týsdagur 7. februar 1933síða 3

Frælsi. i. valla ella Tað er nakað orð so nógv brúkt misbrúkt sum frælsi. Meðan trældómur ljóðar illa og vekjur andstygd og harm, ljóðar frælsi mennandi í oyru fribornum num á hvorjum manni. At berjast fyri frælsi er eitt hill dyrmæl- móli trældómi og asta og hægsta mál, maður kann seta sær her á foldum. Men ikki er alt gull, ið glitrar og frælsi og frælsi valdast. Frælsi, ið loysir á tann hált, at maður verður bundin tvífall meiri rubbandi og sárt á annan hátt, frælsi, men træl- dómur. el ikki okkum, ið hava hvíta deyðans Hver að um hin hovrt kokainpulvirinum, við, at hetta handils- nýlsluna að vildi verið fegin skaðiliga evni var frí vora her á landi? Eingin! Noktanin av hesum pulviri- citl persónliga bann, ein skerjan frælsinum num er av ([f men eill neyðlurvuligt bann, eitt bann, ið einans er sett fyri at lena heildini, menniskjunum vvirhøvur. M loysa oll løgnrbond, telugs-, bygdu- og landaskipanir vildi „teorelisk< givið einstaklinginum eitt óskert og alstørt frælsi. Men vildi nakar av okkum, nakar einstaklingur, ynskt hetta frælsi? Í Fill frælsi vildi borið vidurskiftini hjá einstaklinginum tílíkt eins og hjá samfelaginum i síni heild í ik! vildi verðið livandi. Rånsmanna- lyndið, ið og allvaldandi í nógvum menn- vildi i voldtikid og bondlagt hin veik- ólag, at neyvan tess verri er mikið iskjum, teim sterkaslu ara, krovst hann til kníggja, gjort hann ófrían og træl. So stalt er tað greitt, at folka- lig, demokratisk, lo arbond Og væl skipað fyriskipanir ein- staklinganna, flokkanna og land- anna millum, eru neydturvulig bond og inngyrðingar, ið tryggja frælsia rættin lil hill »sanna al liva eitt ónervað og lukkuligt liv. Hitt sanna frælsi! Hvat er hitl sanna eydnuber- andi frælsi hvorji mark og hvorji krøv hevur lad. Ýmsir menn hava royni al Eitl svar er (Ilt al wa henda spurningin. lomandi greitt eva. [It at geva, beri av teirri rund, af ymisk i lyndi, hugsan og menniskjuni eru so yin krovum. Her er ikki rúmd og pláss til at trevja henda athugaliga spurn- tað í heila Vil ið longu sagt er, taka ing dl í Æsir, um takið aftrat ti, eilt sindur í spurningin. Ilestii kann gerast. vilja tó menn eru á einum máli, at sigast kann um frælsið, Í tess mál ikki kann vera stytri, enn al menn mega hava loyvi at:vera lí besta og eydnugevandi viðvíkjandi sær sjålvum, landi ínum og menniskjunum Í síni heild trúgvir í sál, sinni og verki. Hetta krav rúmast innanfyri tey mark, ið mega selast, og ley bond, ið mega leggjast, fyri al einstaklinginum. sum Hella mark og bond mega ikki ganga tryggja heildini. loyvi og hesi hvorjum oðrum ov nær. Ein- staklingsins frælsiskrav kann ikki longur í loysan av ganga bondum og treytum, enn al lað av sønnum kann sigast, ul heildin, samfelagið, eins og allir hini einstaklingarnir eign al kenna hina neyðlurvuligu lívs- „ÚR SUÐUROY — trygdinn, ræltin og fridin at liva eitt lakkuligt lív. Hitt víðasta frælsi, loyvi tl alt, ljóðar lokkandi — alt er ikki gagnsligt. Í okkara ar- heiði fyri frælsi eiga vit ikki, kunna ikki, taka meiri við enn tað, arbeiða fyri, av men ið er okkum og leim, vil sonnum gagns- ligt og eydnuberandi. Tað, sum lívið samfelaginum einstaklinginum, ella torfort, ilt og hjá ger summum porlum av ti kanska vandamikid at liva, mega vil stremba ímóti, leggja í bond, um tað er neyðturvuligl. Er tað talan um lógarbond og fyriskipanir, id bert livga ein- stakar flokkar og geva leimum framihjårættir, samstundis sum ley kúga og skerja onnur, megu ikki bert men kulast og lakast tey av, »erstattast« Við lógum og fyriskip- > oðrum anum, ið plikta hin sterkara og múgvandi til at ræltu lí veikara sína hjålpandi hond, og minna fyri at hann kann koma undan órættvísins oki, armóð og seinri vesaldóms stóðu, hann hevur verið (veittur á. ið kann sigast al vera eitt band Hesa pliktan, og ein skerjan av lí personligu frælsinum, má hin sterkari finna og tola 5 so mikið seg við og lad kann meira krevjast av honum, (ad er salt, al tilik pliktan djåpast sæð fremur lukku í liv- inum, tí sælari er hann, ið gevur, heldur enn fær, frelsarin sigur. Henda umtalaðu sun ein hansara úrslit og sum sæla goymist júst í, at lað er ólíka hugnaligari at vera í ein- oll jøvnum foli og í góðum hýri, um ferðalagi, har eru á kenna seg > tey enn har bert summi æti ) lestu suffa undir lungum oki og ampaleys, meðan og eru við at hokna undir yyrðunum. Vit politikarar hava skyldu al oll einsluklingin sum heildina. aka við í okkara slarvi, Teir einstaklingarnir eru stuðlarnir í tjóðini, heildini. At hesir eru væl stimbraðir og hollir, er mongu stuðlarnir hvor í sær ein treyt fyri al tjóðin yvirhøvur sterk og evnamikil. » Eru leir mongu einstaklingarnir kann vera hvør i veikir, trælkaðir og ófríir, verður ljóðin, samfelagið sær sum heild, har eftir. So stall má lad vera hin rætt- asta og gagnsligasta manna- gongdin í politikki: 1) fyrst einstaklingsins friger- ing og loysan úr ollum órætl- vísisins bondum og ómagaskapi, 2) síðani landafrælsi, skipað á tann håtl, al tað tænir einstakl- inginum eins og fólkinum í síni heild. Í eini laka hesi bæði hovuðspunktini seinri grein vilja vil í frælsisstarvinum til viðgerðar. Tveroyri. Lítil smádrongur komin til skaða. Fyri nøkrum dogum síðani var ein lítil Ovili 6 ára gam- alur komin inn í smiðjuna hjá Jorgen Mortensen & Son. Maskinurnar snurrndu, og menn hovdu lað stravid på eingin gå- aði eftir hesum lítla dreingi. So hendi vanlukkun. Drong- urin kemur við fleirri høgru | her á stuðnum tað víkur ikki hondini ov nær lannhjólini í | at so fáum túsundum. dreygimaskinuni og av vóru Bert teir nú kundu komið tveir teir fremstu fingrarnir um | væl ígongd at teir sleppa an ikki at hesta (il lað so knúgvarnar. við kolid el ivast í. Tí húsa- frálíka Ællandi er kolið er av fí at lata maskinverkslað, men tað er ikki | tað ikki loyviligt småbørn koma inn í | nvýtsluni og el reinliot! altíð so lætt at ænsa eftir, lá ið Um tud stóra "málið í síni ein lílíkur óviti smettur sær inn. | heild verður skrivað í >Politi Okkum er kunnugt, at J. Mol ken tensen plagar al vera strangur vid ovilarnar um, at teir ikki | ep. t he mega leita inn í smiðjuverk | Skal vi have Kul, Kobber og staðið. Honum er vist einki at | Aluminium fra Færøerne? brigda í hesum tilfelli. Der er pludselig kommet Liv i | Planerne om rentabel Minedrift Sjukur trolaramaður. | paa Suderø og Nolsø. Sum í seinasta blaði Sagt, } vóru nakrir av monnunum á lí | Bør Danmark selv udnytte Chan- sjóløstaða trolaranum lagdit í | cerne? varðsóltarhús. Þeir eru toluligir | . | ; | Í Tilknytning til den Enquét nú og flestir frá songini. | | skan Danmark leve af sig sel Tiden løb r | M Í net. vi fra den for nvlig fra Ra Seinri eru tveir trolarir kom der for nir inn við sjúkum monnum ællandi er tað hin »spunska«, Hin hevði 8 sjúkar ta 11 } y if } land hjemvendte Mineingeniot | | hat | fyrri trolarin | j | Á Fru modtaget el Indlæg, menn, hin seinri 6. þ AV ri han g id ) In gør gældende, al tiknir | , ; Menninir vórðu ló ikki : mark »saavel under de nuva íland. Læknin helt, at teir, so | ' | rende lungna- | I hold verðandi | | liv som under normale For leingi teir ikki høvdu udnvile sine nalur Maal. derefter R burde kundu verða tå 10 bruna, Á trolarirnir vegna Hjælpekilder í fuldt mannskapslovsi ke umbord, — | Ingeniøren skriver rlini koma al mine Í Í | Grundet pan mang liggja á vánni. Sjálvandi fingu aarige Erfaringer í Forbindelse hesir menn skiparin á oðrum É ; hobbel med hKul-, Jern- og trolaruanum er ímillum teirra er Lerjordsmidler. dels í Ni alla ta hjálp, medisin 6. á. 10 | : ' 3]! rd- og tarcur sar á. | Sydamerika, dels í Rusland, Nú, meðan hesar reglur skriv- | komme: jeg herved ind paa el ast. frællisi, al lveir av teim | Omraade, som jeg har nogen sjúku eru vorðnir so vánaligir, | Forudsælning for at forstaa. at teir mega flytasl í land. | ea min Hjemkomst før HyRe Læknin er beingin fyri lungna | ble dFr Hemne givet mig 14 Un: Í liuhed GI at: gennemgaa de mé get indganende Rapporter, det Vegarbeiði, | if kendle svenske og engelsk. Mincingenører var vivet over ið arheiðararnir á Tyørovri ir: kul- ov Lerforckor ne | aðu eftir at fáa í hesum arbeiðs Færocr rl yudere er leysu líðum, er enn ikki byrju- til at underse Mulighederi vegna tvorleika vinnuneyndar- | for en lønende Kobberminedrift innar. Henda góða nevnd hevur pau Nolso. Hvad angaar disse tikið ta »menniskjaligu« støðu sidste Under r. er de end at einki av logtingsins og sf nu ikke saa vidt fremskredn ins peningi skal rindast kom- | at man kan udtale sig definitivt mununi, fv rr enn hon hevul desangaaende, men de rent fore goldið alla eflirsloðu fna tl løbie Und: Ís€l Wu | amtsgrunnin. Fyri einki kann | ivde pan, al man her stan VEI arbeiðarin ikki arbeic fol Mali heden af. med forholds Henda sløda vinnunevndai Í vís beskedne Midler t kunn« innar må av sonnum tykjast | starte en lønnende Kobberm login í hesum tidum, tå menn | drift; med fuld Sikkerhed líðliga og seint tala um, al hill | man dog først i Lol et Par almenna skyldar al gera alt tað, | Maaneder kunne udtale sig di ið evnini rokka, fyri al linna | om. kreppuna. | Inderledes stiller det sig med | Kullene og det ildfaste Ler. Fort disse Raastoffers Vedkemmende | indvaaende Undersocelser, det álvara á Tvøroyri | bl. a. har godtgjort Tilstedevæ . relsen af over 100 Millionei Fons Kul over Havets Overflade. Ind frættist, at tveir Svenska- | En Del af de foreliggende Ingt rar her á staðnum hava fingið | niorrapporler el udarbejdet lovvi frå verkfrødingi Hedeman | allered: for adskillige Aar tilbag« at bróta kol til húsanýtslu her | men saavel disse som de nyeste á staðnum. Rapporter og Undersøgelser har Vil hesum | alle godtgjort at Sudero Glanskul monnum og spyrja, um ætlanin | er hitta annan av en saare anvendelig Kulsort er at byrja við lað sama. Undersøgelser, som just nu er Svarið er jú. Men síga leit foretaget af Tysklands førend tað verður bert til harra Hede Ekspert paa Kulomraadet har man sjálvur kemur upp, al vil godtgjort, at Kullene er anven arbeiða fyri egnu roknin; | delige til Bunkerkul, Husfyring, »Vænta tit at:fáa fram so | Husholdningskul, mindre Indu- mikið kol sum Tvørovri kann | strier o. s. v., og í sin Rapport brúka“, spyrja vil. Og halda skriver han ordret folgende over- teir, al lad kann lata seg gera | sat fra Tysk: »Der findes mang sum ongan ling. Elektricitetsværker, der drives Ífall tað kann lata seg gera, | ved Kul, der kun har en Tredje vilja nógvir pengar, ið nú ann- | del Brændeværdi af Suderø-Kul- ars fara til úllandið fyri kol, | lenes, og í det hele taget kom- koma at liggja sum arbeiðslon Í mer man mere og mere ind paa at:indrette sin Fyring efter Kul- lene og ikke omvendt,« Hvad det ildfaste Ler angaar er det for en stor Del af saa høj Kvalitet, at det dels man kunne dets med eksporteres i nuværende Filstand, dels Fordel efter de nu eksisterende Metoder kan omdannes til Brug til Alumini- umsfremstilling, saa meget mere som man kan anvende sine egne Kul til Elektrolysering. Selv om kostbare, saudanne Anlæg er vilde del sikket kunne betale sig. Jeg har skrevet dette, fordi de leste af de Svar, der er indgaaet aa »Politiken«s Forespørgsel, gaar ud fra, at Danmark ingen Raastoffer har. Det er altsaa en ejltage ise, eftersom Færøerne r et dansk Amt, og il Raadighed Midl: r forholdsvis let og med de nu stanende tekniske skulde det OUSdd være lønnende aft udvinde dem De gamle Planer, der dukker op igen. Pla jer om í Færøerne til et rentabelt M omraad et kl oven ell | lanki Sad Udlhut som Slutningen af fol rige Aarhundrede blev der øivet n Franskmand Koncession paa Í d í ( 11 Y se Omra idet af Suderø, og i en Række Aar blev der arbejdet energisk paa at reulisere en ret omfattende Minedrift deroppe. Bønderne, hvis Jorder el dr iede SIG on, fik udbetalt i alt ca. 100,000 Kr. vistnok ikke til en Del Kon hvorimod Stalen saa noget videre tante! haft. Til Gengæld blev der brugt en Del Penge til ! 1 H denskabelige Undersøgelser og som den skulde have forskellige vi- til Del af de Rapporter, som In- omtaler kom Sagen ovenfor heller ikke Efter nogle Aars Forlob blev der stille om Minerne der ppt indtil dt pluds« li I Dom ner bli ktuelle i p detli | Ispunkl kulde Koncessionen for længst have været udnvltet for at have Gyl dion« Í. men i et franslt Sel kab, der nu har overlagel de | Ki ssjonen hørt le Kjen domsretl del ) vendte SIE il len dal % Í Slaf, Í i K« l cesslonen paa ny givel Staten h vel fol øvrigt ved denne | 11 ed kl venlel li hol CCSSIONK paa hulminerne nogen Sind kulde blive effektiv, th ni bekend OTSØø > ten sl í Á som kulminejert elop | SI ro. Kullene blev imidlertid kun anvendt til Sel forsyning af Færøerne, og Drif ten ophørte (som uokonor visk), indtraadte nogen san snart del lunde normal Forhold. som et ligger Kocessions retlighederne i Øjeblikket hos et fransk Selskab, der er repræsen terel her i Landet ved den danske Grosseret Hedemann. Men mann 0 efter hvad Grosserer Hede- 1 plyser over for OS, er man for Tiden i Færd med at forhandle med andre Finansie- ringsselskaber i Udlandet om Overdragelse af Retlighederne. sulundersøgelserne er som nævnt lerede afsluttet med el gunstigt tesultat, og Kobberet er for slikket Lil | ind }je- Undersogelse í Eng- si A insvarhavandi blaðstyrari fyri Suðuroyar-síðuna: P, M. DAM