Sosialurinarkiv
Sosialurin 1932-09-20, síða 3
Tak niður PDF av hesari síðu Stórt myndaskrá

týsdagur 20. september 1932síða 3

‹ fyrra síða allar 4 síður næsta síða ›

Hendan síðan hevði ongan tekst í PDF-skjalinum. Teksturin niðanfyri er lisin maskinelt (OCR) og kann hava villur.

Tekstur á síðuni

um við næsta løgtingsval. Setið ikki menn inn á ting, ið ikki týðandi styðjað slíkar spurn- ingar, sum henda, ið er lívs- spurningur — fåtækramanna í Foroyum. Fleiri bygdakvinnur. 1 | Ur Føroyum. | | Tórshavn. Framhald av grein P. M. Dams »Um råsdrekka«, må vegna plåsstrot stødgn til næsta blað. Hin norski fiólleikarin Leif Mæle hevdi vælvitjadan ljómleik í Sjónleikar- sunnukvoldið. Hann listamaður húsinum er flingrafimur og mikil. Heystveðrið er nú við álvara komið. Afl- aná eina heila regnríka viku, við vánaveðrið, har sjáldan var fjardrøkt, kom sunnumorgunin við Nógva staðni frættist frá skaða. Í Oynd- »Skort- ur« farin á land og sorluður og landnordingsødn. arfirdi er motorbåturin try húsatok eru rivin heilt av, såtur fóru í heilum líki á sjógv. Í Mykinesi eru fleiri bátar brot- naðir uppi á landi o. s. fr. Ígjár súst kavi á fjøllunum. »Komin er heystsins hin dapra stund«. Fíggjarskrá dómsmálaráðharrans var til við- verðar á tingi fríggjadugin og var kaldliga móttikin. Hon kom nakað seint. Fiskemarkedet. »Føroya Fiskantlflultnings- felag« meddeler: 6.—9,—32 Fécamp: Beholdning af Salt- fisk 55000 Tons. Tilførsel af Saltfisk 980. Pris paa Saltfisk 200 Fres pr. Ton. 7.—9.—32, Lissabon: 15. August til 31. Au- gust. Tilforsel af norsk Klipfisk 1075 Tons, af 324, af skolsk 31, af Lavée 24. Beholdninger af norsk Klipfisk 251 Tons, af 324, af skolsk 24, af fransk Lavée 15. Priser uforandret undtagen for islandsk fransk islandsk islandsk Klipfisk 205 Ese. pr. 60 kg, og fransk Lavée 250 Frcs. pr. 100 kg. Markedet livligt, 9). —9,—32. Oporto: Ingen Tilførsel af færøsk Klipfisk, af islandsk 580 af 117, af foundlandsk 357. Priser for fær- Tons, norsk new- osk Klipfisk 200 Ese. pr. 60 kg, norsk 194, landsk 245, 180. Beholdninger af newfound- landsk Klipfisk 1701 Tons, andre Klipfiskesorter Markedet stagnerende. Kurs for Lst. 11103 for for newfound- for fransk Lavée 670. Esc. pr. Í Þá. 12. —9. —23. Bilbao: Ingen Tilførsel. Be- holdninger af færøsk Klipfisk 00 Tons, af islandsk 600, af norsk 25. Priser (Pesetas pr. 50 kg) for færøsk Kliplisk S8—90, for islandsk 86—87, for norsk 80—86. Sterling 13,50 Pesetas. 13.—9.—32, Fécamp: Beholdning af Salt- tisk 513580 Tons. Ingen Tilførsel af Saltfisk. Pris paa Saltfisk 2000 Frcs. pr. Tons. 14.—9.- Markedet Tendens. Efterspørgsel jævn. Priser (Lire pr. 100 kg) for islandsk fuldtørret Smaafisk 200, for Labrador Style 180, for | 32 Genua: med sti- gende Saltfisk (stor) 135, for vaskel og presset Torsk 155. Fra Norge »Segovia« 5 Tons. Fra England »Ravenspoint« 7'/, Tons. 16.—9.—32. Oporto: Ingen Tilforsel af fær- osk Klipfisk, af 225 Tons, af norsk 358, af foundlandsk 301, fransk Lavée 22. Priser for færøsk og islandsk Klipfisk 191 (Esc. pr 60 kg), for norsk 189, newfoundlandsk 233, fransk Lavée 165. Beholdning af newfoundlandsk Klipfisk 1820 Tons, andre Klipfiskesorter 978. Markedet trægt. Kurs for Pd. 110,00 Esc. pr. I Pd, islandsk new- Mentunnarmálini á tingi. 125/1932: Studningur til Føroya fólkaháskúla. Bestyrelsen andrager om sæd- vanligt Tilskud til Skolen. Ifjor blev der ydet denne et Tilskud fra Økonomisk Fond 2500 Kroner. Det er oplyst for Udvalget, at Statens Tilskud udgør ca. 2000 Højskolebygningen paa Kr. og al trænger til Reparation. Med Bemærkning, at Højsko- len til Bygningernes Vedligehol- delse har fanet betydelig og vistnok tilstrækkelig Støtte gen- nem afholdte Bazarer og at denne Vej formentlig fremdeles staar Skolen aaben, og at Lag- Pengemidler meget tingets er begrænsede, stiller Sambands- partiets Medlemmer følgende Forslag: Der ydes Højskolen af Oko- nomisk Fond et ekstraordi- nært Tilskud paa 1500 Kroner, der udbetales kvartalsvis forud, Fra Selystyrepartiet: Forslag: Der ydes Højskolen af Øko- et Tilskud nomisk Fond 2500 Kroner, paa 0/1932: tras, Thorshavn, ansøger Tinget om et Tilskud paa 2000 Kroner som Støtte til hans Arbejde for Cand. mag. Chr. Ma- færøsk Sprog. I de senere Aar har Tilskudet været 2000 Andrageren har oplyst, at han oppebærer en Støtte fra Carls- Kr. bergfondet af lignende Størrelse som den Stølte, Lagtinget yder. kunnet har ikke Fællesindstilling. Medlemmer Udvalget enes om en Sambandspartiels ønsker at stille Forslag om en Støtte for et Aar paa 1200 Kr., at betale kvartalsvis forud. Disse Medlemmer mener, at Andrage- rens Virksomhed (for færøsk Sprog maa kunne forenes med anden lønnende Beskæftigelse. — Der er saa meget mere Grund til at fremhæve delle, som det er tvivlsomt, om Lag- tinget oftere kan yde væsentlige Tilskud i denne Anledning. Selvstyrepartiet foreslaur, al der ydes Andrageren 2000 Kr. ligesom forrige Aar. Forslag: Fra Sambandspartiets Repræ- sentanter: Der tilstaas cand. mag. Chr. Matras, Thorshavn, et Tilskud paa 1200 Kr. for et Aar. Be- løbet udbetales af Økonomisk Fond kvartalsvis forud. Fra Selvstyrepartiets Repræ- sentanter: Der tilstaas cand. mag. Chr. Matras, Thorshavn, et Tilskud 2000 Kr. for el Aar. Delø- bet udredes af Økonomisk Fond, Einmælismål å Føroya Legtingi. Fiskivinna undir Gronlandi. Nevndarálit. Da Loven om Adgang for danske Fiskerskibe til de grøn- landske Farvande kun har væ- ret gældende for et Aar ad gan- gen, har Lagtinget ogsaa i inde- Samling Spørgsmaalet behandlet til værende om Adgan g Fiskeri ved Grønland. Lagtinget Aar i Aarrække lagt denne Sag. hvert fore- har saaledes en faaet Angaaende Be- handlingen sidste Aar henvises til Le 1931, Side (8) aL 32. Det fremgaar heraf, at La lingslidende ý- c 9 tinget vedtog at indgaa til Reg ringen med Andragende om, at der blev givet Tilladelse til Fis- keri i de grønlandske Farvande pan det Omrande, som omhund af 28. April 1931, dog at: Grænsen sælter nærmere les i Loven Land samt at Ministeriet maatte blive bemyndiget til forsøgsvis at give Tilladelse til enkelte Baadfiskere at drive Fiskeri paa bestemte Strækninger i Fjorde- ne. Ligeledes androg Tinget om, at der foruden Færingehavn Ad- gang til en Havn i Nærheden af blev givet færøske Fiskere Sukkertoppen eller Holsteins- borg. Der udkommer derefter Lov Nr. 113 af 31. Marts 1932 om Adgang for danske Fiskerskibe til grønlandske Far- vande, Ministeriet for Søfart og Fiskeri blev bemyndi Fiskeri i hvorefter gel til for Tiden fra 1. Juni 1932 til 15. Oktober 1932, om hvert enkelt efter der- Tilfælde Andragende og nærmere af Ministeriet Vilkaar, al danske for indgivet pan fastsatte Tilladelse til“ al i de grønlandske meddele fon Fiskerskibe drive Fiskeri Farvande langs Vestkysten mel- lem 62% 40' 15 Nord Bredde, udenfor den Linie, dei og 0) forbinder de yderste Holme, Øer, Skær og Rev, saaledes som det af Loven nærmere fremgaar de vedhæftede Kort. Regeringen har saaledes gjort Loven af 1931 gældende i uænd 1932 imødekommet Lagtingets Ønske ret Skikkelse for og ikke om, al Grænsen flyttes nærmere Land, hvilket Udvalget maa be- klage, da man mener, at Grænsen maalte kunne flyttes nærmere al Skade for berettigede gronland Land, uden der derved sker ske Interesser, at der under til domme i disse Farvande ganske og Hensyn de store Fiskeriv naturligt burde gives alle danske Statsborgere Tilladelse til Fisk- Søterritoriet Grøn- eri ved land. paa De sidste Aars Erfaringer sy- nes at vise, at der som Regel rigeligt den nu fastsalte Grænse, medens er med Fisk indenfor der kan være mindre Forekom ster af Fisk paa Bankerne. Her til kommer den Omstændighed, at Fiskeriet i høj Grad kan be- sværliggøres af ugunstige Vejr- forhold udenfor Grænsen, me- dens der i Øer praktisk talt altid vil kunne fiskes. Da en stor Del af Fiske- Læ af de yderste riet foregaar í Skibsbaadene, er det af største Betydning, at dette Fiskeri er tilstrækkeligt Læ. kan foregaa, hvor der Í Aar deltager ca. 68 færøske Fiskerskibe (Kuttere Skon- nerter) í Fiskeriet ved Grønland og med en Besætning paa ea. 2000 Mand. Det vil heraf fremgaa, at der er store Værdier, der er sat ind paa dette Fiskeri, Idet Udvalget henviser til, hvad der tidligere er anført fra Lagtingets Side, andrager man om, at der udstedes en ny Lov, og at Tiden for Tilladelsen for- længes og regnes fra 1. April til 15. Oktober. Da en stor Del af Fiskeriet i Aar mod Sukkertoppen og Holsleins- borg, hvortil Afstanden til Fæ- ringehavnen er betydelig, er det de sidste er foregaaet op meget paukrævel og ønskeligt, at der gives Adgang til en pas- sende Havn længere mod Nord som Støllepunkt for de Fisker- skibe, der driver Fiskeri i disse Farvande. Endvidere ansøger man at der forsøgsvis kan gives Tilladelse til at drive Fiskeri paa bestemte Strækninger i Fjordene med Baade med Færingehavnen og Ved kunne den nye Havn som Basis. saadant Fiskeri vil der for lønnende Dele færøske Befolkning, som ellers Skibsfiskeriet. Naar Grønlænderne iøvrigt be- skabes Mulighed Virksomhed for af den deltager i ikke holder Eneret til Fiskeri i Fjor- dene, der udgør meget store Strækninger, foruden at de kan drive Fiskeri paa den øvrige Del af Siden af andre danske Statsbor- at alt nødvendigt Hensyn maatte være Søterritoriet, eventuelt ved gere, mener Udvalget, taget, idet det maa være Statens Opgave at skabe de bedst muli- ge Levevilkaar for alle dens Borgere. Under Hensyn til det anførte skal Udvalget herefter tillade sig at fremsætte følgende Forslag: 1) Lagtinget andrager om, al der udstedes en Lov, hvor- efter Ministeriet bemyndiges til for Tiden 1. April til 15. Oktober at meddele Tilla- delse til Fiskeri i de grøn- landske Farvande paa det Omraade som omtales í af 31. Marts 1932, idet man dog ønsker at Grænsen Lov sættes nærmere Land, dog ut Grønlænderne. Fjordene forbeholdes 9) a at der foruden Færingehavnen Ad- Nærhe- den af Sukkertoppen eller Lagtinget andrager om, gives færøske Fiskere til en Havn i vang Holsteinsborg med gunstige Besejlingsforhold og tilstræk- kelig Plads (lil af Sult og lign. samt Fangst. Oplægning 3) Laglinget andrager om, at der forsøgsvis kan give fær- øske Baadfiskere Tilladelse til al drive Fiskeri paa be- stemte Strækninger i Fjor- Færingehavn og Ð dene med den nye Havn som Basis. Uppskotini eru einmælt sam- Vágs kirkja. (Slutlet). Det kan ikke nægtes, at Vaag nye Kirke efterhaanden er blevet en baade ret kostbar og vanske- lig Sag; der er saaledes til Op førelse af den bevilget følgende Beløb: 10.000 Kr. 20.000 Kr. I Samlingen 1923 | 1928. lalt 60.000 Kr. Af et til Tinget over Opforelsen af Kirken indsendte Regnskab. aflagt í April d. A., fremgaar, at der som frivillige Bidrag, incl. tenter, ialt er ydet. Í Kr. 79 Øre. Ifølge samme Regn- skab er der til April d. A. af Kirkefonden ialt udlagt 541.837 Kr. SS Øre. Kassebeholdningen udgør ifølge samme 459 Kr. 36 Øre, Heraf fremgaar, at de til det anførte Tidspunkt udførte Arbejder ved Vaag Kirke ialt har kostet ca. 97.000 Kr. Udvalget kunde af flere Grunde ønske at kunne fremsætte For- slag om, at Kirken blev færdig- bygget nu; men da der hertil antagelig mindst kræves ca. 45- 50.000 Kr., har man ment det rigtigst at opgive den Tanke, da det maa antages at ligge uden- for, hvad Kirkefonden magter for Tiden. Man vil for indeværende Aar kunne regne med, at Kirkefon- den raader over følgende Beløb: Kontant pr. 1 + 15.664,00 Kr. Saltlaan 10.000,00 Kr. Laan til »Smiril« 10.000,00 Kr. Formodede Told- for 1932 lalt 60.661,00 Kr. indtr. 25.000,00 Kr. Hvor stor en Del af denne Ka- blive disponibel, be- pital, der vil kan man ikke sige noget stemt om paa Forhaand; i bedste Fuld — altsaa under Forudsæt- ning af, at de 2 Laan paa 10.000 Kr. gaar ind — har man ca. 60.000 Kr. til Disposition. Pan Side er allerede en ganske væsentlig Del af denne Kapital idet Fonden Aar til nævnte Kirker den anden der baandlagt indeværende af skal udrede: for Reparation neden- 1) Ejde Kirke..... c. 3000 Kr. 2) Haldersvig Kirke - 3700 - 3) Thorshvns. Kirke 2300 - l) Fundings Kirke. - 500 - 5) Porkere Kirke.. - 500 - 6) Sandevaag Kirke - 500 - 7) Klaksvig Kirke . - 800 - Tilsammen c. 11300 Andre Reparationer - 5000 - Tinget vedtog i Fjor at bevilge til fol- gende nye Kirker: 1) Ny Kirke i Kvalbø - 16000 - 2) Ny Kirke i Skuo. 7000 - 3) Ny Kirke i Kirke - 7000 - lalt c. 46300 Kr. Af de sidste anførte Bevillinger kommer næppe mere end Halv- delen af de til Kirkerne i Skuø og Kvalbø opførte Bevilllinger til Udbetaling, hvorved de oven- for anførte 46.300 Kr. nedsæltes med 11.500 til 34.800 (Desuden foreligger der Andra- gender om Bevilling til 3 nye Kirker, nemlig i Hove, Midvaag Kr. Kr. og Arnefjord). Det vil allsaa sige at Kirkefonden, ifald man be- stemte sig for at færdigbygge Kirken, burde disponere over ca. 85.000 Kr. lader sig gennemføre uden Op- Da dette næppe tagelse af et nyt Laan, hvilket under de nu herskende vanske- lige Pengeforhold vil blive van- skeligt at skaffe og derfor om muligt har et Flertal indenfor Udvalget under bør undgaas, Hensyn hertil samlet sin Op- mærksomhed om de nærmest foreliggende Krav og søgt hid- bragt en Ordning, der er øko- nomisk overkommelig for Lag- tinget paa samme Tid, som den er Skridt mod den endelige Fuldførelse af Kirken af de allerede skabte Værdier. Flertallet har i Henhold hertil Hen- synstagen til samtlige de i Be- el fremad med Sikring under og tænkningen foran skilserede Forhold endnu en Gang fore- spurgt hos Haandværkere í Vaag, om de vilde være villige til at udføre de ved Licitationen den 6. Juni d. A. udbudte Arbejder (heri indbefattet nyt Tag) for 18.000 Kr. hvilket disse ved Skrivelse af 28. August d. A. har besvaret bekræftende. Da sidstnævnle sum ligger ca. 2100 Kr. lavere end det af Hr. Winther indgivne Tilbud, og da