týsdagur 24. januar 1933síða 2

Vit mega vekja foroyskar fiski- Adressen. menn og arbeiðsfólk og læra tey at hugsa høgt og høviskt og læra tev at meta seg javnt við lev, sum É st udsendte Mænd Saa kom den da afsted, og nu skal den af dc Ministerium, som man ved Folke- anga í hogur attum og lakk- ganga í høgum hatti 5 Mik hæres frem for dette samme tí hvor er hann tingsvalget gav sit Mistillidsvolum. Men vi. der ønsker alt muligt godt for vort Folk, haaber, at skån 0. s. fr. ið ger tey »finu« fol fyri al slása seg og halda seg fínan? | det danske Ministerium og den danske Rigsdag vil være í Stand ÞE 5 Ð ' » s + $ ' : | til al se saa stort pan denne Sag, at de forstaar den og det Folk, lað, ið rindar | der gik til Valg uden at ane hvad det gjalt, og som nu, uden at MO er … ; Lol HU være i Stand til at se det mærkelige deri, fremkommer med dette vera el alt gildið? fiskimenn vága Hvor »betalir« fiskurin, sum store og betydningsfulde Andragende. Vi gengiver nedenfor Adressens Ordlyd og Forlegnelsen over lívið eftir og sum arbeiðsfólkini virka til klippfisk. Hvi skal ein || nderskrifterne, den har fanet i de forskellige Bygder. Men vi kan arbeidsmadur ella ein fiskimad- | ikke blive fri. den Tanke rider os som en Mare: Hvorfor handler : vi Færinger altid som vi gør, hvorfor skal og maa der altid siges ur fola seg ringari enn L. d. ein ? ? ; om os: »Forlad dem, de ved ikke hvad de gørl« Hvor hevur gjørt teir til lærdar menn, meðan til mega ganga | | | | | prestur ella ein juristur o. s. fr.? | | | Regeringer 9 | Regeringen, »sydvesti« og oljudansi | | Undertegnede færøske Fiskere, Fiskeskippere og andre retter Hvi eru tit arbeiðsmenn og : 4 herved en Henvendelse til den høje Regering med indtrængende og fiskimenn, meðan aðrir koma ? 8 fram til høgan lærdóm? Eru tit | Nei, vinir, tað Ynmodning om, at vore hidtil gældende Fiskerettigheder ved Vest- ørønland mana blive udvidet saaledes, at færøske Fiskeskibe kan faa Tilladelse til at drive Fiskeri over Denne vor Henvendelse begrundes med det, man i det følgen 4) býttari enn teir alt paa Søterritoriet der. er peningurin sum papar leirra tillader sig at anført forud for 1924 blev 3 Fiskekuttere derhen í 1925 for der al drive Fiskeri med Haandline. Da dette hederne faldt heldigt ud, blev Fiskeriet fortsat i 1926 med 13 Skibe meðan til | dk ella | Efter at der hava ognað sær, máttu fara 14 ára gamli gjort en Del Fiskeriforsøg ved Vestgrønland, sejled« fyrr út at vinna fødi til tykk- | "orsog efter Omstændig um og foreldur tykkara. Soleiðis er ro ; JS TOIS V > r verðin vorðin, og soleiðis vilja | med godt Resultal afturhaldsmenn at hon framvegis | I de følgende Aar forøgedes de færøske Fiskeskibes Anial jar- | derovre, saalede, at der i de sids Aar gennemsnitlig har værel 60 Skibe paa Grønlandsfiskeri med en Besætning af 1500 Mand. Naar en saa stor Del af den færøske Fiskerflaade, som her tal il skal verða vorðin. Vit, javnac menn, krevja, at allir skúlar, ikki bert í Foroyum men í heila : ; lange Vej, ca. 1600 Sømil, over til Grøn Í er Tilfældet, har sog; skulu verða frín SO0- | ; ; lands ugæstmilde Kysler, s ríkinum Í ia hidrører dette for en stor Del fra, at ) '} rå) 111 va kki , Ve | Id Í leiðis at tey ið eyn 1: IKKI Kutterfiskeriet ved Færøerne fuldstændig er ophort grundet pan bert tey, ið pening hava, skulu | den ødelæggende Frawlerdrift, der er drevet her ved Øerne af hava atvongd til allar skúlar í | fremmed Skibe. Det delvis mislykkede Fiskeri ved Nord- og Ost- island har ligeledes tvunget mange færøske Fiskeskibe at søge til rikinum Vestgrønland born eiga henda frammihjåarætt? i, Skønt Færinger har fanet en Del Indrømmelser ved Grønland, Latum okkum hugsa um slíkt ' | > øv: | SÍ har Erfaringen vist, at dl tilstrækkelige. langtfra er latum okkum royna at fáa Ffter at den færøske Fiskerflaade er kommet hjem fra Grøn- fleiri og fleiri at skilja, at órætt- | land í Aar med et gennemgaaende ringe Fangstudbytte, væsentlig nugældende strenge Bestemmelser ved Grønland, burtur (á | grundet paa di har Nodvendisheden tvunget os til at gøre en tiller sig deroppe under vort farefulde urin må ruddast Forovingar vakna og síggja hella, Redegørelse for, Nok] hvor vanskeligt Forholdenc OKKUI okkara tann tá verður | Erhverv hann | Det størsti í Danmørk | storsti her á landi eins og e H » US it der forefindes ubegrænsede Mængder af 1 har vist sig tann men Fisken søger for største Delen ind nú ei Forsk ved Vestgrønland og vida hvar um heimin | pan Søterritoriet i den sidste Halvdel af Fiskerisæsonen. Dette be virker naturligvis, at Fanøsten ude paa Bankern« bliver forholdsvis Enn er javnaðarflokkurin tann Hertil kommer, at naar Vejrforholdene stiller sig ugunstigt, Tilfældet har været i Efteraaret, bliver man næsten ring minsli her å landi essvegn a il des som minsil var okkara partur tann ! afskaaret fra al opnaa nogen nævneværdig Fangst, for- fuldstændig hin 12. desembit | - IO uden at det er forbundet med store Vanskeligheder baade for Eg takki ollum, sum styðjaðu Mandskabet Skibe at være nødt til i daarlist Vejr holde sig í meg á valdeginum Tit gjørdu | uaben So. hvat tit kundu meir kann Vi kan ikke med vor bedste Vilje forstaa, at der skal være kki ki of nogen som helst Grund til at opretholde en Ordning i Grønland, K KTCVIA Í 1111 í 1 ' , hvorefter der forbvdes Færinger under Straf at drive en saadan Í okkara partur fol IL Veroa 5 1 ; Næring. som er af den Beskaffenhed, at den ikke i mindste Maade un ! u BE er til Géne for den grønlandske Befolkning undan valinum Naar man betænker, hvor stort det Havomraade er, som ligger Da | urenn eg still inden for den nugældende Fredningsbestemmelsesgrænse, maa del ði n p til ta vali ere indlvsende, at Færingernes Fangstmelode (Haandlinefiskeri) fl Í ' ' ; ikke kan I n som hel Indvirkning paa Fiskebestanden [full c í ol 101850 i Vero ! , i san megel desto mere som det videnskabeligt er bevist, at Fisken HUT () Cl | ( tarvandi P : indrer mellem Gronlands- og Íslandsbunkerne. Millioner af Torsk Erðið 1 ( frætti fl ' ; | . ; ' , ommel Í ( ( rønlandske Farvande for til sidst al 1 finnir } « Før 1 1 71 rshilinun nen á for IKKI Ú dø af Alderdom í ferð Í ro il erða Hvad angaar Hensvnet til den grønlandske Befolkning, saa lur: m fót irhei er det ikke odvendist for Færingers Vedkommende at komme i | Derøring med di | I | (ll 191 N | I OPIYSCI landslur højst kan Ive den fær- fvi 11 MIND } nin |}. til í øske Fisker en Forljer | 100—500 Kr., vil man forslaa, al | i det ikke er for Morskabs Skvld eller for at samle store Kapitaler, foðiland okkara í de færøske Fiskere søger den lange og farefulde Vej til Vest- 1 | rønland. men at vi af Nodvendishe den er tvunget dertil |“ VI I VEIÍSIL í ra ? | Á , Naar underlegncde Fiskerbefolkning komme! med en saadan ( | n so må vera i ) 1 | 1 « vår Í á kal | falla lætt Henvendelse og Rede ørelse er det í den Tro, at en socialdemo kratisk Regering maa have Forudsætning for al forstaa vore Krav, deyðin einki gerac og at den vil udvirke, at der gives os her saa uhindret Advang . . 1 bjarg. 1 . J. H. Danbjørg | til at drive Fiskeri i de grønlandske Farvande, som vi nu har i | — — de islandsk. | And Endelig mag vi meget beklage de Genvordigheder, adskillige . | Eln Spurninglir'. | færøske Fiskere har været ude for i Løbet af sidste Fiskerisæson ved Grønland, del rundet paa de nugælde nde strenge Bestem UI N í 1 Harra M. A. W.-Liilzen, land melser og dels paa Grund af manglend: Forstanelse fra Grøn- ' búngóarfroðingur landsstyrelsens o Fiskeriin pektionen Sid Fin jarðal ur vellingarmað Det er os bekendt, at andre Land Reseringer bestræber sig ur loyvir sær hervið at biðja | { st ; mest muligt for at yde deres fiskeridrivend Befolkning Bistand í lygum gera so væl at upplýsa dens farefuld medens de nuværende Forhold i Grønland mær, um ein ið vellir i hjá oði Erhvers eigir nakran rætt til at fáa svnes at gaa i modsat Retning burtur av ti þeningi | Vi vil endnu engang pau det kraftigs um, studning ið løsling og statur hava til uppdyrkingar av Koroyum. te henstille til Regeringen inden næste Aars Grønlandsfiskeri játtað | at faa foranlediget, at: del jørdini í bestanende Grøn- Vi har mange begynder man bliv gjort Endringer í den landsordning efler de af os foran udtalte Ønsker. Vanskeligheder at kæmpe med foruden Naturens Elementer, til Jarðarleysur veltingarmaður. hvilke vi man bringe store Ofre i Form af Værdier samt Menne- skeliv. Vel vidende, at disse Forhold er igen í Stand til at ændre, man man saa meget mere kræve af Rigels styrende Mænd, at de søver at fjerne unødvendige Hindringer for Statens Undersaater. Vi haaber, at Regeringen maa kunne forstan, hvor nodvendigt det er for os at opnan uhindret Adgang til at drive Fiskeri med Haandline ved Grønlands Kyster. Vi har ingen andre Steder at søge hen med de Fangslskibe, vi er i Besiddelse af, og al faa vort Fiskeri omlagt ved Fornyelse af Fiskerflanden vil Inge meget lang Tid og kræver saa stor Kreditydelse, al vi ikke tør tro paa, at dette sker i en nær Fremtid. Færøerne i December 1932, Antal Underskrifter paa Adressen til Regeringen. Suderø Syssel: Sumbø Sogn. 156 Underskrifter Vaugs - re 256 Porkeri | | 113 Hove : pA 65 Famien … på 68 Frodebø - 101 Kvalbo re . 171 1230 Sandø Syssel: Skuo Sogn .- 3 Husevig . re 56 Skaalevig a 51 Sand - 125 Skopen 113 378 Vaagø Syssel: Sandevaag Sogn 195 Midvang 185 Sorvaag - | 100 130 , 27 Myggenæs 54 359 Strømø Syssel: Hest Sogn | 29 Kirkebo 51 Thorshavn - 701 Nolso 72 Kaldbak | | 37 Kollefjord - 76 Kvalvig - 88 Kvivig - | | 103 Vestmanhavn i 185 Hlaldersvig 135 1477 Østerø Syssel: Næs Sogn | 330 Sjón . . 263 Gøle 111 Lervig 131 Fuglefjord 16? Andefjord 101 Ejde 206 Funding - 139 1479 Nordero Syssel: Klaksvig Sogn | 310 Kunoy 58 Mygledal 17 Husum - 60 Viderejde 165 Svino {1 Fuglo SÍ 792 5915 sf A Sjúkligar tíðir. henda ræðuliga sjúka ikki ger so nógv um seg. Her verður nú roynt al verja t sjúkan gongur illa við at Hlin spansku gongur men oflaslt reiðiliga illa í stoðum her í For- Serlign hon harðliga fram og, so und fáa vart ovum, å Strondum fer Vor ærede Kollega, Hr. P. Niclasen, gør os den Sorg arliga tað ljóðar, mest í einari slekt. Har inni eru 5 deyð, all fólk í bestu árum, í aldri 20 at blive halvvejs fornærmel over 20 ár. . Referat en Bemærkning í vort Læknin hevur lati kúlan fra sidste Byraadsmode. Naar man selv er morsom og steingja fyri fyrst. villige Ele- A Eiði segðist eisini at vera | er det oplivende, ment i vort Byrnad, der jo efte! sin Natur maa være lidt tørt og stivt, saa burde man jo være i Stand til at forstaa en »yngre« Kollega, der prøver paa også frá, serliga úr Onglandi. Í stór- | at være morsom. Naar vi talle har eru fólk so stødd, | om »Brød«, saa tænkte vi, paa Ære! slet ikke paa, al der havde været Tale om en lønnet For mand, at alfsaa Post skulde blive »brødgivende«. Vi ved altfor vel, at sligt Arbejde brødgivende. ringt, tó meinast sjúkan ikki at vera verri har enn hin vanliga ringa krímsjúkan. Ur útheiminum frættist verri býunum at húsarúmdin er út av lagi ússalig, og av teirri orsok verða . . mt: . denne sunnheitsvidurskiftini sera ring. Er so eisini arbeiðsloysi, verður lítið at liva av, og alt nørir um | sjælden er Dog, ,noget falder der jo altid af, og noget hænger der jo altid ved" Vi ønsker ta makt sjúkan fær hjá hesum neyðar fólki. | teini for en og anden, Í Danmørk sigst eisini al vera 5 selvfølgelig ogsaa it, tevpmannahavn sigasl ringt. I Keyp Hr. Joensen et langt Liv, lige fólk al vera sjúk í tíggju-lúsind som ogsua Hr, Niclasen der er vel ingen, der mistænker os for det modsatte?! atali. Har eru livikorini ikki so ring, so har er vónandi, al