týsdagur 23. august 1932síða 3

ning, har det irske Sprog dog íkke kunnet holde Stand over- 1921 det mindre end en halv Procent af for det engelske. var som kun Irlands Befolkning, talte Irsk. 87 p€Ct. havde Engelsk talte "arenles bemær- som Modermaal, Resten begge Sprog. Í ket: Ved Fristatens Oprettelse í 1921 blev Irsk ophøjet til at være Nalionens Sprog, ved Si- den af Engelsk det officielle Sprog, og det blev gjort obliga- torisk i Skolerne. Af alvorlig Karakter er den religiøse Modsætning. Tre Fjer- dedele af Irlands Befolkning er Katoliker; Resten er Proteslan- ter, og af dem har de fleste hjemme i Nordirland. Modsæt- ning mellem Englændere og irer blev umaadelig skærpet under Reformationskrigen í 1500- og 1600-Aarene. For Eng- blev Katolocimen Hovedfjenden, d. v. s. mindre Paven i Rom end det katolske Spanien og Frankrig. Englands Fjender har altid Venner. betraglet som deres Dette har den katolske Kirke forstaaet lrer bedste Forhold at benytte, hvorved den i høj Grad har bidraget til at hindre en Sammensmellning af rer med den engelske Nation. lIr- land blev en Bufferstat mellem Kaiolicisme og Protestantisme. Endnu mere skæbnesvangert er det dog, at disse Modsælnin- kommen til at følges ger er med de sociale Modsætninger. Herved er den nationale Kamp, Vis sket i Orienten, hvor Kapitalis- paa lignende som delt er men har holdt sit Indtog under under det europæiske Ferre- dømme. At den sociale Kamp i Irland er kommet til al gaa sammen 5 med den nationale, finder sin Forklaring i Historien. Englæn dernes virksomste Middeli Kam- pen for at bøje Irerne ind under engelske var al den Regering berøve Jorden og lamme Irlands Man sin Tid Udførsel af Kvæg fra Ir- økonomiske Liv. forbød i land til England. Irlands Uld den fineste i Europa vilde Englænderne nok have, og man forbød lrerne at sælge dem til noget andet Land. Først under den nordamerikanske Friheds- krig faar lrerne nogenlunde deres Handelsfrihed igen. Jorden fik de derimod ikke tilbage. Den var blevet gjort til engelsk Ejen- dom og skænket som Gaver til engelske Adelsmænd, som For- pagtede den ud til irske Bønder. Hjemme i England levede de højt paa Forpagtningafgifterne. Nogle Forpagtere lejede Jor- den ud paany i mindre Parcel- ler til Sønner og Svigersønner. En stor Del Forpagtere kunde opsiges med kort Varsel, og Jord- inddrev ved ejeren Hjælp af deres Agenter Afgiflerne med haard Haand. | daarlige Aar, som Í. Eks. 1847, blev der kas- tet meølere paa Gaden, hvorved der » Hundredetusinder af For- dannedes et Landproletariat af en Art og el Omfang, som næppe noget andet Land har kendt Mage til. For disse Folk var der kun to Udveje: at dø af Sult eller udvandre. Der gere Periode, hvor Irernes øko- var kun været een læn- nomiske Stilling under England har været nogenlunde god, nem- 1750 til 1816. lig fra ca. ”» ” Ur Føroyum. T Torshavn Ur Grønlandi er frælt, al fleiri skip nå eru á heimleið. Tíverri hevur fiski- skapurin ikki í ár roynst so væl sum í teim farnu árunum. Aftrat kemur, at fiskurin, tann ið sunnarlaga er heldur smáur. Full sólmyrking. Sum hin foroyski álmanakkin sigur frá, verður full sólmyrk- ing 31. Almanakkin hon sæst í eystara parti av Asiu, august. greiður Íra, al í norðara Ishavinum, á Grøn- landi, á vesturstrond Brettlands, í Foroyum, í Norðurameriku og nordara parti av Suðurameriku. Hon sæst sum lulvis myrking í Havn, byrjar kl. I9.8' og røkkur um * 45 við sólsetur málinum. (oo av sólar- fiskaður, er Mánamyrking. mánamyrking verður sjónlig í Lutvís tann 14. septembir Havn. Ion stendur við frá kl. 19.18' til kl. 2243; hon er størst kl. 21.1" og røkkur lá um % av tvoørmåli mánans. 100 Seinasti hundadagur er í dag. Í morgin er Bartóls- messudagur, ið er dagur. fyrsti heyst- »Ydun' nr. Í. Hin kenda Havnar kaféin »Ydun« lýsur nú í bloðunum, at kaféin frå 1. seplembir í år læsur kl. 7 á gerandiskvoldið. Sunnudagar og halgidagar er stongt allan dagin. Henda sam- lyktin stavar frá teim, ið varða av í »Ydun«, og ikki frå løg- regluni. »pydun« er her nr. í. Aðrir, bæði i Havn og á bygd, høvdu verið sær sjálvum hollastir, um leir gjørdu lad sama. Lundatíðin lokin. Sum fleygamenn siga frá, so fæst eingin lundi meir í ár. Men stendur tø nåtatidin í durunum. nú Rejsende. Med »Tjaldur« afrejste herfra i Torsdags: Fru Zwansiger, Fru Nikka Heinesen, Fru Karoline Holland og Í Barn, Fru Else Joensen, Fru G. Krogh, Fru Pastor Her- mansen, Frknr. E. Johansen, |. Sigrid Christiansen, Johanne Kastrup, Poulsen (Saxen), stine Joensen, Elly Johansen, H. Galster, Mariane Dahl, Hen- riette Høgnesen, Astrid Joensen (Gjov), Sanna Dahl (Vaag). Vig- tania Berg, Danielsen, Hansine Mikkelsen, Atlanta (Tverna), Jona Poulsen (Skaale), Johansen, E. Johansen, Jacobine Kri- Viberg Luthea Hansen, Christensen, Jensen, Mathilde Dahl, Marie Ole Jensen, Elix Petersen, Axel Jensen, Alf, Thordal, Bredkjær, Salomon Joensen (El- Christensen, (Christine Johanne Samsonsen, Marie Sagforer Sulmony, Hansen, Christensen, Hansen, devig), D. J. Joensen, Daniel Nolsøe, Niels Morlensen, Th Wilhelm, Einar Dahl, Ole Ja- cobsen (Vaag), Knud Albinus, Olaf Rasmussen (Sandevaag), Arnold Nielsen (Vaag), Jacob Olsen (Tveraa), Esmar Weihe (Selletræ), Thorvald Petersen, D. Í. Lisberg, Hans Joensen, Hans Hansen, J. C. Danielsen. Lassalle. Einar H. Tonnesens ypperlige Bog. Í Serien »Arbejderbevægelsens Stormænd« er »Fremad«s Forlag udkømmet Lassalle. Den er forfattet af Ejnar H. Tønne- paa sen, og den slutter sig paa ud- Maade til Biografier, der er udsendt i den mærket de tidligere populære Serie, Tønnesens Arbejde vidner om et indganende Kendskab til den store tyske Arbejderfører og den Bevægelse, han paa saa kort Tid rejste. Lassalles romantiske Livs- skæbne har fristet mange For- fallere. BL a. har Georg Bran- des jo skrevet en betydelig Bog om Men vi har hidtil savnal et korlfatlet Oversigt over Lassalle. den berømte Socialists Liv og Gerning. Tønnesens Bog opfyl- Paa de 32 Sider er det lykkedes Forfalteren at give et livfuldt Billede baade af Pri valmanden, Forfatleren og Agi- » der Savnet. tatoren, og Tønnesen har for maaet at give hver Del sit. En saa rig og mangesidet Personlighed sem Lassalle fris ter ellers en Diograf til at blive enkelt Side og vel ikke mindst ved den ro- hængende ved en mantiske. Tønnesen giver en samlet samtidig med at han Fakta fra alle Stadier af det bevægede Vurdering, omtaler de væsentligste Liv, Lassalle førte. Det er en velskrevet kvn digt skrevet lille Bog. Alle Ven- Beundrere af og g ner Lassalle og bør købe den, og alle, for hvem Navn, gennem Tønnesens Bog en kyn- Lassalle kun er el faar dig Vejledning til videre Siudi- um af den Mand, der skable det tyske Socialdemokrati. Tøn- nesens lille Bog vil give dem Lyst til et dybere Studium af Lassalle. Radio. 23.-27. August. Tirsdag 23. August. 10,00: Vejrmeldinger. 10,10: Fiskerinoteringer. 11,00; Host-Vejrmelding,. 11,05—13,00: Transmission fra Restaurant »Wivex«, 11,30—16,30: Koncert, 16,40: Børskurser og Varenote- ringer, samt Fiskeri-Markeds- beretninger. 16,50—17,20: 17,20—17,50: Undervisning. Foredrag. Tysk Begynder- 17,50: Vejrmeldinger. 18,00: Pressemeddelelser, 18,30—19,00: Foredrag. 19,00—21,00: En Folkefjende. (Skuespil í 5 Akter). Ca. 21,00: Pressemeddelelser. 21,15—21,33: kompositioner. 21,35—23,30: Moderne Danse- Transmission fra Re- »Ritz« Danse- Populære Violin- musik. staurant orkeslter. Onsdag 24. August. 10,00: Vejrmeldinger. 10,10: Fiskerinoleringer. 11,00: Høst-Vejrmelding. 11,05—13,00: Transmission fra Hotel >D'Angleterrec. 11,00—16,00: Koncert. Ca. 14,45: Kvindernes halve lime. 16,00—16,30: Grammofonmusik. 16,10: Børskurser og Varenote- ringer, samt Fiskeri-Markeds- beretninger. 16,50—17,20: Foredrag. 17,20—17,50: Fransk Begynder- Undervisning. 17,50: Vejrmeldinger. 18,00: Pressemeddelelser. 18,30—19,00: Landbrugsforedrag. 19,00—19,30: Let Strygemusik. 19,30—20,05: Moderne Trafik i Ord og Toner. 20,05—20,35: Tidens Spørgsmaal. 20,35—20,55: Danske Vokal- duetter. Ca. 20,55: Pressemeddelelser. 21,10—21,25: Moderne fransk Klavermusik. 21,25—21,50: Kammermusik. Torsdag 25. August. 10.00 Vejrmeldinger. 10,10: Fiskerinoteringer. 11,00: Høst-Vejrmelding. 11,05—13,00: Transmission fra »Bellevue Strandhotel«. 13,40—11,00: Sange af norske Komponister. 14,00—16,00: [ransmission af Restaurant »Ritz«s Orkester. 16,00—16,10: Udsendelse for Drenge. 16,40: Børskurser og Varenote- ringer, samt Fiskeri-Markeds- beretninger. 16,30—17,20: 17,20—17,90: Undervisning. Foredrag. Engelsk Begynder- Nogle Indtryk fra Sovjet-Rusland. At Otto Schou. Í min mangeaarige Sømands- periode, der spænder over ca. 36 Aar, har jeg besøgt mange ganet fra til Kap opgaa- Lande min Vej er Kamsjalskas Ismarker Horns Bredder, fra den ende Sols Land til det yderste Vest. Jeg har set og er kommet i Folk af alle Overklassens med Samfundsklasser. i Berøring Folk har fra min tidligste Ung- dom interesseret mig mindre end de ikke besiddende i Sam- fundet, min Kærlighed til de daarligst stillede i Livet er ikke aftaget med Aarene, som er gaaet — tværtimod. Jeg har været dybt forarget, naar jeg har været i Lande, hvor del ar- bejdende Folk har haft de ubli- deste Kaar, og jeg har lagt Mærke til, at i slige Lande lever Overklassen i større Yppighed og Velvære end í de smáa mere hvor Arbejder- Sammenhold oplyste Lande, standen igennem og Agílalion har forstaget al skaffe sig bedre Livsvilkaar, og som Følge deraf har de besid lidt af deres medfødte Luksustrang. dende maatlel slaa þau Til den første Kategori hørte Rusland, som jeg besøgte første Gang í 1901 og senere gennem Aarene har gjort mange Rejser til, saaledes St Petersborg, Kronstadt, Narva, Riga, Libau Ekvipager, svingende op ad St. Byer. Jeg har set elegante Petersborgs Gader, med livre- klædt Kusk og Tjener og Í Ekvipagerne pelsklædte Herrer og Damer, der skinnede af Pro- perhed og Elegance, og jeg har engang haft Lejlighed til at se et fornemt dal, balklædte Damer, funklende af Ringe og Juveler, svang sig i Dansen med kjoleklædte Herrer eller Officerer hængle Bryster — til Gigers og Flojters Klang, og i Mellemrum russisk hvor med ordensbe- læskede man sin tørre Gane med skummende (Champagne pan Ís. Hin Aflen traskede jeg mis- modig ombord í mit Skib og salte mig tilrette í min lille Ka- hyt. Jeg vidste, jeg vilde faa el andet Billede at se næste Morgen. Naar Dagen gryede, begyndte vore Dampspil at de gan sorle, støvede Kul for op af Lasten og væltedes ned i Pram- me, medens en Sky af Kulstøv Ar- Afrikas Negre af Kul og Snavs, saa us stod rundt om det hele. bejderne, sorte som selt klædte, at det knapt skjulte Velanstændigheden, og saa fulde af Lus, der krøb i deres lange Polkahaar, al Dyrene. Alle disse Arbejdere hvervede af Stevedorer, der tjenle sig rige í enhver kunde se var stormægtige med Skam Stevadorfir- Løbet af fan Aar at melde bar disse maer danske Navne. Det er et Billede, jeg har af det hvide Rusland under Ene- vælden, Del ei at det Ønske opstod hos mig at se naturket, Rusland efter Omvæltningen, som er sket derovre. Beretningerne fra hus land Blade har jeg ikke haft megen gennem vore borgerlige Tillid til. Søens Folk, danske Skibsofficerer, og andre, der kom til Rusland, bedømte Til- standene forskelligt, men alle, jeg talte med, som kom til rus siske Havnebyer, var enige om, at det russiske Folk var et Folk, der arbejdede under Højtryk. Filfældet Skib blev sluttet til Leningrad. Man har fortalt herhjemme, at i Rus Matroser fil Marinekaptajner, Chaufforer til Dette blev Ankomst til Lomonski Fyrskib, vilde, at mit land brugte man Lodser osv. ved min hvor vi satte Lodsflag, straks >» gjort til Snak. Lodsen var en ældre Mand, smukt klædt i Uni- form, og han talte godt Engelsk; han lodsede Skibet ind med den rutinerede Sømands og Naviga- tørs Kompetence, og Lodsen for udgaaende overraskede os ved Dansk, trods indfødt St. Pe- tersborger; han havde sejlet med al tal det, al flydende han var danske Skibe i sin Ungdom og havde haft et Ophold paa Svend- borg Sømandshøjskole — og var russisk Navigatør. Lad mig da i samme Forbin- delse bemærke, at jeg læste i et Aalborgblad, siske Isbryder »Krassin« gik op Medlemmerne af Nobile Ekspeditionen, at Kap- den Gang den rus- hentede og forhenværende tajnen var en estnisk Matros. Selvfølgelig var Kaptajn Jago forhenværende det har enhver Navi- men forvis- han har samlidig været en dygtig Navigatør, Malros gater været vær sel om, at { Leningrads Trælasthavn laa omkring den Í. Juli 65 Dampskibe og lastede, heraf 18 danske. Der arbejdedes Dag og Nat i tre Skift — det kniber med at skaffe Folk, pointerede Formanden. Dampspillene be- tjentes af Kvinder. Paa de spar- tansk udstyrede Kontorer, hvor 4. Lu