týsdagur 13. september 1932síða 3

man er villig til at overtage de ved Licitationen udbudte Arbej- der til samme Pris, Tilbudet fra Hr. Steingrim Winther lød paa. Der er saaledes slet ikke gjort Forsøg paa at give en Redego- relse for, hvorledes de paagæl- dende Arbejder tænkes udført. der har fanet Sagen har under de Omstændigheder Udvalget, til Betænkning, foreliggende ikke ment at kunne antage det fra Vaag foreliggende Tilbud, fordi det ikke er indkommet i rette Tid, dels fordi det foreligger í en saadan Form, at det — som ikke kan opfaltes som et selvstændigt Tilbud. Dette betyder imidlertid ikke, at Udvalget ikke tillægger de af Menighedsraadet Grunde tilrnade al dels anført — til Fordel for Antagelsen af fra Vang indkomne Tilbud nogen g Vægt; tværtimod, man er fuldt ud indforstanet med Betydnin- gen af et godt Samarbejde, og Udvalget er i Lighed med Kir- keinspektionen besjælet af Øn- sket om i god Forstanelse med Kirkefolket det Menighedsraadet og at komme til mulige Resultat. Udvalget har derfor ogsaa í Henhold hertil anmodet dets Formand sammen Amt- manden som Formand i Kirke- der bedst med inspektionen og Hr. Bygmester Winther det eneste antagelige af de forelig- vende Tilbud at søge Forhand- ling med Repræsentant for Me- som Indehaver af nighedsraadet og Haandværkere i Vang om Mulighed at faa til- vejebragt — Ordning, hvorefter de omhandlede Arbejdere i Vang nye Kirke udføres af Hr. Win- iher som Entreprenør med størst mulig Benyttelse af Haand- værkere og Arbejdere fra Vaag, at — Menighedsraadet med Bistand af Arkitekt Hof- vnard fører Tilsyn med Arbej- det. saaledes Disse Forhandlinger forte imidlertid ikke til som det ses af Bilagene 37 og 38 noget positivt Resultat, idet sam- lige Tilbudsgivere (Haandværke- re udtalte, at de ikke saa sig í Stand til al Hr. Winther lige saa lidt som med enhver anden Entreprenør, Da videre samarbejde med der ikke var bosat i Vaag. herved (Grundlaget for Forhandling med Haandværkere borlfaldet, For- handlingerne. Hofgnard, at han ikke kan Tilbud end de, han har afgivet 13. Juli d. A. (jfr. Bilag 15), idet de paa- Arkiteklarbejder er var afbrødes "aa Foranledning udtalte afgive andre gældende meget omfattende. Da Kirkein- spektionen har forbeholdt sig Ret til at forkaste samtlige ved Licitationen indkomne Tilbud staar man som Følge deraf ganske frit stillet overfor dissse, og Udvalget har derfer over- vejet, hvorvidt man bør forsøge en ny Licitation, eller man skal forsøge at fan de paagældende Arbejder udført ved lokal Ar- bejdskraft, saaledes at Menig- hedsrandet raadet med Bistand af Arkitekt Hofgaard fører Til- synet. Der ikke lægges Skjul paa, at man gennem de Forhandlinger, der er ført med Haandværkerne í Vaag, har faaet et stærkt Indtryk af, at det vil være vanskeligt for enhver uden- skal for Vaag boende Entreprenør at skaffe Arbejdskraft der paa Ste- det, et Forhold der vil være vel egnet til at skabe eventuel gen- sidig Misstemning og Irritation, bortset fra at det nødvendigvis vanskeliggør Opgaven rent øko- nomisk for enhver udenbys Entreprenør. (Fortsættes). Beinasemi Løgtingsins Kirkjumål. Ålit i tingmáli nr. 14 b 1932: Kirkja í Hovi. Málið um kirkju í Hovi hevur verið til viðgerðar á tingi í Meiri ár, fyrstu ferð í 1929. Í ár hevur stýrið fyri Hovs sóknar kommunu aflur umsókn frammi, men skilur hendan umsóknin seg frá ollum hinum fyrru í tí, at tað í verður biðið um studna til eina nýggja kirkju, meðan fyrr hevur verið biðið um at fingið tað gomlu Vágs kirkju flutta til Hovs. Um- søkjarnir halda fram, at tað er ar lítið virði í einari gamlari kirkju, lá flutt. So leingi, eitt gamalt hús stendur á grund- ini, kann til neyð hampast og valast um tað, so tað er nýliligt. 5 hon verður Men skal tað flylast, er ilt al fán nakað golt burtur úr (i. Eisini halda teir, at tað verður seinur dagur, at hin nýggja kirkjan í Vági stendur liðug til brúks. Nevndin fætar væl, at Hovb- ingar leingjast al mikið eftir al fåa kirkju, og best vildi ivaleyst verið, um hon kundi verið nýggj. Men lað nyttar ikki at krógva fyri, at líkindini til tess eins og á er víst árini fram- manundan ikki eru góð, og serstakliga um so skal verða, at kirkjan skal byggjast av nýggjum. Harafturímóti má nevndin ætla, at líkindini til at kirkju vildi verið heldur frægari, um so var, at Hovbingar hildu fast fáa um tað gomlu umsóknina, at fingið hina gomlu Vágs kirkju flutta til Hovs. tingsins Tad er ivaleyst hugsan longu í år ut fara aftur undir byggingina av ti nýggju kirkjuni suðuri í Vági, og ætlast kann, at tað ikki gongur long líð, áðrenn hon Eisini má nevndin halda, at gamla Vágs kirkja, um verður flutt til Hovs, er í so góðum standi, at stendur liðug. hon hon, um hon verður klædd við jarnplát- um og annars væl umsitin, kann verða væl nytilig í mong ár. Uppskot. Í. Tingið sær sær ikki føri fyri fyrst at veita studna til eina nýggja kirkju í Hovi. 2. Eitt verður sent sóknarstýrinum eintak av álitinum fyri Hovs sóknar kommunu. Kirkjukassanevndin, 1. Septbr. 1932. Joh. M. Fr. Poulsen. N. Nolsøe. O. F. Joensen. Joh. Kallsoy. Sigurd Poulsen. Álit Í tingmáli nr. 14 c 1932: Kirkja í Miðvági. Málið um kirkju í Miðvági hevur verið til viðgerð- Aftur meinigheitsráðið. í VOG): nyggja ar á tingi í 1930 og 31. í ár hevur Miðvagi endurnyggja umsóknina. at Í umsóknini verður vist á, tað í ti síðsta syninum av kirkj- al sug heild er ógvuliga vånalig, at hon uni verður sagt, hon er skeikla á grundini, at hon er Otøtl og køld, og hesi brek un skulu bøtast, vil tað kosta nógvun pening. Tað verður eisini mint á, at Miðvágs kirkjugrunnur ikki lat so lítlan pening í kirkj- táið samanlagdir, ufondina, kirkjukassarnir vóru heldur og ráðið ti, at hettar álli at skunda eitt sindur undir bygging av nýggjari kirkju í Miðvági. Neyndin skal, samstundi hon vísir á tað, ið sagt er um hellar mál árini framman undan, siga, at tingið vildi verið fegið, um tað kundi veitt lann umsøkta við urskiftini fyri tíðina soleiðis, at tað er heill Ogjørligt, Vidurskift sludna, men líanverri eru ini eru umtrent eins í ár, og tey vóru í fjør. Kirkjufondurin hevur ikki, sum statt er, pening til nýggja kirkju í Miðvági, og má nevndin lí eins og í fjør biðja kirkjufólkið í Miðvági geva tol, inntil nakað betri. Nevndin vil tí mæla ting- ráðini verða inum til at svara: til fyri fyrst at koma meinigheils- ráðinum til hjálpar við at byggja nýggja kirkju í Miðvági. Tingið sær sær ikki føri Kirkjukassanevndin, 3. Septbr. 1932. Joh. M. Fr. Poulsen. N. Nolsøe. O. F. Joensen. Joh. Kallsoy. Sigurd Poulsen. på Ur Føroyum. Torshavn. Landstingsvalini a viljað. ig í Danmørk var dúgl Framgongdin var stórst hjá Jav- Uitlit er fyri, at mann naðarmonnum. teir radikalu fáa ein minni og vinstra ein meir. Ann- ans hitt gamla Landslingið um- aftur. Fiskiskapurin. Heimkomin til Havnar eru: 35,000, »C. & M. Slater« 40,000, »King Arthur« 52,000, »Suduroy« 54,000, »Tre »Grundick« Søskende« 46,000, Mignonette« 55,000. Fiskemarkedet. „Foroya Fiskaúlfluttnings felag< meddeler: 3.—9,—32 Oporto: Ingen Tilførsel af fær- øsk, islandsk og norsk Klipfisk af newfoundsk Klipfisk 259 Tons, af frunsk Lavée 144 med Blamo. Priser for færøsk og isl. Klipfisk 205 Esc. pr. 60 kg, for norsk 197, for newfoundlandsk 218, for fransk Lavée 180. Be- holdninger af newfoundlandsk Klipfisk 1821 Fons, af alle Klip- fiskesorter 969. Markedet stag- nerende. Kurs for Lst. 11000,00, 6.—9.—32. Bilbao: Tilførsel af færøsk Klipfisk 248 Tons, af islandsk 711. Beholdninger af færøsk Klipfisk 650 Tons, af islandsk 790, af norsk 30. Priser uforan- dret. Barcelona: Ingen Tilforsel. Priser for 1. Klåsses Klipfisk 90,92 Pias. pr. 30 kg. Behold- ninger af alle Klipfiskesorter 1700 Fons. 13.-17. September. Tirsdag 13. September. 10,00: Vejrmeldinger. 10,10: Fiskerinoteringer. 10,15—10,45: Skoleudsendelse. 11,00—13,00: Transmission fra Hotel >D'Anglelerrec. 11,00—16,00: Koncert. Ca. 14,45: Violin-Soli, 16,00—16,30: Udsendelse for Børnene. 16,40: Børskurser og Varenote- ringer, samt Fiskeri-Markeds- beretninger. 16,50—17,20: Foredrag. 17,20—17,50: Tysk Begynder- Undervisning. 17,50: Vejrmeldinger. 18,00: Pressemeddelelser. 18,30—19,00: Foredrag. 19,00—19,50: Efterspil. (Høre- spil). 19,50—20,20: Dansk Stryge- musik. 20,20—20,50: Danske Virksom- heder. 20,50—21,05: Moderne Klaver- musik. Ca. 21,05: Pressemeddelelser. 21,20—21,50: August Søderman. 91 50—23,30: Moderne Danse- musik. Transmission fra Re- staurant »Nimb«s Danse- orkester. Onsdag 14. September. 10,00: Vejrmeldinger 10,10: Fiskerinoteringer. 11,00—12,15: Transmission fra »Bellevue Strandhotel«. 12,15—12,45: 14,00 16.00 Ca. 1445; lime. 16.00—16.30 16,40: Borskursei ringer, Skoleudsendelse. Koncert. Kvindernes halve Grammofonmusik. og Varenole- samt Fiskeri-Markeds- beretninger. 16,50—17,20: Foredag 17,20—17,50: Fransk Beøvyndet Undervisning. 17,90: Vejrmeldinger. 18,00: Pressemeddelelser 18,30—19,00: Landbrugsforedrag. 19,00—20,00: Balletmusik. 20,00—20,30: Tidens Spørgsmaal. 20,50—21,00: Anekdoter Ca. 21,00: Pressemeddelelser. 21,15—21,45: Orkesterkoncert. 21,45—23,30: Moderne Danse- musik. Transmission fra Re- »National-Scala«s Danseorkester. staurant Tyskland foreløbig reddet fra Fascisme, men ikke fra Reaktion. Af Jørgen Rakos. higspræsident Hindenburgs Af visning af Adolf Hitler var ikki blot en lokal tysk Begivenhed men en Verdensbegivenhed. Adolf Hitler benytte et historisk Udtryk vilde for at være Tyskland Mussolini. Uden Hensyn til Rigsdag vilde han være Tysk- Rigspræsident og lands Hersker, og han vilde være det, skønt han kun repræ- senterer et Mindretal at Tysk- 13 Millioner lands Vælgere, imod 22 Milloner. Adolf Hitler forlangte, efter hvad der er sivet ud, ikki alene higskanslerposten, men den samme Stilling som Mussolini fik efter Marchen til Rom. Præsident Hindenburg viste sig ikke saa eflergivende som den italienske Kong Victor Ema- nuel, stillede Krav om Magten. Mussolini for- langle og fik ikke alene Fuld- da Mussolini sil magt til at danne Regering, men ogsaa Fuldmagt til at opløse Parlamentet. Pan Adolf Han nyvalgle et Flertal imod ham, og al skulde følge ham, eller den vil- de blive uden at blive Han har vel nok, hvis han iøv- rigt har nogle politiske Tanker, Maude regere Tyskland. samme vilde Hitler traadlt Rigsdag, hvor der er var frem for den havde enten forlangt, Rigsdagen sendt hjem mere sammenkaldlt. | tænkt sig, at denne Trusel vilde Cenlrum (il kunde faa at bøje sig, og dermed han indtil Alt, hvad Weimarforfalningen »regere« videre, har skabt af social Lovgivning, Pressefrihed, Talefrihed, Organi- saljonsret m. m., d vil blive lagt øde, Hr. Hitler og hans Eftersnak kere har mange Gange henvist til Italien, der var et Forbillede paa, hvorledes de ønskede, at Tyskland skulde regeres. Kong Victor Emanuel Ill rakte for snart 10 Aar siden Mussolini sin lille Finger, maaske som ovenfor nævnte fordi han menle, at det ikke vilde vare saa længe, forinden det italienske Folk vilde kræve for- fatningsmæssige Forhold gen- indført. Men Tiden er gaaet, og Mussolinis Rædselsregiment va- rer ved. Der er ikke meget til- hvad Victor Emanuel svor paa ved sin Tronbestigelse. Han forvandlet til en Mussolines Hænder, overs af, er selv Marionet i konge er fremkommet med, sy» nes det, som han selv véd dette, Den samme ydmygende Rolle Hitler i vid tiltænkt den gamle Rigspræ- havde sit Storhedsvan- sident Hindenburg. Havde han udnævnt Adolf Hitler til Rigs kansler og udstyret ham med de forlangte Fuldmagter, vilde han hurtigt være stillet overfor det Alternativ enten at begaa offentlig Forfatningsbrud, som han skulde dække med sit Navn, eller træde tilbage og gøre Plads for Hr. Hitler. Nu maa man naturligvis ikke overse, at det tyske Socialdemo- krati, trods Krise, ikke kan stil- les lige med den italienske Ar Den tyske Arbej- er til Mod- hvortil kommer, at fasctisk Regimente i Riget vilde bejderklasse. derklasse modnet stand, et medføre, at hele det tyske Rige rimeligvis vil falde fra hinanden fordi de demokratiske Sydstater Bayern, Wiirttembero, Baden og Rhinlandet ikke vilde finde og af forskellige Ytringer, denne | sig i et Fascistregiment, en sikker! til, af den Dette ei Grunden OLSTA Rigspræsiden- nuværende Nej til ten, raadet af Papen-Regering, savde Hitlers Kran Men Hitler er en politisk An- alfabet. Han kan ikke selv se, at han er umulig som Stats mand. Selv de skarpeste Mod- standere af Mussolini erkender at han er en personlig Begavel- se, der har gennemgaaet en lang politisk og journalistisk Løbebane, hvor han baade har gennemført og lært noget. Adolf Hitler at han kan andet end holde pa- har endnu ikke bevist, tetiske Taler, der ikke indehol- der et fornuftigt Ord. At en Tid, hvor det tyske Folk er han i hensunket i en Fortvivlelsestil- kan 13 Millionei Stemmer om sig, er kun et Be- stand, samle vis for den Sygdomstilstand, det tyske Folk for Øjeblikket befin- der sig i. Det, at Facismen under Adolf Hitlers Førerskab foreløbig har