- uliga og sálmabók, id nevnist >Guds fólks songbok«, sang-