týsdagur 30. august 1932síða 3

Hetta seinasta er kanska tað, sum í eygablikkinum hevur hin størsta tydning. Og her mugu menn skilja, hví roddir nú aftur eru frammi um at fáa eina sølu- støðu fyri Foroya fiskimenn. Nú líður árinum so nógv, og lúið batnaði, leingjast fiskimenn eftir peningalíkindini íkki eru okkara egnu sølustød, so okkara arbeiði verður lryggjað pen- ingaliga. Fiskimaður. Lappekunster. Ligesom Finlænderne har Lapperne fra gammel Tid haft Ord for at forstaa sig paa Trold- dom, og der findes endnu mange Beretninger om de mærkelige Kunster, de kunde øve med deres Besværgelser og Trold- tromme. Det kan jo Lapperne i gamle Dage havde ikke nægtes, al meget af det gamle Hedenskab i sig. De førte et ejendommeligt Nomadeliv med deres Renhjorde, kendte intet til faste Bopæle og for Landels øvrige Befolkning maatte de staa som et fremmed, gaadefuldt Folk, og ret naturligt dannede der sig Mystik og Over tro om dem. Med deres Besværgelser kunde de skabe Mennesker om til Dyr, de kendte, hvad Jorden skjulte af ædle Metaller, og mange Lap per var efter hin Tids Begreber De anvendte Klippehuler Der var saale- rige. som Skatkamre. des en Lapmand og hans Dat- ter, der gemte alle deres Kosl- barheder af Guld og Sølv i en Klippehule. Der var Guld- og Sølvsmykker, en stor Kobber- kedel, fyldt til Randen med Sølvdalere, et Bælte, der ude- efter ham, og han saa nu, al Lappen skar sig í en Finger paa højre Haand og lod Blodet falde paa Stenen samtidig med, at han fremsagde en Besværgelse, hvori det bl. a. hed, at før syv Brød- res Blod var dryppet paa Sle- nen, skulde Skatten ikke findes, Karlen, som aabenbart har haft Hovedet, opdrættede nu syv Hanekyllinger lod deres Blod løbe paa Stenen, og nu kunde han hæve Skatten. Historie fortæller Omløb i og En anden om en Student, der ikke havde Penge saa han kunde fortsætte Studier. en rig Lap og bad ham hjælpe sine Han gik saa til sig. Lappen ydede ham saa et Laan paa Belingelse af, at han inden en vis Tid log sin Datter til Kone, at si tilbage og giftede sig med Dalleren, saa og han sluttede med ge at hvis han ikke kom » inden den bestemte Dag vilde han skyde ham, hvor han end var. Studenten han lovede og drog afsted med Pengene í Lommen. Han fuldførte nu sine Studerin- ger, men Lappopigen skænkede han ikke en Tanke, før Tiden nærmede sig; da begyndte han at føle en mærkelig Uro. Han gik saa til sin Lærer og fortalte ham det hele, »Jeg skal se, om jeg kan hjælpe dig,« sagde Læreren, »men det er en alvorlig Sag.« Da Dagen kom, lød han Stu- denten bære el stort Kar ind og Desuden ladt han fylde det med Vand. skulde han tage en Bosse med, saa skulde stirre ned i Vandet. Alt det klokken og han, og da 12, han nede i Vandet Lapmanden gjorde nærmede sig saa der kom forsigtigt krybende med sin Bøsse paa Ryggen. Han saa ham lægge Bøssen til Kin- den, men nu var Studenten ikke tage Sigte. Han affy- > sen til at Få Ur Føroyum. Torshavn. Sjóverjan við Grøn- land. Frætt er nýliga frá Gronlandi at hin danska sjóverjan hevur tikið einu mongd av fremman- dum fiskiskipum og trolarum. » Kisini føroysk skip hava verið tíkin av Sjóverjuni. Lóg um rúsdrekka. Álit og uppskot frá millum- tinga nevndini, ið Løgtingid setti i fjør, var til vidgerdar å tingid Har ordadråttur lí menn vóru ymis- hósdagin. gjørdist mikil kir á máli um hesa stóru sak. Formaður sambandsins harra A. Samuelsen, ið málinum, bedýraði at málið ikki greiddi frá frá sambandsflokksins síðu var politisk. Men áðrenn hann setti seg niður undirstrikaði hann, at Sambandið hexði fleirtal í sal- inum og so sjálvandi eisini skuldi hava somu makt í nevnd. Síðani J-Mmannanevnd, og syrgdi seinri hitt nevndini beindi hann málið í eina sumbandið hevði flerrtalid í viðvíkjandi »Lég um råsdrekka«, fyri al politiska Posehmann fer. Hovmeistarin á »Tjaldrinum«, harra Poschmann, ið noyddist í land vegna sjúku, er nú nærum Men hann, tíverri, ikki ætlar at halda raskur aftur. vit frætta, at áfram við sigling síni við tø ger hann eina Ð »Tjaldrinum«; ferð aftrat. aftur á Hann ætlar sær við næstu »Tjaldur«s ferð, so hann fær sagt farvæl til sínar mongu vinir og kunningar, ið hann hevur fingið her á landið, hann hevur við meðan siglt »Vjaldrinum«. 40,000 hevur sluppin »Kristianna« fiskuð undir Gronlandi. Veiðan varð til handilsfelagið >á Gørdum« suðuri í Vági. seld „Keflavík“ hevði fiskað 12,000. Veiðan våg 300 skpd. og var seld til C. C. Johansen, keypmann í Havn. 32 oyr. fyri kilo. Fótboltur. Millum felag« og boltfelagid »Fram« í »Klaksvikar ídráttar- Havn var kappleikur sunnu- dagin á Gunda- fek k leikvøllinum i dali. Boltfelagid »Fram« 3 mål. Brúksfeleg stovnað í Havn. líðini hava menn í Havn arbeitt ågrytisliga Í leirri seinastu fyri at fáa brúksfelog í lag hjá okkum. Urslitið er stovnan av 2 bråksfeløgum. Vit heilsa hesari roynd við gleði og vóna, at tuð má fara at gangast væl. Allir brúkarar í Havn eiga at fylkjast um hesi felog. Nú ræður um at standa saman! Grenlandsfiskeriet. Inspektionskutteren >Maagen har observeret følgende færøske Fiskerskibe ved Grønland: 18. »Dagny« 37,000. 21. »Vikholm« 35,000, »Sudurov« 31,000, »Mistletoe« August: August: Í 2 »Marité« 68,000, 13.000. 26. 50,000, »Silver »King Arthur« 53,000 Lininø« Aug.: »Cementla« stersalget Juni d. A. til den 3. 19,000, »Saint Jaeques« 72,000, »Polo« 68,000, »Knørrur« 50,000, Opgørelse over Blom- Fordel for »Føroya felag móti tuberkla- Nolsø .. ..... 150 19 40 Vestmannhavn 580 17 78 Kirkebo-Velbestad 110 11 49 Kollefjord 200 18 68 Kalbak 100 10 60 Kvivig ... 204 29 45 Saxum 67 6 07 Haldersvig 300 30 47 Kvalvig 50 6 00 Thorsvig 29 5 90 Hvidenæs-Sanator. 100 15 41 Nordredal 100 11 50 Myggenæs 56 5 65 Fuglefjord 100 36 08 Andefjord 221 22:15 Funding 64 7 40 Eldevig ; 53 5 35 Gjon 110 10 26 Ridevig 200 2033 Gole 250 2/ 10 Lervig 210 21 Gl Solmunde 200 19 60 Glibre 82 6 26 Strænder 133 áð 08 Næs—Tofte 300 31 98 Saltangeraa 80 10 90 Selletræ 150 } 03 Fjde 100 50 37 Klaksvig 975 104 17 Fuglø 100 % 60 Svinø 17 18 10 Håsum 10 i 01 Sydredal 150 16 16 Kunø 200 2 Viderejde 180 18 12 Norddebli 189 20 00 Mygledal 122 2 12 Nordskaal 150 14 05 Yrnefjord 70 7 30 Øre 19 7 91 Fundingsbotn KO 5 00 Hestø 99 9 95 Porker« 200 21 22 Thorshavn 1000 382 68 Í OL 19/1 60 Vi beder alle, der har med virket til det storslaacde Resul tat, saavel dem der har været behjælpelig med Salget, som alle Køberne, om at modtage For eningens velmente Tak for Imø dekommenhed og Hjælp. lukkende bestod af Sølvdalere | rede sit Skud i Vandet, der bles sjuku«: Fo [horshavns Vedkom og desuden alle Stadsklæderne. | farvet rødt som Blod. Kutter „Skarstein“ Antal mende vil vi ikke undlade it Hen paa Vinteren døde han Senere fik han at høre, at forlist Bygd Blomster Kr. Ø. | frembære en særlig Tak til Pig imidlertid, og nu var Datteren Lapmanden, som hin Dag var Famien 170 17 3 og Drengespejderne samt Horn den eneste, som kendte Skat- | Hundrede af Mil derfra, var Amlet har fanet telegrafisk | versa 1050 121 36 | orkestret »G. H. M.« der, næs! kammeret, men hun døde om | blevet fundet død med et Skud- Meddelelse om, al Kutter »Skar- | vn0 1225 118 11 | alle Køberne, har Æren for det Foraaret, og siden da har ingen | snar í Hjertet. Han var altsaa stein“ al Frangisvaag er totalt Sumbø 280 20 03 | fine Resultat, der opnaaedes hei kunnet finde Skatten. ramt af Studentens Troldskud forlig! Grønland, Mandskabet | Kvalbo 209 20 90 | i Byen Af den Slags Historier fortæl- | og havde fanet den Skæbne, er indbragt til Godthaab. Sandvig 107 11 15 P. F. les adskillige, og nogle af dem | som ellers var bleven Studentens. Skuo 150 17 42 Anton Andresel er sikkert rigtige nok, thi mange Rættleiding. Skopen 194 21 88 Lapper var formuende. 7 Í seinasta blað er komin ein | Sand 961 26 48 | Fiskemarkedet. En af de riglige Ilistorier om prentvilla seinast í oddagreinini, | Skaalevig 103 10 30 | 13.—8 9) Lappekunster lyder saaledes: | næstseinasta stykki. Har stendur, | Husevig 142 1621| Bilbao: Ingen Tilførsel. Be En Lapmand vilde gemme at maður »måttli keypa upp til | Sorvaag (25 46 77 | holdninger af færøsk Klipfis sine Skatte under nogle Klippe- Innsendar greinir mega | 06%, dýrari, enn tá hann mátti | Midvaag 322 32 35 | 900 Tons, af norsk 30. Priset sten. Hans Karl, som anede, | vera okkum í hendi seinast | borga«. Skal vera: tí hann mátti | Sandevaug 194 20 42 | (Pest. pr. 50 kg) for færøsk Klip hvad der slod paa, sneg sig | friggjadag kl. 10 f. p. borga. Bo-Gaasedal 100 9 15 | fisk 89—90, Sterling 43,25 Midnatsolen. | Deteren Flok Lemæner, der | Skabning; det ser helt løjerligt | lever under tarveligere og nøj- | og bekvem Kahyt til sín Raa | | er kommet fra Fjældet og nu | ud: den trinde, bløde Krop er | sommere Vilkaar, end nogen | dighed At Josef Petersen. er paa Vandring over Fjorden | lidet krigersk, og slaar man blot | kan forestille sig. Her er ingen | Hver fjerde cllet mile lime g til Lofoten. Lemænen er et lille | en Smule til den, triller den om | Bane, ingen Landeveje. kom- | anløber vi en af de sman, træ En let, hvid Damp hænger | rotteagtigt Dyr. Den mægtige | og er stendød med det samme. | munikation bestaar af en Ro- | husbebyggede Bygder. De et over de sorte Fjeldrygge. Fjor- | Kraft, hvormed Mængden af de | Lemænen er en Apoplektiker, | baad til den nærmeste Bygd, | maleriske og smukk: Iræhuse den lyser som Kviksølv, levende | smaa lodne Legemer trænger | umaadelig hidsig, men ganske | ofte flere Mile borte. Deres Føde | virker mere organisk sammen og dog stille, prikket af en tynd, | frem, kan kun forklares ved | uskadelig: den søger blot at give | er hovedsagelig Fladbrød og | hængende med Naturen end lunken Byge. deres glimrende Disciplin, der | sig Beskyttelseslighed med et | Ræklinger, Strimler af Helle- | Stenbygninger. Jeg har spist En Skare Edderfugle var ge- | er ligesaa gennemført som en | glubende Dyr, men er í Virke- | flyndere, som har hængt til | mine Maaltider i Land, altid skæftigt henover Spejlet. Sildestimes. ligheden svag og degenereret. Tørre paa Klippen, udsat for | paa en af de smaa Restauran- Vi har sejlet gennem Vestfjor- Skibets Stævn rammer lige I gamle Dage troede man, at | Vind og Vejr og Fluer, og som | ter, som benævnes »Kaffistova den hele Dagen; vi har badet | midt paa Kilen. Vi Glider hen- | Lemænerne regnede ned fra | ikke blot lugter, men ligefrem | Det er billige og hyggelige Spi os i det pludselige, isnende Pust | over Flokken. Bagefter stirrer | Himlen; saa talrigt og saa plud- | stinker, saa man maa holde sig | sehuse, hvis Overskud gaar til fra »Svartisen«, en mægtig vi spændt ned imod Vandet, for | seligt optræder de, naar de er | for Næsen. Maalsagens Fremme. Over Ind Bræ, | der som et glintrende, uhyre Diamantsmykke skraaner fra Højsletlen ned mod Vandet. Vi har set Havørnen ligge paa Vagt højt oppe under Skylaget, eller hugge sig Vej med skarpe, stærke Vingeslag, indtil den op- dager en Laks eller »Sej« i Vandskorpen og lader sig falde som et Blylod ned over Byttet. Forude faar Bred Skumstribe i Havet, sort Kile kløver den glasgrønne Flade. jeg Øje paa en en J at se, hvordan de har klaret sig efter Sammenstødet. Kølvandet hvislede svagt i den stille Flade, men Lemænerne er sporløst for- svundne, der er ikki en enesle at se. Vandspejlet er glat som før, uden en Krusning, blot regnprikket og farvet af de om- vendte Billeder af Fjeldvæggen. jeg af og lil Den lille Gnaver rejser sig paa Bag- benene viser Tænder, naar Í Gaar mødte Lemænen paa Højfjældet. få] og den faar Øje paa en fremmed | ma Vandring. » Kysterne danner et pom- pøst, men øde barsk Pan« OU 5 rama. Forrest løfter sig de skov- klædte, grønne Bjerge, bagved staar vældige Rækker af blaa snestribede Babelstaarne eller Stentrolde, der synes al puste Skyer ud af deres groteske Gab. helt nede ved Vandet ligger af og til Huse, der næsten tager sig mikroskopisk ud i Forhold til den enorme Baggrund. De Udflyttere, som bor her, Jeg befinder mig ombord paa Skibet Dampskibsselskab«, en fortrinlig »Irma« af >Bergenske Baad med to Prisklasser, første og tredje anden er udgaael og udstyret efter saa moderne demokratiske Principer, at man trygt kan kalde tredje Klasse lige san god som første; Forskellen er nærmest den, at Promenadedækket er forbeholdt de højstbetalende. Enhver Pas- gangsdøren staar det »IHeil og ofte er Vi Billeder af Vikinger, Nordmænd, der slaas med hærgende, skurkaglig sæla vggene pry dede med øksebevæbnede »Daner«, saa Blodet flyder, og saa Tilskueren maa faa det Ind- tryk, at de Danske er Nord- mændenes Arvefjender. Dette Indtryk kan heldigvis umulig opstaa under Samtaler med Nordmændene. Men jeg er ogsaa i Følge med el af de bedste og sager har en Seng i en proper | elskværdigste Eksemplarer af