týsdagur 13. september 1932síða 2

ILLS: 27 a: JR I brt Are FONS 8 Rúsdrekkamálið. Hækkan av rúsdrekkatollinum — bann móti rúsdrekka. Sum hildið vmisk uppskot á lofti í bardagn- áður fram eru um móli rúsdrekkaólukkuni. >Edrúiligheitskommissión< løg- tingsins heldur uppá eina ógv- uliga stóra og hvassa tollhækk- ing á rúsdrekkað. Sum stuðlandi lið skjýtur hon til at seta eitt »edråiligheits«-politi = og eina nevnd, sum skulu ænsa eflir, al lógin verður hildin. Men heldur »kommissionin«, at lað er óráð at seta bann (forboð) móti rús- Við góðum rætti flytur móti drekka. hon fram grundir sínar banni, neyniliga royndirnar aðra staðni við smugling, smoghandli, heimabrygging 0. s. fr., sum eru fylgjandi í kjalarvatninum á ein um rúsdrekkabanni Hóast eg kann geva »kommis- sionini« rætt í hennara ótta fyri vansunum við einum rúsdrekka- banni, dugi eg ikki at skilja hennara stóðu fyri tollhækking banni. Ti mær tyk- fram fyri ist, at teir somu vansar, ið fylgja við einum rúsdrekkabanni, tollhækk skeivur hefta við leirri stóru ingini. At eg ikki fari her, prógvar »kommissionunnar« uppskot um politi og fråhalds- nevnd. Kann vera, at tad er ein minni munur millum støddina á tollhækkingavansunum og vansunum við rúsdrekkabann- inum, ein munur, ið svarar til ta smugling og annað lógbrot, ið koma at stava frá teim múgv andi, ið undir tollhækkingaskip sjálvum anini kanska av sæi vilja halda lógina av tí, at ráð ini at keypa hitt dýra rúsdrekka eru til steðis. Hesin munur kundi javnast við eini skerpan av eft- irænsunnar politinum og nevnd- ini, og er hann tí ikki nóg mikil grund til at kasta rús- drekkabannið, sum sæð frá remum einum fråhaldssjonal miði er ein reinari og greiðari hitt við al gera rúsdrekka so dyrt, leið enn óbeinleiðis bannið it fækstu evna at keypa tað. Sannleikin er, at stríðið móti rúsdrekkanum eisini er ein pen aka vil 5600 med spul ningur. upp- skolið hjá teim adressu fólkunum um at sela forboð, og halda vit okkum við lí Vera novddan il seta eitt eyka politi og annað eftirænsunnarapparåt, kostar tað nógvan pening, pt 11 ing, ið hill almenna, loglingið, ISS Dáið loglingið fyrst skal Ina LOSIU innløgu, ið kemur við rúsdrekkatollinum, og so tåsund- eftir knúl afturat lála sneisavis að X ka politi 099 | VErðul | hugsi, ttan at ganga kommissiønini« ov nær, at tað 1 jenda seinast neynda alslteða Meiri enn nakað annao 10 innå tollha kkingal DOTI Í f eidina fram fyri reint og greitt tot boo Fråhaldsmålid er eitt ópolitisk mál í seg sjålvt og átti ikki at erið í minsta mála nervað og treytað av politiskum tægrum og tællum Men ftáið ein gongur Í dýpd ina og loysir spurningarnar úr liðum og limum, er lað ill, sum nú einaferð okkara samfelag er skipað og háttað mentunnarliga og politisk, al slíta allar polit iskar tægrir burtur úr stórmál fólkið og 24 um, ið nerva alt er so statt eisini við fráhalds málinum. Táið hvor einstakur av okkum skal taka stóðu til fráhaldsmálið, ber íkki til at sleppa frá okkara ——————————————————ii stødu sum politiskur samfunds- borgari, og ber tad soleidis illa til uttan víðari at taka hovuðs- stuðulin undan landsins fíggjar- ligu alstødu fyri at fremja frá- haldsmálið uttan so er, at vil vila annan stuðul at:seta aftur fyri tann, vit rippa undan. Vit fráhaldsmenn, ið vilja fara fram við andsvari, kunna íkki rúsdrekkabann í uppskot samstundis bera uttan so VISA d og er, at vit eru fúsir al oo Gt ganga nggjar innloguleiðir, ið geva løgtinginum = endurgjald fyri missin. Tað batar ikki í hesum fori at kasta sær við tí, sum fult út er satt, at landið verun- einki missir, men einans liga vinnur við tað, at bæði toll- og rúsdrekkapeningurin ikki fer frá verður verðandi kring oyggj- okkum, men hjá íbúgvarunum arnar. Tingið orkar ikki, sum sltatf er vegna peningatrot, at avrigga tær uppgåvur, ið fólkið krevur trevta landsins loyst, og sum framburð og vælferð. Innløgur tingsins kunna ti í ongum føri Tvorturímóli verða minkaðar. megu tær okjast. Hjá einum ærligum fráhalds- manni, ið er av teirri áskoðan, at ett verða hildið, verður tí fyrst al stødu til, hann er sintur til at ganga råsdrekkabann kann taka hvort lyntur og g kunnu geva fyri innloguleiðir, ið løgtinginum endurgjald missin og tad, ið bannið kostar at halda. Nú et stríðsspurningurin í politikki og tað so, at ein høvuds- ikki minst i føroyskum politikki er skattå- og innløguspurning- urin. Er fráhaldsmaðurin politiskur afturhaldsmaður, ið heldur rún- arfast ímóti allari broytan, kann hann ikki greiða atkvødu fyri rúsdrekkabanni, ið, sum ávíst, er treytad av, at tingið víkir frá somlum getum inná nýggjar. Soleiðis statt verður politiska stoða teirra forboðsmanna, ið fylkjast í aflurhaldsflokkunum, at slanda forðandi fyri at fara inná forboðsleiðinua. Var eg av teirri áskoðan, at vil hovdu møguligleika fyri al halda teir nevndu vansarnar við einum rúsdrekkabanni í føstum skáki, vildi eg ikki aftra meg at gingið forboðsleiðina. Tí, komu vit til tað, at allan tann pening, ið fer sum oyðist av vit kundu spart fyri rúsdrekka, og mær, al rúsdrekkanum, tykist vit fegnir kundu gjørt útvegir fyri at veilt løglinginum endur- gjald fyri missin. Vit javnaðar- menn kundu so mikið ampa- leysari styðja eill forboð, um vit hildu tað gagna, sum tað er vist, al um lad varð gingið tær av okkum år eftir år åvfstu inn- tøkuleidir, vildi tingid vunnið aftur fleiri ferðir lann við toll avtøkuni misla pening, sam stundis sum viðurskiftini Í dagliga lívinum hjá tí almenna íbúgvaranum vildu gjørst ikki bert ódvrari rúmari og lagaligari, men VIð. Táið ein fer aflur um og tekur orsok og virkan við, einum eill sindur 5600 kemst tað »lragisk«, af íbúgvarar skriva undir forboðsadressuna, teim gloyma sítt og flestu av politiska »ego«. Royndin sýndi, al av hesum 3600 íbúgvarum vóru tey fækstu politisk hugað at víkja frá gomlum leiðum inná nýggjar. Tá ið so málið kom til viðgerðar, og menn máttu taka allar tættir við, vann hitt polit- iska afturhaldið í fråhaldsmann- inum, og varð tí víkt frá tí greiða beinleiðis forboðnum og greitt atkvoðu fyri lí óbeinleiðis forboðnum við teirri ovurhegu tollhækkingini. Ein annar ikki »étragiskur« spurningur er, at kvíðandi er fyri, at um hilt óbeinleiðis for- boðið verður sett í gildi, vil »ne- mesis« falla yvir afturhalds- fråhaldsmannin og noyða hann til annaðhvort at ganga inná nýggjar leiðir ella at lata hitt óbeinleiðis forboðið falla. Tí ællanin um hina stóru meirinn- loguna fyri tingið uppá 127.000 kr. við teirri tilskotni tollhækk- ingini man valla fara at halda, men heldur at tingsins kossum, og tað fer ikki verður fjara í at bera til. P. M. Dam. Seyðavask. Lagtingels Landboudvalg har fremsat følgende om ovennævnte betydelige Sag: Lagtinget har alter i Aar be- handlet Sagen om Vaskning af Faar. Ifjor henvendte Tinget sig til Førova búnaðarfelag med An- modning om at søge tilvejebragt Oplysninger om Faarevaskning i Storbritannien, Island. Norge og Foreningen oplyser nu í Skri- velse af 27. Juli d. Á. Í Storbritannien er der tvun- sen Faarevaskning mod Faare- folgende: skaa — (Dermatocoptes), naar denne Sygdom optræder. I Norge er der ikke tvungen Faarevaskning, men den er dog almindelig overalt. aa Island er Faarevaskning indført ved Lov. Búnaðarfelagið fremsender derhos el af et Udvalg af For- eningen udarbejdet og af For- eningen tiltraadt Forslag til Lov for Færøerne om Vaskning af Faar. Nærværende Udvalg har intet fundet dette indvende. mod Forslag at Man har dog haft visse Be- ved at tilraade Lagtinget al fremtvinge Faare- tænkeligheder vaskning ved Lov, forinden del er prøvet at søge den gennem- ført ad Frivillighedens Vej, saa- ledes at der gives Støtte til Op- førelsen af de i Forslagets $ 4 ommeldte Vaskeindretninger. Naar ger i tilstrækkeligt Antal er op- førte, nærer Udvalget den Tro, at de færøske Faareejere vil be- benylte dem til gavn for deres Tilskud til Vaskeindrelninger Statsbevilling, som aarlig staar til Búnaðarfel- saadanne Vaskeindretnin- Faarebestand. saa- danne man kunne ydes af agids Disposition fra Statskassen (20.000 aarlig). Offentligheden Pressen nu til Efteraaret under- Hvis gennem rettes om, at Tilskud kan ven- tes til sikkert Sagen adskillige Steder Vaskeindretninger, vil kunne ordnes ved Grandestæv- ne-Beslutninger. Som Mønler- vedtægt kan Binadarfelagids Forslag til anbefales. Lov om Faarevask Øernes Sysselmænd og Land- brugskonsulenten samt Dyrelæ- deres Oprejser gen vil paa kunne henlede Befolkningens Opmærksomhed pan Mødvendig- heden af Faarevaskning og paa Lagtingets Udtalelser í denne Sag. Saafremt der Løbet af et passende Tidsrum, f. Eks. 3 Aar udføres noget ad Frivillig- Vej eller Grande- P 2 ; já i ' + stævne»Beslutninger Sug vedrørende, vil det være natur- ligt, at Lagtinget optager Spørgs- malet pauny med det Formaal al fremme Sagen om Faarevask ikke i hedens ved dene gennem hertil siglende Lov- givning. Forslag. 1) Lagtinget anbefaler, al Be- stemmelserne í det í foran- stanende Udvalgsbetænkning omhandlede Lovforslag $ 1- 5 ved Grandestævnevedtægt eller paa anden Maade gen- nemføres i størst muligt Omfang i samtlige Bygder paa Færøerne. 2) Lagtinget anbefaler, at der af den til Føroya Búnaðar- felags Disposition stanende Bevilling fra Statskassen (paa 20.000 Kr. aarlig) be- vilges passende Tilbud til til de Havger, der opfører Vaskeindretninger med Faa- revask for Øje, saafremt der herom fremkommer An- søgning. 3) Gennem den færøske Presse gøres Befolkningen bekendi med Lagtingets Beslutning. Ligeledes Amt- manden om gennem Land- brugskonsulenten, Dyrlægen og Sysselmændene at bringe Beslutningen til Befoiknin- anmodes jens Kundskab. 1) Sagen om Genførelse af en Lovgivning om Vaskning af JO Faar paa Færøerne udsæt- tes indtil videre. Lagtingets Landboudvalg, den 8. September 1932, A. Samuelsen. Kr. Djurhuus. M. Samuelsen. H. Iversen. J. Patursson. N. Niclasen. Gunnar Winther. Vágs kirkja. Kirkjunevndin hevur lagt fram á tingborðið soljóðandi ålil við uppskoti: I sidste Aars Lagtingssamling vedtog man at overdrage til Kirkeinspektionen at foranledige udført visse i Betænkningen, denne Sag vedrørende, nærmere præcicerede Arbejder (se Lag- tingslidende for 1931, Side 24 og 25), da man ansaa det for nød- vendigt for ar sikre Værdien af de ullerede udførte Arbejder og saaledes blandt andet hindre, at der skulde ske større Skade ved, at indtrængende Vand ødelagde Træværket i Kirken; dog saa- ledes at den samlede Udgift ved Udførelsen af Arbejder ikke maatte overstige 10.000 Kr. Foranlediget heraf rejste Kirke- inspektionen i Maj Maaned d. A. disse til Vaag, da man ansaa det for heldigst, at dennes enkelte Med- lemmer ved Selvsyn paa Stedet fik et Indtryk af den Forfatning, Kirkebygningen for Tiden var i. Stenhugger Martin Danielsen, Thorshavn, fulgte med som sag- kyndig Medhjælper. Man haa- bede derved at komme í nær- mere Kontakt med Menigheds- raadet og Kirkefolket í Vaag som Helhed og Forhandling med Kirkebestyrel- sen faa en klarere Opfaltelse af, om der blandt andet fra privat Side — ud allerede givne kunde ventes yderligere Ofre i Penge eller Arbejde til Kirkens Der blev ved disse Forhandlinger udtryk- kelig betonet fra Vaags Side, at gennem en over det Fuldførelse. Pengegaver skulde man ikke regne med, medens det ikke var udelukket, at der kunde skaffes en Del frivilligt Arbejde, blandt andet til Planering af Pladsen omkring Kirken og til Bortkørsel af Jord og Grus inde i Kirken, men en nødvendig Forudsætning herfor var, at det udbudte Arbejde i størst mulig Omfang blev udført ved Arbejds- kraft fra Vang. Resultatet af disse Forhandlinger blev, at Kirkeinspektionen under 6. Juni d. A. udbød í Licilalion en Række Arbejder ved Vaags nye Kirke: »Betingelser for Udførelse af Arbejder ved den paabe- gyndte Kirke í Vang«. Der ind- kom indenfor den í Licitationen fastsatte Tidsfrist ialt 4 Tilbud, nemlig: 1) Bygmester Steingrim Win- ther for hele Arbejdet til samlet Pris af ca. 17.000 Kr., hvis det nuværende Tag bi- beholdtes, og ellers til ca. 20.400. 2) Vilhelm Tórsheim omfat- tende alene Pudsearbejdet til Beløb Kr. 5.640 og til Tagbelægning 3.808 Kr. og 900 Kr., eftersom der bliver Spørgsmaal om Lægning af nyt Tag eller ej. 8) Chr. Holm omfat- tende Pudsearbejdet til Be- løb 9,612 Kr. Í) Gunnar omfat- tende Pudsearbejdet til Be- løb 9.500 Kr. Joensen Mortensen Samtlige Tilbud blev af Kirke- inspektionen tilsendt Menigheds- raadet for Vaag Sogn, idet man udbad sig en Udtalelse om disse, Paa Inspektionsmøde den 13. Juli d. A. manglede en saadan Udtalelse fra nighedsraad; Vaag Sogns Me- derimod mødte Jensen for Menig- Bygmester N. P. Forstanderskabel 'astor Bang hedsraadet, Sirom for samt Arkitekt Hofgaard til For- handling med Kirkeinspektionen. Ved dette Mode forelaa en Ud- skrift af Forhandlingsprotokol len for Kirkebestyrelsen for Vaag nye Kirke, hvoraf fremgik, Juli 1926 Lønoverens- at denne under 23. havde = indgaaet komst med Arkilekten, ifr. 13. Denne senere ændret ved en ny enskomst af 9. Juli d. ' hvilken Arkitekten har fanet ialt 1000 Kr. for det Arkiteklarbejde, der er udført; fremtidigt Arkitekthonorar holde 3%, af den Sum, som fra Dags Dato medgaar til at fær- Bilag Overenskomst er Over A., ifølge son skal han »er- digbygge Kirken ....< Af de omtalte 4000 Kr. er 2500 blevet ham udbetalt. Paa samme Mode fremkom en Udtalelse fra de mødte Repræsentanter for Vaag om, at man vilde bestræbe sig for at tilvejebringe en Ordning, hvorefter Arbejdet kan overla ges af Menighedsraadet i For bindelse med Haandværkere og eventuelle Arbejdere í Vaag. Skriftelig Forslag vilde blive ind mulig og senest løvrigt vedlog sendt snarest inden 14 Dage. Kirkeinspektionen at oversende Sagen til Lagtingets Afgørelse, da man ikke mente sig beføjet til al tingsbetænkning af 30. Septem- ber 1931 Arbejder, idet man ansaa det for nødven- digt til Bevaring af de forelig- gende Værdier, at Hvælving op sættes samtidig med Reparation af Taget, og dette vil ikke kunne udføres indenfor den af Lagtin- lade foretage de í Lag- ommeldte get fastsalte Sum, ligesom der efter de senest modtagne Oplys- ninger synes at hvile en Behæf- telse paa Bygningen 1500 Kr. — som yderligere Honorar til Arkitekt under 28. Amls Lagtinget til Afgørelse. Af tvende i Sagen Aktstykker fremgar, at det paa Inspektions- møde den 13. Juli d. A. bebu- dede og under 22. s. M. af Me- nighedsraadet i Forbindelse med Hofgaard. Sagen er Juli d. Á. af tilsendt Færø Kirkeinspektion beroende Haandværkere í Vang fremsatte Tilbud ikke er noget selvstæn digt, men i Virkeligheden er Hr. Bygmester Winthers Filbud om igen, idet der deri udtales, at